Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Bithynien

Indeks Bithynien

right Bithynien er navnet på en region i det nordvestlige Lilleasien, der i antikken var et selvstændigt kongerige, til det blev indlemmet i Romerriget som en provins.

Åbn i Google Maps

Indholdsfortegnelse

  1. 55 relationer: Alexander den Store, Anatolien, Antikken, Asia (romersk provins), İzmit, İznik, Bas af Bithynien, Bibelen, Bosporus, Bursa, Det Byzantinske Rige, Det Osmanniske Rige, Donau, Eufrat, Frygien, Galatien, Græsk (sprog), Heraclea Pontica, Herodot, Iran, Jesu disciple, Kadıköy, Konstantinopel, Krøsus, Kristendom, Lydien, Monarki, Morbær, Nikomedes 1. af Bithynien, Nikomedes 4. af Bithynien, Paulus, Plinius den yngre, Pontos (kongerige), Princeton University, Romerriget, Romerske provinser, Silke, Sortehavet, Strabon, Thrakien, Trajan, Xenofon, Zipoites af Bithynien, 103, 105, 1074, 1097, 1204, 1298, 1326, ... Expand indeks (5 mere) »

  2. 297 f.Kr.

Alexander den Store

Alexander 3. ("Alexander den Store") (gr.:Μέγας Αλέξανδρος født sidst i juli 356 f.Kr., død 10. juni 323 f.Kr.) var konge af Makedonien.

Se Bithynien og Alexander den Store

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).

Se Bithynien og Anatolien

Antikken

Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.

Se Bithynien og Antikken

Asia (romersk provins)

Asias placering i Romerriget Den romerske provins Asia var en administrativ enhed, der sent blev tilføjet til den romerske republik.

Se Bithynien og Asia (romersk provins)

İzmit

İzmit er en by i det nordvestlige Tyrkiet med ca.

Se Bithynien og İzmit

İznik

İznik (tyrkisk: İznik) tidligere kendt som Nikæa er en tyrkisk by med omkring  indbyggere.

Se Bithynien og İznik

Bas af Bithynien

Bas (ca. 397 f.Kr. – 326 f.Kr.) var den første selvstændige hersker af Bithynien.

Se Bithynien og Bas af Bithynien

Bibelen

En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.

Se Bithynien og Bibelen

Bosporus

Bosporus Bosporus (tyrkisk İstanbul Boğazı) er det stræde, som skiller Europa og Lilleasien fra hinanden.

Se Bithynien og Bosporus

Bursa

Bursa (tidligere Prusa ad Olympum) er en by i det nordvestlige Tyrkiet med et indbyggertal pr.

Se Bithynien og Bursa

Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.

Se Bithynien og Det Byzantinske Rige

Det Osmanniske Rige

Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.

Se Bithynien og Det Osmanniske Rige

Donau

Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.

Se Bithynien og Donau

Eufrat

Kort over Eufrat og Tigris Eufrat ved Zalabiya i Syrien Fortet Qal'at Ja'bar i Syrien, der engang lå på en bakketop med udsigt over Eufrat-dalen, men nu er forvandlet til en ø ved oversvømmelsen af Assad-søen Eufrat (af Εὐφράτης, Euphrátēs) er en flod, der udspringer i Tyrkiet, løber igennem Syrien og Irak for at udmunde i den Persiske Golf.

Se Bithynien og Eufrat

Frygien

Frygien var beliggende i den nordvestlige del af Lilleasien. Frygien er betegnelsen for et oldtidsrige i Lilleasien og senere en region delt mellem flere kongeriger og stater.

Se Bithynien og Frygien

Galatien

Den romerske provins Galatia eller Galatien Galatien (latin: Galatia) var et område i højlandet i det centrale Anatolien (nuværende Tyrkiet).

Se Bithynien og Galatien

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Bithynien og Græsk (sprog)

Heraclea Pontica

Kort som viser Heraclea Pontica og omkringliggende stater omkring 264 f.Kr. Heraclea Pontica eller Herakleia Pontike (græsk: Ἡράκλεια Ποντική, Hērakleia Pontikē; latin: Heraclea Pontica) var under antikken en by i provinsen Bithynien i Lilleasien, ved floden Lykos udløb i Sortehavet (det gamle "Pontos", deraf navnet Pontica).

Se Bithynien og Heraclea Pontica

Herodot

Skulptur af Herodot Herodot (Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr.

Se Bithynien og Herodot

Iran

Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.

Se Bithynien og Iran

Jesu disciple

Jesus og hans tolv disciple. Freske fra Kappadokien omkring 1100-tallet. ikon. Jesu disciple (af latin discipulus.

Se Bithynien og Jesu disciple

Kadıköy

Haydarpaşa jernbanestation, Kadıköy Kadıköy Kommune er en kommune i Istanbul i Tyrkiet.

Se Bithynien og Kadıköy

Konstantinopel

Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.

Se Bithynien og Konstantinopel

Krøsus

attisk amfora, Louvre (G 197). Krøsus (Kroisos) var født i 595 f.Kr og den sidste konge af Lydien 560-547 f.Kr.

Se Bithynien og Krøsus

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Se Bithynien og Kristendom

Lydien

Lydiens udstrækning i det 7. århundrede Lydien var i antikken et mægtigt kongerige i det vestlige Lilleasien omkring hovedstaden Sardes.

Se Bithynien og Lydien

Monarki

Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.

Se Bithynien og Monarki

Morbær

Morbær (Morus) er en slægt af frugtbærende træer, der består af 10-16 arter der gror vildt såvel som dyrket i mange tempererede og subtropiske egne.

Se Bithynien og Morbær

Nikomedes 1. af Bithynien

Nikomedes 1. (? – ca. 255 f.Kr.) var konge af Bithynien 278 f.Kr. til ca.

Se Bithynien og Nikomedes 1. af Bithynien

Nikomedes 4. af Bithynien

Nikomedes 4.

Se Bithynien og Nikomedes 4. af Bithynien

Paulus

nederlandske maler Rembrandt (1606-1669). 1633. Kunsthistorisches Museum Wien. Apostlen Paulus (født ”Saulus” ca. 10 e.Kr., død 64 e.Kr. eller 67 e.Kr.) kaldes hedningeapostel i Romerbrevet 11,13 (jf. Galaterbrevet 2,8).

Se Bithynien og Paulus

Plinius den yngre

Plinius den yngre (Gaius Plinius Caecilius Secundus, også kaldet Plinius Minor; ca. 62-113 e.Kr.) var en romersk politiker og forfatter.

Se Bithynien og Plinius den yngre

Pontos (kongerige)

Pontos (Πόντος) er navnet på en region i det nordlige Anatolien, der i antikken var et selvstændigt kongerige, der blev en provins i Romerriget ved kong Mithradates 6.s død.

Se Bithynien og Pontos (kongerige)

Princeton University

right Princeton University Princeton er et amerikansk universitet placeret i byen Princeton i New Jersey.

Se Bithynien og Princeton University

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Bithynien og Romerriget

Romerske provinser

120 e.v.t. efter Hadrian havde opgivet provinserne i Mesopotamien.En romersk provins (latin provincia) var den største territorielle og administrative enhed i Romerriget.

Se Bithynien og Romerske provinser

Silke

Silkesommerfuglens kokon, som er råmaterialet til silke. Silke er fibre, som bl.a. silkesommerfuglen spinder.

Se Bithynien og Silke

Sortehavet

Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.

Se Bithynien og Sortehavet

Strabon

En side fra Isaac Casaubons udgave af ''Geographica'' fra 1620. Kort over Europa som det så ud ifølge Strabon Strabon (græsk: Στράβων; 63/64 f.Kr. –ca. 24 e.Kr.) var en græsk historiker, geograf og filosof, som i dag bedst huskes for sit værk på 17 bind, Geografika ("geografi").

Se Bithynien og Strabon

Thrakien

Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa med kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.

Se Bithynien og Thrakien

Trajan

Trajan (egl. Marcus Ulpius Trajanus) (18. september 53 – 8. august 117) var romersk kejser i årene 98 – 117, og Roms sidste store erobrerkejser.

Se Bithynien og Trajan

Xenofon

Xenofon (cirka 430 f.Kr.- cirka 354 f.Kr.) var en græsk officer og forfatter.

Se Bithynien og Xenofon

Zipoites af Bithynien

Zipoites (? – 278 f.Kr.) var fyrste af Bithynien efter sin fader Bas af Bithynien, og den første i slægten til at antage kongetitel (basileus).

Se Bithynien og Zipoites af Bithynien

103

---- Se også 103 (tal) ----.

Se Bithynien og 103

105

---- Se også 105 (tal) ----.

Se Bithynien og 105

1074

---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1076 ---- Se også 1074 (tal).

Se Bithynien og 1074

1097

---- Konge i Danmark: Erik Ejegod 1095-1103 ---- Se også 1097 (tal).

Se Bithynien og 1097

1204

---- Konge i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1204 (tal).

Se Bithynien og 1204

1298

---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ---- Se også 1298 (tal).

Se Bithynien og 1298

1326

---- Konge i Danmark: Christoffer 2. 1320-1326 og Valdemar 3. 1326-1329 ----.

Se Bithynien og 1326

1453

---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448 – 1481 ---- Se også 1453 (tal).

Se Bithynien og 1453

1950

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1950 (tal).

Se Bithynien og 1950

297 f.Kr.

----.

Se Bithynien og 297 f.Kr.

546 f.Kr.

----.

Se Bithynien og 546 f.Kr.

74 f.Kr.

----.

Se Bithynien og 74 f.Kr.

Se også

297 f.Kr.

Også kendt som Bithynia, Bitynien.

, 1453, 1950, 297 f.Kr., 546 f.Kr., 74 f.Kr..