Shia-islam og Ulama

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Shia-islam og Ulama

Shia-islam vs. Ulama

Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender. ʿUlamāʾ (ental ʿĀlim) (lærd, doktor, visdomssøgende, henholdsvis på arabisk og persisk: علماء og عالم) betegner indenfor islam de religiøse retslærde, som er beskæftigede med tolkninger (itjihad) af de retslige kilder: Koranen og Sunna (Hadith-litteraturen om profeten Muhammeds udtalelser og gøremål m.m.). Betegnelsen Ulama anvendes til at definere lærde personer, der har gennemført flere års studier af islamiske videnskaber, som det eksempelvis er tilfældet med eksempelvis med en Mufti og Qadi indenfor Sunnisme og Ayatollah indenfor Shiisme.

Arabisk (sprog)

Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.

Arabisk (sprog) og Shia-islam · Arabisk (sprog) og Ulama · Se mere »

Ayatollah

persisk kalligrafi) af Hajar Mohammadi. Āyat Allāh (egl. ‘Guds tegn el. mirakel’, moderne dansk retskrivning Ayatollah, آیت‌الله, ‏آية الله) er en hæderstitel, tildelt de ledende islamiske retskyndige (faqīh) og øverste religiøse autoriteter (marjaʿ al-taqlīd; egl. ’kilde til efterlevelse’).

Ayatollah og Shia-islam · Ayatollah og Ulama · Se mere »

Hadith

Hadith i kalligrafisk udformning En hadith (ar. حديث ḥadīth "nyhed, fortælling") er en kort beretning om den muslimske profet Muhammeds handlinger eller udtalelser i en given situation.

Hadith og Shia-islam · Hadith og Ulama · Se mere »

Imam

En imam (som bønneleder) i stående hengivelse (''qunūt'') i 1865, Kairo, Egypten af Jean-Léon Gérôme. Imām (egl. ’symbol, leder, ideel eksempel, arketype og førende’,EIq, Brill Online, Imām af Imtiyaz Yusuf. moderne dansk retskrivning Imam, persisk: امام, arabisk: إمام) bærer i praksis enten betydningen af en (vej)leder, hæderstitel eller standsperson.

Imam og Shia-islam · Imam og Ulama · Se mere »

Islam

Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.

Islam og Shia-islam · Islam og Ulama · Se mere »

Koranen

dato.

Koranen og Shia-islam · Koranen og Ulama · Se mere »

Muhammed

Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud. Han betragtes af hovedstrømmen af muslimer som den sidste profet. I den muslimske tradition betragtes han som et sendebud, der viderebragte et guddommeligt budskab om den monoteistiske tro (islām), som går uændret tilbage til profetrækken af Adam, Noa, Abraham, Moses, Jesus og andre profeter.F. E. Peters (2003), side. 9.

Muhammed og Shia-islam · Muhammed og Ulama · Se mere »

Profet

Jesus anses i Islam som en profet En profet er en person, der menes at kunne formidle eller åbenbare et budskab fra en højere magt eller guddom.

Profet og Shia-islam · Profet og Ulama · Se mere »

Sunnisme

Sunnisme (eller sunni-islam, arabisk: سنّة) er den mest udbredte trostolkning inden for islam.

Shia-islam og Sunnisme · Sunnisme og Ulama · Se mere »