Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Energi og Fysik

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Energi og Fysik

Energi vs. Fysik

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν. Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Ligheder mellem Energi og Fysik

Energi og Fysik har 27 ting til fælles (i Unionpedia): Albert Einstein, Arbejde (fysik), Atomfysik, Den industrielle revolution, E=mc², Elektricitet, Elektromagnetisk stråling, Foton, Gas, Gravitation, Jorden, Kernefysik, Kernekraft, Kernevåben, Klassisk mekanik, Lys, Lysets hastighed, Magnetisme, Masse (fysik), Naturvidenskab, Plancks konstant, Rumtid, Sort hul, Temperatur, Termodynamik, Tyngdeacceleration, Universet.

Albert Einstein

Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.

Albert Einstein og Energi · Albert Einstein og Fysik · Se mere »

Arbejde (fysik)

En baseballspiller påvirker over en kort distance bolden med en kraft, hvorved der udføres et arbejde på bolden. Dette arbejde bliver til boldens kinetiske energi. I fysik er arbejde (symbol W, eng. Work) en energimængde, som overføres fra et system til et andet system.

Arbejde (fysik) og Energi · Arbejde (fysik) og Fysik · Se mere »

Atomfysik

Atomfysik er den gren af fysikken der beskæftiger sig med atomet, dets energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.

Atomfysik og Energi · Atomfysik og Fysik · Se mere »

Den industrielle revolution

En Watt-dampmaskine, som var en dampmaskine, der udelukkende blev drevet af kul, der var drivkraften bag den industrielle revolution i Storbritannien og resten af verden.Watt-dampmaskine billede: placeret i forhallen til den videregående tekniske skole for industrielle ingeniører på UPM (Madrid) Den industrielle revolution var en periode fra omkring 1760 til et tidspunkt mellem 1820 og 1840, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående betydning for socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien.

Den industrielle revolution og Energi · Den industrielle revolution og Fysik · Se mere »

E=mc²

Visning af ligningen på skyskraberen Taipei 101 i anledning af verdensfysikåret 2005 I fysik er E.

E=mc² og Energi · E=mc² og Fysik · Se mere »

Elektricitet

Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.

Elektricitet og Energi · Elektricitet og Fysik · Se mere »

Elektromagnetisk stråling

Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.

Elektromagnetisk stråling og Energi · Elektromagnetisk stråling og Fysik · Se mere »

Foton

stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.

Energi og Foton · Foton og Fysik · Se mere »

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Energi og Gas · Fysik og Gas · Se mere »

Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Energi og Gravitation · Fysik og Gravitation · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Energi og Jorden · Fysik og Jorden · Se mere »

Kernefysik

Kernefysik er den fysik, som beskæftiger sig med forholdene i og omkring atomkerner.

Energi og Kernefysik · Fysik og Kernefysik · Se mere »

Kernekraft

Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.

Energi og Kernekraft · Fysik og Kernekraft · Se mere »

Kernevåben

Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.

Energi og Kernevåben · Fysik og Kernevåben · Se mere »

Klassisk mekanik

Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.

Energi og Klassisk mekanik · Fysik og Klassisk mekanik · Se mere »

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Energi og Lys · Fysik og Lys · Se mere »

Lysets hastighed

Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.

Energi og Lysets hastighed · Fysik og Lysets hastighed · Se mere »

Magnetisme

Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.

Energi og Magnetisme · Fysik og Magnetisme · Se mere »

Masse (fysik)

Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Energi og Masse (fysik) · Fysik og Masse (fysik) · Se mere »

Naturvidenskab

Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.

Energi og Naturvidenskab · Fysik og Naturvidenskab · Se mere »

Plancks konstant

Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.

Energi og Plancks konstant · Fysik og Plancks konstant · Se mere »

Rumtid

Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.

Energi og Rumtid · Fysik og Rumtid · Se mere »

Sort hul

2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan undslippe.

Energi og Sort hul · Fysik og Sort hul · Se mere »

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Energi og Temperatur · Fysik og Temperatur · Se mere »

Termodynamik

Termodynamik (termo.

Energi og Termodynamik · Fysik og Termodynamik · Se mere »

Tyngdeacceleration

Tyngdeaccelerationen er den acceleration et legeme undergår, når det påvirkes af gravitation.

Energi og Tyngdeacceleration · Fysik og Tyngdeacceleration · Se mere »

Universet

En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.

Energi og Universet · Fysik og Universet · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Energi og Fysik

Energi har 161 relationer, mens Fysik har 183. Da de har til fælles 27, den Jaccard indekset er 7.85% = 27 / (161 + 183).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Energi og Fysik. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »