Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Peberbusk og Smalbladet klokke
Peberbusk og Smalbladet klokke har 33 ting til fælles (i Unionpedia): Aksrapunsel, Almindelig bøg, Almindelig bingelurt, Almindelig guldstjerne, Art, Ask (træ), Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Calciumcarbonat, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Druemunke (art), Dunet gedeblad, Europa, Fjeldribs, Frø (plantedel), Frugt, Gul anemone, Jord, Kranslilje, Liljekonval, Nældeklokke, Planter, Rod (plantedel), Skov-elm, Skovmærke, Spidsløn, Storbladet lind, ..., Tandrod, Tokimbladede, Vårfladbælg. Expand indeks (3 mere) »
Aksrapunsel
Aksrapunsel (Phyteuma spicatum), også skrevet Aks-Rapunsel, er en 25-70 cm høj urt, der i Danmark vokser i muldrige skove.
Aksrapunsel og Peberbusk · Aksrapunsel og Smalbladet klokke ·
Almindelig bøg
Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg er et op til 40 meter højt, løvfældende træ med en tæt, bredt hvælvet krone.
Almindelig bøg og Peberbusk · Almindelig bøg og Smalbladet klokke ·
Almindelig bingelurt
Almindelig bingelurt (Mercurialis perennis) er en 15-40 cm høj urt, der vokser i løvskove.
Almindelig bingelurt og Peberbusk · Almindelig bingelurt og Smalbladet klokke ·
Almindelig guldstjerne
Almindelig Guldstjerne (Gagea lutea) er en 10-20 cm høj løgvækst, der vokser i næringsrige skove.
Almindelig guldstjerne og Peberbusk · Almindelig guldstjerne og Smalbladet klokke ·
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Peberbusk · Art og Smalbladet klokke ·
Ask (træ)
Ask (Fraxinus excelsior), også almindelig ask, er et op til 35 m højt træ, der vokser på fugtig bund i skov og krat.
Ask (træ) og Peberbusk · Ask (træ) og Smalbladet klokke ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Peberbusk · Bladrand og Smalbladet klokke ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Peberbusk · Blomst og Smalbladet klokke ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Peberbusk · Blomstring (botanik) og Smalbladet klokke ·
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Calciumcarbonat og Peberbusk · Calciumcarbonat og Smalbladet klokke ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Carl von Linné og Peberbusk · Carl von Linné og Smalbladet klokke ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Peberbusk · Danmark og Smalbladet klokke ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Peberbusk · Dækfrøede planter og Smalbladet klokke ·
Druemunke (art)
Druemunke (Actaea spicata), også kaldet almindelig druemunke eller sort druemunke, er en 30-70 cm høj, opretvoksende, flerårig urt med en kraftig vækst.
Druemunke (art) og Peberbusk · Druemunke (art) og Smalbladet klokke ·
Dunet gedeblad
Dunet Gedeblad (Lonicera xylosteum) er en op til 5 meter høj busk, der vokser i skove og krat.
Dunet gedeblad og Peberbusk · Dunet gedeblad og Smalbladet klokke ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Peberbusk · Europa og Smalbladet klokke ·
Fjeldribs
Fjeldribs (Ribes alpinum) er en op til 2,5 meter høj busk.
Fjeldribs og Peberbusk · Fjeldribs og Smalbladet klokke ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Frø (plantedel) og Peberbusk · Frø (plantedel) og Smalbladet klokke ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Peberbusk · Frugt og Smalbladet klokke ·
Gul anemone
Gul anemone (Anemone ranunculoides) er en 10-25 cm høj, flerårig urt, der vokser i muldrige løvskove og krat.
Gul anemone og Peberbusk · Gul anemone og Smalbladet klokke ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jord og Peberbusk · Jord og Smalbladet klokke ·
Kranslilje
Kranslilje (Lilium martagon), ofte skrevet krans-lilje, også kaldet martagon-lilje er en plante af Lilje-familien med en stiv, opret vækst.
Kranslilje og Peberbusk · Kranslilje og Smalbladet klokke ·
Liljekonval
Liljekonval (Convallaria majalis) er en 15-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat.
Liljekonval og Peberbusk · Liljekonval og Smalbladet klokke ·
Nældeklokke
Nældeklokke (Campanula trachelium), ofte skrevet nælde-klokke, er en art af Klokke-slægten, som er hjemmehørende i Danmark og England, og nu naturaliseret i det sydøstlige Irland.
Nældeklokke og Peberbusk · Nældeklokke og Smalbladet klokke ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Peberbusk og Planter · Planter og Smalbladet klokke ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Peberbusk og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Smalbladet klokke ·
Skov-elm
Skovelm (Ulmus glabra), også skrevet Skov-Elm eller normalt bare elm, er et op til 30 meter højt træ, der vokser i skove og hegn.
Peberbusk og Skov-elm · Skov-elm og Smalbladet klokke ·
Skovmærke
Skovmærke (Galium odoratum) eller Bukkar er en 10-30 cm høj urt, der vokser i muldrige løvskove, hvor den danner tætte bestande.
Peberbusk og Skovmærke · Skovmærke og Smalbladet klokke ·
Spidsløn
Spidsløn (Acer platanoides), også skrevet Spids-Løn, er et op til 25 m højt, løvfældende træ med en tæt og kraftig vækst.
Peberbusk og Spidsløn · Smalbladet klokke og Spidsløn ·
Storbladet lind
Storbladet Lind (Tilia platyphyllos) er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark f.eks.
Peberbusk og Storbladet lind · Smalbladet klokke og Storbladet lind ·
Tandrod
Tandrod (Cardamine bulbifera) er en flerårig, urteagtig plante, der findes i lyse skove på fugtig og mineralrig bund.
Peberbusk og Tandrod · Smalbladet klokke og Tandrod ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Peberbusk og Tokimbladede · Smalbladet klokke og Tokimbladede ·
Vårfladbælg
Vårfladbælg (Lathyrus vernus), ofte skrevet vår-fladbælg, er en 20-40 cm høj, opret urt, der vokser i løvskove.
Peberbusk og Vårfladbælg · Smalbladet klokke og Vårfladbælg ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Peberbusk og Smalbladet klokke
- Hvad de har til fælles Peberbusk og Smalbladet klokke
- Ligheder mellem Peberbusk og Smalbladet klokke
Sammenligning mellem Peberbusk og Smalbladet klokke
Peberbusk har 68 relationer, mens Smalbladet klokke har 57. Da de har til fælles 33, den Jaccard indekset er 26.40% = 33 / (68 + 57).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Peberbusk og Smalbladet klokke. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
