Hurtigere adgang end browser!
43 relationer: Aneutronisk fusion, Atomkerne, Brint, Carbon, CNO-cyklus, Deuterium, Elektrisk energi, Elektron, Elektronvolt, Energi, Fission, Fusion, Fusionsenergi, Fysik, Gammastråling, Helium, Henfaldskæde, Hvid dværg, Isotop, Jern, Kelvin, Kernefysisk bindingsenergi, Kold fusion, Lithium, Magnetohydrodynamisk-generator, Neutrino, Neutron, Neutronstjerne, Nukleon, P-P-kæde, Plasma, Positron, Proton, Solen, Sonofusion, Sort hul, Stærk kernekraft, Stjerne, Termonukleare våben, Tripel-alfa-processen, Tritium, Universet, Varme.
Aneutronisk fusion
Aneutronisk fusion er enhver form for fusionskraft, hvor neutroner ikke udgør mere end 1% af den totale frigjorte energi.
Ny!!: Kernefusion og Aneutronisk fusion · Se mere »
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Ny!!: Kernefusion og Atomkerne · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Kernefusion og Brint · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Kernefusion og Carbon · Se mere »
CNO-cyklus
I stjerner, som er mere massive end ca.
Ny!!: Kernefusion og CNO-cyklus · Se mere »
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Ny!!: Kernefusion og Deuterium · Se mere »
Elektrisk energi
Elektrisk energi (eller elenergi) er en form for energi som knytter sig til positionen af elektrisk ladning i et elektrisk felt.
Ny!!: Kernefusion og Elektrisk energi · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Kernefusion og Elektron · Se mere »
Elektronvolt
Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.
Ny!!: Kernefusion og Elektronvolt · Se mere »
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ny!!: Kernefusion og Energi · Se mere »
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Ny!!: Kernefusion og Fission · Se mere »
Fusion
Udtrykket fusion betegner en sammensmeltning, og anvendes generelt om.
Ny!!: Kernefusion og Fusion · Se mere »
Fusionsenergi
Fusionsenergi er energi udvundet ved fusion, eller "sammensmeltning", af lette atomkerner til tungere atomkerner; en proces der foregår i Solen og andre stjerner.
Ny!!: Kernefusion og Fusionsenergi · Se mere »
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Ny!!: Kernefusion og Fysik · Se mere »
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Ny!!: Kernefusion og Gammastråling · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Kernefusion og Helium · Se mere »
Henfaldskæde
I kernefysik, betegner henfaldskæder en sammenhængende kæde af radioaktive henfald.
Ny!!: Kernefusion og Henfaldskæde · Se mere »
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Ny!!: Kernefusion og Hvid dværg · Se mere »
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Ny!!: Kernefusion og Isotop · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Kernefusion og Jern · Se mere »
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Ny!!: Kernefusion og Kelvin · Se mere »
Kernefysisk bindingsenergi
235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.
Ny!!: Kernefusion og Kernefysisk bindingsenergi · Se mere »
Kold fusion
Kold fusion er en fusionsproces, der foregår ved eller tæt på stuetemperatur og atmosfæretryk.
Ny!!: Kernefusion og Kold fusion · Se mere »
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Ny!!: Kernefusion og Lithium · Se mere »
Magnetohydrodynamisk-generator
Eksempel på en MHD-generator. En magnetohydrodynamisk-generator eller MHD-generator er en elektricitetsgenerator hvor de strømførende viklinger erstattes af en strømmende, elektrisk ledende gas eller væske og hvor den kinetiske energi i det strømmende medium bliver omsat direkte til elektrisk energi.
Ny!!: Kernefusion og Magnetohydrodynamisk-generator · Se mere »
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Ny!!: Kernefusion og Neutrino · Se mere »
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Ny!!: Kernefusion og Neutron · Se mere »
Neutronstjerne
En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret. En neutronstjerne er en stjerne, der hovedsageligt består af neutroner.
Ny!!: Kernefusion og Neutronstjerne · Se mere »
Nukleon
Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.
Ny!!: Kernefusion og Nukleon · Se mere »
P-P-kæde
En P-P kæderne (proton-proton kæderne) betegnelsen for er en række Hydrogen og Helium kernereaktioner som sker i alle stjerner, herunder selvfølgelig også solen.
Ny!!: Kernefusion og P-P-kæde · Se mere »
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Ny!!: Kernefusion og Plasma · Se mere »
Positron
Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.
Ny!!: Kernefusion og Positron · Se mere »
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Ny!!: Kernefusion og Proton · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Kernefusion og Solen · Se mere »
Sonofusion
Sonofusion eller boblefusion er en proces, hvor deuteriums atomkerner (tung brint) formodes at smelte sammen (fusionere) ved høje temperaturer under sonoluminiscente implosioner og danne nyt stof (helium eller tritium).
Ny!!: Kernefusion og Sonofusion · Se mere »
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan undslippe.
Ny!!: Kernefusion og Sort hul · Se mere »
Stærk kernekraft
Den stærke kernekraft eller den stærke vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.
Ny!!: Kernefusion og Stærk kernekraft · Se mere »
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Ny!!: Kernefusion og Stjerne · Se mere »
Termonukleare våben
De grundlæggende dele af Teller–Ulam-designet for et termonukleart våben. Radioaktivitet fra en primær fissionsbombe komprimerer en sekundær sektion indeholdende både fission- og fusionsbrændsel. Den komprimerede sekundære del opvarmes indefra af en anden fissionseksplosion. Et termonukleart våben er et kernevåben, der bruger energien fra en primær kernefissionsreaktion til at komprimere og antænde en sekundær kernefusionsreaktion.
Ny!!: Kernefusion og Termonukleare våben · Se mere »
Tripel-alfa-processen
kerne. Denne er ekstremt ustabil, men kan støde sammen med endnu et heliumatom inden nedbrydningen og danne den stabile carbon-12 kerne. Tripel-alfa-processen er en kernefysisk proces hvorved tre helium-atomkerner samles til en kulstof-atomkerne.
Ny!!: Kernefusion og Tripel-alfa-processen · Se mere »
Tritium
Model af et tritiumatom Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H).
Ny!!: Kernefusion og Tritium · Se mere »
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Ny!!: Kernefusion og Universet · Se mere »
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Ny!!: Kernefusion og Varme · Se mere »
Omdirigeringer her:
Atomfusion, Fusionsprocesser, Kernefysisk fusion, Nuklear fusion, Termonuklear fusion.
