Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Belgien

Indeks Belgien

Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk: Belgien), officielt Kongeriget Belgien (nederlandsk: Koninkrijk België, fransk: Royaume de Belgique, tysk: Königreich Belgien), er en suveræn stat i Vesteuropa.

Åbn i Google Maps

Indholdsfortegnelse

  1. 119 relationer: Albert 2. af Belgien, Alexander De Croo, Antwerpen, Antwerpen (provins), Østflandern, Belgiens økonomi, Belgiens forfatning, Belgiens historie, Belgiens regenter, Belgisk chokolade, Benelux, Boykot, Brabant Wallon, Bruxelles, Centre démocrate humaniste, Christen-Democratisch en Vlaams, Composante Marine, De Standaard, Demokratiske Republik Congo, Den belgiske revolution, Den Europæiske Union, Den industrielle revolution, Det belgiske koloniimperium, Ecolo, Elio Di Rupo, Euro, Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Europa-Parlamentsvalget 2009, Europarådet, Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Eurozonen, Føderation, Firsårskrigen, Flamlændere, Flamsk (sprog), Flamske parlament, Flandern, Folkevandringstiden, Forenede Kongerige Nederlandene, Frankrig, Fransk (sprog), Gallia Belgica, Groen (belgisk parti), Hainaut, Højindkomstland, Herman Van Rompuy, Holland, Industriland, Julius Cæsar, ... Expand indeks (69 mere) »

  2. Benelux
  3. Kongeriger
  4. Medlemsstater af EU

Albert 2. af Belgien

Albert II (født 6. juni 1934) var belgiernes regerende konge fra 9. august 1993 til 21. juli 2013.

Se Belgien og Albert 2. af Belgien

Alexander De Croo

Alexander De Croo (født 3. november 1975 i Vilvoorde, Vlaams-Brabant) er en belgisk forretningsmand og politiker i det flamske liberale parti Open VLD og siden 1.

Se Belgien og Alexander De Croo

Antwerpen

Domkirken i Antwerpen Antwerpen (Flamsk: Antwerpen, vallonsk: Anvers) er en by i Flandern i det nordlige Belgien.

Se Belgien og Antwerpen

Antwerpen (provins)

Den belgiske provins Antwerpen er med sine indbyggere den mest befolkede af de 10 belgiske provinser.

Se Belgien og Antwerpen (provins)

Østflandern

Østflandern er en af de fem flamske provinser i kongeriget Belgien.

Se Belgien og Østflandern

Belgiens økonomi

Schaerbeek-distriktet i Bruxelles. Belgiens økonomi er en moderne kapitalistisk økonomi, der har kapitaliseret på landets centrale geografiske placering, højt udviklet trafiksystem og diversificeret industriell og kommerciel base.

Se Belgien og Belgiens økonomi

Belgiens forfatning

Leopold 1. med Belgiens forfatning Kongeriget Belgiens forfatning (nederlandsk: De Belgische Grondwet, fransk: La Constitution Belge, tysk: Die Verfassung Belgiens) blev vedtaget den 7. februar 1831, og er siden ændret flere gange.

Se Belgien og Belgiens forfatning

Belgiens historie

Belgiens historie som en stat begynder med den belgiske revolution i 1830.

Se Belgien og Belgiens historie

Belgiens regenter

Buster af de fem første belgiske monarker. Dette er en liste over de belgiske monarker fra 1831, da den første belgiske konge Leopold I besteg tronen efter at Belgien løsrev sig fra Kongeriget Nederlandene under den belgiske revolution i 1830.

Se Belgien og Belgiens regenter

Belgisk chokolade

Belgisk chokolade (chocolat belge, Belgische chocolade) er chokolade, der er produceret i Belgien.

Se Belgien og Belgisk chokolade

Benelux

Benelux' flag placeringen af Benelux i Europa Benelux er en europæisk region bestående af landene '''Be'''lgien, '''Ne'''derlandene, og '''Lux'''embourg.

Se Belgien og Benelux

Boykot

En boykot (efter kaptajn Charles Boycott (1832-1897, Irland) er et fravalg af handel med en bestemt person, virksomhed eller et helt land. Deltagerne i boykotten mener, at den pågældende person eller virksomhed opfører sig umoralsk eller uhæderligt. Ordet boykot bruges også om at indstille et samarbejde eller ikke tillade adgang f.eks.

Se Belgien og Boykot

Brabant Wallon

Brabant Wallon (nederlandsk: Waals-Brabant, tysk: Wallonisch-Brabant, dansk: Vallonsk Brabant) er en provins i Vallonien, Belgien.

Se Belgien og Brabant Wallon

Bruxelles

Bruxelles eller Bryssel (Brussel; Bruxelles; Brüssel) indeholder Belgiens hovedstad, Bruxelles-Ville.

Se Belgien og Bruxelles

Centre démocrate humaniste

Centre démocrate humaniste (cdH eller CDH) (dansk: humanistisk demokratisk center) er et fransk sproget, vallonsk og kristendemokratisk parti i Belgien.

Se Belgien og Centre démocrate humaniste

Christen-Democratisch en Vlaams

Christen-Democratisch en Vlaams, forkortet til CD&V (Kristeligdemokratisk og flamsk) er et flamsk og kristendemokratisk parti i Belgien.

Se Belgien og Christen-Democratisch en Vlaams

Composante Marine

Composante marine ("Den maritime komponent".: Marinecomponent) er den maritime del af det belgiske forsvar.

Se Belgien og Composante Marine

De Standaard

De Standaard er et dagblad i Belgien.

Se Belgien og De Standaard

Demokratiske Republik Congo

Den Demokratiske Republik Congo (République Démocratique du Congo; fork. DR Congo) eller Congo Kinshasa er et land i Afrika.

Se Belgien og Demokratiske Republik Congo

Den belgiske revolution

Under den belgiske revolution i 1830 gjorde den overvejende katolske befolkning i de sydlige provinser af det Forenede Kongerige Nederlandene oprør mod de fortrinsvis protestantiske nordlige provinsers overherredømme.

Se Belgien og Den belgiske revolution

Den Europæiske Union

Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.

Se Belgien og Den Europæiske Union

Den industrielle revolution

En Watt-dampmaskine, som var en dampmaskine, der udelukkende blev drevet af kul, der var drivkraften bag den industrielle revolution i Storbritannien og resten af verden.Watt-dampmaskine billede: placeret i forhallen til den videregående tekniske skole for industrielle ingeniører på UPM (Madrid) Den industrielle revolution var en periode fra omkring 1760 til et tidspunkt mellem 1820 og 1840, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående betydning for socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien.

Se Belgien og Den industrielle revolution

Det belgiske koloniimperium

Belgiens koloniimperium omkring 1920 Det belgiske koloniimperium omfattede kun tre områder, som Belgien besad i tiden mellem 1885 og 1962: Belgisk Congo, Rwanda og Burundi, hvortil kom en handelsstation i Kina.

Se Belgien og Det belgiske koloniimperium

Ecolo

Ecolo (Écologistes Confédérés pour l'Organisation de Luttes Originales) er et grønt parti i de fransk- og tysk talende dele af Belgien.

Se Belgien og Ecolo

Elio Di Rupo

Elio Di Rupo (født 18. juli 1951 i Morlanwelz i Belgien) er en belgisk politiker og tidligere partileder for det fransksprogede Parti Socialiste (PS) mellem 1999 og 2011.

Se Belgien og Elio Di Rupo

Euro

Euro Den Store Danske Udtaleordbog.

Se Belgien og Euro

Europa-Kommissionen

Europa-Kommissionen (ofte forkortet EU-Kommissionen, tidligere Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, EF-Kommissionen) er den udøvende gren af Den Europæiske Union og ansvarlig for at fremlægge lovforslag, implementere beslutninger, opretholde EU-traktater og administrere den daglige drift af EU.

Se Belgien og Europa-Kommissionen

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet (uofficielt også EU-parlamentet, forkortet EP) er EU's folkevalgte parlament.

Se Belgien og Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentsvalget 2009

Europa-Parlamentsvalget 2009, også kaldet EU-Parlamentsvalg, EU-valg eller EP-valg var det syvende direkte valg til Europa-Parlamentet og fandt sted mellem 4.

Se Belgien og Europa-Parlamentsvalget 2009

Europarådet

Europarådets medlemslande Europarådet er en international organisation, der består af 47 europæiske lande.

Se Belgien og Europarådet

Europæiske Kul- og Stålfællesskab

EKSF's beliggenhed med medlemmerne, der grundlagde fællesskabet. Algeriet var dengang en del af Frankrig. Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) eller Kul- og Stålunionen var en international organisation med seks stater.

Se Belgien og Europæiske Kul- og Stålfællesskab

Eurozonen

EU-lande uden euro Eurozonen (også kaldt Euroland, euroområdet eller eurosystemet) er et fællesnavn for det område som består af de lande som har dannet en møntunion og dermed indført euroen som valuta.

Se Belgien og Eurozonen

Føderation

Kort, hvor verdens forbundsstater er markeret med grøn En føderation eller forbundsstat er en statsdannelse, der er en sammenslutning af flere delstater.

Se Belgien og Føderation

Firsårskrigen

Rijksmuseum, Amsterdam Firsårskrigen eller det hollandske oprør varede fra 1568 til 1648 og var Nederlands frihedskamp mod Spanien.

Se Belgien og Firsårskrigen

Flamlændere

Det flamske samfund, markeret i rødt, inden for Belgien. I henhold til beregningen fra 2006 består det af 6.550.000 mennesker. Flamlændere eller flandere (nederlandsk: Vlamingen) er den nederlandsktalende befolkning i Belgien, der hovedsagelig er bosat i de nordlige dele af landet i delstaten Flandern.

Se Belgien og Flamlændere

Flamsk (sprog)

Flamsk (Vlaams) er den sydlige dialekt af nederlandsk.

Se Belgien og Flamsk (sprog)

Flamske parlament

Det flamske parlament (nederlandsk: Vlaams Parlement, fransk: Le Parlement flamand) er det repræsentative organ for det nederlandsk talende flamske Fællesskab og for den flamske region (Vlaams Gewest) i Belgien.

Se Belgien og Flamske parlament

Flandern

Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.

Se Belgien og Flandern

Folkevandringstiden

Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.

Se Belgien og Folkevandringstiden

Forenede Kongerige Nederlandene

Forenede kongerige Nederlandene (1815-1830) (1839) (Verenigd Koninkrijk der Nederlanden, Royaume-Uni des Pays-Bas) var navnet på den europæiske stat, som blev bestemt oprettet efter Napoleonskrigene af Wienerkongressen i 1815.

Se Belgien og Forenede Kongerige Nederlandene

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Se Belgien og Frankrig

Fransk (sprog)

Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).

Se Belgien og Fransk (sprog)

Gallia Belgica

Provinsens beliggenhed Romerske Provinser under Trajan (117 n. Chr.) Provinsen Belgica I efter forvaltningsreformen under Diokletian Gallia Belgica, senere bare kaldt Belgica, var en af de tre romerske provinser, som blev dannet under opdelingen af Gallia under kejser Augustus; de to andre var Gallia Lugdunensis i midten og Gallia Aquitania i sydvest.

Se Belgien og Gallia Belgica

Groen (belgisk parti)

Groen! (Grønt) er et grønt parti i den flamske del af Belgien.

Se Belgien og Groen (belgisk parti)

Hainaut

Hainaut (nederlandsk: Henegouwen, tysk: Hennegau) er en provins i Vallonien og Belgien.

Se Belgien og Hainaut

Højindkomstland

Landegrupperinger baseret på Verdensbankens ansættelse af BNI per indbygger, 2008.

Se Belgien og Højindkomstland

Herman Van Rompuy

Greve Herman Achille Van Rompuy (født 31. oktober 1947 i Etterbeek) er en belgisk (flamsk) politiker, der fra den 1. december 2009 til den 30.

Se Belgien og Herman Van Rompuy

Holland

Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.

Se Belgien og Holland

Industriland

Ingen data Et industriland (forkortet iland) er et (økonomisk) udviklet land i form af en suveræn stat, der har stærk, udviklet økonomi og avanceret infrastruktur i forhold til mindre industrialiserede stater (de såkaldte underudviklede lande eller udviklingslande (ulande)).

Se Belgien og Industriland

Julius Cæsar

Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.

Se Belgien og Julius Cæsar

Karl den Store

Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.

Se Belgien og Karl den Store

Katholieke Universiteit Leuven

Katholieke Universiteit Leuven (eller KU Leuven) er et nederlandsksproget universitet i den belgiske by Leuven, hovedstaden i provinsen Vlaams-Brabant.

Se Belgien og Katholieke Universiteit Leuven

Konføderation

En konføderation er et statsforbund, i modsætning til en føderation, der er en forbundsstat.

Se Belgien og Konføderation

Konsensus

Konsensus vil sige enighed i en gruppe eller et fællesskab om et eller andet.

Se Belgien og Konsensus

Konstitutionelt monarki

lightgreen Andre typer af konstitutionelle systemer. Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.

Se Belgien og Konstitutionelt monarki

Le Soir

''Le Soir''s logo Le Soir (fransk: aftenen) er en belgisk fransksproget avis.

Se Belgien og Le Soir

Leuven

Rådhuset i Leuven Leuven (nederlandsk udtale:; Louvain, Löwen) er en by i det centrale Belgien og provinshovedstad i Vlaams-Brabant.

Se Belgien og Leuven

Levestandard

Begrebet levestandard er et samlende mål for en række normative parametre, der skal beskrive hvor godt liv, man lever.

Se Belgien og Levestandard

Liège

St. Paul-katedralen i Liège Liège (Lîdje, Luik, Lüttich) er en by i det østlige Belgien med indbyggere.

Se Belgien og Liège

Liège (provins)

Liège (tysk: Lüttich, nederlandsk: Luik) er den østligste provins i Vallonien og Belgien.

Se Belgien og Liège (provins)

Limburg (belgisk provins)

Limburg er en af de 10 belgiske provinser.

Se Belgien og Limburg (belgisk provins)

Luxembourg

Luxembourg, officielt Storhertugdømmet Luxembourg (Groussherzogtum Lëtzebuerg,, Großherzogtum Luxemburg), er en indlandsstat i Vesteuropa.

Se Belgien og Luxembourg

Luxembourg (belgisk provins)

Provinsen Luxembourg er det lilla område mod nordvest. Luxembourg (tysk og nederlandsk: Luxemburg) er den sydøstligste provins i Vallonien og Belgien.

Se Belgien og Luxembourg (belgisk provins)

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Belgien og Middelalderen

Minedrift

Den 525 meter dybe åbne mine "Mir" i Sibirien. Minedrift (også bjergværksdrift og grubedrift) er udvinding af værdifulde mineraler eller andre geologiske materialer fra jorden, normalt (men ikke altid) fra en malm- eller mineralåre.

Se Belgien og Minedrift

Monarki

Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.

Se Belgien og Monarki

Moules-frites

Moules-frites eller moules et frites (mosselen-friet) er en ret fra Belgien: muslinger og pommes frites.

Se Belgien og Moules-frites

Mouvement Réformateur

Partiets logo Mouvement Réformateur (MR) (Dansk: Reform bevægelsen) er et fransk sproget, vallonsk liberalt centrum-højre parti i Belgien.

Se Belgien og Mouvement Réformateur

Namur

Namur (vallonsk: Nameur, nederlandsk: Namen) er en by i Vallonien i det sydlige Belgien ved bredden af floden Sambre.

Se Belgien og Namur

Namur (provins)

Namur eller Namen er en provins i Vallonien og Belgien.

Se Belgien og Namur (provins)

Napoleon 1. af Frankrig

Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.

Se Belgien og Napoleon 1. af Frankrig

NATO

NATO (North Atlantic Treaty Organization; Den Nordatlantiske Traktats Organisation; Organisation du traité de l'Atlantique nord, OTAN) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter.

Se Belgien og NATO

Nederlandene (historisk område)

Nederlandene, De 17 Provinser, i 1477. Nederlandene som historisk begreb var det område, der i dag omfatter staterne Nederlandene, Belgien, Luxembourg, de nuværende franske dele af Flandern omkring Lille samt grevskabet Artois.

Se Belgien og Nederlandene (historisk område)

Nederlandsk (sprog)

Nederlandsk eller hollandsk er et vestgermansk sprog, som tales i Nederlandene, den nordlige halvdel af Belgien (i delstaten Flandern og i Bryssel), samt i Fransk Flandern.

Se Belgien og Nederlandsk (sprog)

Nieuw-Vlaamse Alliantie

right Partilederen Bart De Wever Nieuw-Vlaamse Alliantie (Ny-Flamske Alliance, N-VA) er et flamsk centrum-højreparti i Belgien under ledelse af Bart De Wever.

Se Belgien og Nieuw-Vlaamse Alliantie

Nordsøen

Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.

Se Belgien og Nordsøen

OECD

Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD; Organisation de Coopération et de Développement Économiques, OCDE) er en mellemstatslig økonomisk organisation med 38 medlemslande, der i 1961 blev grundlagt for at stimulere økonomisk udvikling og verdenshandel.

Se Belgien og OECD

Open Vlaamse Liberalen en Democraten

Open VLD Open Vlaamse Liberalen en Democraten ("Åbne Flamske Liberale og Demokrater", Open VLD) er et flamsk liberalt politisk parti.

Se Belgien og Open Vlaamse Liberalen en Democraten

Parlamentsvalget i Belgien 2010

Parlamentsvalget i Belgien 2010 foregik 13. juni 2010 og var et valg til begge kamrer i Belgiens føderale parlament.

Se Belgien og Parlamentsvalget i Belgien 2010

Parti Socialiste (Belgien)

Partiets logo Parti Socialiste (PS) (er kendt som Sozialistische Partei (SP) i det tysktalende område mod øst) er et socialdemokratisk parti for den fransk- og tysk-sproglige del af Belgien.

Se Belgien og Parti Socialiste (Belgien)

Politiken

Dagbladet Politiken er en dansk avis, der udgives af JP/Politikens Hus.

Se Belgien og Politiken

Pommes frites

Pommes frites. Pommes frites (af fransk, 'stegte kartofler') eller pomfritter er en ret af kartofler i firkantede stave stegt i friture eller ovn og krydret med husholdningssalt.

Se Belgien og Pommes frites

Rådet for Den Europæiske Union

Rådet for Den Europæiske Union, Ministerrådet, EU-Rådet eller Rådet er de organer, der vedtager love i EU.

Se Belgien og Rådet for Den Europæiske Union

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Belgien og Romerriget

Schengen

Schengen er en vinlandsby i Luxembourg nær trelandsgrænsen mellem Tyskland, Frankrig og Luxembourg.

Se Belgien og Schengen

Senat

Senat, fra latin senatus, betyder et ældsteråd, afledt af ordet senex (gammel mand).

Se Belgien og Senat

Separatisme

Separatisme (af separare) er et standpunkt, der går ind for politisk løsrivelse fra en stat med det sigte at etablere en ny uafhængig stat for den befolkningsgruppe, der bebor det territorum, der ønskes løsrevet.

Se Belgien og Separatisme

Socialistische Partij Anders

thumb Socialistische Partij Anders, forkortet til sp.a. («Sosialistiske Parti – Anderledes», sp.a.) er et flamsk socialdemokratisk parti i Belgien.

Se Belgien og Socialistische Partij Anders

Spærregrænse

Spærregrænse er et politisk begreb, som bruges ved valg til parlamenter og lignende.

Se Belgien og Spærregrænse

Statsforfatningsret

Grundlov (ofte kaldet Grundloven) anno 1849.https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/nationalstaten-1849-1915/det-nye-folkestyre/grundloven-1849/ Grundloven 1849 var Danmarks første frie forfatning på natmus.dk Statsforfatningsret (også kaldet forfatningsret eller statsret eller grundlovsjura eller forfatningsjura) er den juridiske disciplin, der studerer en stats gældende forfatning, grundlov eller konstitution.

Se Belgien og Statsforfatningsret

Status quo

Status quo er et latinsk begreb, der betyder tingenes tilstand.

Se Belgien og Status quo

Suveræn stat

En suveræn stat, også kaldet selvstændig stat, selvstændigt land, uafhængig stat eller eget land, er en stat, en entitet med et defineret territorium der udøver intern og ekstern suverænitet, da man af Montevideo-konventionen har en permanent befolkning, en regering, selvstændighed fra andre stater og magter, samt muligheden til at indgå i relationer med andre suveræne stater.

Se Belgien og Suveræn stat

Sværindustri

Sværindustri eller tung industri, er en sammenfattende betegnelse for industrier, som er kapital- og pladskrævende, eksempelvis minedrift, skibsværfter, stålvalseværker, fabriker som fremstiller krigsmateriel omfattende blandt andet produktion af tanks og kanoner, støberier, kemisk- og petrokemisk industri etc.

Se Belgien og Sværindustri

Trediveårskrigen

Trediveårskrigen var en række militære konflikter i Centraleuropa, hovedsageligt i Tyskland.

Se Belgien og Trediveårskrigen

Tysk (sprog)

Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Belgien og Tysk (sprog)

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se Belgien og Tyskland

Uafhængighed (politik)

. Monument i Quito til minde om Ecuadors uafhængighed Uafhængighed betegner den situation, som en nation, land eller en stat befinder sig i, såfremt områdets befolkning (eller dele heraf) udøver selvbestemmelse, og oftest suverænitet, over territoriet.

Se Belgien og Uafhængighed (politik)

Union des Francophones

Union des Francophones (UF, nederlandsk: Unie van Franstaligen, dansk: Unionen af fransk talende) er en tværpolitisk fællesliste for de fransk talende i den overvejende nederlandsk talende belgiske provins Flamsk Brabant.

Se Belgien og Union des Francophones

Vaffel

Vaffel Moderne vaffeljern Vaffel, også omtalt som vaffelkage, er et bagværk på linje med pandekagen.

Se Belgien og Vaffel

Vaffeljernspolitik

access-date.

Se Belgien og Vaffeljernspolitik

Valgsystem

Et valgsystem er de regelsæt, som anvendes, når stemmer på partier og kandidater ved valg transformeres til mandater for partier og kandidater.

Se Belgien og Valgsystem

Vallonere

Regionen Vallonien (rød) i Belgien. Vallonere (fransk: Wallons, vallonsk: Walons) er et fransksproget folkeslag bosat fortrinsvis i det sydlige Belgien (Vallonien) men tillige i det nordlige Frankrig (grevskabet Valois).

Se Belgien og Vallonere

Vallonien

Vallonien (fransk: Wallonie, vallonsk: Waloneye, flamsk: Wallonië) er den sydlige, fransktalende del af Belgien.

Se Belgien og Vallonien

Vesteuropa

En skitse af det som generelt betragtes som nutidens Vesteuropa. Sydeuropa Vesteuropa er hovedsageligt et kulturelt/politisk begreb skabt og brugt under den kolde krig.

Se Belgien og Vesteuropa

Vestflandern

Vestflandern er den vestligste af de fem flamske provinser i Belgien.

Se Belgien og Vestflandern

Vlaams Belang

Vlaams Belang (nederlandsk: flamsk interesse) er et belgisk (flamsk) højreekstremistisk og nationalkonservativt politisk parti, der blev grundlagt i 2004.

Se Belgien og Vlaams Belang

Vlaams-Brabant

Den belgiske provins Vlaams-Brabant med 1.146.175 indbyggere (1. januar 2019), er én af de 10 belgiske provinser.

Se Belgien og Vlaams-Brabant

WTO

WTO's medlemslande og observatører WTO ('World Trade Organisation', Verdenshandelsorganisation) er en international organisation, der regulerer den internationale handel ved at opretholde et forum for forhandlinger om handelsaftaler og afgørelser om handelsstridigheder.

Se Belgien og WTO

Yves Leterme

Yves Camille Désiré Leterme (født 6. oktober 1960 i Wervik, Vestflandern) var Belgiens premierminister fra 25.

Se Belgien og Yves Leterme

.be

.be er et nationalt topdomæne der er reserveret til Belgien.

Se Belgien og .be

1. verdenskrig

1.

Se Belgien og 1. verdenskrig

1548

---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1548 (tal).

Se Belgien og 1548

1648

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 og Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1648 (tal).

Se Belgien og 1648

1713

---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1713 (tal).

Se Belgien og 1713

1815

Året 1815 startede på en søndag.

Se Belgien og 1815

1830

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1830 (tal).

Se Belgien og 1830

1831

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1831 (tal).

Se Belgien og 1831

1839

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 og Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1839 (tal).

Se Belgien og 1839

2. verdenskrig

2.

Se Belgien og 2. verdenskrig

Se også

Benelux

Kongeriger

Medlemsstater af EU

Også kendt som Belgique, Belgisk, Belgiske, Belgium, België, Kongeriget Belgien.

, Karl den Store, Katholieke Universiteit Leuven, Konføderation, Konsensus, Konstitutionelt monarki, Le Soir, Leuven, Levestandard, Liège, Liège (provins), Limburg (belgisk provins), Luxembourg, Luxembourg (belgisk provins), Middelalderen, Minedrift, Monarki, Moules-frites, Mouvement Réformateur, Namur, Namur (provins), Napoleon 1. af Frankrig, NATO, Nederlandene (historisk område), Nederlandsk (sprog), Nieuw-Vlaamse Alliantie, Nordsøen, OECD, Open Vlaamse Liberalen en Democraten, Parlamentsvalget i Belgien 2010, Parti Socialiste (Belgien), Politiken, Pommes frites, Rådet for Den Europæiske Union, Romerriget, Schengen, Senat, Separatisme, Socialistische Partij Anders, Spærregrænse, Statsforfatningsret, Status quo, Suveræn stat, Sværindustri, Trediveårskrigen, Tysk (sprog), Tyskland, Uafhængighed (politik), Union des Francophones, Vaffel, Vaffeljernspolitik, Valgsystem, Vallonere, Vallonien, Vesteuropa, Vestflandern, Vlaams Belang, Vlaams-Brabant, WTO, Yves Leterme, .be, 1. verdenskrig, 1548, 1648, 1713, 1815, 1830, 1831, 1839, 2. verdenskrig.