Hurtigere adgang end browser!
45 relationer: Allegheny-bjergene, Arkæikum, Æon, Æra (geologi), Benfisk, Blæksprutter, Bregne, Cykas, Devon (geologi), Fossil, Frøbregner, Gondwanaland, Hadal, Hajer, Hvirveldyr, Jordens historie, Jura (geologi), Kakerlakker, Kambrium, Kænozoikum, Kridt (geologisk periode), Krybdyr, Kul (bjergart), Laurasien, Leddyr, Mesozoikum, Nåletræer, Neogen, Ordovicium, Padder, Padderokplanter, Palæogen, Pangæa, Perm (geologi), Phanerozoikum, Prækambrium, Proterozoikum, Segltræ, Silur, Skæltræ, Tetrapoder, Trias, Ulvefodsplanter, Uralbjergene, Vættelys.
Allegheny-bjergene
Allegeny-bjergene er en ældre betegnelse for hele bjergkæden Appalacherne.
Ny!!: Karbon (geologi) og Allegheny-bjergene · Se mere »
Arkæikum
Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.
Ny!!: Karbon (geologi) og Arkæikum · Se mere »
Æon
En æon (aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.
Ny!!: Karbon (geologi) og Æon · Se mere »
Æra (geologi)
En æra er en geokronologisk enhed der kan variere fra 65 til næsten 1.000 millioner år.
Ny!!: Karbon (geologi) og Æra (geologi) · Se mere »
Benfisk
Benfisk (latin: Osteichthyes) er en klasse af benede fisk, der indeholder to underklasser – Actinopterygii (strålefinnede fisk) og Sarcopterygii (kvastfinnede fisk og lungefisk).
Ny!!: Karbon (geologi) og Benfisk · Se mere »
Blæksprutter
Blæksprutter (Cephalopoda) er en gruppe af marine bløddyr.
Ny!!: Karbon (geologi) og Blæksprutter · Se mere »
Bregne
Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.
Ny!!: Karbon (geologi) og Bregne · Se mere »
Cykas
Koglepalme (Cycas) rummer flere arter, som er i dyrkning, men som alle er beskyttet efter Washington-konventionen, og som derfor ikke må handles, med mindre planten er opdrættet uafhængig af naturen.
Ny!!: Karbon (geologi) og Cykas · Se mere »
Devon (geologi)
Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.
Ny!!: Karbon (geologi) og Devon (geologi) · Se mere »
Fossil
Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''. Et insekt fanget i en 1 cm lang klump rav. Et fossil (af latin fossilis (.
Ny!!: Karbon (geologi) og Fossil · Se mere »
Frøbregner
kultid Frøbregner er en bred gruppe af uddøde planter der dannede frø og af opbygning og udseende mindede om bregner.
Ny!!: Karbon (geologi) og Frøbregner · Se mere »
Gondwanaland
En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Gondwanaland ses mod syd. Det sydlige superkontinent Gondwanaland omfattede det meste af de landmasser der i dag udgør kontinenterne på den sydlige halvkugle, deriblandt Antarktis, Sydamerika, Afrika, Madagaskar, Indien, Australien, Ny Guinea og New Zealand.
Ny!!: Karbon (geologi) og Gondwanaland · Se mere »
Hadal
Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.
Ny!!: Karbon (geologi) og Hadal · Se mere »
Hajer
Hajer (Selachimorpha, Pleurotremi) er en orden af tværmunde.
Ny!!: Karbon (geologi) og Hajer · Se mere »
Hvirveldyr
Hvirveldyr (latin: Vertebrata) tilhører chordaterne.
Ny!!: Karbon (geologi) og Hvirveldyr · Se mere »
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Ny!!: Karbon (geologi) og Jordens historie · Se mere »
Jura (geologi)
Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.
Ny!!: Karbon (geologi) og Jura (geologi) · Se mere »
Kakerlakker
''Blaberus giganteus'' En kakerlak er et insekt i ordenen Blattodea.
Ny!!: Karbon (geologi) og Kakerlakker · Se mere »
Kambrium
Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.
Ny!!: Karbon (geologi) og Kambrium · Se mere »
Kænozoikum
Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Ny!!: Karbon (geologi) og Kænozoikum · Se mere »
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Ny!!: Karbon (geologi) og Kridt (geologisk periode) · Se mere »
Krybdyr
Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.
Ny!!: Karbon (geologi) og Krybdyr · Se mere »
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Ny!!: Karbon (geologi) og Kul (bjergart) · Se mere »
Laurasien
Laurasien ses mod nord. Laurasien var et superkontinent, der bestod af de senere kontinenter Nordamerika og Eurasien (dvs. landmassen der udgør Europa og Asien).
Ny!!: Karbon (geologi) og Laurasien · Se mere »
Leddyr
Leddyr (Arthropoda) er en række af dyr, der bl.a. er karakteriseret ved at være segmenterede og have et ydre skelet bestående af kitinJespersen, Å.
Ny!!: Karbon (geologi) og Leddyr · Se mere »
Mesozoikum
Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Ny!!: Karbon (geologi) og Mesozoikum · Se mere »
Nåletræer
Bevoksningen med Almindelig Taks i Munkebjergskoven ved Vejle Ved et nåletræ forstås sædvanligvis en art tilhørende den botaniske orden Gran-ordenen, typisk et træ eller en busk der har nåle i stedet for blade.
Ny!!: Karbon (geologi) og Nåletræer · Se mere »
Neogen
Neogen (néos, ~ ny og -genēs, ~ født) dækker tidsrummet fra 2,588 til 23,03 millioner år siden.
Ny!!: Karbon (geologi) og Neogen · Se mere »
Ordovicium
Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.
Ny!!: Karbon (geologi) og Ordovicium · Se mere »
Padder
Padder eller amfibier er en delgruppe af tetrapoder ifølge.
Ny!!: Karbon (geologi) og Padder · Se mere »
Padderokplanter
Padderokplanterne (Equisetopsida) (synonym: Sphenopsida) er en klasse blandt karplanterne.
Ny!!: Karbon (geologi) og Padderokplanter · Se mere »
Palæogen
''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.
Ny!!: Karbon (geologi) og Palæogen · Se mere »
Pangæa
Pangæa med nutidens kontinenter markeret. Det omgivende ocean hed Panthalassa En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Pangæa (oldgræsk for "hele Jorden") var et superkontinent som eksisterede i Palæozoikum- og Mesozoikumæraerne før kontinenterne blev adskilt til deres nuværende placeringer.
Ny!!: Karbon (geologi) og Pangæa · Se mere »
Perm (geologi)
Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.
Ny!!: Karbon (geologi) og Perm (geologi) · Se mere »
Phanerozoikum
Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.
Ny!!: Karbon (geologi) og Phanerozoikum · Se mere »
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Ny!!: Karbon (geologi) og Prækambrium · Se mere »
Proterozoikum
Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.
Ny!!: Karbon (geologi) og Proterozoikum · Se mere »
Segltræ
Segltræ (Sigillaria) var en slægt af primitive og uddøde ulvefodsplanter, der forekom sidst i kultiden og forsvant igen i tidlig Perm.
Ny!!: Karbon (geologi) og Segltræ · Se mere »
Silur
Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.
Ny!!: Karbon (geologi) og Silur · Se mere »
Skæltræ
Skæltræ (Lepidodendron) var en slægt af primitive og uddøde ulvefodsplanter, der forekom i kultiden.
Ny!!: Karbon (geologi) og Skæltræ · Se mere »
Tetrapoder
Tetrapoder (græsk tetrapoda) er en delgruppe af hvirveldyrene.
Ny!!: Karbon (geologi) og Tetrapoder · Se mere »
Trias
''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.
Ny!!: Karbon (geologi) og Trias · Se mere »
Ulvefodsplanter
Ulvefodsplanter (Lycopodiophyta) er en division i planteriget.
Ny!!: Karbon (geologi) og Ulvefodsplanter · Se mere »
Uralbjergene
Uralbjergene Uralbjergene (Russisk: Ура́льские го́ры, Uralskiye gory) er en 2.500 km lang nord-sydgående bjergkæde i det vestlige Rusland.
Ny!!: Karbon (geologi) og Uralbjergene · Se mere »
Vættelys
Vættelys ''Hibolites hastatus'' Vættelys er en aflang sten, som er den fossile skal fra belemnitter (blæksprutter), der levede i kridttiden.
Ny!!: Karbon (geologi) og Vættelys · Se mere »
Omdirigeringer her:
Karbon (geologisk periode), Karbon-tiden, Kultiden.
