Indholdsfortegnelse
104 relationer: Aarhus, Abel Cathrines Gade, Absalonsgade (København), Arkitekt, Arkitekten, Axel Berg, Østbanegade, Blågårds Plads, Byggeleder, Charlottenborg Forårsudstilling, Clausholm, Danas Plads, Dannebrogordenen, Dannemare Kirke, De Neuhausenske Præmier, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen, Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab, Dyrkøb, Elleham, Ellehammer A/S, Enghavevej, Europa, Faaborg, FDM, Frederiksberg Ældre Kirkegård, Frederiksborggade, Frederiksholms Kanal, Frederikssund, Gammel Kongevej, Gammel Mønt, Gammeltorv (København), H.B. Storck, H.C. Andersens Boulevard, Hellerup, Helsingør, Holbæk Slot, Ingerslevsgade, Islands Brygge, Istedgade, Jugendstil, København, Københavns Kommune, Kongegården, Korsør, Kraks Blå Bog, Kvindelig Læseforening, Liseleje, Nationalmuseet, Nationalromantik (arkitektur), Nørre Voldgade (København), ... Expand indeks (54 mere) »
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Aarhus
Abel Cathrines Gade
Abel Cathrines Gade. Sporvogn på Abel Cathrines Gade i 1968. Abel Cathrines Gade er en gade på Vesterbro i København, der går fra Viktoriagade til Halmtorvet.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Abel Cathrines Gade
Absalonsgade (København)
Absalonsgade er en gade på Vesterbro i København.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Absalonsgade (København)
Arkitekt
Illustration af en arkitekt under arbejde med en bygningskonstruktion. En arkitekt er en person, der formgiver vore fysiske omgivelser, eksempelvis bygninger, byer, haver eller møbler.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Arkitekt
Arkitekten
Arkitekten (oprindeligt Architekten) er Skandinaviens største og ældste arkitekturtidsskrift, idet det første gang udkom i oktober måned 1898.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Arkitekten
Axel Berg
Emil Axel Berg (5. august 1856 i København – 10. december 1929 smst) var en dansk arkitekt.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Axel Berg
Østbanegade
Østbanegades beboere har udsigt til tæt togtrafik. Vue til husrække over baneterræn Østbanegade er en ca.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Østbanegade
Blågårds Plads
Blågårds Plads ligger ved Blågårdsgade i den Den sorte firkant.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Blågårds Plads
Byggeleder
En konduktør eller byggeleder er en arkitekt, en erfaren håndværker eller bygningskonstruktør, der leder og tilser det daglige arbejde på en bygning, når selve hovedarkitekten ikke kan være til stede.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Byggeleder
Charlottenborg Forårsudstilling
Charlottenborg set fra Kongens Nytorv. Charlottenborg Forårsudstilling er en årligt tilbagevendende kunstudstilling i Kunsthal Charlottenborg, den tidligere Udstillingsbygning ved Charlottenborg.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Charlottenborg Forårsudstilling
Clausholm
Barokhaven ved Clausholm Slot Clausholm er et dansk slot, der er beliggende ca.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Clausholm
Danas Plads
Etageejendom ved Danas Plads. Danas Plads er en gade og plads, der ligger på Frederiksberg i København.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Danas Plads
Dannebrogordenen
Våben for Frederik 4. fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen. Dannebrogordenen er en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5. i 1671 og senere forandret og udvidet.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Dannebrogordenen
Dannemare Kirke
Dannemare Kirke neoromantisk kirke i landsbyen Dannemare omkring 12 km syd for Nakskov på Lolland.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Dannemare Kirke
De Neuhausenske Præmier
De Neuhausenske Præmier er betegnelsen for et præmiebeløb, der kan vindes ved konkurrence for arkitekter og billedkunstnere.
Se Aage Langeland-Mathiesen og De Neuhausenske Præmier
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen er en del af Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK).
Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab
Skydeskive fra 1797 udført for Hans Christian Bechmann Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab er en dansk selskabelig forening, der har sin oprindelse fra Hellig Trefoldigheds Lav udi det danske Kompagni eller Det danske Kompagni, som nævnes første gang 1443 i Christoffer af Bayerns stadsret, og hvis ældste kendte skrå er af 23.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab
Dyrkøb
Dyrkøb er en gade i Indre By i København, der forbinder Nørregade med Fiolstræde.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Dyrkøb
Elleham
Elleham var navnet på Jacob Ellehammers motorcykel.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Elleham
Ellehammer A/S
Laboratorium Ellehammer i 1954. I dag er huset ombygget og stakittet fjernet Ellehammer A/S eller Laboratorium Ellehammer er en dansk virksomhed grundlagt i 1904 af den danske opfinder Jacob Ellehammer.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Ellehammer A/S
Enghavevej
Den nordlige del af Enghavevej. Enghavevej er en gade på Vesterbro og i Sydhavnen i København.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Enghavevej
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Europa
Faaborg
Faaborg eller Fåborg (udtale) er en købstad med på Fyns sydkyst ved Faaborg Fjord.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Faaborg
FDM
FDM er en forening stiftet i 1909 med hjemsted i Lyngby nord for København.
Se Aage Langeland-Mathiesen og FDM
Frederiksberg Ældre Kirkegård
Frederiksberg Ældre Kirkegård er en kirkegård på Frederiksberg ved Frederiksberg Have og afgrænses af Frederiksberg Allé, Pile Allé, Jacobys Allé og Frydendalsvej.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Frederiksberg Ældre Kirkegård
Frederiksborggade
Frederiksborggade nord for Nørreport Station. Set i retning mod Søerne. Frederiksborggade er en gade i Indre By, København.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Frederiksborggade
Frederiksholms Kanal
Marmorbroen i centrum. Frederiksholms Kanal er den del af kanalen omkring Slotsholmen i København som fra Stormbroen strækker sig ned til havnen nær ved Langebro.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Frederiksholms Kanal
Frederikssund
Rådhuset Frederikssund er en stationsby i Nordsjælland med ved Roskilde Fjord.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Frederikssund
Gammel Kongevej
Gammel Kongevej er en gade, der strækker sig over 1,8 km fra Frederiksberg Rådhus og Falkoner Allé til Nyropsgade i centrum af København.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Gammel Kongevej
Gammel Mønt
Gammel Mønt med de fredede bygninger til højre. Gammel Mønt er en gade i Indre By i København.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Gammel Mønt
Gammeltorv (København)
Billede af Gammeltorv med Caritasspringvandet i midten. Magistratens ærestempel på Gammeltorv 1749 Gammeltorv er det ældste torv i København midt i Middelalderbyen.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Gammeltorv (København)
H.B. Storck
Hermann Baagøe Storck eller blot H.B. Storck (18. februar 1839, Skibby, Horns Herred – 4. december 1922, København) var en dansk arkitekt, professor og illustrator beskæftiget både med nybyggeri og restaurering.
Se Aage Langeland-Mathiesen og H.B. Storck
H.C. Andersens Boulevard
Franz Šedivý: Boulevarden i 1894. H.C. Andersens Boulevard set i retning mod Amager. Myldretid på H.C. Andersens Boulevard. Studenterforeningen. H.C. Andersens Boulevard er en ca.
Se Aage Langeland-Mathiesen og H.C. Andersens Boulevard
Hellerup
Hellerup er en bydel i Storkøbenhavn, beliggende i Gentofte Kommune.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Hellerup
Helsingør
Helsingør er en by ved kysten i det nordøstlige Nordsjælland og ligger som porten til resten af Skandinavien.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Helsingør
Holbæk Slot
Holbæk Slot blev grundlagt i Holbæk i 1236 af Valdemar Sejr og ca.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Holbæk Slot
Ingerslevsgade
Ingerslevsgade med fjernbusser. Ingerslevsgade er en gade på Vesterbro i København, der går fra Tietgensgade ved Hovedbanegården til Enghavevej.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Ingerslevsgade
Islands Brygge
Islands Brygge (eller Bryggen) er en bydel i København på nordvest Amager.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Islands Brygge
Istedgade
Istedgade set fra nummer 98 mod Enghave Plads. skybruddet. Istedgade (også kaldet Strassen) er en gade i København, som begynder ved Københavns Hovedbanegård og løber parallelt med Vesterbrogade ud til Enghave Plads og Enghaveparken, som ikke ligger langt fra Kødbyen og Halmtorvet.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Istedgade
Jugendstil
"La Vetta", 1912, et jugendstilværk af maleren Cesare Saccaggi Jugendstil (også kaldet Art nouveau eller Modern Style, Liberty-stil) er en kunstnerisk stilperiode i Europa 1896-1910 og i Danmark 1900-1915, hvor stilen ofte blandedes med nationalromantikken (se Skønvirke).
Se Aage Langeland-Mathiesen og Jugendstil
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Se Aage Langeland-Mathiesen og København
Københavns Kommune
Københavns Rådhus Københavns Kommune er Danmarks folkerigeste kommune.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Københavns Kommune
Kongegården
''Kongegården'' Kongegården eller Rasmus Langelands Gård i Algade 25, Korsør er et af Danmarks væsentligste borgerlige rokokohuse i provinsen.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Kongegården
Korsør
Korsør er en by på det yderste vestlige hjørne af Sydvestsjælland ved farvandet Storebælt.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Korsør
Kraks Blå Bog
Kraks Blaa Bog 1912 Kraks Blå Bog er en håndbog med biografier over nulevende personer.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Kraks Blå Bog
Kvindelig Læseforening
Kvindelig Læseforening var en dansk forening, der eksisterede i perioden 1872-1962, og som var en af grundpillerne i kvindebevægelsen i Danmark.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Kvindelig Læseforening
Liseleje
Liseleje er en kystby i Nordsjælland med, 7 kilometer nord for Frederiksværk, og ud til Kattegat.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Liseleje
Nationalmuseet
Historisk segl fra 1893. Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Nationalmuseet
Nationalromantik (arkitektur)
Københavns Rådhus er nationalromantikkens hovedværk Granitdetalje på Københavns Rådhus. Stofligheden er karakteristisk for stilen. Nationalromantik er en betegnelse for en byggestil i Danmark og Skandinavien i perioden ca.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Nationalromantik (arkitektur)
Nørre Voldgade (København)
Nørre Voldgade set fra Jarmers Plads. Nørre Voldgade (tidligere Nørre Boulevard) er en gade i Indre By i København.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Nørre Voldgade (København)
Nørregade (København)
Nørregade i København. Nørregade er en af de centrale gader i Middelalderbyen i København.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Nørregade (København)
Nicodemus Tessin den yngre
Drottningholm Trefaldighedskirken i Karlskrona/Karlskrone Frederikskirken i Karlskrona/Karlskrone Nicodemus Tessin d.y. (23. maj 1654, Nyköping, Sverige – 10. april 1728, Stockholm) var en svensk arkitekt, kendt for Stockholms Slot og for Gottorp Slot i Slesvig by.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Nicodemus Tessin den yngre
Nybarok
Løndal (1911-14 af Gotfred Tvede) Nybarok bruges ofte som betegnelse for en arkitektonisk stilperiode i Danmark i tidsrummet ca.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Nybarok
Nygade (København)
Nygade. Nygade i København er en del af Strøget, og går fra Nytorv i vest til Vimmelskaftet i øst.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Nygade (København)
Præstø
Præstø er en havneby og tidligere købstad på Sydsjælland med, beliggende 20 km syd for Faxe, 25 km sydøst for Næstved og 17 km nordøst for Vordingborg.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Præstø
Randers
Randers er en by i Østjylland med, hvilket gør den til Danmarks 6. største by.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Randers
Rasmus Langeland
Rasmus Langeland (født 6. januar eller oktober 1712 i Korsør, død 17. august 1780) var en dansk handelsmand.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Rasmus Langeland
Sønder Boulevard
''Sønder Boulevard'' Sønder Boulevard er en 1,3 km lang gade på Vesterbro i København.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Sønder Boulevard
Skønvirke
Th. Bindesbølls Carlsberg-etiket fra 1904. Skønvirke var et dansk tidsskrift, etableret 1914, for kunstindustri og bruges i dag også som en betegnelse for en særlig dansk stilretning; en blanding af Jugendstil (tysk), Art nouveau (fransk), Arts and Crafts (engelsk) på den ene side og nordisk nationalromantik på den anden.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Skønvirke
Spendrups
Spendrups Spendrups Bryggeri AB er et svensk bryggeri, der blev etableret i 1897 som Grängesbergs Bryggeri AB.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Spendrups
Stensgaard (Svanninge Sogn)
Indkørsel til Steensgård Steensgaard er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1391.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Stensgaard (Svanninge Sogn)
Store Strandstræde
Store Strandstræde er en gade i Indre By i København, hvor den går fra hjørnet af Kongens Nytorv og Nyhavn til Sankt Annæ Plads.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Store Strandstræde
Strøget (København)
Strøget, Amagertorv Strøget er en berømt gågade i Indre By København, der fører fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv og har en længde af ca.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Strøget (København)
Studenterforeningen
Studenterforeningen er en forening for studenter i København, stiftet i 1820 på foranledning af bl.a. Christian Winther.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Studenterforeningen
Svanninge Sogn
Svanninge Sogn er et sogn i Fåborg Provsti (Fyens Stift).
Se Aage Langeland-Mathiesen og Svanninge Sogn
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Sverige
Thorvald Bindesbøll
Krukke af Thorvald Bindesbøll på Museet på Koldinghus Thorvald Bindesbøll (21. juli 1846 i København – 27. august 1908 på Frederiksberg) var en dansk arkitekt og formgiver.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Thorvald Bindesbøll
Trommesalen
Trommesalen før anno 1879. Trommesalen er en 130 m lang gade på Vesterbro i København, der forbinder Gammel Kongevej og Vesterbrogade.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Trommesalen
Trondhjems Plads
Trondhjems Plads set fra Østbanegade. Trondhjems Plads er en plads på Østerbro i København opkaldt efter Trondheim i Norge.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Trondhjems Plads
Ulrik Plesner
Ulrik Adolph Plesner (født 17. maj 1861 i Vedersø, død 22. november 1933 i Skagen) var en produktiv og stilskabende dansk arkitekt, der afgørende satte præg på perioden med nationalromantik og nybarok i tiden omkring 1. verdenskrig.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Ulrik Plesner
Valdemar Koch
Otto Valdemar Koch (20. oktober 1852 i Sønder Kirkeby Præstegård, Falster – 24. februar 1902 i København) var en dansk arkitekt og kommunalpolitiker, der især er kendt som kirkearkitekt.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Valdemar Koch
Vandkunsten
Torvet Vandkunsten med springvandet til højre. Vandkunstbrønden. Vandkunsten er et springvand, der var tegnet af Johannes Magdahl Nielsen i 1910 og står på torvet af samme navn i København.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Vandkunsten
Vasaordenen
ordensbånd Vasaordenen Vasaordenens kæde Vasaordenens oprindelige udseende Vasaordenen (på svensk: Kungliga Vasaorden; oprindeligt Wasaorden) er en svensk ridderorden, der blev indstiftet af den svenske konge Gustav den 3. den 17. juli 1772.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Vasaordenen
Västmanland
Västmanland Västmanland er en historisk provins (landskab) i Svealand i det centrale Sverige.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Västmanland
Vejle
Vejle (udtalt) er en fjordby i Sydjylland i det inderste af Vejle Fjord, hvor Vejle Ådal og Grejsdalen møder hinanden.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Vejle
Vodroffsvej
Vodroffsvej 2 fra 1929. Vodroffsvej er en ca.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Vodroffsvej
Weilbachs Kunstnerleksikon
Weilbachs Kunstnerleksikon, ofte bare kaldet Weilbach, er det største biografiske opslagsværk over danske billed- og bygningskunstnere.
Se Aage Langeland-Mathiesen og Weilbachs Kunstnerleksikon
13. august
13.
Se Aage Langeland-Mathiesen og 13. august
1728
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1728 (tal).
Se Aage Langeland-Mathiesen og 1728
1868
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1868 (tal).
Se Aage Langeland-Mathiesen og 1868
1884
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1884 (tal).
Se Aage Langeland-Mathiesen og 1884
1889
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1889 (tal).
Se Aage Langeland-Mathiesen og 1889
1890
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1890 (tal).
Se Aage Langeland-Mathiesen og 1890
1894
Året 1894 startede på en mandag.
Se Aage Langeland-Mathiesen og 1894
1895
i forbindelse med Kvindernes Udstilling gæster verdenspressen udstillingen d. 24. juni. Her ankommer de til Korsør efter en hård overfart fra Kiel, hvor vestenvinden sled godt i den lille postdamper Året 1895 startede på en tirsdag.
Se Aage Langeland-Mathiesen og 1895
1896
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1896 (tal).
Se Aage Langeland-Mathiesen og 1896
1897
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1897 (tal).
Se Aage Langeland-Mathiesen og 1897
1898
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1898 (tal).
Se Aage Langeland-Mathiesen og 1898
19. juni
19.
Se Aage Langeland-Mathiesen og 19. juni
1903
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1903 (tal).
Se Aage Langeland-Mathiesen og 1903
1904
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1904 (tal).
Se Aage Langeland-Mathiesen og 1904
1908
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1908 (tal).
Se Aage Langeland-Mathiesen og 1908
1909
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1909 (tal).
Se Aage Langeland-Mathiesen og 1909
1919
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1919 (tal).
Se Aage Langeland-Mathiesen og 1919
1922
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1922 (tal).
Se Aage Langeland-Mathiesen og 1922
1926
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1926 (tal).
Se Aage Langeland-Mathiesen og 1926
1927
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1927 (tal).
Se Aage Langeland-Mathiesen og 1927
1928
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1928 (tal).
Se Aage Langeland-Mathiesen og 1928
1930
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1930 (tal).
Se Aage Langeland-Mathiesen og 1930
1933
---- Forsiden på første nummer af Newsweek, 17. februar 1933 Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1933 (tal).
Se Aage Langeland-Mathiesen og 1933
2. juni
2.
Se Aage Langeland-Mathiesen og 2. juni
22. maj
22.
Se Aage Langeland-Mathiesen og 22. maj
26. marts
26.
Se Aage Langeland-Mathiesen og 26. marts
5. november
5.
Se Aage Langeland-Mathiesen og 5. november
Også kendt som Aage Mathiesen, Henrik Aage Langeland-Mathiesen.