Indholdsfortegnelse
15 relationer: Abraham, Bøn, Isak, Israel, Jakob, Jøder, Jerusalem, Liturgi, Messias, Sabbat, Synedrium, Tallit, Tefillin, Templet i Jerusalem, Tora.
Abraham
Abraham (אַבְרָהָם,, إبراهيم), hyrden og ejeren af hjorden, er en central figur i det Gamle Testamente, der ser ham som den ældste stamfader til Israels folk.
Bøn
Bøn er et forsøg på at skabe direkte kontakt mellem en troende og en guddom og forekommer i de allerfleste religioner.
Se Amida og Bøn
Isak
Drengenavnet Isak stammer fra patriarken Isak.
Israel
Israel (hebraisk:,; إسرائيل), officielt Staten Israel (hebraisk:,; دَوْلَةْ إِسْرَائِيل), er et land i Mellemøsten beliggende i den sydøstlige ende af Middelhavet.
Jakob
Jakob eller Jacob er et drengenavn, der stammer fra hebraisk og betyder "den der fatter om hælen".
Jøder
Jøder er en etnisk gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregnings begyndelse.
Jerusalem
| adminenhedtype2.
Liturgi
Liturgien er den rituelle forskrift, efter hvilken gudstjenester i kristne kirker foregår.
Messias
Frelseren i kristen fortolkning Messias (heb. מָשִׁיחַ Mashiach, og arab. المسيح Al-Masiḥ, "den salvede") betegner i de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam – en religiøs frelser.
Sabbat
Sabbat (hebr.: שבת, shabbāt, "hvile"; Shabbos eller Shabbes som Ashkenazi-jøder udtaler det), er den ugentlige hviledag i jødedommen og enkelte kristne trosretninger.
Synedrium
Synedrium (eller synedri) er den latinske form af συνέδριον, synédrion, som betyder forsamling.
Tallit
Et eksempel på et tallit. Tallit (i flertal "tallitot") er et jødisk bedesjal.
Tefillin
Tefillin er bederemme, der anvendes til i den jødiske gudstjeneste.
Templet i Jerusalem
Templet i Jerusalem (בית המקדש Bet HaMikdash) var jødernes vigtigste helligdom i antikken og det primære opholdssted for Gud på jorden.
Se Amida og Templet i Jerusalem
Tora
Artikel på engelsk Wikipedia om ''Jad'' – udstillet i Den Store Synagoges Museum i Wlodawa, Polen. Tora eller Torah (תּוֹרָה) er et hebræisk ord med betydningen "belæring" eller "lov".