Hurtigere adgang end browser!
101 relationer: Abu Nuwas, Analemma, Argon, Atmosfære (himmellegeme), Barnards stjerne, Barringerkrateret, Barycentrum, Basalt, Betelgeuse, Bunden rotation, Caduceus, Dali, Dali (krater), Det Store Bombardement, Dione (måne), Dorsum, Dyrekreds, Efemeride, Ekliptiske koordinatsystem, Eugène Michel Antoniadi, Europa (måne), Exoplanet, Filmfabrikken Skandinavien, Galileiske måner, Ganymedes (måne), Gliese 581 c, Gliese 876 d, Gravitation, Gravitationel slynge, Græske guder, Hermes, Hill-sfære, Himmelmekanik, Hydrosfære, InSight, Io (måne), Johann Hieronymus Schröter, Johannes Kepler, Jordens fremtid, Jordens historie, Kepler-186f, Keplers love, Klippeplanet, Konjunktion (astronomi), Magnetosfære, Mariner 10, Mariner-programmet, Måne, Måneformørkelse, Månens geologiske tidsaldre, ..., Merkur, Merkur (gud), Merkurpassage, MESSENGER, Meteoritnedslag, Mikhail Glinka, Mindesmærker for Frédéric Chopin, NASA, Nærjordsasteroide, Nærum Gymnasium, Nedslagskrater, Neon, Neptun (planet), Onsdag, Pennsylvania, Perihel og aphel, Pioneer-anomalien, Planet, Planetstien (Aalborg), Planetstien (Lemvig), Planetsystemer, Planetsystemets nomenklatur, Platonisk legeme, Rhea (måne), Rumsonder, Rundetårn, Rupes, Saturns måner, Simon Newcomb, Solens dannelse og udvikling, Solsystemet, Solsystemets dannelse og udvikling, Stjernetegn, Strålesystem, Sunshine, Suzuki Harunobu, Titan (måne), Vægt (fysik), Venus (planet), Venuspassage, Voyager 1, Vulcanoidebæltet, Vulkan (planet), (1566) Icarus, 1 E13 m², 1036 Ganymed, 1973, 2003, 2004, 2013, 7 (tal). Expand indeks (51 mere) »
Abu Nuwas
Abū Nuwās al-Ḥasan ibn Hānī al-Ḥakam (ca. 756 – ca. 814), også kendt som Abū NuwāsGarzanti (أبو نواس; ابو نواس, Abū Novās) er en muslimsk digter af persisk/arabisk oprindelse.
Ny!!: Merkur (planet) og Abu Nuwas · Se mere »
Analemma
Diagram af et analemma set mod øst på den nordlige halvkugle. Datoerne for Solens position er vist. Dette analemma er beregnet og ikke fotograferet. Et analemma (latinsk udgave af et græsk ord, som betegner soklen på et solur) er en kurve, som viser et himmellegemes (sædvanligvis Solens) vinkelafvigelse fra dets "gennemsnitlige position" på himlen, når dette ses fra en anden klode og relativt til dennes himmelækvator.
Ny!!: Merkur (planet) og Analemma · Se mere »
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Ny!!: Merkur (planet) og Argon · Se mere »
Atmosfære (himmellegeme)
Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning). Atmosfære (atmós for tåge, damp og sphaîra for kugle) er det generelle navn på et lag med gas, som kan ligge rundt om et legeme med tilstrækkelig stor masse.
Ny!!: Merkur (planet) og Atmosfære (himmellegeme) · Se mere »
Barnards stjerne
Barnards stjerne Barnards stjerne er en rød dværg i stjernebilledet Slangebæreren.
Ny!!: Merkur (planet) og Barnards stjerne · Se mere »
Barringerkrateret
Barringer-krateret, kendt i USA som "Meteor Crater" Barringer-krateret, der også kaldes Meteor Crater er et typisk mindre nedslagskrater i Arizona, USA, der har en diameter på 1.200 meter og en dybde på 170 meter.
Ny!!: Merkur (planet) og Barringerkrateret · Se mere »
Barycentrum
Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.
Ny!!: Merkur (planet) og Barycentrum · Se mere »
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Ny!!: Merkur (planet) og Basalt · Se mere »
Betelgeuse
Betelgeuse (billede fra Atacama Large Millimeter Array) Betelgeuse, også kaldet Alfa Orionis, er en variabel stjerne i stjernebilledet Orion.
Ny!!: Merkur (planet) og Betelgeuse · Se mere »
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Ny!!: Merkur (planet) og Bunden rotation · Se mere »
Caduceus
Caduceus (også merkurstav, heroldstav, hermesstav; caduceus lat. - gr. κηρύκειον, 'kērýkeion', af κῆρυξ, 'kēryx' herold) er en stav med to vinger der omslynges af to slanger.
Ny!!: Merkur (planet) og Caduceus · Se mere »
Dali
Dali har flere betydninger: Geografisk.
Ny!!: Merkur (planet) og Dali · Se mere »
Dali (krater)
Skrå vinkel af Dali-krateret på Merkur. Mosaik lavet af MESSENGER-kamerafotos. Nord er cirka i toppen, den 14. januar 2008. Ved Planetary Image Locator Tool, USGS Astrogeology Science Center. Dali er et krater på Merkur.
Ny!!: Merkur (planet) og Dali (krater) · Se mere »
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Ny!!: Merkur (planet) og Det Store Bombardement · Se mere »
Dione (måne)
Dione er planeten Saturns fjerdestørste måne: Den blev opdaget 21. marts 1684, af Giovanni Cassini, og har også betegnelsen Saturn IV.
Ny!!: Merkur (planet) og Dione (måne) · Se mere »
Dorsum
riller langs dets venstre side. En dorsum (fra latin ryg, i flertal dorsa) er en lav, slynget højderyg, som befinder sig på overfladen af en måne eller en planet.
Ny!!: Merkur (planet) og Dorsum · Se mere »
Dyrekreds
Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid). date.
Ny!!: Merkur (planet) og Dyrekreds · Se mere »
Efemeride
Titelbladet fra ''Ephimeris'', den første græske avis, der blev trykt i Wien the first Greek newspaper, printed in Vienna from 1790 to 1797. En efemeride (fra græsk ἐφήμερος, ephēmérios "på dagen", fra epí: "på" og hēméra: Dag, dagbog, hvoraf dansk efemer eller efemerisk om noget forbigående, tilfældigt, uden varig værdi, betydningsløst) er en tabel, som primært angiver værdier for positionen af et bevægende astronomisk objekt på himmelkuglen på et bestemt tidspunkt eller til bestemte tidspunkter.
Ny!!: Merkur (planet) og Efemeride · Se mere »
Ekliptiske koordinatsystem
Det ekliptiske koordinatsystem er det af himmelrummets koordinatsystemer, der benytter ekliptika som sit grundplan.
Ny!!: Merkur (planet) og Ekliptiske koordinatsystem · Se mere »
Eugène Michel Antoniadi
Eugène Michel Antoniadi (græsk Ευγένιος Μιχαήλ Αντωνιάδης – Evjénios Mikhaíl Andoniádis) (1. marts 1870 i Konstantinopel – 10. februar 1944), eller Eugenios Michael Antoniadis, var en græsk astronom som i store dele af sit liv opholdt sig i Frankrig.
Ny!!: Merkur (planet) og Eugène Michel Antoniadi · Se mere »
Europa (måne)
Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.
Ny!!: Merkur (planet) og Europa (måne) · Se mere »
Exoplanet
Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.
Ny!!: Merkur (planet) og Exoplanet · Se mere »
Filmfabrikken Skandinavien
Filmfabrikken Skandinavien var et dansk filmproduktionsselskab.
Ny!!: Merkur (planet) og Filmfabrikken Skandinavien · Se mere »
Galileiske måner
Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.
Ny!!: Merkur (planet) og Galileiske måner · Se mere »
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Ny!!: Merkur (planet) og Ganymedes (måne) · Se mere »
Gliese 581 c
Kunstnerisk gengivelse af, hvorledes planetsystemet om Gliese 581 kan se ud. Gliese 581 c (i forgrunden af billedet) har omløb om stjernen på 13 dage. Gliese 581 c eller Gl 581 c er en exoplanet, der er i kredsløb om den røde dværgstjerne Gliese 581.
Ny!!: Merkur (planet) og Gliese 581 c · Se mere »
Gliese 876 d
Kunstnerisk fortolkning af, hvorledes Gliese 876 d måske ser ud. Gliese 876 d er den inderste af mindst tre exoplaneter der kredser om den røde dværgstjerne Gliese 876; den er et sted mellem 5,88 og 7,5 gange så tung som Jorden, sandsynligvis temmelig varm og formodentlig en stenplanet mere lig Jorden end en gasgigant som f.eks.
Ny!!: Merkur (planet) og Gliese 876 d · Se mere »
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Ny!!: Merkur (planet) og Gravitation · Se mere »
Gravitationel slynge
En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.
Ny!!: Merkur (planet) og Gravitationel slynge · Se mere »
Græske guder
Græske guder, gudinder, halvguder og mange andre guddomme fra den antikke græske mytologi og græske religion har ligheder med den romerske, græske og etruskiske religion.
Ny!!: Merkur (planet) og Græske guder · Se mere »
Hermes
græsk original fra ca. 430 f.Kr. Hermes er handelens, købmændenes og tyvenes gud i græsk mytologi.
Ny!!: Merkur (planet) og Hermes · Se mere »
Hill-sfære
Hill-sfæren er en kugle-formet, omtrentlig grænse for det område af rummet omkring et himmellegeme, hvori mindre himmellegemer eller rumfartøjer kan forblive i stabile omløbsbaner.
Ny!!: Merkur (planet) og Hill-sfære · Se mere »
Himmelmekanik
Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.
Ny!!: Merkur (planet) og Himmelmekanik · Se mere »
Hydrosfære
Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.
Ny!!: Merkur (planet) og Hydrosfære · Se mere »
InSight
InSight Lander. Illustration af ''Insight'' i arbejde på Mars. Insight, stiliseret som InSight, er en Marssonde fremstillet i 2010'erne, som oprindeligt var planlagt at skulle opsendes i marts 2016.
Ny!!: Merkur (planet) og InSight · Se mere »
Io (måne)
Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.
Ny!!: Merkur (planet) og Io (måne) · Se mere »
Johann Hieronymus Schröter
Johann Hieronymus Schröter (født 30. august 1745 i Erfurt, død 29. august 1816 i Lilienthal) var en tysk amatørastronom.
Ny!!: Merkur (planet) og Johann Hieronymus Schröter · Se mere »
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Ny!!: Merkur (planet) og Johannes Kepler · Se mere »
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Ny!!: Merkur (planet) og Jordens fremtid · Se mere »
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Ny!!: Merkur (planet) og Jordens historie · Se mere »
Kepler-186f
beboelige zone. (''Kunstnerisk illustration, 17. april 2014''.) Kepler-186f er en exoplanet, som er i kredsløb om den røde dværg Kepler-186, ca.
Ny!!: Merkur (planet) og Kepler-186f · Se mere »
Keplers love
brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.
Ny!!: Merkur (planet) og Keplers love · Se mere »
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Ny!!: Merkur (planet) og Klippeplanet · Se mere »
Konjunktion (astronomi)
"Superior-conjunction".
Ny!!: Merkur (planet) og Konjunktion (astronomi) · Se mere »
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Ny!!: Merkur (planet) og Magnetosfære · Se mere »
Mariner 10
Mariner 10 rumsonden Mariner 10 var den sidste rumsonde i NASAs Mariner program (Mariner 11 og 12 blev omdøbt til Voyager 1 og 2).
Ny!!: Merkur (planet) og Mariner 10 · Se mere »
Mariner-programmet
Mariner-programmet var en serie af NASA's rumsonder til at undersøge de indre planeter.
Ny!!: Merkur (planet) og Mariner-programmet · Se mere »
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Ny!!: Merkur (planet) og Måne · Se mere »
Måneformørkelse
sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra. Måneformørkelse En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''. En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside.
Ny!!: Merkur (planet) og Måneformørkelse · Se mere »
Månens geologiske tidsaldre
Månens geologiske tidsaldre (eller de selenologiske tidsaldre) opdeler den geologiske historie for Jordens måne i fem almindeligt anerkendte geologiske perioder: Copernician, Eratosthenian, Imbrian (øvre og nedre), Nectarian og Præ-Nectarian.
Ny!!: Merkur (planet) og Månens geologiske tidsaldre · Se mere »
Merkur
Merkur har flere betydninger.
Ny!!: Merkur (planet) og Merkur · Se mere »
Merkur (gud)
Merkur. Statue på Louvre af Augustin Pajou Merkur (latin: Mercurius) er i den romerske mytologi gud for kommunikation, hurtighed og handel.
Ny!!: Merkur (planet) og Merkur (gud) · Se mere »
Merkurpassage
Merkurpassage 8. november, 2006 med solpletterne nr. 921, 922, and 923 En Merkurpassage er det fænomen, at planeten Merkur passerer ind "foran" Solen, set fra Jorden.
Ny!!: Merkur (planet) og Merkurpassage · Se mere »
MESSENGER
Billede af rumsonden, lavet af NASA MESSENGER, akronym for MErcury Surface, Space ENvironment, GEochemistry and Ranging (akronymet spiller på at det engelske ord messenger betyder budbringer og at Merkur var gudernes sendebud), var en rumsonde, opsendt af NASA, med det formål at udforske planeten Merkur.
Ny!!: Merkur (planet) og MESSENGER · Se mere »
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Ny!!: Merkur (planet) og Meteoritnedslag · Se mere »
Mikhail Glinka
Trio Pathetique i d-mol for klarinet, basun og klaver. Mikhail Ivanovitj Glinka (Михаи́л Ива́нович Гли́нка,; født 1. juni 1804 Novospasskoje nær Smolensk, død 15. februar 1857 i Berlin) var en russisk komponist.
Ny!!: Merkur (planet) og Mikhail Glinka · Se mere »
Mindesmærker for Frédéric Chopin
Wacław Szymanowskis statue af Chopin i Łazienki-parken. hjerte. Mindesmærke udført af billedhuggeren Józef Gosławski for Chopin i hans fødeby Żelazowa Wola, Polen. Der findes mindesmærker for Frédéric Chopin i form af statuer og skulpturer over hele verden.
Ny!!: Merkur (planet) og Mindesmærker for Frédéric Chopin · Se mere »
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Ny!!: Merkur (planet) og NASA · Se mere »
Nærjordsasteroide
Antal kendte nærjordsasteroider efter årstal. Antal nærjordsasteroider efter størrelse. En nærjordsasteroide er en småplanet, der bevæger sig i en bane der, enten bringer den tæt på Jorden, eller ligefrem medfører at den krydser Jordens bane.
Ny!!: Merkur (planet) og Nærjordsasteroide · Se mere »
Nærum Gymnasium
Nærum Gymnasium eller NAG (oprindelig Nærum Amtsgymnasium indtil strukturreformen) er et alment gymnasium fra 2003 beliggende i forstaden Nærum i Rudersdal Kommune nord for København.
Ny!!: Merkur (planet) og Nærum Gymnasium · Se mere »
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Ny!!: Merkur (planet) og Nedslagskrater · Se mere »
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Ny!!: Merkur (planet) og Neon · Se mere »
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange. Neptun er den ottende planet i vores solsystem og den af planeterne, der befinder sig længst væk fra solen.
Ny!!: Merkur (planet) og Neptun (planet) · Se mere »
Onsdag
Onsdag er en ugedag.
Ny!!: Merkur (planet) og Onsdag · Se mere »
Pennsylvania
Pennsylvania (tidl. også Pennsylvanien) er en amerikansk delstat.
Ny!!: Merkur (planet) og Pennsylvania · Se mere »
Perihel og aphel
Eros (orange farve) omkring Solen (gul). Banernes perihel er markeret med grønne skiver og aphel med røde. To sorte prikker markerer baneellipsernes centre. Jordens bane er næsten cirkulær, så ellipsens centrum falder næsten sammen med Solens. Apsidelinjerne er stiplede. Perihel og aphel er betegnelser for to særlige positioner i et himmellegemes elliptiske bane omkring Solen.
Ny!!: Merkur (planet) og Perihel og aphel · Se mere »
Pioneer-anomalien
MESSENGER's næsten symmetriske bane. Sonden kom ind mod Jordens bane (August 2005) ved 31 grader nord og passerede væk ved 32 grader syd. Pioneer-anomalien er et udtryk for en afvigelse fra den forventede hastighed, som er målt på ubemandede rumfartøjer, der er sendt ud i solsystemet.
Ny!!: Merkur (planet) og Pioneer-anomalien · Se mere »
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Ny!!: Merkur (planet) og Planet · Se mere »
Planetstien (Aalborg)
Planetstien i Aalborg ligger i Golfparken ved Urania Observatoriet.
Ny!!: Merkur (planet) og Planetstien (Aalborg) · Se mere »
Planetstien (Lemvig)
Planetstien i Lemvig er en sti, udformet som en model af Solsystemet i målestokken 1:1 milliard.
Ny!!: Merkur (planet) og Planetstien (Lemvig) · Se mere »
Planetsystemer
ESOs Very Large Telescope. Exoplanetsystemer er planetsystemer om andre stjerner end vores egen sol.
Ny!!: Merkur (planet) og Planetsystemer · Se mere »
Planetsystemets nomenklatur
Planetsystemets nomenklatur er for objekter i planetsystemet en benyttet nomenklatur, som har til formål entydigt at identificere formationer på overfladen af en planet, måne eller asteroide, så formationerne let kan lokaliseres, beskrives og diskuteres.
Ny!!: Merkur (planet) og Planetsystemets nomenklatur · Se mere »
Platonisk legeme
Et platonisk legeme er et konvekst polyeder hvor samtlige sideflader udgøres af kongruente regulære polygoner, og sådan at det samme antal sideflader mødes ved hvert hjørne.
Ny!!: Merkur (planet) og Platonisk legeme · Se mere »
Rhea (måne)
Rhea er planeten Saturns næststørste måne: Den blev opdaget den 23. december 1672 af Giovanni Domenico Cassini.
Ny!!: Merkur (planet) og Rhea (måne) · Se mere »
Rumsonder
Denne liste har som formål at inkludere alle individuelle rumsonder, der har studeret eller er planlagt til at skulle studere objekter i Solsystemet (udover jorden): For en beskrivelse af rumsonder generelt se rumsonde.
Ny!!: Merkur (planet) og Rumsonder · Se mere »
Rundetårn
Rundetårn (opr. stavemåde: Runde Taarn) er et 41,55 meter højt observationstårn, rundetaarn.dk der ligger i Købmagergade i Indre By, København.
Ny!!: Merkur (planet) og Rundetårn · Se mere »
Rupes
Discovery Rupes på Merkur Rupes er betegnelsen for en måneklint, hvilket er en landskabsform på Månen.
Ny!!: Merkur (planet) og Rupes · Se mere »
Saturns måner
Oversigt over Saturns større måner. Der er pr.
Ny!!: Merkur (planet) og Saturns måner · Se mere »
Simon Newcomb
Simon Newcomb (født 12. marts 1835 i Wallace, Nova Scotia, død 11. juli 1909 i Washington) var en amerikansk astronom.
Ny!!: Merkur (planet) og Simon Newcomb · Se mere »
Solens dannelse og udvikling
Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.
Ny!!: Merkur (planet) og Solens dannelse og udvikling · Se mere »
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Ny!!: Merkur (planet) og Solsystemet · Se mere »
Solsystemets dannelse og udvikling
Der findes talrige teorier om Solsystemets dannelse og udvikling.
Ny!!: Merkur (planet) og Solsystemets dannelse og udvikling · Se mere »
Stjernetegn
De 12 stjernetegn afbildet på klokketårnet på Torre dell'Orologio på Markuspladsen i Venedig i Italien. Et stjernetegn eller soltegn er en af 12 lige dele af ekliptika, som vestlig astrologi traditionelt anvender.
Ny!!: Merkur (planet) og Stjernetegn · Se mere »
Strålesystem
bagsiden af månen (billede fra Apollo 11). Et strålesystem består af radiale striber af fine fragtmenter fra et nedslagskrater.
Ny!!: Merkur (planet) og Strålesystem · Se mere »
Sunshine
Sunshine er en science fiction-film fra 2007, der handler om at Solen er ved at gå ud, og at verdens største rumskib skal sendes ud for at "genstarte" den.
Ny!!: Merkur (planet) og Sunshine · Se mere »
Suzuki Harunobu
Suzuki Harunobu (鈴木春信) (1724 – 1770) var en japansk bloktrykskunstner og en af de mest kendte inden for "ukiyo-e"-stilen.
Ny!!: Merkur (planet) og Suzuki Harunobu · Se mere »
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Ny!!: Merkur (planet) og Titan (måne) · Se mere »
Vægt (fysik)
Vægt er et flertydigt begreb. Her vejes en person på en vægt, der viser vægten på en neutronstjerne. Vægt er af Generalkonferencen for mål og vægt i 1901 blevet fastsat som betegnelse for kraften på et legeme i et gravitationsfelt.
Ny!!: Merkur (planet) og Vægt (fysik) · Se mere »
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Ny!!: Merkur (planet) og Venus (planet) · Se mere »
Venuspassage
Venuspassagen i 2012 Venuspassagen i 2004 Filmklip af Venuspassagen i 2004 Venuspassage er et spektakulært astronomisk fænomen, som observeret samtidig fra forskellige positioner historisk har været brugt til bestemmelse af afstande i verdensrummet.
Ny!!: Merkur (planet) og Venuspassage · Se mere »
Voyager 1
Voyager-rumsonden Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour.
Ny!!: Merkur (planet) og Voyager 1 · Se mere »
Vulcanoidebæltet
Vulcanoidebæltet er en gruppe af hypotetiske småplaneter, der kan kredse om Solen i en stabil bane indenfor Merkurs bane (0,08 – 0,21 AE).
Ny!!: Merkur (planet) og Vulcanoidebæltet · Se mere »
Vulkan (planet)
Litografisk kort af solsystemet med Vulkan fra 1846. Vulkan er navnet på en ikke-eksisterende planet, der i 1800-tallet blev brugt som forklaring på den afvigelse, man havde observeret for Merkurs bane rundt om Solen i forhold til den beregnede bane.
Ny!!: Merkur (planet) og Vulkan (planet) · Se mere »
(1566) Icarus
(1566) Icarus er en nærjords-asteroide af Apollo typen med det usædvanlige kendetegn, at perihelium er tættere ved Solen end planeten Merkur.
Ny!!: Merkur (planet) og (1566) Icarus · Se mere »
1 E13 m²
Som en hjælp til sammenligning af størrelsesforhold mellem forskellige overfladearealer, er her en liste over områder mellem 10 millioner km² og 100 millioner km².
Ny!!: Merkur (planet) og 1 E13 m² · Se mere »
1036 Ganymed
1036 Ganymed er en stenasteroide med en baneekscentricitet, der er så høj, at den klassificeres som et nærjord-objekt.
Ny!!: Merkur (planet) og 1036 Ganymed · Se mere »
1973
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1973 (tal).
Ny!!: Merkur (planet) og 1973 · Se mere »
2003
2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.
Ny!!: Merkur (planet) og 2003 · Se mere »
2004
2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.
Ny!!: Merkur (planet) og 2004 · Se mere »
2013
2013 (MMXIII) begyndte året på en tirsdag.
Ny!!: Merkur (planet) og 2013 · Se mere »
7 (tal)
7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.
Ny!!: Merkur (planet) og 7 (tal) · Se mere »
