Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Bjørnevogteren

Indeks Bjørnevogteren

Bjørnevogteren (græsk: Βοώτης Boṓtēs, latin: Bootes, Arctophylax) er et stjernebillede, beliggende med en deklination mellem 0° og +60° og en rektascension mellem 13 og 16 timer.

Indholdsfortegnelse

  1. 10 relationer: Astronomi, Deklination (astronomi), Genitiv, Græsk (sprog), Latin, Rektascension, Solen, Størrelsesklasse, Stjerne, Stjernebillede.

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Se Bjørnevogteren og Astronomi

Deklination (astronomi)

Deklination (δ) er den ene af de to vinkler der indgår i en positionsangivelse på himmelkuglen.

Se Bjørnevogteren og Deklination (astronomi)

Genitiv

Ejefald eller genitiv (latin casus genetivus "oprindelsesfald") er en kasus.

Se Bjørnevogteren og Genitiv

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Bjørnevogteren og Græsk (sprog)

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Bjørnevogteren og Latin

Rektascension

Rektascension, forkortet RA og betegnet med symbolet: α (alfa), er den ene af de to vinkler der indgår i koordinaterne til en position på himmelkuglen.

Se Bjørnevogteren og Rektascension

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Bjørnevogteren og Solen

Størrelsesklasse

Størrelsesklasser (Mag) er en inddeling af stjerner efter, hvor meget lys de udsender.

Se Bjørnevogteren og Størrelsesklasse

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Se Bjørnevogteren og Stjerne

Stjernebillede

''Equirectangular'' plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget. Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid).

Se Bjørnevogteren og Stjernebillede