Indholdsfortegnelse
108 relationer: Andreas Hallander, Arkitekt, Østergade (København), Østerport (København), Østervold, Borgerskab, Boye Magens, Brandmajor, Brændevin, Brede Hovedbygning, Bredgade, Bygningsfredning, C.F. Harsdorff, Christian Horneman, Christian Martens, Christiansborg, Christiansborg Slotsplads, Christianshavn, Corselitze, Danmark, Danmarks Kunstbibliotek, Dannebrogordenen, Det Kongelige Danske Kunstakademi, Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, Dronninggård, Dybensgade, Edelgave (Smørum Sogn), Egebjerggård, Fadder, Falster, Frederik 6., Frederik Tønder, Frederiksberg, Frederiksberg Ældre Kirkegård, Frederiksberg Have, Frederiksholms Kanal, Fyn, Generalens Lysthus, Grønland, Grønningen (København), Hærens Officersskole, Herregård, Herrnhutiske Brødremenighed, Hestgardekasernen, Hollænderi, Holte, Husarkasernen, Ingeniørkorpset, J.C. Lillie, ... Expand indeks (58 mere) »
- Døde i 1810
- Født i 1749
Andreas Hallander
Andreas Hallander (født 13. november 1755, død 3. april 1828 i København) var en dansk stadshauptmand og arkitekt, der har sat et stort aftryk på Københavns bygningsmasse.
Se Andreas Kirkerup og Andreas Hallander
Arkitekt
Illustration af en arkitekt under arbejde med en bygningskonstruktion. En arkitekt er en person, der formgiver vore fysiske omgivelser, eksempelvis bygninger, byer, haver eller møbler.
Se Andreas Kirkerup og Arkitekt
Østergade (København)
| Starten på Østergade set fra Kongens Nytorv. Østergade set mod krydset med Kristen Bernikows Gade. Østergade set mod Amagertorv. | Østergade er en gade i Indre By i København.
Se Andreas Kirkerup og Østergade (København)
Østerport (København)
Østerport Plan og opstalt af Østerport Nulpunktsten af Jensen Klint Østerport var en af Københavns fire byporte.
Se Andreas Kirkerup og Østerport (København)
Østervold
Østervold kan henvise til flere artikler.
Se Andreas Kirkerup og Østervold
Borgerskab
Mænd fra det bedre borgerskab havde høj hat, overskæg, handsker og stok. København 1890. Kvinde af det bedre borgerskab, i ''"morgen dress"''. Hun gik med stor hat (her kyse med slør) og parasol (eller paraply), brugte korset og handsker og skiftede tøj flere gange om dagen.
Se Andreas Kirkerup og Borgerskab
Boye Magens
Johan Boye Junge Magens (født 23. september 1748 i København, død 6. juni 1814 sammesteds) var en dansk klassicistisk arkitekt og hofbygmester.
Se Andreas Kirkerup og Boye Magens
Brandmajor
Brandmajor kaldtes efter forordninger af 14. oktober 1746 og 1. november 1805 den første direktør over brandvæsenet i København, mens den anden direktør benævnedes vice-brandmajor.
Se Andreas Kirkerup og Brandmajor
Brændevin
Juleakvavit, 2005 Brændevin er destilleret vin dvs.
Se Andreas Kirkerup og Brændevin
Brede Hovedbygning
Hovedbygningen set fra parken. Brede Hovedbygning ligger i dag som en del af det anlæg, der indtil 1831 udgjorde Brede Kobber- og Messingværk og siden da Brede Klædefabrik i Kongens Lyngby nord for København.
Se Andreas Kirkerup og Brede Hovedbygning
Bredgade
Bredgade i København er hovedfærdselsåren i Frederiksstaden, og strækker sig knap en kilometer i lige linje fra Kongens Nytorv til krydset ved Esplanaden og Grønningen.
Se Andreas Kirkerup og Bredgade
Bygningsfredning
Skilt til anbringelse på fredet bygning. Bygningsfredning er fredning af bygninger og evt.
Se Andreas Kirkerup og Bygningsfredning
C.F. Harsdorff
Caspar Frederik (Friedrich) Harsdorff (26. maj 1735 – 24. maj 1799) var en dansk arkitekt, der regnes for en af klassicismens vigtigste.
Se Andreas Kirkerup og C.F. Harsdorff
Christian Horneman
Christian Horneman, ''Portræt af Beethoven'', 1803 Christian Horneman (15. august 1765 i København – 7. marts 1844 sammesteds) var en dansk miniature- og pastelmaler.
Se Andreas Kirkerup og Christian Horneman
Christian Martens
Carl Christian Martens (døbt 12. november 1754 i København – 18. oktober 1820 i Langstrup) var en dansk murermester og arkitekt.
Se Andreas Kirkerup og Christian Martens
Christiansborg
Christiansborg Luftfoto af Christiansborg fra øst Christiansborg flager med Dannebrog Marmorbroen. Christiansborg Slot, eller blot Christiansborg, på Slotsholmen i det centrale København er hjemsted for Danmarks parlament, Folketinget, for Højesteret og Statsministeriet.
Se Andreas Kirkerup og Christiansborg
Christiansborg Slotsplads
Christiansborg Slotsplads mellem Christiansborg Slot og SlotsholmskanalenChristiansborg Slotsplads er en plads på Slotsholmen i København.
Se Andreas Kirkerup og Christiansborg Slotsplads
Christianshavn
Vor Frelsers Kirke i baggrunden. Vor Frelsers Kirke. VestamagerN: SundbyvesterO: Sundbyøster Christianshavn er et kvarter i København og en del af bydelen Indre By med ca.
Se Andreas Kirkerup og Christianshavn
Corselitze
Corselitze (eller Korselitse, tidligere Kocæliz og Kotselise) er en gammel kongsgård, som nævnes i Kong Valdemar Sejrs jordebog som Köcæliz og i Brudstykker af en landsbydegns dagbog af Steen Steensen Blicher.
Se Andreas Kirkerup og Corselitze
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Andreas Kirkerup og Danmark
Danmarks Kunstbibliotek
Danmarks Kunstbibliotek (DKB) er statens hovedfagsbibliotek for arkitektur, billedkunst og kunsthistorie.
Se Andreas Kirkerup og Danmarks Kunstbibliotek
Dannebrogordenen
Våben for Frederik 4. fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen. Dannebrogordenen er en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5. i 1671 og senere forandret og udvidet.
Se Andreas Kirkerup og Dannebrogordenen
Det Kongelige Danske Kunstakademi
Det Kongelige Danske Kunstakademi blev grundlagt i 1754 under navnet Det Kongelige Danske Skildre-, Billedhugger- og Bygnings-Academie i Kiøbenhavn som en gave til Kong Frederik 5. på hans 31 års fødselsdag.
Se Andreas Kirkerup og Det Kongelige Danske Kunstakademi
Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab
Skydeskive fra 1797 udført for Hans Christian Bechmann Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab er en dansk selskabelig forening, der har sin oprindelse fra Hellig Trefoldigheds Lav udi det danske Kompagni eller Det danske Kompagni, som nævnes første gang 1443 i Christoffer af Bayerns stadsret, og hvis ældste kendte skrå er af 23.
Se Andreas Kirkerup og Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot er et kulturhistorisk museum hjemmehørende på Frederiksborg Slot i Hillerød.
Se Andreas Kirkerup og Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
Dronninggård
Dronninggaard stammer fra Frederik III’s tid, idet han, samtidig med at han opførte Frederiksdal ved den anden side af søen, skænkede det i Furesø udskydende næs til sin dronning Sophie Amalie, som her lod opføre en "lystgaard" og anlægge et "hollænderi", hvor hun holdt muntre fester og drev ivrigt landbrug med oldenburgske køer og høns og gæs af fremmed race.
Se Andreas Kirkerup og Dronninggård
Dybensgade
Asylgade. Dybensgade er en lille gade i Indre By i København, der løber mellem Asylgade i øst og Admiralgade i syd.
Se Andreas Kirkerup og Dybensgade
Edelgave (Smørum Sogn)
Edelgave Edelgave er en herregård ved Grønsø Åi Egedal Kommune, cirka 1½ km sydvest for Smørumovre (Smørum Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt).
Se Andreas Kirkerup og Edelgave (Smørum Sogn)
Egebjerggård
Einsidelsborg/Egebjerggård omkring 1860 Egebjerggård er en hovedgård, som er oprettet i 1650 med navnet Einsidelsborg, kaldt Egebjerggård fra 1931.
Se Andreas Kirkerup og Egebjerggård
Fadder
En fadder er et dåbsvidne, og skal altid selv være døbt med den kristne dåb.
Falster
Falster er en dansk ø i den sydøstlige del af Danmark.
Se Andreas Kirkerup og Falster
Frederik 6.
(Se også artikler, som begynder med Frederik 6.) Frederik VI (28. januar 1768 – 3. december 1839) var konge af Danmark fra 1808 til 1839 og af Norge fra 1808 til 1814.
Se Andreas Kirkerup og Frederik 6.
Frederik Tønder
Frederik Christian Tønder (ca. 1747, muligvis i Norge – 14. december 1809 i København) var en dansk billedhugger.
Se Andreas Kirkerup og Frederik Tønder
Frederiksberg
Frederiksberg er en selvstyrende bydel og kommune i Storkøbenhavn, omkranset af Københavns Kommune på alle sider.
Se Andreas Kirkerup og Frederiksberg
Frederiksberg Ældre Kirkegård
Frederiksberg Ældre Kirkegård er en kirkegård på Frederiksberg ved Frederiksberg Have og afgrænses af Frederiksberg Allé, Pile Allé, Jacobys Allé og Frydendalsvej.
Se Andreas Kirkerup og Frederiksberg Ældre Kirkegård
Frederiksberg Have
Frederiksberg Have med slottet i baggrunden Frederiksberg Have i september Frederiksberg Have er en slotshave på Frederiksberg.
Se Andreas Kirkerup og Frederiksberg Have
Frederiksholms Kanal
Marmorbroen i centrum. Frederiksholms Kanal er den del af kanalen omkring Slotsholmen i København som fra Stormbroen strækker sig ned til havnen nær ved Langebro.
Se Andreas Kirkerup og Frederiksholms Kanal
Fyn
Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste øEfter Sjælland og den Nørrejyske Ø.
Generalens Lysthus
Generalens Lysthus er et lille stråtækt hus i Tromnæs Skov på østkysten af Falster.
Se Andreas Kirkerup og Generalens Lysthus
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Se Andreas Kirkerup og Grønland
Grønningen (København)
Grønningen er en boulevard langs Kastellet i København.
Se Andreas Kirkerup og Grønningen (København)
Hærens Officersskole
Hærens Officersskole uddanner officerer til den danske hær og har hjemme på Frederiksberg Slot, Frederiksberg.
Se Andreas Kirkerup og Hærens Officersskole
Herregård
Haus Dellwig, Dortmund. Château de la Roche Jagu, Côte d'Armor, i Bretagne i det nordvestlige Frankrig. En herregård, sædegård eller hovedgård var en større gård, der tilhørte en adelsmand, og som var fri for almindelige skatter.
Se Andreas Kirkerup og Herregård
Herrnhutiske Brødremenighed
Nikolaus Ludwig von Zinzendorf. Gravering af Jacob Houbraken. Ca. 1763. Den mähriske eller den Herrnhutiske Brødremenighed er en kristelig bevægelse.
Se Andreas Kirkerup og Herrnhutiske Brødremenighed
Hestgardekasernen
Hestgardekasernen Hestgardekasernen er en tidligere kaserne i Frederiksholms Kanal 26 i København.
Se Andreas Kirkerup og Hestgardekasernen
Hollænderi
Hollænderi er en ældre betegnelse på en kvægbesætning, der væsentligst består af køer, som holdes for mælkeproduktionens skyld.
Se Andreas Kirkerup og Hollænderi
Holte
Holte er den nordligste bydel i Storkøbenhavn, beliggende i Rudersdal Kommune i Nordsjælland.
Husarkasernen
Husarkasernen ved Kastellet i København var en kaserne tegnet af Andreas Kirkerup i 1789 og nedrevet 1905 til fordel for anlæggelsen af boulevarden Grønningen.
Se Andreas Kirkerup og Husarkasernen
Ingeniørkorpset
Ingeniørkorpset blev oprettet 6. november 1684 og kaldtes oprindeligt Den danske Fortifikations-Etat.
Se Andreas Kirkerup og Ingeniørkorpset
J.C. Lillie
Joseph Christian Lillie (født 20. marts 1760 i København, død 29. januar 1827 i Lübeck) var en dansk-tysk arkitekt.
Se Andreas Kirkerup og J.C. Lillie
Johan Boye Junge
Johan Peter Boye Junge (født 23. juni 1735 i Barmstedt, Holsten, død 22. februar 1807 i København) var en dansk bygmester.
Se Andreas Kirkerup og Johan Boye Junge
Johan Martin Quist
Gustmeyers Gård, Ved Stranden 18, regnes for Quists hovedværk Johan Martin Quist (også Qvist) (født 3. september 1755 i København, død 25. april 1818 i København) var en dansk murermester og arkitekt, der har sat et stort aftryk på Københavns bygningsmasse.
Se Andreas Kirkerup og Johan Martin Quist
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Se Andreas Kirkerup og København
Københavns bombardement
Københavns bombardement var en terrorbombning, der fandt sted i 1807 under Englandskrigene og varede fra den 2. til den 7. september.
Se Andreas Kirkerup og Københavns bombardement
Københavns brand 1795
Københavns Brand 6. juni 1795. Det samtidige stik viser Gammeltorv, med rådhuset i midten. Københavns brand 1795 var en stor brand i København i 1795.
Se Andreas Kirkerup og Københavns brand 1795
Københavns Museum
Københavns Museum (tidligere Københavns Bymuseum) er et bymuseum, der ejes af Københavns Kommune.
Se Andreas Kirkerup og Københavns Museum
Købmagergade
Købmagergade med postkontoret til venstre og Rundetårn i baggrunden. Næsten samme sted i slutningen af 1800-tallet. Varehuset Messen, der lukkede i 1972. Købmagergade er en gågade i centrum af København, der strækker sig fra Strøget til Kultorvet.
Se Andreas Kirkerup og Købmagergade
Klassicismen
Horatiernes ed af Jacques-Louis David fra 1784. Klassicismen er en fællesbetegnelse for kunstretninger, der efterligner eller søger at genoplive antikkens skønhedsidealer, herunder renæssancen samt franske, hollandske og engelske kunstretninger i 1600-tallet.
Se Andreas Kirkerup og Klassicismen
KNI
Nuuk er det eneste sted i Grønland, der har en standardhavn, og hvor et importskib kan lægge til og losse flydende brændstoffer. KNI (Kalaallit Niuerfiat) er et aktieselskab, der ejes af Grønlands Selvstyre og forsyner hele Grønland med dagligvarer, forbrugsgoder og brændstof.
Ladegården
Ladegården i 1892. Ladegårdens fattiglemmer på vej til dagens opgaver. Ladegården ved Ladegårdsåen og Sankt Jørgens Sø i København var oprindeligt en avlsgård opført i 1548 for Københavns Slot, beliggende på landsbyen Solbjergs jorder mellem de tre nuværende gader Åboulevarden, Rosenørns Allé og Julius Thomsens gade.
Se Andreas Kirkerup og Ladegården
Liselund Slot
Liselund Gammel Slot fra 1792 - midtpunkt det oprindelige lystanlæg Liselund Slot med den omkringliggende have er et romantisk anlæg med lysthuse, småbygninger og havemonumenter, som ligger ved landsbyen Liselund i Magleby Sogn på Møn.
Se Andreas Kirkerup og Liselund Slot
Marienborg (Møn)
Postkort af Marienborg. Farvelagt postkort af Marienborg. Marienborg er et gods på Vestmøn i Damsholte Sogn med en tilhørende stor park, hvortil der er offentlig adgang.
Se Andreas Kirkerup og Marienborg (Møn)
Møn
Møn er en ø ud for Sydsjællands østkyst.
Nationalmuseet
Historisk segl fra 1893. Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie.
Se Andreas Kirkerup og Nationalmuseet
Næsseslottet
Næsseslottet 2005. Udsigt til Næsseslottet fra Kollekolle. Næsseslottet ved Furesøen blev opført i 1783 af storkøbmanden Frédéric de Coninck Han købte ruinerne af en tidligere lystgård i nærheden, Dronninggaard, der var bygget i 1661 af Sophie Amalie, kong Frederik 3.s dronning.
Se Andreas Kirkerup og Næsseslottet
Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Kunsthal (tidligere Nikolaj Udstillingsbygning (1981-2006) og Kunsthallen Nikolaj (2006-2011)) i København er et udstillingssted især for samtidskunst.
Se Andreas Kirkerup og Nikolaj Kunsthal
Nikolajgade
Nikolajgade med spiret på Nikolaj kunsthal. Nikolajgade er en gade i Indre By i København, der går fra Nikolaj Plads til Holmens Kanal.
Se Andreas Kirkerup og Nikolajgade
Nytorv
Nytorv med Domhuset til højre. Nytorv er et torv i det indre København.
Oslo
Oslo (mellem 1624 og 1925 Christiania (efter 1877/1897 også skrevet som Kristiania)) er en kommune og et eget fylke i Norge samt landets hovedstad og største by.
Pastelmaleri
Max Liebermann, ''Wannseegarten'', 1919. Édouard Manet, ''La Toilette'', 1880-81, Kunsthaus Zürich. Pastelmaleri (italiensk pastello af pasta), maleri eller rettere tegning med tørre farvestifter, pastelfarver, på pergament, ru papir eller præpareret lærred.
Se Andreas Kirkerup og Pastelmaleri
Psykiatrisk Center Sct. Hans
Sct. Hans Hospital omkring 1870. Psykiatrisk Center Sct.
Se Andreas Kirkerup og Psykiatrisk Center Sct. Hans
Reykjavik
Reykjavík (røgvigen eller den rygende bugt på islandsk) er hovedstaden og den største by i Island.
Se Andreas Kirkerup og Reykjavik
Rigensgade
Rigensgade med Jerusalemskirkens tårn i baggrunden og den gule Rosengården til højre. Rigensgade er en gade i Indre By i København, der ligger mellem Sølvgade og Øster Voldgade.
Se Andreas Kirkerup og Rigensgade
Rodemester
En rodemester var en slags embedsmand, som tidligere fandtes i købstæderne.
Se Andreas Kirkerup og Rodemester
Sankt Peders Stræde (København)
Sankt Peders Stræde ved Larsbjørnstræde. Sankt Peders Stræde er en gade i Indre By i København.
Se Andreas Kirkerup og Sankt Peders Stræde (København)
Skindergade (København)
Orf3us Skindergade. Skindergade. Skindergade er en gade i Indre By, København.
Se Andreas Kirkerup og Skindergade (København)
Skoubogade
Skoubogade set fra Skindergade. Skoubogade er en gade i Indre By i København, der ligger som forlængelse af Knabrostræde mellem Vimmelskaftet og Skindergade.
Se Andreas Kirkerup og Skoubogade
Store Frederikslund
Store Frederikslund ligger i Kindertofte Sogn, Slagelse Kommune mellem landsbyerne Kindertofte og Sorterup, 1–1,5 km nord for Vestmotorvejen, Kindertofte kirke og landevejen Sorø-Slagelse.
Se Andreas Kirkerup og Store Frederikslund
Stormgade
Stormgade er en gade mellem Frederiksholms Kanal og H.C. Andersens Boulevard i Indre By (København) i København.
Se Andreas Kirkerup og Stormgade
Strandgade
Strandgade er en gade på Christianshavn i København.
Se Andreas Kirkerup og Strandgade
Strømsø
Drammen Stasjon på Strømsø Torg i Strømsø Strømsø er et byområde i Drammen med 4695 indbyggere (2002), der også er en del af bydelen Strømsø/Danvik.
Se Andreas Kirkerup og Strømsø
Svend (stilling)
En svend er en udlært håndværker, der ikke er selvstændig.
Se Andreas Kirkerup og Svend (stilling)
Tømrer
En tømrer ved bygningen af Douglasdæmningen i Tennessee 1942. thumb Malaisisk træværktøj - ikke meget forskelligt fra dansk. En tømrer er en håndværker, også kaldt træsmed, der udfører tømrerarbejde.
Teglgårdstræde
Teglgårdstræde. Teglgårdstræde er en gade i Indre By i København, der går fra Sankt Peders Stræde til Nørre Voldgade.
Se Andreas Kirkerup og Teglgårdstræde
Tranekær
Tranekær er en landsby på det nordlige Langeland mellem slottet i nordbyen og Tranekær Kirke i vestbyen.
Se Andreas Kirkerup og Tranekær
Tranekær Slot
Tranekær Slot - ældre kobberstik Tranekær Slot - set fra landevejen Tranekær Slot ligger i den nordlige del af Tranekær på Langeland.
Se Andreas Kirkerup og Tranekær Slot
Vester Voldgade
Vester Voldgade. Vester Voldgade er en gade i Indre By, København, der løber parallelt med Vestervold, som blev sløjfet i 1885.
Se Andreas Kirkerup og Vester Voldgade
Vestergade (København)
Vestergade set fra Gammeltorv. Vestergade er en gade i den Indre By i København, der forbinder Gammeltorv med Vester Voldgade.
Se Andreas Kirkerup og Vestergade (København)
1. december
1.
Se Andreas Kirkerup og 1. december
1749
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ----.
1758
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1758 (tal).
1768
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1768 (tal).
1771
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808; folketælling på Sjælland og Bornholm.
1772
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1772 (tal).
1773
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1773 (tal).
1774
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1774 (tal).
1775
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1775 (tal).
1791
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1791 (tal).
1801
Året 1801 startede på en torsdag.
1803
Året 1803 startede på en lørdag.
1807
Året 1807 startede på en torsdag.
1808
Året 1808 startede på en fredag.
1810
Året 1810 startede på en mandag.
1812
Året 1812 startede på en onsdag.
22. oktober
22.
Se Andreas Kirkerup og 22. oktober
3. september
3.
Se Andreas Kirkerup og 3. september
4. september
4.
Se Andreas Kirkerup og 4. september
9. juni
9.
Se Andreas Kirkerup og 9. juni
Se også
Døde i 1810
- Andreas Kirkerup
- Axel von Fersen
- Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
- Ernst Ferdinand Klein
- Frederik Georg Adeler
- Hans Qvist (kobberstikker)
- Henry Cavendish
- Jacob Gude
- Johan Michael Keyser
- Johann Christian Daniel von Schreber
- Johann Wilhelm Ritter
- Louise af Mecklenburg-Strelitz
- Ludwig Timotheus Spittler
- Maria Theresia Ahlefeldt
- Otto Christian Blandow
- Peder Hansen (biskop)
- Peter van Hemert
- Philipp Otto Runge
- Scipione de' Ricci
- Sophia Magdalena Krag-Juel-Vind
- William Cunnington
Født i 1749
- Abraham Gottlob Werner
- Andreas Kirkerup
- Carl Gustaf Nordin
- Charles James Fox
- Christian 7.
- Christian August Lorentzen
- Christian Colbiørnsen
- Daniel Rutherford
- Domenico Cimarosa
- Edvard Storm
- Edward Jenner
- Erik Pauelsen
- Friedrich Müller (forfatter)
- Georg Joseph Vogler
- Hans Christian Fibiger
- Hendrik Albert Schultens
- Honoré Gabriel Riqueti de Mirabeau
- Jacob Brønnum Scavenius
- Jacob Marcus
- Jean-Baptiste Joseph Delambre
- Johan Michael Keyser
- Johann Friderich Clemens
- Johann Wolfgang von Goethe
- John Downman
- Justus Perthes
- Lorenzo da Ponte
- Martin Vahl (1749-1804)
- Nicolas Appert
- Niels Tønder Lund
- Peder Anker
- Peter Meyn
- Pierre-Simon Laplace
- Thomas Thaarup