Indholdsfortegnelse
157 relationer: Absolut størrelsesklasse, Absorption, Absorptionslinje, Absorptionsspektrum, Albert Abraham Michelson, Alfastråling, Arabisk (sprog), Astrologi, Astronom, Astronomi, Astronomisk enhed, Babylon, Bølgelængde, Beryllium, Betastråling, Betelgeuse, Brint, Brun dværg, Buesekund, Carbon, Cecilia Payne-Gaposchkin, Cepheide, CNO-cyklus, Demokrit, Deuterium, Dobbeltstjerne, Dopplereffekt, Dynamik, Edmond Halley, Effektiv temperatur (stjerne), Egypten, Ekliptika, Elektrisk generator, Elektromagnetisk stråling, Elektromagnetiske spektrum, Elektron, Elektronvolt, Empiri, Energi, Epikur, Eta Carinae, Farve, Foton, Fotosfære, Friedrich Bessel, Friedrich Georg Wilhelm von Struve, Galakse, Gammastråling, Gaskæmpe, Giordano Bruno, ... Expand indeks (107 mere) »
- Stjerner
Absolut størrelsesklasse
Absolut størrelsesklasse (på engelsk: absolut magnitude) er i astronomien et mål for, hvor meget lys et astronomisk objekt (stjerne, galakse, stjernetåge, osv.) udsender.
Se Stjerne og Absolut størrelsesklasse
Absorption
Absorption, dæmpning er optagelse af transport gennem materialer.
Absorptionslinje
En absorptionslinje i et spektrum er en mørk linje mod baggrunden af spektrets omtrent enslysende baggrund.
Se Stjerne og Absorptionslinje
Absorptionsspektrum
Absorptionslinjer i solens spektrum (De såkaldte Fraunhoferske linjer). Et absorptionsspektrum er et astronomisk fænomen.
Se Stjerne og Absorptionsspektrum
Albert Abraham Michelson
Albert Abraham Michelson (født 19. december 1852 i Strelno, Preussen, død 9. maj 1931) var en amerikansk fysiker, som kendes for sit arbejde med at måle lysets hastighed og i særdeleshed for Michelson-Morley eksperimentet.
Se Stjerne og Albert Abraham Michelson
Alfastråling
Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.
Arabisk (sprog)
Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.
Astrologi
Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Astronomisk enhed
En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.
Se Stjerne og Astronomisk enhed
Babylon
En babylonsk billedskærer. Relief fundet i Tell Asmar, nu i Louvre. Babylon (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) er en oldtidsby, hvis ruiner ligger ved floden Eufrat.
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Betastråling
Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.
Betelgeuse
Betelgeuse (billede fra Atacama Large Millimeter Array) Betelgeuse, også kaldet Alfa Orionis, er en variabel stjerne i stjernebilledet Orion.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brun dværg
Jupiter (brun-hvid stribet) og Jorden (blå). Billedet til højre viser en brun dværgs røntgenstråleudbrud. Billede fra MSFC/NASA En brun dværg er et objekt, der optager masseområdet mellem de tungeste gaskæmpeplaneter og de letteste stjerner, med en masse mellem ca.
Buesekund
Buesekund er en enhed til måling af vinkler som svarer til 1/3600 grad og 1/1296000 cirkel.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Cecilia Payne-Gaposchkin
Cecilia Helena Payne-Gaposchkin (født 10. maj 1900, død 7. december 1979) var en britisk-amerikansk astronom og astrofysiker.
Se Stjerne og Cecilia Payne-Gaposchkin
Cepheide
En cepheide er en stjerne med en pulserende lysstyrke, der er afhængig af stjernens størrelse.
CNO-cyklus
I stjerner, som er mere massive end ca.
Demokrit
Buste af Demokrit Demokrit (græsk: Δημόκριτος, Dēmokritos, "folkevalgt"; latin: Democritus) var en græsk filosof fra Abdera født omkring 460 f.Kr.
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Dobbeltstjerne
En dobbeltstjerne er en gruppe af to (eller flere, trods navnet) stjerner, som af den indbyrdes tyngdekraft holdes fast i lukkede banekredsløb om hinanden, ganske som Jorden og de andre planeter er bundet i kredsløb om Solen.
Dopplereffekt
Diagram over dopplereffekten Dopplereffekt er betegnelsen for det fænomen, at frekvensen af bølgefænomener (f.eks. lyd eller lys) varierer afhængigt af kildens og modtagerens hastigheder i forhold til det medie, bølgerne bevæger sig i. I trafikken synes den ellers ensartede lyd fra biler og andre motorkøretøjer og fra udrykningskøretøjers sirener, at ændre tonehøjde, når de passerer forbi.
Dynamik
Dynamik.
Edmond Halley
Sir Edmond Halley (født 8. november 1656, død 14. januar 1742) var en engelsk astronom, geofysiker, matematiker, meteorolog og fysiker.
Effektiv temperatur (stjerne)
atmosfære. En stjernes effektive temperatur er gennemsnitstemperaturen i den dybde, vi kan se ned til gennem stjernens atmosfære.
Se Stjerne og Effektiv temperatur (stjerne)
Egypten
Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Elektrisk generator
Vekselstrømsgeneratorer beregnet til vandkraft i Ungarn fra omkring 1905 til 1915 Transportabel generator på trailer hos Beredskabsstyrelsen En elektrisk generator eller dynamo (af græsk dynamis, "kraft") er en maskine, hvormed bevægelsesenergi omdannes til elektrisk energi i form af jævn- eller vekselstrøm.
Se Stjerne og Elektrisk generator
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Se Stjerne og Elektromagnetisk stråling
Elektromagnetiske spektrum
Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.
Se Stjerne og Elektromagnetiske spektrum
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Elektronvolt
Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.
Empiri
Empiri af græsk empeirikós.
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Epikur
Epikur (født i 341 f.Kr., død i 270 f.Kr.) var en græsk filosof fra den hellenistiske periode.
Eta Carinae
Eta Carinae nært UV-lys, dvs 300-400 nm. Billedet viser Homunculus-tågen, der er ca. 1 lysår i diameter, og som er resterne af et udbrud i midten af 1800-tallet. Eta Carinae set i UV-lys. Billedet viser en hesteskoformet ring med en diameter på 2 lysår. Ringen er rester af et udbrud for ca.
Farve
Farver på en varmluftsballon. Farve (fra plattysk varwe, verwe, tysk farbe) er et visuelt sanseindtryk, der opleves af mennesker, når lys rammer øjet.
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Fotosfære
Solens opbygning.1. Kernen2. Strålingszone3. Konvektionszone'''4. Fotosfære'''5. Kromosfære6. Korona7. Protuberans Fotosfæren er den synlige overflade på en stjerne, som solen.
Friedrich Bessel
Friedrich Wilhelm Bessel (født 22. juli 1784 i Minden i Westfalen, død 17. marts 1846 i Königsberg) var en tysk matematiker og astronom.
Se Stjerne og Friedrich Bessel
Friedrich Georg Wilhelm von Struve
Friedrich Georg Wilhelm von Struve (Васи́лий Я́ковлевич Стру́ве; født 15. april 1793 i Altona i hertugdømmet Holsten (da i personalunion med Danmark og Norge), død 23. november 1864 i Pulkovo ved Sankt Petersborg) var en tyskbaltisk astronom, som er kendt for sit arbejde i Baltikum og Rusland.
Se Stjerne og Friedrich Georg Wilhelm von Struve
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Gaskæmpe
Oppefra: Neptun, Uranus, Saturn og Jupiter. En gaskæmpe (også gasplanet eller joviansk planet) er en type planet der, modsat Jorden, ikke har nogen fast overflade.
Giordano Bruno
Giordano Bruno (født 1548, død 17. februar 1600) var en italiensk filosof og digter.
Gradient
Gradient er et matematisk begreb, der betegner en vektor; dvs.
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Stjerne og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hipparchos
Hipparchos (Ἵππαρχος, Hipparkhos; ca. 190 f.Kr. – ca. 120 f.Kr.) var en græsk astronom, geograf og matematiker.
Hubble-rumteleskopet
Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.
Se Stjerne og Hubble-rumteleskopet
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Hydrostatisk ligevægt
Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.
Se Stjerne og Hydrostatisk ligevægt
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission.
Se Stjerne og Infrarød stråling
Intensitet (fysik)
Indenfor fysik betegner intensitet energi per tid per areal: I.
Se Stjerne og Intensitet (fysik)
Interferometri
Interferometri er betegnelsen for en række måletekniske anvendelser af lysbølgers evne til at udvise interferens.
Internationale Astronomiske Union
Fra den 26. generalforsamling i IAU Den Internationale Astronomiske Union (IAU) forener de nationale astronomiske foreninger fra hele verden.
Se Stjerne og Internationale Astronomiske Union
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
John Flamsteed
John Flamsteed (født 14. august 1646 i Denby, død 31. december 1719 i Burstow) var en engelsk astronom.
John Herschel
John Frederick William Herschel (født 7. marts 1792, død 11. maj 1871) var en engelsk matematiker, astronom, kemiker og eksperimentel fotograf og opfinder.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Joseph von Fraunhofer
Joseph von Fraunhofer (født 6. marts 1787, død 7. juni 1826) var en tysk optiker.
Se Stjerne og Joseph von Fraunhofer
Julestjernen (betlehemsstjernen)
Julestjernen ses i øverste venstre hjørne af denne illustration af de vise mænds besøg hos Jesusbarnet. Fra et middelalderligt manuskript, ca. 1412-1416 Julestjernen eller betlehemsstjernen er ofte anvendte betegnelser for den stjerne, der ifølge fortællingen om de vise mænd (hellige tre konger) i Matt 2,1-12 ledte disse til Jesusbarnet i Betlehem.
Se Stjerne og Julestjernen (betlehemsstjernen)
Kalender
Dagskalender. 29. og 30. februar. Kalender fra 1375. Eksempel på julekalender. En kalender er et system, der anvendes til at navngive tidsperioder som dagene i et år.
Karl Schwarzschild
Karl Schwarzschild (født 9. oktober 1873 i Frankfurt am Main, død 11. maj 1916 i Potsdam) var en tysk astronom og astrofysiker, som har givet navn til Schwarzschild-radiusen, astroiden 837 Schwarzschilda og månekrateret Schwarzschild.
Se Stjerne og Karl Schwarzschild
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Kilogram
Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).
Klassifikation
Klassifikation er ordning af "objekter" i klasser.
Krabbetågen
Hubbleteleskop. Sammensat billede af krabbetågen. Billedet er dannet fra optagelser, fra flere forskellige teleskoper, i en stor del af det elektromagnetiske spektrum fra radiobølger til Røntgenstråler. Optaget 15. maj 2017 Krabbetågen (M1; objekt nr. 1 i Messiers katalog, også kendt som NGC 1952 og Taurus A), er resterne af en supernova som kan ses i stjernebilledet Tyren, 6.300 lysår fra Jorden.
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Luminositet
Luminositet er et fagudtryk, som benyttes indenfor fx astronomi og astrofysik.
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Magnetisme
Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.
Majuskel
'''A''' (Majuskel) og '''a''' (Minuskel) i forskellige skrifttyper. Inden for typografi er en majuskel (eller; fra latin majusculus, 'noget større', diminutiv af major, 'større').
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Medusa
"Perseus med '''Medusas''' hoved, skulptur af Benvenuto Cellini (1545-1554). Medusa var en af gorgonerne i den græske mytologi.
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Se Stjerne og Metallicitet (astrofysik)
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Million
En million (forkortes mio.) er tallet for tusind tusinder.
Minuskel
'''A''' (Majuskel) og '''a''' (Minuskel) i forskellige skrifttyper. En minuskel er "små" bogstaver.
Mira
Mira Mira (også kaldet Omikron Ceti, ο Ceti) er en rød kæmpestjerne i stjernebilledet Hvalfisken (Cetus).
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Nanometer
Nanometer (SI-symbol nm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en milliardtedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed længde.
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Neutronstjerne
En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.
Nomenklatur
En nomenklatur er en fortegnelse over anvendte ord og udtryk inden for et fag.
Okkultation
Stjernen Aldebaran kort efter at have været okkulteret af Månen Okkultation er det astronomiske fænomen hvor et himmellegeme dækker for et andet himmellegeme.
Optisk prisme
Optiske prismer med høj optisk dispersion(øverst) og lav (nederst). Et optisk prisme er et stykke gennemsigtigt materiale med et antal plane overflader: Når prismet gennemskinnes af lys i retninger andet end vinkelret på overfladerne, brydes lyset som følge af et fænomen der kaldes refraktion; på denne måde kan prismet anvendes til at ændre lysstrålers udbredelsesretning.
Orion (stjernebillede)
En kunstners forsøg på at vise stjernebilledets lighed med sagnhelten Orion. Oriontågen – Stjernetåge som en stjernefabrik i universet Detalje af Oriontågen som fotograferet af NASA. Orion er et stort og klart stjernebillede på den nordlige himmelkugle, der især er fremtrædende på den sydlige nattehimmel om vinteren.
Se Stjerne og Orion (stjernebillede)
Partikelstråling
Partikelstråling betegnes inden for fysikkens verden som en kontinuert emission af partikler.
Se Stjerne og Partikelstråling
Ph.d.
Ph.d. (i udlandet normalt stavet PhD eller Ph.D.) er en akademisk grad, der typisk bl.a. kvalificerer til en forskerkarriere.
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Pollux (stjerne)
Tvillingerne. Pollux (også betegnet Beta Geminorum) er en stjerne i stjernebilledet Tvillingerne.
Se Stjerne og Pollux (stjerne)
Positron
Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Proxima Centauri
Oversigt over de relative størrelser af Solen og stjernerne i Alfa Centauri med Proxima Centauri til højre Proxima Centauri er en lille stjerne, der befinder sig 4,2465 lysår fra Solen i stjernebilledet Kentauren, der kan ses fra den sydlige halvkugle.
Se Stjerne og Proxima Centauri
Ptolemæus
Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.
Pulsar
Slowmotion optagelse af pulsaren i Krabbetågen (800 nm). Pulsaren blev opdaget på grund af sin kraftige radiostråling i 1965 og er dermed den pulsar der blev opdaget først. En pulsar er en neutronstjerne hvorfra vi modtager pulser af kraftig elektromagnetisk stråling.
R Doradus
R Doradus. R Doradus eller HD 29712 er en rød kæmpe-stjerne i stjernebilledet Guldfisken på den sydlige himmelkugle.
Radius
Illustration af en cirkels radius, diameter, periferi, og omkreds (circumference). Radius (eller radie), ofte betegnet r, angiver det linjestykke, der strækker sig fra centrum til periferi i en cirkel eller kugle.
Rød dværg
url-status.
Rød kæmpe
En stjerne som starter med en masse på fra ca.
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Rektascension
Rektascension, forkortet RA og betegnet med symbolet: α (alfa), er den ene af de to vinkler der indgår i koordinaterne til en position på himmelkuglen.
Richard Bentley
Richard Bentley (født 27. januar 1662, død 14. juli 1742) var en engelsk teolog, klassisk filolog og kritiker.
Rigel
Rigel, også kendt som Beta Orionis, er den klareste stjerne i stjernebilledet Orion, og den syvendeklareste stjerne på hele nattehimlen med en visuel størrelsesklasse på 0,12.
Rotation
Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.
Sekund
ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Sirius (stjerne)
Sirius' placering i Store Hund Sirius (eller Alfa Canis Majoris) er himlens klareste stjerne og hovedstjernen i stjernebilledet Store Hund.
Se Stjerne og Sirius (stjerne)
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solplet
Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt.
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.
Sortlegeme
Teoretiske kurver for sortlegemestråling. Et sortlegeme er et idealiseret objekt (legeme) med en perfekt termisk udstråling.
Spektralklasse
blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.
Spektroskopi
Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.
Stjernebillede
''Equirectangular'' plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget. Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid).
Stjernegenerationer
Stjerner opdeles af praktiske grunde i såkaldte stjernegenerationer og stjernepopulationer.
Se Stjerne og Stjernegenerationer
Stjernemodel
En stjernemodel er et værktøj til at beskrive og analysere stjerners kemiske sammensætning, fysiske opbygning og livsløb.
Stjernenavne
Dette er en liste over stjerners egennavne, som er godkendt af Den internationale astronomiske Union (IAU) eller som på det seneste er kommet i brug.
Stjerners energikilder
Stjerners energikilder er i alt overvejende grad kernekraft, nemlig fusion af lettere grundstoffers atomkerner til tungere.
Se Stjerne og Stjerners energikilder
Stråling
Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Tripel-alfa-processen
kerne. Denne er ekstremt ustabil, men kan støde sammen med endnu et heliumatom inden nedbrydningen og danne den stabile carbon-12 kerne. Tripel-alfa-processen er en kernefysisk proces hvorved tre helium-atomkerner samles til en kulstof-atomkerne.
Se Stjerne og Tripel-alfa-processen
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Tvillingerne (stjernebillede)
Tvillingerne (På latin: Gemini) er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle.
Se Stjerne og Tvillingerne (stjernebillede)
Tycho Brahe
Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.
Tycho-2 kataloget
Tycho-2 kataloget er et astronomisk reference-katalog over mere end 2,5 millioner af de klareste stjerner.
Se Stjerne og Tycho-2 kataloget
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Verdensrummet
Verdensrummet er de forholdsvis tomme områder af universet, fraregnet stjerner og planeter med den tætte del af deres atmosfære.
Vinkeldiameter
Vinkeldiameter anvendes ofte i forbindelse med astronomi, og kan fx henvise til den vinkel hvorunder vi ser solens diameter.
Visuel lysstyrke
Visuel lysstyrke betegner den del af lysstyrken for et lysende legeme, som kan opfattes med øjnene uden hjælpemidler.
Se Stjerne og Visuel lysstyrke
Watt
Enheden watt (symbol W) er en fysisk måleenhed for effekt.
Wiens forskydningslov
En glødepære lyser rødt ved 700 °C, men orange til hvid-gult ved højere temperaturer. Wiens forskydningslov siger, at et sort legemes temperatur T er omvendt proportional med den mest intense bølgelængde \lambda_ udsendt i form af varmestråling: Et objekt, der er varmt nok til at udsende synlig varmestråling, vil altså først udsende rødligt lys (lang bølgelængde).
Se Stjerne og Wiens forskydningslov
William Herschel
Sir Frederick William Herschel (født 15. november 1738, død 25. august 1822) var en tyskfødt, britisk astronom og komponist, som blev berømt for at have opdaget Uranus.
Se Stjerne og William Herschel
Se også
Stjerner
- Stjerne
Også kendt som Sol (astronomi), Stjerne (astronomi), Stjerner.