Indholdsfortegnelse
35 relationer: Aarhus, Aarhus Å, Aarhus Hovedbanegård, Aarhus Kommune, Aarhus Rutebilstation, Barokken, Bevaringsværdi, Godsbanen (Aarhus), Heinrich Wenck, Kobber, Kommuneatlas, Lanterne (bygningsdel), Løgkuppel, Lisen, Mursten, Nybarok, Realdania, Rigsdagen, Spir (bygningsdel), Tagrytter, 1890'erne, 1896, 1898, 19. århundrede, 1917, 1918, 1919, 1920, 1922, 1923, 1925, 1972, 1984, 2000, 2010.
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Se Aarhus Godsbanegård og Aarhus
Aarhus Å
Bodil Mølle ved Aarhus Å's øvre løb Aarhus Åeller Århus Åer en å, som udspringer af Stilling-Solbjerg Sø sydsydvest for Aarhus og gennemløber Aarhus Ådal, herunder Årslev Engsø, Brabrandsøen og den indre by i Aarhus, for endelig at løbe ud i Aarhus Havn og Aarhusbugten.
Se Aarhus Godsbanegård og Aarhus Å
Aarhus Hovedbanegård
Aarhus Hovedbanegård (forkortet Aarhus H) er den største og primære jernbanestation i Aarhus.
Se Aarhus Godsbanegård og Aarhus Hovedbanegård
Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer.
Se Aarhus Godsbanegård og Aarhus Kommune
Aarhus Rutebilstation
Aarhus Rutebilstation er en busterminal, der ligger på hjørnet af Fredensgade og Sønder Allé i Aarhus.
Se Aarhus Godsbanegård og Aarhus Rutebilstation
Barokken
''Tilbedelsen'' af Peter Paul Rubens. Kirken Sant'Andrea al Quirinale tegnet af Gian Lorenzo Bernini. Eksempel på barokhave tegnet af den tyske havearkitekt Matthias Diesel fra hans værk ''Erlustierende Augenweide...'' Barokken er en vestlig kulturperiode, som begyndte i første del af 17.
Se Aarhus Godsbanegård og Barokken
Bevaringsværdi
Bevaringsværdi (undertiden også bevaringsværdighed) er en klassificering af bygninger til brug for kommunernes byplanlægning.
Se Aarhus Godsbanegård og Bevaringsværdi
Godsbanen (Aarhus)
Kulturproduktionscentret Godsbanen, indgang 3A Kulturproduktionscentret Godsbanen er indrettet i den tidligere Aarhus Godsbanegård i Skovgaardsgade 3 midt i Aarhus.
Se Aarhus Godsbanegård og Godsbanen (Aarhus)
Heinrich Wenck
Heinrich "Henry" Emil Charles Wenck (født 10. marts 1851 i Aarhus, død 3. februar 1936 i Charlottenlund) var en dansk arkitekt, der var DSB's ledende arkitekt 1894-1921.
Se Aarhus Godsbanegård og Heinrich Wenck
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Se Aarhus Godsbanegård og Kobber
Kommuneatlas
Kulturarvsatlas, tidligere kulturmiljøatlas og kommuneatlas (herunder bydelsatlas i København) er registranter over danske bevaringsværdige bygninger, værdifulde bebyggelser og kulturmiljøer, som blev udgivet af Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med kommunerne.
Se Aarhus Godsbanegård og Kommuneatlas
Lanterne (bygningsdel)
Lanterne på Åbyhøj Kirke med klokker. Godsbanens hovedbygning i Aarhus. En lanterne er den del af et spir eller en tagrytter, der er forsynet med lyshuller.
Se Aarhus Godsbanegård og Lanterne (bygningsdel)
Løgkuppel
Løgkupler på Vasilij-katedralen ved Den Røde Plads i Moskva. En løgkuppel er en udvældende kuppel af form som et omvendt løg.
Se Aarhus Godsbanegård og Løgkuppel
Lisen
Lisener og buefrise på et tårn Lisen (af latin licium, fransk lisse, "tråd", "bånd") kaldes i bygningskunsten en flad, svagt fremtrædende pilaster, der adskiller sig fra en almindelig pilaster ved at den er uden kapitæl.
Se Aarhus Godsbanegård og Lisen
Mursten
''En mur udført med krydsforbandt. Mursten er et byggemateriale af brændt ler.
Se Aarhus Godsbanegård og Mursten
Nybarok
Løndal (1911-14 af Gotfred Tvede) Nybarok bruges ofte som betegnelse for en arkitektonisk stilperiode i Danmark i tidsrummet ca.
Se Aarhus Godsbanegård og Nybarok
Realdania
Realdania er en forening med omkring 155.000 medlemmer.
Se Aarhus Godsbanegård og Realdania
Rigsdagen
Ordet Rigsdagen er brugt to gange i Danmarks historie i forskellig statsretslig sammenhæng.
Se Aarhus Godsbanegård og Rigsdagen
Spir (bygningsdel)
Det 95 meter høje spir på Århus Domkirke Spir.
Se Aarhus Godsbanegård og Spir (bygningsdel)
Tagrytter
Eksempel på tagrytter. Her anbragt på kirkefløjens tag på Hertug Hans Hospitalskirke i Haderslev Tagrytter (fransk flèche) er en fransk arkitektstil til en overbygning på en bygnings tag, evt.
Se Aarhus Godsbanegård og Tagrytter
1890'erne
Århundreder: 18. århundrede – 19. århundrede – 20. århundrede Årtier: 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne – 1890'erne – 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne År: 1890 1891 1892 1893 1894 1895 1896 1897 1898 1899 ---- Begivenheder.
Se Aarhus Godsbanegård og 1890'erne
1896
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1896 (tal).
Se Aarhus Godsbanegård og 1896
1898
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1898 (tal).
Se Aarhus Godsbanegård og 1898
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Aarhus Godsbanegård og 19. århundrede
1917
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1917 (tal) og 1917 (film).
Se Aarhus Godsbanegård og 1917
1918
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).
Se Aarhus Godsbanegård og 1918
1919
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1919 (tal).
Se Aarhus Godsbanegård og 1919
1920
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1920 (tal).
Se Aarhus Godsbanegård og 1920
1922
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1922 (tal).
Se Aarhus Godsbanegård og 1922
1923
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1923 (tal).
Se Aarhus Godsbanegård og 1923
1925
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1925 (tal).
Se Aarhus Godsbanegård og 1925
1972
---- Regent i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 og Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1972 (tal).
Se Aarhus Godsbanegård og 1972
1984
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1984 (tal).
Se Aarhus Godsbanegård og 1984
2000
Året 2000 (MM) var det 2000.
Se Aarhus Godsbanegård og 2000
2010
2010 (MMX) begyndte året på en fredag.
Se Aarhus Godsbanegård og 2010
Også kendt som Århus Godsbanegård.