Indholdsfortegnelse
55 relationer: Alexander den Store, Anatolien, Antikken, Asia (romersk provins), İzmit, İznik, Bas af Bithynien, Bibelen, Bosporus, Bursa, Det Byzantinske Rige, Det Osmanniske Rige, Donau, Eufrat, Frygien, Galatien, Græsk (sprog), Heraclea Pontica, Herodot, Iran, Jesu disciple, Kadıköy, Konstantinopel, Krøsus, Kristendom, Lydien, Monarki, Morbær, Nikomedes 1. af Bithynien, Nikomedes 4. af Bithynien, Paulus, Plinius den yngre, Pontos (kongerige), Princeton University, Romerriget, Romerske provinser, Silke, Sortehavet, Strabon, Thrakien, Trajan, Xenofon, Zipoites af Bithynien, 103, 105, 1074, 1097, 1204, 1298, 1326, ... Expand indeks (5 mere) »
- 297 f.Kr.
Alexander den Store
Alexander 3. ("Alexander den Store") (gr.:Μέγας Αλέξανδρος født sidst i juli 356 f.Kr., død 10. juni 323 f.Kr.) var konge af Makedonien.
Se Bithynien og Alexander den Store
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Asia (romersk provins)
Asias placering i Romerriget Den romerske provins Asia var en administrativ enhed, der sent blev tilføjet til den romerske republik.
Se Bithynien og Asia (romersk provins)
İzmit
İzmit er en by i det nordvestlige Tyrkiet med ca.
İznik
İznik (tyrkisk: İznik) tidligere kendt som Nikæa er en tyrkisk by med omkring indbyggere.
Bas af Bithynien
Bas (ca. 397 f.Kr. – 326 f.Kr.) var den første selvstændige hersker af Bithynien.
Se Bithynien og Bas af Bithynien
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Bosporus
Bosporus Bosporus (tyrkisk İstanbul Boğazı) er det stræde, som skiller Europa og Lilleasien fra hinanden.
Bursa
Bursa (tidligere Prusa ad Olympum) er en by i det nordvestlige Tyrkiet med et indbyggertal pr.
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Bithynien og Det Byzantinske Rige
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Se Bithynien og Det Osmanniske Rige
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Eufrat
Kort over Eufrat og Tigris Eufrat ved Zalabiya i Syrien Fortet Qal'at Ja'bar i Syrien, der engang lå på en bakketop med udsigt over Eufrat-dalen, men nu er forvandlet til en ø ved oversvømmelsen af Assad-søen Eufrat (af Εὐφράτης, Euphrátēs) er en flod, der udspringer i Tyrkiet, løber igennem Syrien og Irak for at udmunde i den Persiske Golf.
Frygien
Frygien var beliggende i den nordvestlige del af Lilleasien. Frygien er betegnelsen for et oldtidsrige i Lilleasien og senere en region delt mellem flere kongeriger og stater.
Galatien
Den romerske provins Galatia eller Galatien Galatien (latin: Galatia) var et område i højlandet i det centrale Anatolien (nuværende Tyrkiet).
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Heraclea Pontica
Kort som viser Heraclea Pontica og omkringliggende stater omkring 264 f.Kr. Heraclea Pontica eller Herakleia Pontike (græsk: Ἡράκλεια Ποντική, Hērakleia Pontikē; latin: Heraclea Pontica) var under antikken en by i provinsen Bithynien i Lilleasien, ved floden Lykos udløb i Sortehavet (det gamle "Pontos", deraf navnet Pontica).
Se Bithynien og Heraclea Pontica
Herodot
Skulptur af Herodot Herodot (Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr.
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Jesu disciple
Jesus og hans tolv disciple. Freske fra Kappadokien omkring 1100-tallet. ikon. Jesu disciple (af latin discipulus.
Kadıköy
Haydarpaşa jernbanestation, Kadıköy Kadıköy Kommune er en kommune i Istanbul i Tyrkiet.
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Se Bithynien og Konstantinopel
Krøsus
attisk amfora, Louvre (G 197). Krøsus (Kroisos) var født i 595 f.Kr og den sidste konge af Lydien 560-547 f.Kr.
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Lydien
Lydiens udstrækning i det 7. århundrede Lydien var i antikken et mægtigt kongerige i det vestlige Lilleasien omkring hovedstaden Sardes.
Monarki
Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.
Morbær
Morbær (Morus) er en slægt af frugtbærende træer, der består af 10-16 arter der gror vildt såvel som dyrket i mange tempererede og subtropiske egne.
Nikomedes 1. af Bithynien
Nikomedes 1. (? – ca. 255 f.Kr.) var konge af Bithynien 278 f.Kr. til ca.
Se Bithynien og Nikomedes 1. af Bithynien
Nikomedes 4. af Bithynien
Nikomedes 4.
Se Bithynien og Nikomedes 4. af Bithynien
Paulus
nederlandske maler Rembrandt (1606-1669). 1633. Kunsthistorisches Museum Wien. Apostlen Paulus (født ”Saulus” ca. 10 e.Kr., død 64 e.Kr. eller 67 e.Kr.) kaldes hedningeapostel i Romerbrevet 11,13 (jf. Galaterbrevet 2,8).
Plinius den yngre
Plinius den yngre (Gaius Plinius Caecilius Secundus, også kaldet Plinius Minor; ca. 62-113 e.Kr.) var en romersk politiker og forfatter.
Se Bithynien og Plinius den yngre
Pontos (kongerige)
Pontos (Πόντος) er navnet på en region i det nordlige Anatolien, der i antikken var et selvstændigt kongerige, der blev en provins i Romerriget ved kong Mithradates 6.s død.
Se Bithynien og Pontos (kongerige)
Princeton University
right Princeton University Princeton er et amerikansk universitet placeret i byen Princeton i New Jersey.
Se Bithynien og Princeton University
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Romerske provinser
120 e.v.t. efter Hadrian havde opgivet provinserne i Mesopotamien.En romersk provins (latin provincia) var den største territorielle og administrative enhed i Romerriget.
Se Bithynien og Romerske provinser
Silke
Silkesommerfuglens kokon, som er råmaterialet til silke. Silke er fibre, som bl.a. silkesommerfuglen spinder.
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Strabon
En side fra Isaac Casaubons udgave af ''Geographica'' fra 1620. Kort over Europa som det så ud ifølge Strabon Strabon (græsk: Στράβων; 63/64 f.Kr. –ca. 24 e.Kr.) var en græsk historiker, geograf og filosof, som i dag bedst huskes for sit værk på 17 bind, Geografika ("geografi").
Thrakien
Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa med kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.
Trajan
Trajan (egl. Marcus Ulpius Trajanus) (18. september 53 – 8. august 117) var romersk kejser i årene 98 – 117, og Roms sidste store erobrerkejser.
Xenofon
Xenofon (cirka 430 f.Kr.- cirka 354 f.Kr.) var en græsk officer og forfatter.
Zipoites af Bithynien
Zipoites (? – 278 f.Kr.) var fyrste af Bithynien efter sin fader Bas af Bithynien, og den første i slægten til at antage kongetitel (basileus).
Se Bithynien og Zipoites af Bithynien
103
---- Se også 103 (tal) ----.
105
---- Se også 105 (tal) ----.
1074
---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1076 ---- Se også 1074 (tal).
1097
---- Konge i Danmark: Erik Ejegod 1095-1103 ---- Se også 1097 (tal).
1204
---- Konge i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1204 (tal).
1298
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ---- Se også 1298 (tal).
1326
---- Konge i Danmark: Christoffer 2. 1320-1326 og Valdemar 3. 1326-1329 ----.
1453
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448 – 1481 ---- Se også 1453 (tal).
1950
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1950 (tal).
297 f.Kr.
----.
546 f.Kr.
----.
74 f.Kr.
----.
Se også
297 f.Kr.
- 297 f.Kr.
- Bithynien
Også kendt som Bithynia, Bitynien.