Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Den maronitiske kirke og Libanesiske borgerkrig
Den maronitiske kirke og Libanesiske borgerkrig har 6 ting til fælles (i Unionpedia): Beirut, Drusere, Islam, Libanon, Shia-islam, Sunnisme.
Beirut
Beirut (بيروت) er Libanons hovedstad, største by og vigtigste havneby.
Beirut og Den maronitiske kirke · Beirut og Libanesiske borgerkrig ·
Drusere
Drusisk stjerne med symbolske farver. Flaget for Jabal el Druze, en autonom region i Syrien fra 1921 til 1936. Farverne repræsenterer de fem drusiske principper. Druserne er et religiøst samfund i Mellemøsten, en gren af islam som er blevet modificeret i så høj grad at sekten kan ses som en separat religion.
Den maronitiske kirke og Drusere · Drusere og Libanesiske borgerkrig ·
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Den maronitiske kirke og Islam · Islam og Libanesiske borgerkrig ·
Libanon
Beirut Libanon (arabisk: لبنان Libnān eller Lubnān), officielt Republikken Libanon (arabisk: al-Jumhūrīyah al-Lubnānīyah), er en suveræn stat i Vestasien.
Den maronitiske kirke og Libanon · Libanesiske borgerkrig og Libanon ·
Shia-islam
Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.
Den maronitiske kirke og Shia-islam · Libanesiske borgerkrig og Shia-islam ·
Sunnisme
Sunnisme (eller sunni-islam, arabisk: سنّة) er den mest udbredte trostolkning inden for islam.
Den maronitiske kirke og Sunnisme · Libanesiske borgerkrig og Sunnisme ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Den maronitiske kirke og Libanesiske borgerkrig
- Hvad de har til fælles Den maronitiske kirke og Libanesiske borgerkrig
- Ligheder mellem Den maronitiske kirke og Libanesiske borgerkrig
Sammenligning mellem Den maronitiske kirke og Libanesiske borgerkrig
Den maronitiske kirke har 25 relationer, mens Libanesiske borgerkrig har 34. Da de har til fælles 6, den Jaccard indekset er 10.17% = 6 / (25 + 34).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Den maronitiske kirke og Libanesiske borgerkrig. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
