Indholdsfortegnelse
35 relationer: Ammunitionsdepot, Argumentation, Artilleri, Automatriffel, Bombe, Detonation, Dysekanon, Eksplosion, Genevekonventionen, Granat (våben), Granatkaster, Granatsplinter, Hagl (våben), Haubits, Håndgranat, Infanteri, Jagt, Kaliber, Kanon (våben), Maskingevær, Maskinpistol, Missil, Mortér, Patron (ammunition), Pistol, Projektil, Raket, Repetérriffel, Riffel, Skydevåben, Sprængstof, 1905, 5.56 × 45 mm NATO, 7.62 × 51 mm NATO, 9 mm ammunition.
- Sprængstoffer
- Våben
Ammunitionsdepot
Et ammunitionsdepot i Canada. Et ammunitionsdepot er et depot til opbevaring af ammunition til håndvåben eller artilleri.
Se Ammunition og Ammunitionsdepot
Argumentation
Argumentation er det hovedsagelige fokus i fagområdet argumentationsteori, der er iblandt de underdiscipliner man finder inden for filosofi.
Se Ammunition og Argumentation
Artilleri
Kanonér med skydekvadrant fra 1800-tallet. Artilleri (aptus for "tildanne" over atelier for "værksted") er svært skyts og betegner samtidig våbenarten knyttet hertil.
Automatriffel
Automatriffel er en generel betegnelse der bruges til at beskrive selvladende rifler der kan skyde enten halvautomatisk eller fuldautomatisk fra et magasin eller bælte med ammunition.
Se Ammunition og Automatriffel
Bombe
En bombe (bómbos, drøn) er et eksplosivt våben, som virker igennem en meget pludselig og voldsom frigørelse af energi.
Detonation
En detonation er en eksplosion, hvor eksplosionsgasserne udvider sig med en hastighed, som overstiger lydens.
Dysekanon
M40 Virkemåde En dysekanon er karakteriseret ved at være et oftest direkte (for nogle våbens vedkommende indirekte) skydende, rekylfri kanon i kalibre op til 120 mm.
Eksplosion
Eksplosioner En eksplosion er en hastig udvidelse af gasser, forårsaget af enten frigivelse af et overtryk eller en forbrænding.
Genevekonventionen
Originaldokument fra den første Genevekonvention i 1864. Geneve-konventionen (som er fire konventioner og tre tillægsprotokoller) angiver alment gældende retningslinjer som alle krigsførende skal følge, som skal sikre, at civilbefolkningen ikke udsættes for direkte angreb, at sårede kan få behandling, at krigsfanger kan få nødhjælp og kommunikere med deres familier og at personer, som ikke længere tager del i en konflikt, får beskyttelse.
Se Ammunition og Genevekonventionen
Granat (våben)
Granater er våben, der kastes eller afskydes og forvolder skade ved eksplosion.
Se Ammunition og Granat (våben)
Granatkaster
Ladning af M203-granatkaster på stormgevær En granatkaster er et våben, som kaster en granat længere og mere præcist end en soldat kan.
Granatsplinter
Tværsnit af brisantgranat fra 1. verdenskrig. Man kan se de indbyggede metalkugler, ''shrapnel'' Granatsplint fra en 155mm brisantgranat. M/54 håndgranat. Granatsplinter eller shrapnel er metalsplinter eller kugler, der fyldes i en granat for at blive spredt til alle sider med stor kraft ved eksplosionen.
Se Ammunition og Granatsplinter
Hagl (våben)
Hagl er projektiler til våben, nærmere bestemt luftgeværer, luftpistoler og haglbøsser til jagt.
Haubits
M109A6 Paladin selvkørende haubits En haubits (fra tjekkisk houfnice) er en relativt kortløbet kanon, som affyrer artillerigranater med middel mundingshastighed, som regel i krumme baner.
Håndgranat
Håndgranat af typen Mills med et karakteristisk udseende som en ananas. Rillerne øger tendensen til dannelse af fragmenter ved sprængningen. En håndgranat er et våben som primært anvendes af militæret.
Infanteri
Græske hoplitter i kamp. Infanteri i uniformer fra den amerikanske borgerkrig. Infanteri (fra spansk infantes for 'unge adelige' fra latin infans for 'lille barn') er soldater, som primært kæmper til fods med lettere våben.
Jagt
Dansk jæger med riffel Jagt er at indfange og dræbe dyr.
Kaliber
Et våbens kaliber angiver den indvendige diameter af våbnets pibe (for skydevåben med kaliber under 20 mm) eller rør (for kaliber over 20 mm, fx kanoner eller mortérer) målt over riflingens felter i millimeter eller centimeter (for skibskanoner).
Kanon (våben)
Christiansholm i Kristiansand, Norge. Illustration af kanonen forskellige dele. Afskydning af kanon i forbindelse med indsættelsen af Frankrigs præsident François Hollande. En kanon (oldfransk cannon, fra olditaliensk cannone, fra latin canna (rør)) er et større skydevåben, i dag med et riflet løb og kaliber 20 mm eller mere, som kan beskyde et mål med kanonkugler eller granater.
Se Ammunition og Kanon (våben)
Maskingevær
M2-maskingeværet (populært "12-7" på grund af kaliberen på 12,7 mm). Et maskingevær er et fuldautomatisk bånd- eller magasinfødet skydevåben af kaliberen 6,5-14,5 mm.
Maskinpistol
En maskinpistol er et fuldautomatisk let håndskydevåben, der især anvendes til nærkamp.
Missil
Et missil er et våben der kan styres i banen fra affyringsrampen til nedslaget – og har sit eget fremdriftssystem.
Mortér
Soldat affyrer M224 60mm mortér Mortér – Haubitseri i fæstningsbyen Fredericia, Danmark, blandt andet anvendt under krigen i 1864. Foto fra juni 2013 Mortér eller morter er et krumbanevåben anvendt til at sende granater i en høj, krum bane ind over fjenden.
Patron (ammunition)
På dette øjebliksbillede ses et patronhylster, mens det forlader en pistol. Patronens bestanddele: 1.Projektil, 2.Patronhylster, 3.Krudtladning, 4.Rille til patronudtrækker, 5.Fænghætte En patron består af et hylster (enten messing, benyttet til automatvåben og rifler, eller dels plastik og dels messing, der udelukkende benyttes til haglpatroner), et projektil, krudt og tændsats eller fænghætte, der er en lille sprængladning, som antænder krudtet, når den rammes af slagstiften i våbnet.
Se Ammunition og Patron (ammunition)
Pistol
En pistol (fra tjekkisk: pistol, 'rør') er et håndvåben, der normalt betjenes med én hånd, i modsætning til f.eks.
Projektil
Billedet viser opbygningen af en patron med hylster, fænghætte, krudt og projektil - nr. 1. Et projektil er en genstand fra patronen, der sendes gennem luften, hvor kraftpåvirkningen sker ved afsendelsen.
Raket
Apollo 7 under affyring. En raket (rochetta for lille ten) er et fartøj, der drives frem ved forbrænding med medbragt iltningsmiddel.
Repetérriffel
Halvåbent bagstykke på en Winchester Model 70 riffel En repetérriffel er typisk en riffel i hvilken åbning og lukning af kammeret styres manuelt med et bundstykke.
Se Ammunition og Repetérriffel
Riffel
Krag-Jørgensen Karabin M/1912 En riffel er et gevær med riffelgang i løbet, dvs.
Skydevåben
Moderne skydevåben med lyddæmpere. Skydevåben er en fællesbetegnelse for følgende våbentyper.
Sprængstof
Eksplosion forårsaget af sprængstoffer. Sprængstof er et kemisk stof (eller blanding af flere stoffer), hvis ekstremt høje forbrændingshastighed udnyttes til sprængninger.
1905
Kendt som fysikkens mirakel-år, hvor Albert Einstein publicerer ikke mindre end tre banebrydende artikler, der hver for sig kunne have været en Nobelpris værd.
5.56 × 45 mm NATO
5.56 × 45 mm NATO, med NATO navnet STANAG 4172, er en standardiseret riffelammunition for militære styrker i NATO landene.
Se Ammunition og 5.56 × 45 mm NATO
7.62 × 51 mm NATO
7.62 mm NATO-ammunition er længere og en smule tyndere end et AA-batteri. 7.62 × 51 mm NATO er en riffelammunition introduceret som en fælles standard for militære styrker i NATO-samarbejdet i slutningen af 1950'erne.
Se Ammunition og 7.62 × 51 mm NATO
9 mm ammunition
Denne artikel oplister ammunitionstyper der ligger i kaliber 9 mm (.354) området.
Se Ammunition og 9 mm ammunition
Se også
Sprængstoffer
- Ammonal
- Ammunition
- Armstrongs blanding
- Ballistit
- Blitzpulver
- Brisant
- C-4
- Detonator
- Dynamit
- Hulladning
- Improviseret sprængladning
- Krudt
- Nanotermit
- Netto Eksplosivstof Mængde
- Nonel
- Plastisk sprængstof
- Pyroteknik
- Røgsvagt krudt
- Sprængsnor
- Sprængstof
- TNT-ækvivalent
Våben
- Ammunition
- Blankvåben
- Horn (anatomi)
- Krigsbytte
- Våben