182 relationer: Actinium, Adair Crawford, Albert Ghiorso, Albertus Magnus, Aluminium, Americium, Anders Gustaf Ekeberg, Antimon, Argon, Arsen, Astat, Atom, Atomkerne, Atomnummer, Atomtegn, Axel Fredrik Cronstedt, Barium, Berkelium, Beryllium, Bismuth, Bly, Bohrium, Bor (grundstof), Brint, Brom, Cadmium, Calcium, Californium, Carbon, Carl Wilhelm Scheele, Cæsium, Cerium, Copernicium, Curium, Darmstadtium, Det kyrilliske alfabet, Dubnium, Dysprosium, Edwin McMillan, Einsteinium, Elektron, Emilio Segrè, Erbium, Ernest Rutherford, Europium, Fermium, Flerovium, Fluor, Fosfor, Francium, ..., Frederick Soddy, Friedrich Stromeyer, Gadolinium, Gallium, George de Hevesy, Georgius Agricola, Germanium, Glenn T. Seaborg, Grundstoffer efter atomnummer, Guld, Gustav Robert Kirchhoff, H.C. Ørsted, Hafnium, Hassium, Helium, Hennig Brand, Henri Moissan, Henry Cavendish, Holmium, Humphry Davy, Ida Noddack, Ilt, Indium, Ion, Iridium, Isotop, Jacob Berzelius, Jern, Jod, Johann Arfvedson, John William Strutt, Jorden, Joseph Black, Joseph Priestley, Joseph-Louis Gay-Lussac, Julius Caesar Scaliger, Kalium, Kemisk forbindelse, Kemisk stof, Kinesisk skrift, Klippe (geologi), Klor, Kobber, Kobolt, Koordinatsystem, Krom, Krypton, Kvælstof, Kviksølv, Lanthan, Lawrencium, Lithium, Livermorium, Louis-Nicolas Vauquelin, Lutetium, Magnesium, Mangan, Marie Curie, Martin Heinrich Klaproth, Meitnerium, Mendelevium, Molekyle, Molybdæn, Morris Travers, Moscovium, Natrium, Neodym, Neon, Neptunium, Neutron, Nihonium, Nikkel, Niobium, Nobelium, Nukleon, Oganesson, Oktetreglen, Osmium, Otto Hahn, Palladium, Periodiske system, Pierre Curie, Platin, Plutonium, Polonium, Praseodym, Promethium, Protactinium, Proton, Radium, Radon, Rød kæmpe, Røntgenium, Redoxreaktion, Reduktion (kemi), Rhenium, Rhodium, Robert Wilhelm Bunsen, Rubidium, Ruthenium, Rutherfordium, Samarium, Sølv, Scandium, Seaborgium, Selen, Silicium, Skorpe (geologi), Strontium, Svovl, Syntetisk grundstof, Tantal, Technetium, Tellur, Tennessin, Terbium, Thallium, Thorium, Thulium, Tin, Titan (grundstof), Unobtainium, Uran, Vanadium, Vand, William Ramsay, Wolfram, Xenon, Ytterbium, Yttrium, Zink, Zirconium. Expand indeks (132 mere) »
Actinium
Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89.
Ny!!: Grundstof og Actinium · Se mere »
Adair Crawford
Tegning af noget af Adair Crawfords udstyr Adair Crawford (født 1748, død 29. juli 1795) var en britisk kemiker og fysiker, som var foregangsmand i udviklingen af kalorimetriske metoder til at måle stoffers specifikke varmekapacitet og temperaturen ved kemiske reaktioner.
Ny!!: Grundstof og Adair Crawford · Se mere »
Albert Ghiorso
Albert Ghiorso (født 15. juli 1915, død 26. december 2010) var en amerikansk atomforsker, som var med til at opdage 12 af grundstofferne i det periodiske system.
Ny!!: Grundstof og Albert Ghiorso · Se mere »
Albertus Magnus
Albertus Magnus eller Albert den Store, greve af Bollstädt (1206 i Lauingen an der Donau – 15 november 1280 i Köln) var en tysk filosof, teolog og naturforsker.
Ny!!: Grundstof og Albertus Magnus · Se mere »
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Ny!!: Grundstof og Aluminium · Se mere »
Americium
Americium (opkaldt efter de amerikanske kontinenter) er det 95.
Ny!!: Grundstof og Americium · Se mere »
Anders Gustaf Ekeberg
Anders Gustaf Ekeberg (født 16. januar 1767 i Stockholm, Sverige, død 11. februar 1813 i Uppsala, Sverige) var en svensk kemiker som i 1802 opdagede tantalum.
Ny!!: Grundstof og Anders Gustaf Ekeberg · Se mere »
Antimon
Antimon (Sb, fra latin stibium) er grundstof nummer 51.
Ny!!: Grundstof og Antimon · Se mere »
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Ny!!: Grundstof og Argon · Se mere »
Arsen
Arsen er et grundstof med atomnummer 33 i det periodiske system med symbolet As.
Ny!!: Grundstof og Arsen · Se mere »
Astat
Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.
Ny!!: Grundstof og Astat · Se mere »
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Ny!!: Grundstof og Atom · Se mere »
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Ny!!: Grundstof og Atomkerne · Se mere »
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Ny!!: Grundstof og Atomnummer · Se mere »
Atomtegn
Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.
Ny!!: Grundstof og Atomtegn · Se mere »
Axel Fredrik Cronstedt
Baron Axel Fredrik Cronstedt (født 23. december 1722, død 19. august 1765) var en svensk mineralog og kemiker som opdagede grundstoffet nikkel i 1751.
Ny!!: Grundstof og Axel Fredrik Cronstedt · Se mere »
Barium
Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.
Ny!!: Grundstof og Barium · Se mere »
Berkelium
Berkelium er et syntetisk grundstof med symbolet Bk og atomnummer 97 i det periodiske system.
Ny!!: Grundstof og Berkelium · Se mere »
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Ny!!: Grundstof og Beryllium · Se mere »
Bismuth
Bismuth (ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83.
Ny!!: Grundstof og Bismuth · Se mere »
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Ny!!: Grundstof og Bly · Se mere »
Bohrium
Bohrium (opkaldt efter Niels Bohr) er det 107.
Ny!!: Grundstof og Bohrium · Se mere »
Bor (grundstof)
Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.
Ny!!: Grundstof og Bor (grundstof) · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Grundstof og Brint · Se mere »
Brom
Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.
Ny!!: Grundstof og Brom · Se mere »
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Ny!!: Grundstof og Cadmium · Se mere »
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Ny!!: Grundstof og Calcium · Se mere »
Californium
Californium (opkaldt efter delstaten Californien i USA, eller nærmere, denne stats universitetsvæsen) er det 98.
Ny!!: Grundstof og Californium · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Grundstof og Carbon · Se mere »
Carl Wilhelm Scheele
Scheeles apotek og bolig i Köping. Carl Wilhelm Scheele (født 9. december 1742 i Stralsund, død 21. maj 1786 i Köping) var en svensk kemiker.
Ny!!: Grundstof og Carl Wilhelm Scheele · Se mere »
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Ny!!: Grundstof og Cæsium · Se mere »
Cerium
Cerium er det 58.
Ny!!: Grundstof og Cerium · Se mere »
Copernicium
Copernicium (eller kopernikium) er det 112.
Ny!!: Grundstof og Copernicium · Se mere »
Curium
Curium er et grundstof med symbolet Cm og atomnummer 96 i det periodiske system.
Ny!!: Grundstof og Curium · Se mere »
Darmstadtium
Darmstadtium (opkaldt efter Darmstadt) er det 110.
Ny!!: Grundstof og Darmstadtium · Se mere »
Det kyrilliske alfabet
Det kyrilliske alfabet er et alfabet, der bruges blandt andet til at kommunikere på 7 forskellige østeuropæiske/slaviske sprog (bosnisk, bulgarsk, hviderussisk, makedonsk, russisk, serbisk, ukrainsk) udover Østeuropa så gøres der også brug af alfabetet i den asiatiske del af Rusland og i nogle få asiatiske sprog der har været under indflydelse af Sovjetunionen.
Ny!!: Grundstof og Det kyrilliske alfabet · Se mere »
Dubnium
Dubnium (opkaldt efter den russiske by Dubna), også kaldet Unnilpentium og i en del litteratur Hahnium, er det 105.
Ny!!: Grundstof og Dubnium · Se mere »
Dysprosium
Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.
Ny!!: Grundstof og Dysprosium · Se mere »
Edwin McMillan
Edwin Mattison McMillan (født 8. september 1907, død 7. september 1991) var en amerikansk fysiker og nobelprismodtager, der var den første som fremstillede et af de transurane grundstoffer, neptunium (93).
Ny!!: Grundstof og Edwin McMillan · Se mere »
Einsteinium
Grundstoffet einsteinium med atomnummer 99 og symbolet Es er et syntetisk grundstof.
Ny!!: Grundstof og Einsteinium · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Grundstof og Elektron · Se mere »
Emilio Segrè
Emilio Gino Segrè (født 1. februar 1905, død 22. april 1989) var en italiensk-amerikansk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1959 sammen med Owen Chamberlain for at opdage antiprotonen, der er en subatomar antipartikel..
Ny!!: Grundstof og Emilio Segrè · Se mere »
Erbium
Erbium (opkaldt efter Ytt'''erb'''y i Sverige) er det 68.
Ny!!: Grundstof og Erbium · Se mere »
Ernest Rutherford
Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.
Ny!!: Grundstof og Ernest Rutherford · Se mere »
Europium
Europium (opkaldt efter Europa) er det 63.
Ny!!: Grundstof og Europium · Se mere »
Fermium
Fermium (opkaldt efter Enrico Fermi) er det 100.
Ny!!: Grundstof og Fermium · Se mere »
Flerovium
Flerovium (tidl. også eka-bly) er det 114.
Ny!!: Grundstof og Flerovium · Se mere »
Fluor
Fluor er det 9.
Ny!!: Grundstof og Fluor · Se mere »
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Ny!!: Grundstof og Fosfor · Se mere »
Francium
Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.
Ny!!: Grundstof og Francium · Se mere »
Frederick Soddy
Frederick Soddy (født 2. september 1877, død 22. september 1956) var en engelsk radiokemiker som modtog Nobelprisen i kemi i 1921 for sit arbejde med radioaktivt henfald og særligt for sin teori om isotoper.
Ny!!: Grundstof og Frederick Soddy · Se mere »
Friedrich Stromeyer
Friedrich Stromeyer (2. august 1776, død 18. august 1835) var en tysk kemiker.
Ny!!: Grundstof og Friedrich Stromeyer · Se mere »
Gadolinium
Gadolinium (opkaldt efter Johan Gadolin) er det 64.
Ny!!: Grundstof og Gadolinium · Se mere »
Gallium
Gallium er et grundstof med symbolet Ga og atomnummer 31 i det periodiske system.
Ny!!: Grundstof og Gallium · Se mere »
George de Hevesy
George Charles de Hevesy eller Georg Karl von Hevesy (ungarsk: Hevesy György; født 1. august 1885 i Budapest, død 5. juli 1966 i Freiburg im Breisgau) var en ungarsk kemiker, som fik Nobelprisen i kemi i 1943 for sin opdagelse af, hvordan man kan bruge radioaktive sporstoffer til at studere kemiske processer.
Ny!!: Grundstof og George de Hevesy · Se mere »
Georgius Agricola
Georgius Agricola (latinisering af Georg Bauer eller Georg Pawer) (født 24. marts 1494 i Glauchau, død 21. november 1555 i Chemnitz), tysk humanist, den første tyske mineralog og metallurg.
Ny!!: Grundstof og Georgius Agricola · Se mere »
Germanium
Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.
Ny!!: Grundstof og Germanium · Se mere »
Glenn T. Seaborg
Glenn Theodore Seaborg (19. april 1912 - 25. februar 1999) var en amerikansk kemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1951 for sin del i syntetiseringen, opdagelsen og undersøgelsen af ti transurane grundstoffer.
Ny!!: Grundstof og Glenn T. Seaborg · Se mere »
Grundstoffer efter atomnummer
Denne tabel lister alle grundstoffer efter deres atomnumre.
Ny!!: Grundstof og Grundstoffer efter atomnummer · Se mere »
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Ny!!: Grundstof og Guld · Se mere »
Gustav Robert Kirchhoff
Gustav Robert Kirchhoff (født 12. marts 1824 i Königsberg, død 17. oktober 1887 i Berlin) var en tysk fysiker, der i 1860 sammen med Robert Bunsen grundlagde spektralanalysen, dvs.
Ny!!: Grundstof og Gustav Robert Kirchhoff · Se mere »
H.C. Ørsted
Hans Christian Ørsted eller H.C. Ørsted (født 14. august 1777 i Rudkøbing, død 9. marts 1851 i København) var en dansk fysiker, kemiker og farmaceut.
Ny!!: Grundstof og H.C. Ørsted · Se mere »
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Ny!!: Grundstof og Hafnium · Se mere »
Hassium
Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108.
Ny!!: Grundstof og Hassium · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Grundstof og Helium · Se mere »
Hennig Brand
Hennig Brand(t) (1630-1710) var en tysk købmand og alkymist fra Hamborg, som opdagede fosfor i 1669, under bearbejdelsen af urin.
Ny!!: Grundstof og Hennig Brand · Se mere »
Henri Moissan
Ferdinand Frederick Henri Moissan (født 28. september 1852 i Paris, død 20. februar 1907 smst) var en fransk kemiker.
Ny!!: Grundstof og Henri Moissan · Se mere »
Henry Cavendish
Henry Cavendish (født 10. oktober 1731, død 24. februar 1810) var en britisk videnskabsmand, bedst kendt for opdagelsen af hydrogen.
Ny!!: Grundstof og Henry Cavendish · Se mere »
Holmium
Holmium (efter Stockholms latinske navn Holmia) er det 67.
Ny!!: Grundstof og Holmium · Se mere »
Humphry Davy
Humphry Davy (født 17. december 1778, død 29. maj 1829) var en britisk kemiker, der studerede virkningerne af elektrisk strøm i kemiske forbindelser.
Ny!!: Grundstof og Humphry Davy · Se mere »
Ida Noddack
Ida Noddack (født Ida Tacke 25. februar 1896, død 24. september 1978) var en tysk kemiker og fysiker, som i 1934 nævnte kernefission som en mulig konsekvens af at beskyde urankerner med neutroner.
Ny!!: Grundstof og Ida Noddack · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Grundstof og Ilt · Se mere »
Indium
Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system.
Ny!!: Grundstof og Indium · Se mere »
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Ny!!: Grundstof og Ion · Se mere »
Iridium
Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.
Ny!!: Grundstof og Iridium · Se mere »
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Ny!!: Grundstof og Isotop · Se mere »
Jacob Berzelius
Jöns Jacob Berzelius (født 29. august 1779 i Väversunda, Östergötland, død 7. august 1848 i Stockholm) var en svensk kemiker.
Ny!!: Grundstof og Jacob Berzelius · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Grundstof og Jern · Se mere »
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Ny!!: Grundstof og Jod · Se mere »
Johann Arfvedson
Johann August Arfvedson (født 12. januar 1792, død 28. oktober 1841).
Ny!!: Grundstof og Johann Arfvedson · Se mere »
John William Strutt
John William Strutt, 3.
Ny!!: Grundstof og John William Strutt · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Grundstof og Jorden · Se mere »
Joseph Black
Joseph Black (født 16. april 1728 i Bordeaux, død 6. december 1799 i Edinburgh) var en skotsk fysik og kemi forsker.
Ny!!: Grundstof og Joseph Black · Se mere »
Joseph Priestley
Joseph Priestley (13. marts 1733 – 8. februar 1804) var engelsk kemiker, filosof, præst og pædagog.
Ny!!: Grundstof og Joseph Priestley · Se mere »
Joseph-Louis Gay-Lussac
Joseph-Louis Gay-Lussac (født 6. december 1778, død 9. maj 1850) var en fransk kemiker og fysiker.
Ny!!: Grundstof og Joseph-Louis Gay-Lussac · Se mere »
Julius Caesar Scaliger
Julius Caesar Scaliger (født 23. april 1484, død 21. oktober 1558 i Agen i Frankrig) var en italiensk polyhistor, far til Joseph Justus Scaliger.
Ny!!: Grundstof og Julius Caesar Scaliger · Se mere »
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Ny!!: Grundstof og Kalium · Se mere »
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Ny!!: Grundstof og Kemisk forbindelse · Se mere »
Kemisk stof
Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.
Ny!!: Grundstof og Kemisk stof · Se mere »
Kinesisk skrift
right Et kinesisk skrifttegn eller Hànzì (kinesisk: 漢字 eller 汉字 betyder Han-dynastiets skrifttegn) er et logogram, der bruges til at skrive kinesisk, japansk, nogle sjældne gange koreansk, og også ældre former for vietnamesisk.
Ny!!: Grundstof og Kinesisk skrift · Se mere »
Klippe (geologi)
Bulbjerg. En klippe er en markant opragende terrænform af geologisk karakter.
Ny!!: Grundstof og Klippe (geologi) · Se mere »
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Ny!!: Grundstof og Klor · Se mere »
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Ny!!: Grundstof og Kobber · Se mere »
Kobolt
Kobolt er det 27.
Ny!!: Grundstof og Kobolt · Se mere »
Koordinatsystem
retvinklet kooordinatsystem Koordinatsystem er et system til angivelse af punkters placering ved hjælp af koordinater.
Ny!!: Grundstof og Koordinatsystem · Se mere »
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Ny!!: Grundstof og Krom · Se mere »
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Ny!!: Grundstof og Krypton · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Grundstof og Kvælstof · Se mere »
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Ny!!: Grundstof og Kviksølv · Se mere »
Lanthan
Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.
Ny!!: Grundstof og Lanthan · Se mere »
Lawrencium
Lawrencium (Lr) er et syntetisk grundstof med atomnummer 103 i det periodiske system.
Ny!!: Grundstof og Lawrencium · Se mere »
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Ny!!: Grundstof og Lithium · Se mere »
Livermorium
Livermorium (tidl. også eka-polonium) er det 116.
Ny!!: Grundstof og Livermorium · Se mere »
Louis-Nicolas Vauquelin
Louis Nicolas Vauquelin (født 16. maj 1763 i Hebertot i Normandiet, død 14. november 1829) var en fransk kemiker.
Ny!!: Grundstof og Louis-Nicolas Vauquelin · Se mere »
Lutetium
Lutetium (opkaldt efter det latinske navn for Paris; Lutetia) er det 71.
Ny!!: Grundstof og Lutetium · Se mere »
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Ny!!: Grundstof og Magnesium · Se mere »
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Ny!!: Grundstof og Mangan · Se mere »
Marie Curie
Marie Skłodowska-Curie (født som den 7. november 1867 i Warszawa, Kongrespolen, død 4. juli 1934 i Sancellemoz, Haute-Savoie, Frankrig) var en polskfødt fransk kemiker og fysiker.
Ny!!: Grundstof og Marie Curie · Se mere »
Martin Heinrich Klaproth
Martin Heinrich Klaproth (født 1. december 1743 i Wernigerode, død 1. januar 1817 i Berlin) var en tysk kemiker, som opdagede grundstofferne Zirkonium (1789), uran (1789), titan (1795), tellur (1798) og krom (1798).
Ny!!: Grundstof og Martin Heinrich Klaproth · Se mere »
Meitnerium
Meitnerium (opkaldt efter den østrigske fysiker og matematiker Lise Meitner, tidl. også eka-iridium og unnilennium) er det 109.
Ny!!: Grundstof og Meitnerium · Se mere »
Mendelevium
Mendelevium (opkaldt efter Dmitrij Mendelejev, som spillede en nøglerolle i udviklingen af det periodiske system) er det 101.
Ny!!: Grundstof og Mendelevium · Se mere »
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Ny!!: Grundstof og Molekyle · Se mere »
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Ny!!: Grundstof og Molybdæn · Se mere »
Morris Travers
Morris William Travers (24. januar 1872 – 25. august 1961) var en engelsk kemiker, som opdagede grundstofferne neon, krypton og xenon sammen med William Ramsay 1898-1900.
Ny!!: Grundstof og Morris Travers · Se mere »
Moscovium
Moscovium er det 115.
Ny!!: Grundstof og Moscovium · Se mere »
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Ny!!: Grundstof og Natrium · Se mere »
Neodym
Neodym, Neodymium (af græsk; neos, "ny" og didymos, "tvilling") er det 60.
Ny!!: Grundstof og Neodym · Se mere »
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Ny!!: Grundstof og Neon · Se mere »
Neptunium
Neptunium er et grundstof med symbolet Np og atomnummer 93 i det periodiske system.
Ny!!: Grundstof og Neptunium · Se mere »
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Ny!!: Grundstof og Neutron · Se mere »
Nihonium
Nihonium (tidl. også eka-thallium) er det 113.
Ny!!: Grundstof og Nihonium · Se mere »
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Ny!!: Grundstof og Nikkel · Se mere »
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
Ny!!: Grundstof og Niobium · Se mere »
Nobelium
Nobelium, også kendt som unnilbium, er et syntetisk grundstof som har symbolet No og atomnummer 102.
Ny!!: Grundstof og Nobelium · Se mere »
Nukleon
Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.
Ny!!: Grundstof og Nukleon · Se mere »
Oganesson
Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.
Ny!!: Grundstof og Oganesson · Se mere »
Oktetreglen
Bindingen i kuldioxid: Det centrale carbonatom er omgivet af otte elektroner som defineret i oktetreglen, og giver således et stabilt molekyle. Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så deres elektronkonfiguration kommer til at ligne ædelgasserne mht.
Ny!!: Grundstof og Oktetreglen · Se mere »
Osmium
Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.
Ny!!: Grundstof og Osmium · Se mere »
Otto Hahn
Otto Hahn (født 8. marts 1879 i Frankfurt am Main, død 28. juli 1968 i Göttingen) var en tysk kemiker.
Ny!!: Grundstof og Otto Hahn · Se mere »
Palladium
Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.
Ny!!: Grundstof og Palladium · Se mere »
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Ny!!: Grundstof og Periodiske system · Se mere »
Pierre Curie
Pierre Curie (født 15. maj 1859, Paris, død 19. april 1906, Paris) var en fransk fysiker og pioner i studiet af magnetisme og radioaktivitet.
Ny!!: Grundstof og Pierre Curie · Se mere »
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Ny!!: Grundstof og Platin · Se mere »
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Ny!!: Grundstof og Plutonium · Se mere »
Polonium
Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.
Ny!!: Grundstof og Polonium · Se mere »
Praseodym
Praseodym (af græsk; praios, "grøn" og didymos, "tvilling") er det 59.
Ny!!: Grundstof og Praseodym · Se mere »
Promethium
Promethium (opkaldt efter Prometheus fra den græske mytologi) er det 61.
Ny!!: Grundstof og Promethium · Se mere »
Protactinium
Protactinium er det 91.
Ny!!: Grundstof og Protactinium · Se mere »
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Ny!!: Grundstof og Proton · Se mere »
Radium
Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.
Ny!!: Grundstof og Radium · Se mere »
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Ny!!: Grundstof og Radon · Se mere »
Rød kæmpe
En stjerne som starter med en masse på fra ca.
Ny!!: Grundstof og Rød kæmpe · Se mere »
Røntgenium
Røntgenium (eller roentgenium, også kaldet unununium og eka-guld) er det 111.
Ny!!: Grundstof og Røntgenium · Se mere »
Redoxreaktion
Redoxreaktioner er alle kemiske reaktioner hvor atomer får deres oxidationstrin ændret.
Ny!!: Grundstof og Redoxreaktion · Se mere »
Reduktion (kemi)
En reduktion er kendetegnet ved, at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.
Ny!!: Grundstof og Reduktion (kemi) · Se mere »
Rhenium
Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.
Ny!!: Grundstof og Rhenium · Se mere »
Rhodium
Rhodium (af græsk rhodon, "rose", efter farven på rhodium-III-klorid) er det 45.
Ny!!: Grundstof og Rhodium · Se mere »
Robert Wilhelm Bunsen
Robert Wilhelm Eberhard Bunsen (født 30. marts 1811 i Göttingen, død 16. august 1899 i Heidelberg) var en tysk kemiker, kendt for sine forbedringer af bunsenbrænderen skønt den oprindeligt blev tegnet af Michael Faraday.
Ny!!: Grundstof og Robert Wilhelm Bunsen · Se mere »
Rubidium
Rubidium er det 37.
Ny!!: Grundstof og Rubidium · Se mere »
Ruthenium
Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.
Ny!!: Grundstof og Ruthenium · Se mere »
Rutherfordium
Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.
Ny!!: Grundstof og Rutherfordium · Se mere »
Samarium
Samarium (opkaldt efter mineralet samarskit, som igen er opkaldt efter Vasilij Samarskij-Bykhovets) er det 62.
Ny!!: Grundstof og Samarium · Se mere »
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Ny!!: Grundstof og Sølv · Se mere »
Scandium
Scandium er det 21.
Ny!!: Grundstof og Scandium · Se mere »
Seaborgium
Seaborgium, tidl.
Ny!!: Grundstof og Seaborgium · Se mere »
Selen
Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.
Ny!!: Grundstof og Selen · Se mere »
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Ny!!: Grundstof og Silicium · Se mere »
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Ny!!: Grundstof og Skorpe (geologi) · Se mere »
Strontium
Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.
Ny!!: Grundstof og Strontium · Se mere »
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Ny!!: Grundstof og Svovl · Se mere »
Syntetisk grundstof
I kemi er de grundstoffer klassificeret som syntetiske for ustabile til at forekomme naturligt på Jorden.
Ny!!: Grundstof og Syntetisk grundstof · Se mere »
Tantal
Tantal (efter Tantalos fra den græske mytologi) er det 73.
Ny!!: Grundstof og Tantal · Se mere »
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Ny!!: Grundstof og Technetium · Se mere »
Tellur
Tellur, internationalt tellurium (af latin; tellus for "jord") er det 52.
Ny!!: Grundstof og Tellur · Se mere »
Tennessin
Tennessin (tidl. også kaldet eka-astat og ununseptium) er et grundstof med atomnummer 117 i det periodiske system, og det kemiske symbol Ts.
Ny!!: Grundstof og Tennessin · Se mere »
Terbium
Terbium (Opkaldt efter Yt'''terb'''y i Sverige) er det 65.
Ny!!: Grundstof og Terbium · Se mere »
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Ny!!: Grundstof og Thallium · Se mere »
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Ny!!: Grundstof og Thorium · Se mere »
Thulium
Thulium (opkaldt efter det mytologiske Thule) er det 69.
Ny!!: Grundstof og Thulium · Se mere »
Tin
Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.
Ny!!: Grundstof og Tin · Se mere »
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Ny!!: Grundstof og Titan (grundstof) · Se mere »
Unobtainium
Unobtainium (eller unobtanium) er et fiktivt grundstof, substans, eller materiale som ofte benyttes i ingeniørvidenskab, tankeeksperimenter samt fiktive værker, særligt science fiction, når der i plottet er brug for et eksotisk, sjældent stof, eller et stof med umulige fysiske eller kemiske egenskaber.
Ny!!: Grundstof og Unobtainium · Se mere »
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Ny!!: Grundstof og Uran · Se mere »
Vanadium
Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.
Ny!!: Grundstof og Vanadium · Se mere »
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ny!!: Grundstof og Vand · Se mere »
William Ramsay
Sir William Ramsay (født 2. oktober 1852 i Glasgow, død 23. juli 1916 i High Wycombe, Buckinghamshire) var en skotsk kemiker.
Ny!!: Grundstof og William Ramsay · Se mere »
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Ny!!: Grundstof og Wolfram · Se mere »
Xenon
Xenon er det 54.
Ny!!: Grundstof og Xenon · Se mere »
Ytterbium
Ytterbium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 70.
Ny!!: Grundstof og Ytterbium · Se mere »
Yttrium
Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.
Ny!!: Grundstof og Yttrium · Se mere »
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Ny!!: Grundstof og Zink · Se mere »
Zirconium
Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.
Ny!!: Grundstof og Zirconium · Se mere »
Omdirigeringer her:
Grundstoffer, Grundstofferne, Kemisk element, Liste over grundstoffer.