Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Arvemasse og Genetik

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Arvemasse og Genetik

Arvemasse vs. Genetik

Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom. Generne sidder på DNA-strengene i kromosomerne. Her er en mands kromosomer isoleret og fotograferet gennem mikroskop. Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Mitochondrie-genomet er ikke medtaget Genetik er studiet af biologisk arv og arvelighedens mekanismer.

Ligheder mellem Arvemasse og Genetik

Arvemasse og Genetik har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Allel, Diploidi, DNA, Epigenetik, Fænotype, Gen, Genetisk modificeret organisme, Genotype, Genteknologi, Kønskromosom, Kromosom, Menneske, Mitokondrie, Protein.

Allel

En allel er en bestemt udgave af et gen, som findes på et bestemt sted i et kromosom.

Allel og Arvemasse · Allel og Genetik · Se mere »

Diploidi

Diploidi (af græsk dis.

Arvemasse og Diploidi · Diploidi og Genetik · Se mere »

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Arvemasse og DNA · DNA og Genetik · Se mere »

Epigenetik

Epigenetik er den del af genetikken som omhandler arvelige men reversible forandringer i genudtryk eller fænotype, som er uafhængig af forandringer i DNA-sekvensen.

Arvemasse og Epigenetik · Epigenetik og Genetik · Se mere »

Fænotype

Fænotypen (fremtoningspræget) er summen af de egenskaber hos et individ, der kan iagttages ved fotografering, måling og vejning m.m. Det er modsat genotypen (anlægspræget eller arvelighedspræget), som er den information, som ligger i generne.

Arvemasse og Fænotype · Fænotype og Genetik · Se mere »

Gen

Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.

Arvemasse og Gen · Gen og Genetik · Se mere »

Genetisk modificeret organisme

Vitaminberiget "Golden rice" sammenlignet med alm. hvid ris En genetisk modificeret organisme (forkortes ofte GMO) er en organisme der ved genteknologi har fået generne modificeret, f.eks.

Arvemasse og Genetisk modificeret organisme · Genetik og Genetisk modificeret organisme · Se mere »

Genotype

Arvelighed af blå og brune øjne Genotypen (arvelighedspræget) er summen af de påvirkninger, som arveanlæggene udøver på et individs observerbare egenskaber, dvs.

Arvemasse og Genotype · Genetik og Genotype · Se mere »

Genteknologi

Genteknologi er en samlet betegnelse for de molekylære teknikker, der anvendes for at ændre en organismes arveanlæg.

Arvemasse og Genteknologi · Genetik og Genteknologi · Se mere »

Kønskromosom

X og Y kromosom De fleste dyr og mange planter har et antal kønskromosomer.

Arvemasse og Kønskromosom · Genetik og Kønskromosom · Se mere »

Kromosom

Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er et langt DNA-molekyle der rummer en del af eller hele arvemassen i en organisme.

Arvemasse og Kromosom · Genetik og Kromosom · Se mere »

Menneske

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.

Arvemasse og Menneske · Genetik og Menneske · Se mere »

Mitokondrie

mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. '''Mitokondrier''' 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Et mitokondrie (af græsk μίτος mitos, ”tråd”, og χονδρίον chondrion, diminutiv af chondros, ”korn”) er inden for cellebiologi betegnelsen for et organel, som findes i de fleste eukaryote celler.

Arvemasse og Mitokondrie · Genetik og Mitokondrie · Se mere »

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Arvemasse og Protein · Genetik og Protein · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Arvemasse og Genetik

Arvemasse har 62 relationer, mens Genetik har 39. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 13.86% = 14 / (62 + 39).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Arvemasse og Genetik. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »