Automatisk frekvensstyring

Automatisk frekvenskontrol eller automatisk frekvensstyring (eng. Automatic Frequency Control forkortet AFC) er en funktion på FM-radiomodtagere, der sikrer en god modtagelse ved at radioen 'låser' sig fast på radiostationens sendefrekvens og, inden for visse grænser, kan 'trække' radioen ind på senderens frekvens (maksimale sendestyrke).

Brug AI

Indholdsfortegnelse

1. 2 relationer: Modulation, Radio.

2. Kommunikationskredsløb
3. Påbegyndte artikler om elektronik
4. Påbegyndte artikler om telekommunikation

Modulation

lavfrekvens modulationssignal.Midt - amplitudemodulation.Nederst - frekvensmodulation. Modulation er mange forskellige teknikker til kodning af information på en bærebølge, typisk et sinusformet bølge-signal.

Se Automatisk frekvensstyring og Modulation

Radio

En ældre radiomodtager. Radiokommunikation eller kort radio er en teknologi og en trådløs kommunikationsmetode via den del af de elektromagnetiske bølger, der kaldes radiobølger – radiofrekvenserne fra omkring 3 kHz til 300 GHz.

Se Automatisk frekvensstyring og Radio

Se også

Kommunikationskredsløb

• 2-modulusdeler
• Automatisk forstærkningsstyring
• Automatisk frekvensstyring
• Bærebølge
• Dupleks (kommunikation)
• Elektronisk mikser
• Fasedetektor
• Faselåst kredsløb
• Frekvenssyntese
• Parsnoet kabel
• Stødtoneoscillator
• Superheterodynmodtager
• Transponder

Påbegyndte artikler om elektronik

• Automatisk frekvensstyring
• Ayrton-Perry vikling
• Fælles drain
• Gilbert-celle
• Konstantstrømsdiode
• Krystaløreprop
• Lambda-diode
• Möbius-resistor
• Programmérbar unijunction-transistor
• Socapex
• Wilhelm Hellesen
• Ydre enhed

Påbegyndte artikler om telekommunikation

• Automatisk frekvensstyring
• DVB-S
• Krydsfelt
• Mobilabonnement
• Telcon
• Wavelet-modulation

Også kendt som Automatisk frekvenskontrol.

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Oplysningerne er baseret på artikler fra Wikipedia og andre Wikimedia-projekter, og de er tilgængelige under Creative Commons Attribution-ShareAlike-licens.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik