Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Rigsdagen

Indeks Rigsdagen

Ordet Rigsdagen er brugt to gange i Danmarks historie i forskellig statsretslig sammenhæng.

Indholdsfortegnelse

  1. 16 relationer: Østre Landsret, Christiansborg, Danmark, Danmarks Riges Grundlov, Enevælde, Folketinget, Forfatningskampen, Historie, Landstinget, Parlament, Stand (samfundsgruppe), Statsforfatningsret, Stændermøde, 1849, 1866, 1915.

  2. Ting

Østre Landsret

Østre Landsret er for Østdanmark appelinstans for byretterne.

Se Rigsdagen og Østre Landsret

Christiansborg

Christiansborg Luftfoto af Christiansborg fra øst Christiansborg flager med Dannebrog Marmorbroen. Christiansborg Slot, eller blot Christiansborg, på Slotsholmen i det centrale København er hjemsted for Danmarks parlament, Folketinget, for Højesteret og Statsministeriet.

Se Rigsdagen og Christiansborg

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Rigsdagen og Danmark

Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.

Se Rigsdagen og Danmarks Riges Grundlov

Enevælde

Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.

Se Rigsdagen og Enevælde

Folketinget

Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer.

Se Rigsdagen og Folketinget

Forfatningskampen

Forfatningskampen i Danmark er en tidsperiode i det danske demokrati, der populært udtrykt starter med Den gennemsete grundlov 1866 og slutter med Venstrereformpartiets regeringsdannelse 1901, hvor Højre efter adskillige år ved magten måtte gå af og parlamentarismen blev indført, således at en regering ikke kunne have et Folketingsflertal imod sig.

Se Rigsdagen og Forfatningskampen

Historie

Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.

Se Rigsdagen og Historie

Landstinget

Rigsretten holder møde. Landstingssalen på det 2. Christiansborg, 1877. Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget.

Se Rigsdagen og Landstinget

Parlament

Indenfor i parlamentsbygningen i Australien Et parlament er en lovgivende forsamling.

Se Rigsdagen og Parlament

Stand (samfundsgruppe)

En stand (flertal stænder) er en samfundsgruppe i europæisk historie.

Se Rigsdagen og Stand (samfundsgruppe)

Statsforfatningsret

Grundlov (ofte kaldet Grundloven) anno 1849.https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/nationalstaten-1849-1915/det-nye-folkestyre/grundloven-1849/ Grundloven 1849 var Danmarks første frie forfatning på natmus.dk Statsforfatningsret (også kaldet forfatningsret eller statsret eller grundlovsjura eller forfatningsjura) er den juridiske disciplin, der studerer en stats gældende forfatning, grundlov eller konstitution.

Se Rigsdagen og Statsforfatningsret

Stændermøde

Ved stændermøder eller stænderforsamlinger forstås i almindelighed den slags politiske forsamlinger, hvor deltagerne er organiserede efter stænder.

Se Rigsdagen og Stændermøde

1849

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1849 (tal).

Se Rigsdagen og 1849

1866

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).

Se Rigsdagen og 1866

1915

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1915 (tal).

Se Rigsdagen og 1915

Se også

Ting

Også kendt som Danske rigsdag.