Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fjer

Indeks Fjer

'''Delene på en fjer:'''1. Fane.2. Skaft.3. Stråle.4. Dunagtige stråler (engelsk: afterfeather).5. Fjerpose. En fjer er en udvækst fra fuglenes hud, bestående af proteinet keratin (hornstof), der hos fugle danner kroppens karakteristiske beklædning.

Indholdsfortegnelse

  1. 97 relationer: Aerodynamik, Albatrosser, Albinisme, Andefugle, Antenne (følehorn), Art, Ænder, Beige, Blæk, Blod, Bristol, Brushane, Claus Bering, Dalrype, Danmarks natur, Dansk (sprog), Dinosaurus, Dun, Dyr, Edderfugl, Efterår, Enzym, Fiskehejre, Fjer, Flamingoer, Forår, Forhistorisk tid, Fossil, Fremdrift, Fugle, Fugles alder, Gen, Grønspætte, Håndskrivning, Hud, Insekter, Interferens, Iriseren, Isolering, Karotin, Køn, Keratin, Knurhår, Krebsdyr, Krop, Krybdyr, Luft, Lus, Lys, Måger, ... Expand indeks (47 mere) »

Aerodynamik

Farvet røg viser hvirvlene som opstår over vingene på et fly. Aerodynamik er en gren af fysikken og beskriver, hvordan luft (og andre gasser) opfører sig, når de er i bevægelse, og hvordan luften virker på ting, som befinder sig i bevægelse i den.

Se Fjer og Aerodynamik

Albatrosser

Albatrosser (latin: Diomedeidae) er en familie i ordenen af stormfugle.

Se Fjer og Albatrosser

Albinisme

En Albino-pingvin. En påfugl, der lider af albinisme. Albinisme er en medfødt genetisk defekt, der medfører mangel på melanin pigment i øjne, hud og hår.

Se Fjer og Albinisme

Andefugle

Andefugle (latin: Anseriformes) er en orden af fugle.

Se Fjer og Andefugle

Antenne (følehorn)

Antenner kan have forskellig opbygning, men de har det til fælles, at de består af mange led. Antenner bruges af insekter til at lugte og navigere med.

Se Fjer og Antenne (følehorn)

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Fjer og Art

Ænder

Ænder (Anatinae), også kaldet ægte ænder, er en underfamilie af andefugle, der omfatter mere end hundrede arter udbredt over hele verden.

Se Fjer og Ænder

Beige

Beige Beige er en farve.

Se Fjer og Beige

Blæk

Blæk er en væske, som indeholder forskellige pigmenter, som gør det muligt at farve en overflade som papir, papyrus eller pergament.

Se Fjer og Blæk

Blod

Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.

Se Fjer og Blod

Bristol

Bristol er en by i det sydvestlige England, tæt på grænsen til Wales.

Se Fjer og Bristol

Brushane

Brushane Philomachus pugnax er en ca.

Se Fjer og Brushane

Claus Bering

Claus Carl Wagner Bering (født 2. marts 1919 i Haslev, død 6. juli 2001) var en dansk tegner og filmproducent.

Se Fjer og Claus Bering

Dalrype

Dalrype (Lagopus lagopus) er en hønsefugl i gruppen af skovhøns.

Se Fjer og Dalrype

Danmarks natur

Danmarks natur er en dansk dokumentarserie i 12 afsnit fra 1972 med Claus Bering som instruktør og manuskriptforfatter.

Se Fjer og Danmarks natur

Dansk (sprog)

Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Fjer og Dansk (sprog)

Dinosaurus

En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.

Se Fjer og Dinosaurus

Dun

Dun Dun er små, løse fjer med bløde stråler uden bistråler.

Se Fjer og Dun

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.

Se Fjer og Dyr

Edderfugl

''Somateria mollissima'' En edderfugl (uofficiel stavemåde blandt ornitologer: ederfugl) (fra oldnordisk æðr, latin: Somateria mollissima) er en andefugl, der især findes i det nordligste Nordamerika, Europa og Asien.

Se Fjer og Edderfugl

Efterår

Efterår i Gråstenskovene. Efterår er en af de fire årstider.

Se Fjer og Efterår

Enzym

date.

Se Fjer og Enzym

Fiskehejre

Fiskehejren (Ardea cinerea) er en fugl, der er udbredt i Europa, Asien og store dele af Afrika syd for Sahara.

Se Fjer og Fiskehejre

Fjer

'''Delene på en fjer:'''1. Fane.2. Skaft.3. Stråle.4. Dunagtige stråler (engelsk: afterfeather).5. Fjerpose. En fjer er en udvækst fra fuglenes hud, bestående af proteinet keratin (hornstof), der hos fugle danner kroppens karakteristiske beklædning.

Se Fjer og Fjer

Flamingoer

Flamingoer (Phoenicopteridae) er en familie af fugle.

Se Fjer og Flamingoer

Forår

Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.

Se Fjer og Forår

Forhistorisk tid

link.

Se Fjer og Forhistorisk tid

Fossil

Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''.

Se Fjer og Fossil

Fremdrift

Armadillo Aerospaces quad raketfartøj. Animation af kørende dampmaskine med en drivende krumtapmekanisme – og dobbeltvirkende cylinder. Herudover haves en krumtapmekanisme som styrer dampen til den dobbeltvirkende cylinders to kamre. Formålet med drivkraft eller fremdrift er indenfor fysik dét at skabe en resulterende retningsbestemt kraft, som leder til bevægelse.

Se Fjer og Fremdrift

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.

Se Fjer og Fugle

Fugles alder

Fugles alder kan angives på mange måder.

Se Fjer og Fugles alder

Gen

Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.

Se Fjer og Gen

Grønspætte

Grønspætten (Picus viridis) er en spætteart, der lever i det meste af Europa (herunder også i Danmark) samt i det vestlige Asien.

Se Fjer og Grønspætte

Håndskrivning

Før fremkomsten af bogtrykkunsten blev bøger skrevet i hånden. Her manuskript fra Frankrig, ca. år 1480 Håndskrivning er at skrive i hånden med blyant, pen eller tilsvarende i stedet for på maskine (skrivemaskine, computer).

Se Fjer og Håndskrivning

Hud

Overflade eller struktur af et menneskes hud. '''Menneskets hud''' inddeles i:1. Hornlag (''stratum corneum'')2. Vækstlag (''stratum basale'')1. + 2. Overhud (''epidermis'')3. Læderhud (''dermis'')4.

Se Fjer og Hud

Insekter

guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.

Se Fjer og Insekter

Interferens

Eksemplar på interferens Når to eller flere harmonisk svingende fænomener af samme beskaffenhed (f.eks. elektriske signaler, eller bølger af lyd eller lys) blandes, adderes de enkelte "bidrag" bogstavelig talt til et nyt signal: Denne sammenblanding kaldes for interferens, og resultatet heraf kan være "ingenting" (fravær af resulterende bølge eller signal), eller svingninger med "nye" amplituder og/eller frekvenser.

Se Fjer og Interferens

Iriseren

Iriseren på en sæbeboble. Iriseren (også kaldet irisering, (perlemorsagtigt) farvespil, regnbueglans og perlemorsglans) er en farve, som skifter farve alt afhængig af, hvilken vinkel den ses fra.

Se Fjer og Iriseren

Isolering

Mineraluld til isolering. Isolering er både betegnelsen for at reducere flow af f.eks.

Se Fjer og Isolering

Karotin

Karotin eller karoten er kemiske forbindelse af typen tetraterpener der har bruttoformlen C40H56.

Se Fjer og Karotin

Køn

Biologisk kønsbestemmelse udelukkende ud fra kromosomer. Køn er et komplekst og mangfoldigt begreb, som ofte bruges til at inddele individer i kategorier baseret på deres reproduktionssystem.

Se Fjer og Køn

Keratin

Keratin (Hornstof) er et fiberdannende protein, som er rigt på cystein.

Se Fjer og Keratin

Knurhår

En huskats fremtrædende knurhår. En rævs har ''vibrissae'' på dens næse, kinder og over dens øjne. ''Vibrissae'' nær næsen og over øjnene på en Phoca vitulina (spættet sæl). Knurhår, følehår eller varbørster (latin vibrissae (ental: vibrissa)) er kraftige hår som fungerer som sanseorganer idet nerveceller i hårsækkene kan registere deres bevægelser.

Se Fjer og Knurhår

Krebsdyr

Krebsdyr er et dyr og hører under leddyrene: Ifølge og og er der følgende gruppering.

Se Fjer og Krebsdyr

Krop

Den mandlige menneskekrop. Krop af død hare i et maleri fra 1800-tallet. Kroppen er en fællesbetegnelse for alle de fysiske dele, som tilhører et dyr eller et menneske.

Se Fjer og Krop

Krybdyr

Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.

Se Fjer og Krybdyr

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Fjer og Luft

Lus

Lus er vingeløse insekter.

Se Fjer og Lus

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Se Fjer og Lys

Måger

Måger (Larinae) er en underfamilie af mågefuglene.

Se Fjer og Måger

Melanin

overhudens inderste lag Udsnit af strukturformlen for eumelanin, det brune og sorte melanin. "(COOH)" kan være COOH eller H eller sjældnere andre substituenter. Pilen angiver hvor formlen for det polymere molekyle fortsætter Udsnit af strukturformlen for pheomelanin, det gul-rødlige melanin.

Se Fjer og Melanin

Musvåge

Musvågen (latin: Buteo buteo) er en kraftig, bredskuldret rovfugl.

Se Fjer og Musvåge

Musvit

Musvit. Musvitten (latin: Parus major) er en spurvefugl i mejsefamilien og en meget almindelig ynglestandfugl og ynglestrejffugl i Danmark, både i skov og by.

Se Fjer og Musvit

Mutation

Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).

Se Fjer og Mutation

Natravne

Natravne (latin: Caprimulgidae) er en familie af fugle.

Se Fjer og Natravne

Naturlig selektion

Eksempel på naturlig selektion og co-evolution:1. Populationen af mus har et flertal af mus med lys pels, der er meget synlig, og et mindretal af mus med mørk pels, der er mindre synlig. Samtidig har populationen af ugler et mindretal med meget godt syn. Flertallet af ugler har normalt syn.

Se Fjer og Naturlig selektion

Nåleskov

Typisk nåleskov Nåleskov er en skov bestående af nåletræer.

Se Fjer og Nåleskov

Næb

Et udvalg af forskellige fuglenæb. Et næb er et spidst ben-område på en fugl, der fungerer som fuglens mund.

Se Fjer og Næb

Olie

En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.

Se Fjer og Olie

Opdrift (dynamisk)

Princippet ved dynamisk opdrift Dynamisk opdrift opstår ved, at en skråtstillet flade bevæges i væske (vandet)) eller gas (luften) med en passende skråstilling (indfaldsvinkel) og med en vis minimal hastighed. En fladeformet genstand eller lem, som er specielt effektiv til at give dynamisk opdrift og/eller fremdrift, kaldes en vinge (i gas, luft) eller en finne (i væske, vand).

Se Fjer og Opdrift (dynamisk)

Ornament

Ornamenteret facade på bygning i Alhambra i Spanien Et ornament er en stiliseret figur, mønster eller tegning, som eksempelvis kan gengive slyngede planter, fantasidyr og lignende, og som bruges som udsmykning på fx huse, møbler og kunsthåndværk.

Se Fjer og Ornament

Overfladespænding

En mønt der, pga. vandets overfladespænding, flyder. Overfladespænding er en egenskab ved væsker, der kommer til udtryk i overfladen.

Se Fjer og Overfladespænding

Overgump

Bysvale har en karakteristisk hvid overgump Overgumpen er hos fugle en betegnelse for ryggen lige over halen.

Se Fjer og Overgump

Pigment

Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.

Se Fjer og Pigment

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Fjer og Protein

Ravn

De to ravne Jubilee og Munin ved Tower of London. Ravnen (Corvus corax) er en stor, sort kragefugl.

Se Fjer og Ravn

Råge

Rågen er en meget social fugl, om aftenen samles den i store flokke, ikke sjældent i tusindtal, dette opleves især i byer som generende på grund af støjen. Rågen (Corvus frugilegus) er en kragefugl i ordenen af spurvefugle.

Se Fjer og Råge

Rød glente

Rød glente (Milvus milvus) er en mellemstor europæisk rovfugl med en markant kløftet hale, som lever af små pattedyr, fugle, krybdyr, amfibier og hvirvelløse dyr den selv fanger, og af ådsler.

Se Fjer og Rød glente

Regn

Regnbyge ved Lunde på Nordfyn Regn Regn er nedbør der kun består af vand.

Se Fjer og Regn

Rovfugle

Hvidhovedet havørn. Rovfugle er traditionelt fugle i familierne af høge, falke og vestgribbe samt arterne fiskeørn og sekretærfugl.

Se Fjer og Rovfugle

Sangsvane

Sangsvanen (Cygnus cygnus) er en af de tre arter af svaner, vi har i Danmark.

Se Fjer og Sangsvane

Skæl

Skæl Skæl er små hårde eller bløde plader af horn, som vokser ud af huden på krybdyr og fisk.

Se Fjer og Skæl

Skovhornugle

Skovhornugle (Asio otus) har en højde på 35-37 centimeter og et vingefang på 84-95 centimeter.

Se Fjer og Skovhornugle

Skovskade

Johan Bülow, ''Død skovskade'', 1772, Statens Museum for Kunst. Skovskadens æg. Skovskaden (Garrulus glandarius) er en stor kragefugl i ordenen af spurvefugle.

Se Fjer og Skovskade

Slørugle

Slørugle (Tyto alba) er en mellemstor, lys ugle med et karakteristisk hjerteformet ansigt.

Se Fjer og Slørugle

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Fjer og Solen

Sollys

Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.

Se Fjer og Sollys

Sortkrage

''Corvus corone corone'' Sortkrage (Corvus corone) er en stor spurvefugl, der dels er udbredt i Vesteuropa og dels i Asien, adskilt af udbredelsesområdet for den nære slægtning gråkragen.

Se Fjer og Sortkrage

Spurvefugle

Flammesangfluesnapper ''Petroica phoenicea'' fra Australien Spurvefugle (latin: Passeriformes) er den største orden inden for fuglene med mere end 6000 forskellige arter.

Se Fjer og Spurvefugle

Spurvehøg

Spurvehøgen (latin: Accipiter nisus) er en relativt lille rovfugl.

Se Fjer og Spurvehøg

Stor flagspætte

Den store flagspætte (latin: Dendrocopos major) er en spætteart, der lever i Europa (herunder Danmark), det nordlige Afrika og i store dele af Asien.

Se Fjer og Stor flagspætte

Strudsefugle

Strudsefuglene (latin: Struthioniformes) er en orden af store fugle, der har mistet evnen til at flyve.

Se Fjer og Strudsefugle

Svaler

Svalerne (Hirundinidae) er en familie inden for spurvefuglene.

Se Fjer og Svaler

Svæveflyvning

Et Schempp-Hirth Ventus 2a svævefly på vej op. (Fra whiteplanes.com) Svæveflyvning er en fritidsaktivitet og en sportsgren, der handler om at få fly uden motor - et svævefly - til at flyve ved at udnytte naturlig opdrift i atmosfæren, især termiske opvinde.

Se Fjer og Svæveflyvning

Svensk (sprog)

Svensk er et østnordisk sprog som tales af omkring 9.500.000 mennesker først og fremmest i Sverige, på Åland og i dele af Finland.

Se Fjer og Svensk (sprog)

Synonym

Et synonym (af græsk syn – "samme", onymon – "navn") er et ord med samme eller næsten samme (nærsynonym) betydning som et andet.

Se Fjer og Synonym

Tamdue

Dueslag i Nymans Gardens, West Sussex, England Tamdue (Columba livia f. domestica) stammer fra klippeduen og er den ældst kendte tamfugl.

Se Fjer og Tamdue

Tårnfalk

Tårnfalkens æg. Tårnfalken (Falco tinnunculus) er en rovfugl, der findes over store dele af Europa, Asien og Afrika.

Se Fjer og Tårnfalk

Termik

Eksempel på en termik søjle mellem jorden og en cumulus-sky. Termik er luftens lodrette op- og nedadgående bevægelse i instabile luftmasser (som vi faktisk har en del af i Danmark).

Se Fjer og Termik

Tommelfinger

En tommelfinger En tommelfinger – nogle gange forkortet til tommel – eller 1.

Se Fjer og Tommelfinger

Turbulens

Turbulent vandstrømning omkring en forhindring. Strømningen længere væk er laminar. I strømningsmekanik (hydrodynamik og aerodynamik) er turbulens eller turbulent strømning et strømningsområde karakteriseret ved lav bevægelsesmængdediffusion, høj bevægelsesmængdekonvektion – og tryk- og hastighedsvariationer over tid.

Se Fjer og Turbulens

Ugle-ordenen

Ugle-ordenen (latin: Strigiformes) er en gruppe fugle, der ofte er nataktive og har store fremadrettede og lysfølsomme øjne.

Se Fjer og Ugle-ordenen

Undergump

Hos krikand i pragtdragt er undergumpens sider gule Undergumpen er hos fugle en betegnelse for området mellem gat og hale.

Se Fjer og Undergump

Vinge

Svæveflyvende måge. KC-10 Extender fra Travis Air Force Base, Californien, fylder brændstof på et deltavinget F-22 Raptor-fly. Vingers formål er at få et dyr eller et luftfartøj, som har en middelmassefylde, der er større end luft, til at flyve eller svæveflyve ved at tilvejebringe den fornødne opdrift.

Se Fjer og Vinge

Vingebånd

Et vingebånd er en stribe på langs af en fugls vinge og som i farve adskiller sig fra vingens øvrige farve.

Se Fjer og Vingebånd

Vitamin D

Cholecalciferol, vitamin D3, der dannes i menneskekroppen Vitamin D (eller calciferol) optages i inaktiv form gennem kosten eller dannes ved solbestråling af huden.

Se Fjer og Vitamin D

Yngledragt

I yngledragten har stæren en metalglinsende fjerdragt Yngledragt er i yngletiden det særlige, ofte farvestrålende, udseende hos visse fugle, fisk eller krybdyr.

Se Fjer og Yngledragt

Også kendt som Alula, Armdækfjer, Armsvingfjer, Børstefjer, Dækfjer, Eclipsedragt, Eklipsedragt, Fjerbed, Fjerdragt, Fjerfane, Halefjer, Hånddækfjer, Håndsvingfjer, Konturfjer, Leucisme, Lillevinge, Overhaledækfjer, Pragtdragt, Sommerdragt, Styrefjer, Svingfjer, Tertiærer, Trådfjer, Underhaledækfjer, Vingedækfjer, Vinterdragt.

, Melanin, Musvåge, Musvit, Mutation, Natravne, Naturlig selektion, Nåleskov, Næb, Olie, Opdrift (dynamisk), Ornament, Overfladespænding, Overgump, Pigment, Protein, Ravn, Råge, Rød glente, Regn, Rovfugle, Sangsvane, Skæl, Skovhornugle, Skovskade, Slørugle, Solen, Sollys, Sortkrage, Spurvefugle, Spurvehøg, Stor flagspætte, Strudsefugle, Svaler, Svæveflyvning, Svensk (sprog), Synonym, Tamdue, Tårnfalk, Termik, Tommelfinger, Turbulens, Ugle-ordenen, Undergump, Vinge, Vingebånd, Vitamin D, Yngledragt.