Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Adolf 1. af Luxembourg

Indeks Adolf 1. af Luxembourg

Adolf 1. (Adolph; Adolphe; Adolphe) (24. juli 1817 – 17. november 1905) var den sidste hertug af Nassau fra 1839 til 1866 og den fjerde storhertug af Luxembourg fra 1890 til sin død i 1905.

Indholdsfortegnelse

  1. 97 relationer: Adelheid Marie af Anhalt-Dessau, Adolf, Adolf af Nassau (tysk konge), Aleksandr 1. af Rusland, Andreasordenen, Anneksion, Arveprins, August (navn), Berlin, Brigade, Burggraf, Calvinisme, Charles, Danmark, Danske monarkers titler, Den preussisk-østrigske krig, Den russisk-ortodokse kirke, Dessau, Elefantordenen, Elisabeth Mikhailovna af Rusland, Frankfurt am Main, Frederik, Frederik 2. af Baden, Frederik August af Anhalt-Dessau, Gotland, Greve (rang), Greve af Wisborg, Hertug, Hertugdømmet Nassau, Hessen, Holland, Hovedstad, Huset Nassau, Jagt, Karl (navn), Kejserriget Østrig, Kongeriget Preussen, Konservatisme, Kurpfalz, Lenggries, Luxembourg, Luxembourg (by), Luxembourgs regenter, Martsrevolutionen, Nikolaj 1. af Rusland, Oberbayern, Oscar 2. af Sverige, Oscar Bernadotte, Pfalzgreve, Prædikat (tiltale), ... Expand indeks (47 mere) »

  2. Hertuger af Nassau
  3. Huset Nassau–Weilburg–Merenberg–de Torby
  4. Personer fra Wiesbaden
  5. Protestantiske monarker
  6. Storhertuger af Luxembourg

Adelheid Marie af Anhalt-Dessau

Adelheid Marie af Anhalt-Dessau (25. december 1833–24. november 1916) var en tysk prinsesse af Anhalt-Dessau og medlem af Huset Askanien.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Adelheid Marie af Anhalt-Dessau

Adolf

Adolf (også Adolph) er en moderne form for det germanske navn Adalwolf (fra oldhøjtysk), sammensat af adal (ædel, fornem) og wolf (ulv).

Se Adolf 1. af Luxembourg og Adolf

Adolf af Nassau (tysk konge)

Adolf af Nassau (født før 1250, død 2. juli 1298) var Tysklands konge fra 1292 til 1298.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Adolf af Nassau (tysk konge)

Aleksandr 1. af Rusland

Aleksandr 1.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Aleksandr 1. af Rusland

Andreasordenen

Den nuværende udformning af ordenen Andreasordenen var den højeste russiske orden i det Russiske Kejserrige og var indstiftet i 1698 af Peter den Store.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Andreasordenen

Anneksion

Anneksion (lat. nexus) er en tilegnelse eller besættelse af statslige landområder ved ensidige eller gensidige erklæringer fra de involverede parter.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Anneksion

Arveprins

En arveprins er en person som er tronfølger, dvs.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Arveprins

August (navn)

August er et drengenavn, som har rødder fra Sverige, hvor navnet blev benyttet meget.

Se Adolf 1. af Luxembourg og August (navn)

Berlin

Berlin (Tysk) er hovedstaden i Tyskland og hjemsted for den tyske regering og parlament.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Berlin

Brigade

På et stabskort markeres en brigade med et kryds over rektanglet, samt eventuelt dens nummer og/eller navn på venstre side En brigade (BDE) er en hærafdeling (afledt af italiensk: briga, der betyder strid).

Se Adolf 1. af Luxembourg og Brigade

Burggraf

Burggraf er en gammel tysk titel.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Burggraf

Calvinisme

Calvinisme (også kaldt den reformerte tradition, reformerte tro, eller reformert teologi) er en protestantisk trosretning ofte associeret med reformatoren Jean Calvins lære, skønt også andre reformatorer var med til at grundlægge den reformerte lære, heriblandt Ulrich Zvingli, Theodor Beza og mange andre.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Calvinisme

Charles

Charles er et drengenavn, der er den franske og engelske udgave af Karl.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Charles

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Danmark

Danske monarkers titler

Danske monarkers titler er en gammel tradition, der oprindelig fortalte hvilke landområder regenten var herre over.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Danske monarkers titler

Den preussisk-østrigske krig

Fredrik Karl kommanderer preussiske tropper som begejstret vinker til ham Den preussisk-østrigske krig, den tysk-tyske krig, den tyske borgerkrig, samlingskrigen eller syvugerskrigen var en krig i 1866 mellem kejserriget Østrig og kongeriget Preussen om lederskabet i Det tyske forbund.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Den preussisk-østrigske krig

Den russisk-ortodokse kirke

''Frelseren Kristus-Katedralen i Moskva'' Den russisk-ortodokse kirke er i dag den største af de ortodokse kirker, og har mere end 150 millioner medlemmer(2011).

Se Adolf 1. af Luxembourg og Den russisk-ortodokse kirke

Dessau

Dessau er den tredjestørste by i den tyske delstat Sachsen-Anhalt og har omkring 80.000 indbyggere.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Dessau

Elefantordenen

Våben for Frederik 4., fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen. Elefantordenens ordenstegn og kæde. Elefantordenen på et gravmæle efter familien Blome i Heiligenstedten. Elefantordenen er den fornemste danske orden og stammer fra midten af det 15.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Elefantordenen

Elisabeth Mikhailovna af Rusland

Elisabeth Mikhailovna (Елизавета Михайловна) (26. maj 1826–28. januar 1845) var en russisk storfyrstinde, der var hertuginde af Nassau i Tyskland fra 1844 til 1845 som ægtefælle til Hertug Adolf 1.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Elisabeth Mikhailovna af Rusland

Frankfurt am Main

Frankfurt am Main, almindeligt kendt blot som Frankfurt, er den største by i den tyske delstat Hessen og den femtestørste by i Tyskland med et indbyggertal på indbyggere.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Frankfurt am Main

Frederik

Frederik er et drengenavn, der i dansk anvendelse er lånt fra tysk, selv om det første led, "Fred" stammer fra det oldnordiske ord "friðr" (fred), mens andet led, "Erik" kommer fra det olddanske ord "Æinrikr" (enehersker).

Se Adolf 1. af Luxembourg og Frederik

Frederik 2. af Baden

Storhertug Frederik 2.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Frederik 2. af Baden

Frederik August af Anhalt-Dessau

Frederik August af Anhalt-Dessau (23. september 1799–4. december 1864) var en tysk prins af Anhalt-Dessau.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Frederik August af Anhalt-Dessau

Gotland

Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Gotland

Greve (rang)

Greve er en europæisk højadelrang.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Greve (rang)

Greve af Wisborg

Greve af Wisborg er en titel, som er blevet tildelt svenske prinser, som har giftet sig ikke-kongeligt.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Greve af Wisborg

Hertug

Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Hertug

Hertugdømmet Nassau

Hertugdømmet Nassau var en af medlemsstaterne i det Tyske forbund og bestod i 60 år, fra 1806 til 1866.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Hertugdømmet Nassau

Hessen

Hessen er en delstat i Tyskland.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Hessen

Holland

Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Holland

Hovedstad

En hovedstad (af tysk: hauptstadt, jævnfør græsk: metropolis, fransk og italiensk: capitale, engelsk og spansk: capital) er normalt benævnelsen for den by i et land, der er sæde for landets regering og som hovedregel dens centraladministration.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Hovedstad

Huset Nassau

Huset Nassau er et tysk fyrstehus, der opstod omkring 1159, da greverne af Laurenburg begyndte at kalde sig grever af Nassau.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Huset Nassau

Jagt

Dansk jæger med riffel Jagt er at indfange og dræbe dyr.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Jagt

Karl (navn)

Karl eller Carl er et drengenavn, der stammer fra oldnordisk: karl og oldhøjtysk karal, der betyder "mand".

Se Adolf 1. af Luxembourg og Karl (navn)

Kejserriget Østrig

Kejserriget Østrig blev oprettet af de tidligere habsburgske arvelande i 1804.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Kejserriget Østrig

Kongeriget Preussen

Kongeriget Preussen opstod i 1701 da Hohenzollerne, der både var kurfyrster af Brandenburg og hertuger af Preussen, det nuværende Østpreussen, ophøjede hertugdømmet til kongeriget Preussen.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Kongeriget Preussen

Konservatisme

Konservatisme er en social, kulturel og politisk filosofi, der ønsker at bevare tidligere generationers nedarvede værdier og samfundsinstitutioner.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Konservatisme

Kurpfalz

Kurpfalz, formelt Pfalzgrevskabet ved Rhinen (Pfalzgrafschaft bei Rhein), var en stat i Tysk-romerske rige som opstod omkring kongepaladset i Aachen som i højmiddelalderen var den lothringiske pfalzgreves sæde.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Kurpfalz

Lenggries

Lenggries er en kommune i Landkreis Bad Tölz-Wolfratshausen i den sydlige del af Regierungsbezirk Oberbayern i den tyske delstat Bayern.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Lenggries

Luxembourg

Luxembourg, officielt Storhertugdømmet Luxembourg (Groussherzogtum Lëtzebuerg,, Großherzogtum Luxemburg), er en indlandsstat i Vesteuropa.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Luxembourg

Luxembourg (by)

Luxembourg er hovedstaden i storhertugdømmet Luxembourg.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Luxembourg (by)

Luxembourgs regenter

I tidens løb er Luxembourg blev regeret af grever, hertuger og storhertuger.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Luxembourgs regenter

Martsrevolutionen

Glade revolutionære vifter med revolutionens fane, Schwarz-Rot-Gold. Martsrevolutionen er betegnelsen for en række borgerligt-liberalt inspirerede revolutioner, der opstod i marts 1848 i de 38 tyske småstater, der var løst bundet sammen i det tyske forbund under de-facto ledelse af de to store tyske stater Preussen og Østrig-Ungarn, der ofte lå i intern splid.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Martsrevolutionen

Nikolaj 1. af Rusland

Nikolaj 1.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Nikolaj 1. af Rusland

Oberbayern

Oberbayern er både et bezirk og et regierungsbezirk i den tyske delstat Bayern.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Oberbayern

Oscar 2. af Sverige

Oscar 2. (Oscar Fredrik; 21. januar 1829 – 8. december 1907) var konge af Sverige fra 1872 til 1907 og konge af Norge fra 1872 til 1905.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Oscar 2. af Sverige

Oscar Bernadotte

Prins Oscar Carl August Bernadotte, greve af Wisborg (15. november 1859 på Drottningholm Slot nær Stockholm – 4. oktober 1953 i Grödinge, Stockholms län) var den anden søn af kong Oscar 2. af Sverige og Sophie af Nassau og yngre broder til Gustaf V. Han var onkel til Dronning Ingrids fader.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Oscar Bernadotte

Pfalzgreve

Henrik 7. (1278-1313) til konge. Kurfyrsterne kan kendes på deres våben over deres hoveder. Fra venstre: ærkebisperne fra Köln, Mainz og Trier, pfalzgreven ved Rhinen, hertugen af Sachsen, markgreven af Brandenburg og kongen af Böhmen. En pfalzgreve (tysk Pfalzgraf, engelsk count palatine, latin comes palatinus: "greve fra paladset") var en høj embedsmand i de frankiske og tyske kongers tjeneste.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Pfalzgreve

Prædikat (tiltale)

Et prædikat betegner en sproglig formel, der traditionelt anvendes ved tiltale og omtale af personer af en vis rang, ofte mennesker af adelig eller fyrstelig byrd, eller indehavere af bestemte embeder, som f.eks.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Prædikat (tiltale)

Reaktionær

At være reaktionær er at være modstander af progressivismen, samt de sociale og politiske forandringer, som blev slået til lyd for under Oplysningstiden.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Reaktionær

Residens

En residens er en bolig for en konge eller en regentby.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Residens

Ridder (ordensvæsen)

Ridder betegner almindeligvis det laveste trin inden for en ridderorden og har taget navn efter ridderen som historisk fænomen.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Ridder (ordensvæsen)

Ridning

En rytter fører sin egen og en ekstra hest. Ridning er menneskets bevægelse på ryggen af dyr.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Ridning

Saksisk-ernestinske husorden

frameless Den saksisk-ernestinske husorden (tysk: Herzoglich Sachsen-Ernestinischer Hausorden) var en fælles orden, der blev tildelt i hertugdømmene Sachsen-Altenburg, Sachsen-Coburg-Gotha og Sachsen-Meiningen.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Saksisk-ernestinske husorden

Saliske lov

Saliske lov: Første side af selve dokumentet (Bibliotháque Royale, nr. 4404). Den saliske lov eller saliske ret (Pactus Legis Salicae) blev nedskrevet i årene 507-511 på befaling af merovingerkongen Klodevig 1. Dermed er den en af de ældste, bevarede lovsamlinger.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Saliske lov

Sankt Olavs Orden

Ordenstegn med sværd for riddere af St. Olavs Orden Den Kongelige Norske St.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Sankt Olavs Orden

Sankt Petersborg

Kanal i Sankt Petersborg Sankt Petersborg (Санкт-Петербу́рг, i daglig tale "Питер" (~ Peter) er en storby ved floden Neva i det nordvestlige Rusland. Byen har officielt indbyggere, men tallet er sandsynligvis højere pga. indvandring fra Ruslands landdistrikter og de tidligere sovjetrepublikker.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Sankt Petersborg

Schloss Biebrich

Hovedindgangen til slottet Schloss Biebrich er et slot i Biebrich (bydel af Wiesbaden) i Hessen.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Schloss Biebrich

Schloss Hohenburg (Lenggries)

Schloss Hohenburg Hohenburg Slot ligger i Lenggries Kommune i Landkreis Bad Tölz-Wolfratshausen i Oberbayern i Tyskland.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Schloss Hohenburg (Lenggries)

Serafimerordenen

Serafimerordenens kæde med ordenstegn Ordnens stjerne. Serafimerordenen er den fornemste svenske orden, indstiftet 23.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Serafimerordenen

Slot

Poeke slot med voldgrav i det østlige Flandern (Belgien). Et slot er en større anseelig bygning eller herregård, især (men ikke kun) en sådan, der har tilhørt en fyrstelig eller kongelig person.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Slot

Sophie af Nassau

Sophie af Nassau (Sophie Wilhelmine Marianne Henriette; Sofia Vilhelmina Mariana Henrietta; 9. juli 1836 – 30. december 1913) var svensk og norsk dronning som hustru til Oscar 2. af Sverige og Norge.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Sophie af Nassau

Stadtschloss Wiesbaden

Wiesbadener Stadtschloss med ''Schlossplatz'' (Slotspladsen) Wiesbadener Stadtschloss er et byslot i Wiesbaden opført i klassicistisk stil 1837-1841 for hertugerne af Nassau ved arkitekten Georg Moller.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Stadtschloss Wiesbaden

Storfyrste

Titlen storfyrste rangerer under kejser men over en prins, fyrste eller kongelig prins.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Storfyrste

Storhertug

H.K.H. Storhertug Henri af Luxembourg En storhertug er en fyrste, der i rang står mellem hertug og konge jf.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Storhertug

Storhertugdømmet Baden

Storhertugdømmet Baden (Großherzogtum Baden) var en tidlige stat i det sydvestlige Tyskland på Rhinens østlige bred.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Storhertugdømmet Baden

Storkors

Storkors betegner almindeligvis det højeste trin inden for en ridderorden.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Storkors

Titel (person)

Titel (fra latin titulus "påskrift") hos en person er beskrivende betegnelse for embede, rang eller ægteskabelig status, der bruges som tiltaleform sammen med personens navn.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Titel (person)

Treårskrigen

Treårskrigen eller 1.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Treårskrigen

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Tyskland

Vilhelm

Vilhelm er et germansk navn som findes i mange former på forskellige sprog.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Vilhelm

Vilhelm 1. af Nassau

Vilhelm I, hertug af Nassau (fulde navn: Georg Wilhelm August Heinrich Belgicus Herzog) (14. juni 1792, Kirchheimbolanden – 20. august/30. august 1839, Bad Kissingen) var hertug af Nassau fra 1816 til 1839.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Vilhelm 1. af Nassau

Vilhelm 3. af Nederlandene

Vilhelm 3., født 17. februar 1817 i Bruxelles, død 23. november 1890 i Apeldoorn, var konge af Nederlandene og storhertug af Luxembourg 1849 – 1890.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Vilhelm 3. af Nederlandene

Vilhelm 4. af Luxembourg

Vilhelm 4. (letzeburgsk: Wëllem IV.; Guillaume IV; Wilhelm IV.) (22. april 1852 – 25. februar 1912) var storhertug af Luxembourg fra 1905 til 1912.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Vilhelm 4. af Luxembourg

Visby

Carl Gustaf Hellqvists maleri fra 1882 forestillende Visby omkring 1362. Valdemarskorset uden for Visbys mure, rejst på stedet for massegravene. Det middelalderlige Visby. Model af Visby havn i middelalderen. Lavsegl. Visby i slutningen af 1500-tallet. Visby er hovedby i Gotlands kommune, residensby i Gotlands län, stiftsby i Visby Stift, og ligger på Gotland i Sverige.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Visby

Wien

Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Wien

Wiesbaden

Wiesbaden er en by i det sydvestlige Tyskland og hovedstad i delstaten Hessen.

Se Adolf 1. af Luxembourg og Wiesbaden

17. november

17.

Se Adolf 1. af Luxembourg og 17. november

1817

Året 1817 startede på en onsdag.

Se Adolf 1. af Luxembourg og 1817

1839

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 og Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1839 (tal).

Se Adolf 1. af Luxembourg og 1839

1841

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1841 (tal).

Se Adolf 1. af Luxembourg og 1841

1844

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1844 (tal).

Se Adolf 1. af Luxembourg og 1844

1848

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 og Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1848 (tal).

Se Adolf 1. af Luxembourg og 1848

1849

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1849 (tal).

Se Adolf 1. af Luxembourg og 1849

1851

Året 1851 (MDCCCLI) begyndte på en onsdag efter den gregorianske kalender.

Se Adolf 1. af Luxembourg og 1851

1866

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).

Se Adolf 1. af Luxembourg og 1866

1867

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1867 (tal).

Se Adolf 1. af Luxembourg og 1867

1888

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1888 (tal).

Se Adolf 1. af Luxembourg og 1888

1890

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1890 (tal).

Se Adolf 1. af Luxembourg og 1890

1905

Kendt som fysikkens mirakel-år, hvor Albert Einstein publicerer ikke mindre end tre banebrydende artikler, der hver for sig kunne have været en Nobelpris værd.

Se Adolf 1. af Luxembourg og 1905

20. august

20.

Se Adolf 1. af Luxembourg og 20. august

20. september

20.

Se Adolf 1. af Luxembourg og 20. september

23. april

23.

Se Adolf 1. af Luxembourg og 23. april

23. november

23.

Se Adolf 1. af Luxembourg og 23. november

24. juli

24.

Se Adolf 1. af Luxembourg og 24. juli

31. januar

31.

Se Adolf 1. af Luxembourg og 31. januar

Se også

Hertuger af Nassau

Huset Nassau–Weilburg–Merenberg–de Torby

Personer fra Wiesbaden

Protestantiske monarker

Storhertuger af Luxembourg

Også kendt som Adolf 1. af Nassau, Adolf I af Luxembourg, Adolf I af Nassau, Storhertug Adolf 1. af Luxembourg, Storhertug Adolf I af Luxembourg.

, Reaktionær, Residens, Ridder (ordensvæsen), Ridning, Saksisk-ernestinske husorden, Saliske lov, Sankt Olavs Orden, Sankt Petersborg, Schloss Biebrich, Schloss Hohenburg (Lenggries), Serafimerordenen, Slot, Sophie af Nassau, Stadtschloss Wiesbaden, Storfyrste, Storhertug, Storhertugdømmet Baden, Storkors, Titel (person), Treårskrigen, Tyskland, Vilhelm, Vilhelm 1. af Nassau, Vilhelm 3. af Nederlandene, Vilhelm 4. af Luxembourg, Visby, Wien, Wiesbaden, 17. november, 1817, 1839, 1841, 1844, 1848, 1849, 1851, 1866, 1867, 1888, 1890, 1905, 20. august, 20. september, 23. april, 23. november, 24. juli, 31. januar.