Hurtigere adgang end browser!
67 relationer: Alfred North Whitehead, Alkibiades, Aristoteles, Athen, Atlantis, Begrebsrealisme, Demokrati, Empiri, Epigram, Etik, Eugenik, Euthyfrons dilemma, Faidros, Fænomen, Filosofi, Filosofiens historie, Friedrich Nietzsche, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Gorgias (dialog), Græsk (sprog), Græsk litteratur, Gymnastik, Heraklit, Hulelignelsen, Idé, Idealstat, Karl Popper, Kratylos, Kritias, Martin Heidegger, Menon, Metafysik, Musik, Oldtidens Grækenland, Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates, Ontologi (filosofi), Parmenides (dialog), Phaidon, Platonisk kærlighed, Platonisk legeme, Platons akademi, Politisk filosofi, Protagoras, Samfundsklasse, Søren Kierkegaard, Siracusa, Sofisme, Sofisten (dialog), Sokrates, Sokrates' forsvarstale, ..., Sollignelsen, Sport, Staten (Platon), Symposion (Platon), Tetralogi, Utopi, Whitehead, Xenokrates, 1770, 1831, 1861, 1929, 1947, 347 f.Kr., 348 f.Kr., 427 f.Kr., 428 f.Kr.. Expand indeks (17 mere) »
Alfred North Whitehead
Alfred North Whitehead (født 15. februar 1861, død 30. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).
Ny!!: Platon og Alfred North Whitehead · Se mere »
Alkibiades
Alkibiades var en græsk politiker (451/50 f.Kr - 404 f.Kr).
Ny!!: Platon og Alkibiades · Se mere »
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Ny!!: Platon og Aristoteles · Se mere »
Athen
Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.
Ny!!: Platon og Athen · Se mere »
Atlantis
Atlantis' hovedøs grundplan baseret på beskrivelser i ''Kritias''. Atlantis er et sagnland, som den græske filosof Platon benyttede som et eksempel på en idealstat i sine dialoger Kritias og Timaios.
Ny!!: Platon og Atlantis · Se mere »
Begrebsrealisme
Begrebsrealismen er en opfattelse med rødder i middelalderen, som går ud på, at almenbegreber har en selvstændig eksistens ved siden af enkelttingene.
Ny!!: Platon og Begrebsrealisme · Se mere »
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Ny!!: Platon og Demokrati · Se mere »
Empiri
Empiri af græsk empeirikós.
Ny!!: Platon og Empiri · Se mere »
Epigram
(en)Grundlagt af Skt. Ambrosius i slutningen af 300-tallet Epigram var hos grækerne oprindelig en indskrift på en offergave, et gravmæle og lignende, der skulle betegne genstanden og dens betydning.
Ny!!: Platon og Epigram · Se mere »
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
Ny!!: Platon og Etik · Se mere »
Eugenik
isbn.
Ny!!: Platon og Eugenik · Se mere »
Euthyfrons dilemma
Euthyfrons dilemma er den problemstilling, der bliver fremlagt af Sokrates til Euthyfron i Platons dialog Euthyfron (på græsk: Εὐθῠ́φρων): "Er det moralsk gode befalet af guderne, fordi det er moralsk godt, eller er det moralsk godt, fordi det er befalet af guderne? Dialogen, der handler om forståelsen af moral, skal ses i sammenhæng med, at Sokrates står anklaget for umoralsk adfærd.
Ny!!: Platon og Euthyfrons dilemma · Se mere »
Faidros
Egil A. Wyller ser dialogen Faidros som en oldgræsk parallel til det norske folkeeventyr ''Kvitebjørn kong Valemon'', her illustreret af Kittelsen. Faidros (græsk: Φαῖδρος) er en dialog af Platon.
Ny!!: Platon og Faidros · Se mere »
Fænomen
Fænomen betegner i sin mest generelle betydning en faktisk sanselig hændelse eller genstand.
Ny!!: Platon og Fænomen · Se mere »
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Ny!!: Platon og Filosofi · Se mere »
Filosofiens historie
Filosofiens historie starter i Grækenland i det 6. århundrede f.Kr. med Thales som den første filosof og går frem til nutiden.
Ny!!: Platon og Filosofiens historie · Se mere »
Friedrich Nietzsche
Friedrich Wilhelm Nietzsche (født 15. oktober 1844, død 25. august 1900) var en tysk filosof, åndstænker, kulturkritiker, komponist, digter og filolog, hvis arbejde har haft en stor indflydelse på moderne filosofi.
Ny!!: Platon og Friedrich Nietzsche · Se mere »
Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.
Ny!!: Platon og Georg Wilhelm Friedrich Hegel · Se mere »
Gorgias (dialog)
306x306px Gorgias (Oldgræsk Γοργίας Gorgías) er en dialog skrevet af filosoffen Platon.
Ny!!: Platon og Gorgias (dialog) · Se mere »
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Ny!!: Platon og Græsk (sprog) · Se mere »
Græsk litteratur
Den græske litteratur er en af verdens ældste.
Ny!!: Platon og Græsk litteratur · Se mere »
Gymnastik
thumb Gymnastik betyder "nøgen-øvelse" på græsk og kaldes også for legemsøvelser.
Ny!!: Platon og Gymnastik · Se mere »
Heraklit
Heraklit, som Johannes Moreelse tænkte sig ham. Heraklit (født 540 f.v.t, død 480 f.v.t.) var en græsk filosof, bosat i Efesos.
Ny!!: Platon og Heraklit · Se mere »
Hulelignelsen
Hulen. Man skal forestille sig, at fangerne sidder forneden af afsatsen og ser på skyggen af individet som står i huleåbningen. Platons hulelignelse (eller hulelignelsen) er måske den mest kendte af hans mange metaforer, lignelser og myter.
Ny!!: Platon og Hulelignelsen · Se mere »
Idé
En idé er en bevidst tanke, om et konkret eller abstrakt problem.
Ny!!: Platon og Idé · Se mere »
Idealstat
Idealstaten er forestillingen om den perfekte statsindretning – komplet med perfekt lovgivning under den perfekte styreform.
Ny!!: Platon og Idealstat · Se mere »
Karl Popper
Sir Karl Raimund Popper (født 28. juli 1902 i Wien, død 17. september 1994 i London) var en østrigsk videnskabsfilosof.
Ny!!: Platon og Karl Popper · Se mere »
Kratylos
Indlednigen til Kratylos, manuskript fra ca. 895 Kratylos (Κρατύλος) er en dialog skrevet af filosoffen Platon.
Ny!!: Platon og Kratylos · Se mere »
Kritias
Kritias (græsk: Κριτίας), født omkring 460 f.Kr.
Ny!!: Platon og Kritias · Se mere »
Martin Heidegger
Martin Heidegger (født 26. september 1889, død 26. maj 1976) var en tysk filosof og eksistentiel fænomenolog.
Ny!!: Platon og Martin Heidegger · Se mere »
Menon
Omslag til russisk udgave af ''Menon''. Bogen kan læses ved at klikke på billedet. Menon er en sokratisk dialog skrevet af Platon.
Ny!!: Platon og Menon · Se mere »
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Ny!!: Platon og Metafysik · Se mere »
Musik
En gademusikant spiller på harpe i Quebec Musik opfattes traditionelt som en sammensætning af toner, der synges eller spilles på et instrument.
Ny!!: Platon og Musik · Se mere »
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Ny!!: Platon og Oldtidens Grækenland · Se mere »
Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates
Forsiden på Søren Kierkegaards universitetsafhandling. Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates er Søren Kierkegaards afhandling fra 1841.
Ny!!: Platon og Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates · Se mere »
Ontologi (filosofi)
Ontologi (fra græsk on (ὤν),.
Ny!!: Platon og Ontologi (filosofi) · Se mere »
Parmenides (dialog)
Starten af ''Parmenides'' i det ældste middelalderlige Kodeks, ''Codex Clarkianus'' fra 895 (Oxford, Bodleian Library, Clarke 39) Parmenides (Oldgræsk Παρμενίδης Parmenídēs) er en dialog skrevet af filosoffen Platon om enhed og flerhed, væren og ikke-væren.
Ny!!: Platon og Parmenides (dialog) · Se mere »
Phaidon
Starten af ''Phaidon'' i det ældste bevarede kodeks fra middelalderen, ''Codex Clarkianus'' fra 895 (Oxford, Bodleian Library, Clarke 39) Phaidon, græsk Φαίδων (Phaídōn), latiniseret Phaedo) er et filosofisk værk af Platon skrevet som dialog. Dialoger beskriver en litterært formet samtale, der er indsat i en rammehandling. Filosoffen Phaidon fra Elis, efter hvem dialogen er opkaldt, optræder i rammehandlingen som fortæller. Han er som Platon, elev af Sokrates, der kort forinden i Athen er blevet dømt til døden og henrettet for blasfemi og korrumpering af ungdommen. Phaidon beskriver som øjenvidne dødsdagens begivenheder, som Sokrates tilbragte i fængsel sammen med venner. Hoveddelen af hans fremstilling er en gengivelse af en filosofisk diskussion som Sokrates deltog i. Til slut beretter Phaidon om Sokrates' sidste gerninger og udtalelser. Sokrates' samtalepartnere er, ud over Phaidon, to elever, Khebes og Simmias fra Theben. Hovedtemaet er sjælens karakter, dens forhold til legemet, som den besjæler, og dens skæbne efter døden. Sokrates forsøger at gøre sjælens udødelighed plausibel. Han fremfører forskellige argumenter, der støtter denne tese. Han betragter den individuelle sjæl som uforgængelig, og ser den som bærer af menneskets viden, evner og erindringer. Ifølge ham bebor, behersker og bevæger sjælen legemet, den tildeler med sin tilstedeværelse legemet liv. Ved døden skilles den fra legemet, hvilket medfører dets forfald. I reinkarnation forbinder den sig derefter med forskellige legemer. Derfor er der ingen grund til at frygte døden, da døden kun består i ødelæggelsen af den nuværende krop, mens personen er sjælen, der forbliver intakt. Sokrates forsvarer denne filosofiske antropologi mod indvendinger fra Simmias og Khebes. Især imod en alternativ model, i følge hvilken "sjæl" kun betyder harmonien af legemets materielle elementer. Hvis man opfatter sjælen som harmoni, må man antage, at den går til grunde når legemet dør og mister sin struktur. Ifølge Sokrates afhænger sjælens skæbne efter døden af dens opførsel gennem livet; det bedste er bios theoretikos, en filosofisk livsførelse, som han selv har praktiseret. Denne tankegang hjælper ham til at have en afslappet holdning og til at imødegå døden munter og ubekymret, mens de andre er meget bedrøvede over hans død. Dialogens påvirkning af den europæiske kulturhistorie, fra antikken og frem til moderne tid, er enorm. Den citeres ofte og nævnes i mange diskussioner over et muligt liv efter døden. På den ene siden er den en filosofisk undersøgelse af grundspørgsmål vedrørende den menneskelige eksistens; på den anden side tilhører den den klassiske trøstende litteratur. Sammmen med Platons dialoger Sokrates' forsvarstale og Kriton har den bestemt eftertidens billede af Sokrates i langt højere grad end Xenofons beskrivelse af Sokrates. I Platons fremstilling fremstår Sokrates som et forbilledligt menneske, der til sin død har virkeliggjort sit ideal om en filosofisk livsførelse.
Ny!!: Platon og Phaidon · Se mere »
Platonisk kærlighed
Platon og hans elever. Dante Alighieris kærlighed til hans muse Beatrice Portinari. Kvinden i paradis vil blive ledsager og guide, der tager pladsen til Virgil, indtil den salige vision kun er tilgængelig gennem Marys formidling. Se værket "incipit vita nova" af Cesare Saccaggi, hvor Dante og hans inspirerende muse bliver portrætteret som et hengivent par, selvom dette aldrig skete i virkeligheden. Deres hovedbeklædning og blomster skaber en mystisk atmosfære; den måde, Dante ser på Beatrice, viser tydeligt, at han er forelsket i hende, mens Beatrice er repræsenteret ved at se op, som om han modtager en guddommelig besked. Platonisk kærlighed er åndelig eller usanselig kærlighed.
Ny!!: Platon og Platonisk kærlighed · Se mere »
Platonisk legeme
Et platonisk legeme er et konvekst polyeder hvor samtlige sideflader udgøres af kongruente regulære polygoner, og sådan at det samme antal sideflader mødes ved hvert hjørne.
Ny!!: Platon og Platonisk legeme · Se mere »
Platons akademi
Platons akademi blev grundlagt omkring 385 f.Kr. i Athen.
Ny!!: Platon og Platons akademi · Se mere »
Politisk filosofi
Den franske politiske filosof Montesquieu Politisk filosofi er den del af fagfilosofien, der beskæftiger sig med politik.
Ny!!: Platon og Politisk filosofi · Se mere »
Protagoras
Protagoras var en græsk filosof, der levede ca.
Ny!!: Platon og Protagoras · Se mere »
Samfundsklasse
Inden for samfundsvidenskaben betegner en samfundsklasse, socialklasse eller blot klasse social kategori i et samfund, der er hierarkisk placeret over eller under andre klasser.
Ny!!: Platon og Samfundsklasse · Se mere »
Søren Kierkegaard
Søren Aabye Kierkegaard (født 5. maj 1813, død 11. november 1855) var en dansk teolog og filosof.
Ny!!: Platon og Søren Kierkegaard · Se mere »
Siracusa
Siracusa er en italiensk by beliggende på østkysten af Sicilien.
Ny!!: Platon og Siracusa · Se mere »
Sofisme
Athens akropolis, malet af Leo von Klenze (1846). Sofisme var den intellektuelle skole eller tradition i antikkens Grækenland, som de såkaldte "sofister" tilhørte.
Ny!!: Platon og Sofisme · Se mere »
Sofisten (dialog)
Begyndelsen af ''Sofisten'' i det ældste kodeks fra middelalderen, ''Codex Clarkianus'' fra 895 (Oxford, Bodleian Library, Clarke 39) Sofisten (græsk Σοφιστής Sophistḗs, latiniseret Sophista) er en filosofisk dialog, skrevet af den oldgræske filosof Platon.
Ny!!: Platon og Sofisten (dialog) · Se mere »
Sokrates
Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.
Ny!!: Platon og Sokrates · Se mere »
Sokrates' forsvarstale
Sokrates' forsvarstale, også kaldet Apologien (fra græsk: apologia, forsvarstale), er et skrift af den oldgræske filosof Platon, som vedrører retssagen mod og henrettelsen af Sokrates i 399 f.Kr., og særligt, som titlen antyder, dennes tale til eget forsvar.
Ny!!: Platon og Sokrates' forsvarstale · Se mere »
Sollignelsen
Sollignelsen kommer fra Platons dialog Staten.
Ny!!: Platon og Sollignelsen · Se mere »
Sport
Mathias Kabel Sport som begreb forbindes generelt med konkurrence.
Ny!!: Platon og Sport · Se mere »
Staten (Platon)
Raphaels Platon fra freskoen ''Den athenske skole'' (1509). Staten (græsk: πολιτεία, politeia; latin: res publica) er Platons længste og mest indflydelsesrige dialog og har form af en sokratisk dialog.
Ny!!: Platon og Staten (Platon) · Se mere »
Symposion (Platon)
Et kalkmaleri fra nordmuren i ''Tomb of the Diver'' (fra Paestum i Italien, ca. 475 f.Kr.): en scene fra et symposion Symposion er en filosofisk dialog skrevet af Platon nogen tid efter 385 f.Kr..
Ny!!: Platon og Symposion (Platon) · Se mere »
Tetralogi
Tetralogi er betegnelsen for et kunstnerisk værk der består af fire dele, afsnit, installationer, etc.
Ny!!: Platon og Tetralogi · Se mere »
Utopi
New Harmony, et utopieksperiment; afbildet som Robert Owen tænkte sig det. Utopi, et græsk ordspil på ou-topos (.
Ny!!: Platon og Utopi · Se mere »
Whitehead
Whitehead kan henvise til flere forskellige personer.
Ny!!: Platon og Whitehead · Se mere »
Xenokrates
Xenokrates (født ca. 396 f.Kr., død ca. 314 f.Kr.) var en græsk filosof og en af Platons elever og efterfølgere.
Ny!!: Platon og Xenokrates · Se mere »
1770
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1770 (tal).
Ny!!: Platon og 1770 · Se mere »
1831
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1831 (tal).
Ny!!: Platon og 1831 · Se mere »
1861
---- Danmarks flåde i Københavns Havn d. 9. januar 1861 bombardementet af Fort Sumter 12. april 1861 Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1861 (tal).
Ny!!: Platon og 1861 · Se mere »
1929
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1929 (tal).
Ny!!: Platon og 1929 · Se mere »
1947
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 og Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1947 (tal).
Ny!!: Platon og 1947 · Se mere »
347 f.Kr.
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Platon og 347 f.Kr. · Se mere »
348 f.Kr.
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Platon og 348 f.Kr. · Se mere »
427 f.Kr.
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Platon og 427 f.Kr. · Se mere »
428 f.Kr.
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Platon og 428 f.Kr. · Se mere »
