Hurtigere adgang end browser!
72 relationer: Alf (nordisk mytologi), Andvare, Angantyr, Angelsaksisk (sprog), Aser, Asgård, Asynje, Attila, Ældre Edda, Brønd, Brisingerne, Brynhild (nordisk mytologi), Burgundere, Diser, Dværg (mytologi), Elverfolk, Fafner, Fáfnismál, Fremtid (futurum), Fylgje, Gro Steinsland, Gud (højere væsen), Gudrun, Gylfaginning, Håndværk, Heks, Helgakviða Hundingsbana I, Hervarar saga ok Heiðreks, Ideal, Jætte, Jotunheim, Kenning, Kristendommens indførelse i Norden, Mennesket i nordisk religion, Moirer, Nordisk familjebok, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Norna-Gests þáttr, Norrønt, Odin, Orkide, Oxford University Press, Parcae, Perfektum, Præsens, Rolf Krake, Rolf Krakes saga, Romersk mytologi, Runealfabet, ..., Sejd, Sigurd Fafnersbane, Skáldskaparmál, Skæbne, Skæbne i nordisk kultur, Skjaldekunst, Skjoldmø, Snorri Sturluson, Stavkirke, Thøger Larsen, Udsagnsord, Urd, Verdande og Skuld, Urds brønd, Vafþrúðnismál, Valkyrie, Vætte, Vølve, Vølvens spådom, Verdenstræ, Votivgave, Yggdrasil, Yngre Edda. Expand indeks (22 mere) »
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Ny!!: Norne og Alf (nordisk mytologi) · Se mere »
Andvare
Andvare er i nordisk mytologi navnet på en meget rig dværg, som Loke bestjal for alt, hvad han ejede..
Ny!!: Norne og Andvare · Se mere »
Angantyr
Angantyr (Ongendus) eller Agantyr var navnet på tre mænd i den samme slægt i norrøn mytologi, omtalt i fornaldersagaen Hervors saga, i Saxo Grammaticus' Gesta Danorum og i den færøske balladen Arngríms synir.
Ny!!: Norne og Angantyr · Se mere »
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Ny!!: Norne og Angelsaksisk (sprog) · Se mere »
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Ny!!: Norne og Aser · Se mere »
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Ny!!: Norne og Asgård · Se mere »
Asynje
En asynje er en gudinde af aseslægten i nordisk mytologi.
Ny!!: Norne og Asynje · Se mere »
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Ny!!: Norne og Attila · Se mere »
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ny!!: Norne og Ældre Edda · Se mere »
Brønd
En drikkevandsbrønd i Estland En brønd er almindeligvis et udgravet hul i jorden, men kan være et naturligt eller boret hul, beregnet til opsamling og udnyttelse af vand.
Ny!!: Norne og Brønd · Se mere »
Brisingerne
Brisingerne er i nordisk mytologi de fire dværge: Alfrigg, Berling, Dvalin og Grerr.
Ny!!: Norne og Brisingerne · Se mere »
Brynhild (nordisk mytologi)
Valkyrierne Brynhild og Gudrun. Akvarel af Anders Zorn Brynhild er i nordisk mytologi en valkyrie, datter af kong Budle og gift med Gunnar.
Ny!!: Norne og Brynhild (nordisk mytologi) · Se mere »
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Ny!!: Norne og Burgundere · Se mere »
Diser
Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla. Diser (ental dis, fra no. dísir) er i nordisk mytologi en gruppe overnaturlige, kvindelige væsener, der bl.a. omfatter mytologiske figurer som fx valkyrier, norner.
Ny!!: Norne og Diser · Se mere »
Dværg (mytologi)
Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.
Ny!!: Norne og Dværg (mytologi) · Se mere »
Elverfolk
En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.
Ny!!: Norne og Elverfolk · Se mere »
Fafner
Arthur Rackham, ''Fafner dræbes af Sigurd''. Illustration i vandfarve og tusch fra bogen ''Siegfried and the Twilight of the Gods'', 1911. Fafner er en mægtig drage fra den nordiske mytologi.
Ny!!: Norne og Fafner · Se mere »
Fáfnismál
Fáfnismál ('digtet om Fafner'; 'sangen om Fåvne') er et af heltedigtene i den ældre Edda, hvis hovedindhold er en samtale mellem Sigurd (Fafnersbane) og den til døden sårede drage, Fáfnir, samt − efter dennes død − mellem Sigurd og Regin, Sigurds fosterfader, som er dværgesmed og bror til Fafner og Odder.
Ny!!: Norne og Fáfnismál · Se mere »
Fremtid (futurum)
Fremtid (futurum) er en grammatisk form, tempus, som udtrykker en forventning om noget, som ikke er nu.
Ny!!: Norne og Fremtid (futurum) · Se mere »
Fylgje
En fylgje (norrønt: fylgja pl. fylgjor – oversat: "følgesvend", "ledsager" Kellog, various (2001:745)) er i nordisk religion et overnaturlig væsen, der fungerer som værneskikkelser for et individ eller en slægt.
Ny!!: Norne og Fylgje · Se mere »
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Ny!!: Norne og Gro Steinsland · Se mere »
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Ny!!: Norne og Gud (højere væsen) · Se mere »
Gudrun
Gudrun er et pigenavn.
Ny!!: Norne og Gudrun · Se mere »
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Ny!!: Norne og Gylfaginning · Se mere »
Håndværk
En pottemager udøver sit håndværk Begrebet håndværk dækker bredt over håndværksfagene, hvis udøvere kaldes håndværkere.
Ny!!: Norne og Håndværk · Se mere »
Heks
Hekse eller valdensere flyvende på kost. Fra Martin Le Frances manuskript ''Le champion des dames'' fra 1451. Heksebål i 1544. Heks (af fra gammelhøjtysk hag(a)zuz, hagzissa, af hag.
Ny!!: Norne og Heks · Se mere »
Helgakviða Hundingsbana I
Sigrun. Det første kvad om Helge Hundingsbane (Vølsungekvadet, Völsungakviða, Helgakviða Hundingsbane I) er et norrønt digt fra Den ældre Edda.
Ny!!: Norne og Helgakviða Hundingsbana I · Se mere »
Hervarar saga ok Heiðreks
Orvar-Odd og Hjalmar siger farvel efter striden på Samsø, maleri af Mårten Eskil Winge (1866). Hervors og Hedreks saga (norrønt Hervarar saga ok Heiðreks) eller Hervors saga (Hervarar saga) er en legendarisk saga fra slutningen af 1200-tallet som kombinerer emner og fortællinger fra flere ældre sagaer.
Ny!!: Norne og Hervarar saga ok Heiðreks · Se mere »
Ideal
Et ideal er noget perfekt og er ikke begrænset til et bestemt emneområde.
Ny!!: Norne og Ideal · Se mere »
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Ny!!: Norne og Jætte · Se mere »
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Ny!!: Norne og Jotunheim · Se mere »
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Ny!!: Norne og Kenning · Se mere »
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Ny!!: Norne og Kristendommens indførelse i Norden · Se mere »
Mennesket i nordisk religion
Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899). Opfattelsen af mennesket i nordisk religion var et centralt element i det religiøse verdensbillede i Norden i før-kristen tid.
Ny!!: Norne og Mennesket i nordisk religion · Se mere »
Moirer
De tre skæbnegudinder repræsenterer døden, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). Moirer er betegnelsen for de tre skæbnegudinder fra græsk mytologi; Klotho (den spindende), Lachesis (som giver mennesket hans lod) og Atropos (den uafvendelige), som spinder, udmåler og klipper i menneskenes livstråd.
Ny!!: Norne og Moirer · Se mere »
Nordisk familjebok
Bogryg fra ''Ugleudgaven'' Nordisk familjebok er et klassisk svensk leksikon.
Ny!!: Norne og Nordisk familjebok · Se mere »
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Ny!!: Norne og Nordisk kosmologi · Se mere »
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Ny!!: Norne og Nordisk mytologi · Se mere »
Norna-Gests þáttr
Norne-Gæsts død. Xylografi af Gunnar Forssell (1859–1903). ''Die Nornen'' Johannes Gehrts (1889) Færøsk frimærke med motiv fra balladen om Norne-Gæst. Fortælling om Norne-Gæst (norrønt Norna-Gests þáttr) er en fornaldersaga – altså en eventyrsaga.
Ny!!: Norne og Norna-Gests þáttr · Se mere »
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Ny!!: Norne og Norrønt · Se mere »
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Ny!!: Norne og Odin · Se mere »
Orkide
Phalaenopsis hybrid. Orkideen Aerenigis bilboa Orkidé er en plante der er medlem af Orkidé-familien (Orchidaceae).
Ny!!: Norne og Orkide · Se mere »
Oxford University Press
Oxford University Press (OUP) er et britisk universitetsforlag, der er tilknyttet Oxford University.
Ny!!: Norne og Oxford University Press · Se mere »
Parcae
''Les Parques'' ("The Parcae," ca. 1885) af Alfred Agache. ''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. Fireback med Parcae. I oldtidens romerske religion og myter var Parcae (ental Parca) de kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død).
Ny!!: Norne og Parcae · Se mere »
Perfektum
Perfektum (latin perfectum tempus 'fuldendt tid').
Ny!!: Norne og Perfektum · Se mere »
Præsens
Præsens (latin praesēns tempus 'tilstedeværende tid') er en bøjningsform af verberne, der betegner en handling, der enten er samtidig med ytringen eller er uden begrænsning i tid;.
Ny!!: Norne og Præsens · Se mere »
Rolf Krake
Rolf Krake hopper over ilden i sin stedfar Adils' hal, tegnet af Lorenz Frølich. Rolf Krake og hans svoger Hjarvard. Rolf Krake (Hrólfr Kraki, Hroðulf, Rolfo eller Roluo) er en sagnkonge fra Lejre på Sjælland, kendt fra både norrøne og den angelsaksiske overleveringer og Saxos Gesta Danorum.
Ny!!: Norne og Rolf Krake · Se mere »
Rolf Krakes saga
Rolv Krake sår sin mors guld på Fyrisvall, tegning af Hugo Hamilton 1830. ''Teckningar ur Skandinaviens Äldre Historia''. Stockholm Rolf Krakes saga (norrønt Hrólfs saga kraka) er en sen fornaldersaga om de tragiske hændelser, der udspillede sig omkring den danske konge Rolf Krake og hans slægt, Skjoldungerne.
Ny!!: Norne og Rolf Krakes saga · Se mere »
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Ny!!: Norne og Romersk mytologi · Se mere »
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Ny!!: Norne og Runealfabet · Se mere »
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.
Ny!!: Norne og Sejd · Se mere »
Sigurd Fafnersbane
Portal fra Hylestad stavkirke, Setesdal, Norge: Sigurd dræber Fafners broder, smeden Regin, som er Sigurds fosterfader. Portal fra Hylestad stavkirke, Setesdal, Norge: Sigurd dræber Fafner Sigurd Fafnersbane er en skikkelse i nordisk mytologi beskrevet i Ældre Edda og den islandske Vølsungesagaen.
Ny!!: Norne og Sigurd Fafnersbane · Se mere »
Skáldskaparmál
Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.
Ny!!: Norne og Skáldskaparmál · Se mere »
Skæbne
De tre skæbnegudinder (moirer) fra græsk mytologi repræsenterer skæbnen, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). oldtidens romerske myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af menneskers og guders skæbne Skæbnen er en betegnelse for et menneskes vilkår, bestemmelse eller tilskikkelse i livet.
Ny!!: Norne og Skæbne · Se mere »
Skæbne i nordisk kultur
Skæbne var i nordisk folkekultur en af de vigtigste faktorer i menneskelivet.
Ny!!: Norne og Skæbne i nordisk kultur · Se mere »
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Ny!!: Norne og Skjaldekunst · Se mere »
Skjoldmø
Hervor efter en kamp mod hunnerne. Maleri af Peter Nicolai Arbo. En skjoldmø er en ung kvinde, der i vikingetiden bar våben og deltog i krig.
Ny!!: Norne og Skjoldmø · Se mere »
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Ny!!: Norne og Snorri Sturluson · Se mere »
Stavkirke
Urnes stavkirke er på UNESCOs verdensarvsliste. En stavkirke er en kirke fra middelalderen bygget af træ og med bærende træstolper, stave, i jorden eller på en træramme lagt på kampesten, syldstene.
Ny!!: Norne og Stavkirke · Se mere »
Thøger Larsen
Thøger Larsen (født 5. april 1875 i Underbjerg, Tørring Sogn, død 29. maj 1928 i Lemvig; ved dåben: Thøger Larsen Underbjerg) var en dansk digter, oversætter og maler.
Ny!!: Norne og Thøger Larsen · Se mere »
Udsagnsord
De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.
Ny!!: Norne og Udsagnsord · Se mere »
Urd, Verdande og Skuld
Nornerne væver skæbnens tråde, af Arthur Rackham (1912) Urd, Verdande og Skuld (norrønt: Urðr, Verðandi ok Skuld) er i nordisk mytologi et kollektiv af tre skæbnegudinder, også kaldet norner.
Ny!!: Norne og Urd, Verdande og Skuld · Se mere »
Urds brønd
Lorenz Frølich: tre norner ved ''Urds brønd'', (1895) Urds brønd eller Urds kilde (”skæbnebrønden") var i nordisk mytologi en hellig kilde under en af Yggdrasils rødder, hvor guderne mødtes for at holde ting og afsige dom.
Ny!!: Norne og Urds brønd · Se mere »
Vafþrúðnismál
Odin og Vafþrúðnir i et spil om viden (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er Vafþrúðnismál (eller Vaftrudnersmål) det 3.
Ny!!: Norne og Vafþrúðnismál · Se mere »
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Ny!!: Norne og Valkyrie · Se mere »
Vætte
Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.
Ny!!: Norne og Vætte · Se mere »
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Ny!!: Norne og Vølve · Se mere »
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Ny!!: Norne og Vølvens spådom · Se mere »
Verdenstræ
Yggdrasil af Oluf Bagge. I mange myter findes der et verdenstræ, som danner den akse i verden, som kosmos er formet omkring.
Ny!!: Norne og Verdenstræ · Se mere »
Votivgave
Dzi perler lavedet af ætset agat. Kinesisk Votivgave "Himmelens perler" Votivgave er en gave til Gud eller til det guddommelige.
Ny!!: Norne og Votivgave · Se mere »
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.
Ny!!: Norne og Yggdrasil · Se mere »
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Ny!!: Norne og Yngre Edda · Se mere »
