Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Stjerne

Indeks Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

160 relationer: Absolut størrelsesklasse, Absorption, Absorptionslinje, Absorptionsspektrum, Albert Abraham Michelson, Alfastråling, Arabisk (sprog), Astrologi, Astronom, Astronomi, Astronomisk enhed, Atomkerne, Babylon, Bølgelængde, Beryllium, Betastråling, Betelgeuse, Brint, Brun dværg, Buesekund, Carbon, Cecilia Payne-Gaposchkin, Cepheide, CNO-cyklus, Demokrit, Deuterium, Dobbeltstjerne, Dopplereffekt, Dynamik, Edmond Halley, Effektiv temperatur (stjerne), Egypten, Ekliptika, Elektrisk generator, Elektromagnetisk stråling, Elektromagnetiske spektrum, Elektron, Elektronvolt, Empiri, Energi, Epikur, Eta Carinae, Farve, Foton, Fotosfære, Friedrich Bessel, Friedrich Georg Wilhelm von Struve, Galakse, Gammastråling, Gaskæmpe, ..., Giordano Bruno, Gradient, Gravitation, Grundstof, Helium, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hipparchos, Hubble-rumteleskopet, Hvid dværg, Hydrostatisk ligevægt, Ilt, Infrarød stråling, Intensitet (fysik), Interferometri, Internationale Astronomiske Union, Isaac Newton, Jern, John Flamsteed, John Herschel, Jorden, Joseph von Fraunhofer, Julestjernen (betlehemsstjernen), Jupiter (planet), Kalender, Karl Schwarzschild, Kelvin, Kemi, Kernefusion, Kilogram, Klassifikation, Krabbetågen, Krom, Kvantemekanik, Latin, Lithium, Luminositet, Lys, Lysår, Magnetfelt, Magnetisme, Majuskel, Masse (fysik), Massefylde, Månen, Mælkevejen, Medusa, Metallicitet (astrofysik), Meter, Million, Minuskel, Mira, Mytologi, Nanometer, Neon, Neutrino, Neutronstjerne, Nomenklatur, Okkultation, Optisk prisme, Orion (stjernebillede), Partikelstråling, Ph.d., Plasma, Pollux (stjerne), Positron, Proton, Proxima Centauri, Ptolemæus, Pulsar, R Doradus, Radius, Rød dværg, Rød kæmpe, Røntgenstråling, Rektascension, Richard Bentley, Rigel, Rotation, Sekund, SI-systemet, Silicium, Sirius (stjerne), Solen, Solplet, Solvind, Sort hul, Sortlegeme, Spektralklasse, Spektroskopi, Stjernebillede, Stjernegenerationer, Stjernemodel, Stjerners energikilder, Stråling, Supernova, Svovl, Temperatur, Tripel-alfa-processen, Tryk (fysik), Tvillingerne, Tycho Brahe, Tycho-2 kataloget, Ultraviolet lys, Verdensrummet, Vinkeldiameter, Visuel lysstyrke, Watt, Wiens forskydningslov, William Herschel, 1999. Expand indeks (110 mere) »

Absolut størrelsesklasse

Absolut størrelsesklasse (på engelsk: absolut magnitude) er i astronomien et mål for, hvor meget lys et astronomisk objekt (stjerne, galakse, stjernetåge, osv.) udsender.

Ny!!: Stjerne og Absolut størrelsesklasse · Se mere »

Absorption

Absorption, dæmpning er optagelse, dæmpning af transport gennem materialer.

Ny!!: Stjerne og Absorption · Se mere »

Absorptionslinje

En absorptionslinje i et spektrum er en mørk linje mod baggrunden af spektrets omtrent enslysende baggrund.

Ny!!: Stjerne og Absorptionslinje · Se mere »

Absorptionsspektrum

Absorptionslinjer i solens spektrum (De såkaldte Fraunhoferske linjer). Et absorptionsspektrum er et astronomisk fænomen.

Ny!!: Stjerne og Absorptionsspektrum · Se mere »

Albert Abraham Michelson

Albert Abraham Michelson (født 19. december 1852 i Strelno, Preussen, død 9. maj 1931) var en amerikansk fysiker, som kendes for sit arbejde med at måle lysets hastighed og i særdeleshed for Michelson-Morley eksperimentet.

Ny!!: Stjerne og Albert Abraham Michelson · Se mere »

Alfastråling

Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag indtrængningsevne.

Ny!!: Stjerne og Alfastråling · Se mere »

Arabisk (sprog)

Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.

Ny!!: Stjerne og Arabisk (sprog) · Se mere »

Astrologi

Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.

Ny!!: Stjerne og Astrologi · Se mere »

Astronom

En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.

Ny!!: Stjerne og Astronom · Se mere »

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Ny!!: Stjerne og Astronomi · Se mere »

Astronomisk enhed

En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.

Ny!!: Stjerne og Astronomisk enhed · Se mere »

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen, og en kappe.

Ny!!: Stjerne og Atomkerne · Se mere »

Babylon

En babylonsk billedskærer. Relief fundet i Tell Asmar, nu i Louvre. Babylon (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) er en oldtidsby, hvis ruiner ligger ved floden Eufrat.

Ny!!: Stjerne og Babylon · Se mere »

Bølgelængde

Illustration af bølgelængde Bølgelængden er afstanden mellem gentagne enheder af et bølgemønster.

Ny!!: Stjerne og Bølgelængde · Se mere »

Beryllium

Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.

Ny!!: Stjerne og Beryllium · Se mere »

Betastråling

Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.

Ny!!: Stjerne og Betastråling · Se mere »

Betelgeuse

Betelgeuse (billede fra Atacama Large Millimeter Array) Betelgeuse, også kaldet Alfa Orionis, er en variabel stjerne i stjernebilledet Orion.

Ny!!: Stjerne og Betelgeuse · Se mere »

Brint

Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Ny!!: Stjerne og Brint · Se mere »

Brun dværg

Jupiter (brun-hvid stribet) og Jorden (blå). Billedet til højre viser en brun dværgs røntgenstråleudbrud. Billede fra MSFC/NASA En brun dværg er et objekt, der optager masseområdet mellem de tungeste gaskæmpeplaneter og de letteste stjerner, med en masse mellem ca.

Ny!!: Stjerne og Brun dværg · Se mere »

Buesekund

Buesekund er en enhed til måling af vinkler som svarer til 1/3600 grad og 1/1296000 cirkel.

Ny!!: Stjerne og Buesekund · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Ny!!: Stjerne og Carbon · Se mere »

Cecilia Payne-Gaposchkin

Cecilia Helena Payne-Gaposchkin (født 10. maj 1900, død 7. december 1979) var en britisk-amerikansk astronom og astrofysiker.

Ny!!: Stjerne og Cecilia Payne-Gaposchkin · Se mere »

Cepheide

En cepheide er en stjerne med en pulserende lysstyrke, der er afhængig af stjernens størrelse.

Ny!!: Stjerne og Cepheide · Se mere »

CNO-cyklus

I stjerner, som er mere massive end ca.

Ny!!: Stjerne og CNO-cyklus · Se mere »

Demokrit

Buste af Demokrit Demokrit (græsk: Δημόκριτος, Dēmokritos, "folkevalgt"; latin: Democritus) var en græsk filosof fra Abdera født omkring 460 f.Kr.

Ny!!: Stjerne og Demokrit · Se mere »

Deuterium

Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).

Ny!!: Stjerne og Deuterium · Se mere »

Dobbeltstjerne

En dobbeltstjerne er en gruppe af to (eller flere, trods navnet) stjerner, som af den indbyrdes tyngdekraft holdes fast i lukkede banekredsløb om hinanden, ganske som Jorden og de andre planeter er bundet i kredsløb om Solen.

Ny!!: Stjerne og Dobbeltstjerne · Se mere »

Dopplereffekt

Diagram over dopplereffekten Dopplereffekt er betegnelsen for det fænomen, at frekvensen af bølgefænomener (f.eks. lyd eller lys) varierer afhængigt af kildens og modtagerens hastigheder i forhold til det medie, bølgerne bevæger sig i. I trafikken synes den ellers ensartede lyd fra biler og andre motorkøretøjer og fra udrykningskøretøjers sirener, at ændre tonehøjde, når de passerer forbi.

Ny!!: Stjerne og Dopplereffekt · Se mere »

Dynamik

Dynamik.

Ny!!: Stjerne og Dynamik · Se mere »

Edmond Halley

Sir Edmond Halley (født 8. november 1656, død 14. januar 1742) var en engelsk astronom, geofysiker, matematiker, meteorolog og fysiker.

Ny!!: Stjerne og Edmond Halley · Se mere »

Effektiv temperatur (stjerne)

En stjernes effektive temperatur er gennemsnitstemperaturen i den dybde, vi kan se ned til gennem stjernens atmosfære.

Ny!!: Stjerne og Effektiv temperatur (stjerne) · Se mere »

Egypten

Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.

Ny!!: Stjerne og Egypten · Se mere »

Ekliptika

Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.

Ny!!: Stjerne og Ekliptika · Se mere »

Elektrisk generator

Vekselstrømsgeneratorer beregnet til vandkraft i Ungarn fra omkring 1905 til 1915 Transportabel generator på trailer hos Beredskabsstyrelsen En elektrisk generator eller dynamo (af græsk dynamis, "kraft") er en maskine, hvormed bevægelsesenergi omdannes til elektrisk energi i form af jævn- eller vekselstrøm.

Ny!!: Stjerne og Elektrisk generator · Se mere »

Elektromagnetisk stråling

Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.

Ny!!: Stjerne og Elektromagnetisk stråling · Se mere »

Elektromagnetiske spektrum

Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.

Ny!!: Stjerne og Elektromagnetiske spektrum · Se mere »

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Ny!!: Stjerne og Elektron · Se mere »

Elektronvolt

Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.

Ny!!: Stjerne og Elektronvolt · Se mere »

Empiri

Empiri af græsk empeirikós.

Ny!!: Stjerne og Empiri · Se mere »

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Ny!!: Stjerne og Energi · Se mere »

Epikur

Epikur (født i 341 f.Kr., død i 270 f.Kr.) var en græsk filosof fra den hellenistiske periode.

Ny!!: Stjerne og Epikur · Se mere »

Eta Carinae

Eta Carinae nært UV-lys, dvs 300-400 nm. Billedet viser Homunculus-tågen, der er ca. 1 lysår i diameter, og som er resterne af et udbrud i midten af 1800-tallet. Eta Carinae set i UV-lys. Billedet viser en hesteskoformet ring med en diameter på 2 lysår. Ringen er rester af et udbrud for ca. 1000 år siden. Eta Carinae er en ekstrem superkæmpe, der har en anslået masse på 100-150 gange Solens, hvilket medfører, at den udstråler omkring 4 millioner gange så megen energi som Solen.

Ny!!: Stjerne og Eta Carinae · Se mere »

Farve

Farver på en varmluftsballon. Farve (fra plattysk varwe, verwe, tysk farbe) er et visuelt sanseindtryk, der opleves af mennesker, når lys rammer øjet.

Ny!!: Stjerne og Farve · Se mere »

Foton

stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.

Ny!!: Stjerne og Foton · Se mere »

Fotosfære

Solens opbygning.1. Kernen2. Strålingszone3. Konvektionszone'''4. Fotosfære'''5. Kromosfære6. Korona7. Protuberans Fotosfæren er den synlige overflade på en stjerne, som solen.

Ny!!: Stjerne og Fotosfære · Se mere »

Friedrich Bessel

Friedrich Wilhelm Bessel (født 22. juli 1784 i Minden i Westfalen, død 17. marts 1846 i Königsberg) var en tysk matematiker og astronom.

Ny!!: Stjerne og Friedrich Bessel · Se mere »

Friedrich Georg Wilhelm von Struve

Friedrich Georg Wilhelm von Struve (født 15. april 1793 i Altona i hertugdømmet Holsten (da i personalunion med Danmark og Norge), død 23. november 1864 i Pulkowo ved Sankt Petersborg) var en tyskbaltisk astronom, som er kendt for sit arbejde i Baltikum og Rusland.

Ny!!: Stjerne og Friedrich Georg Wilhelm von Struve · Se mere »

Galakse

En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.

Ny!!: Stjerne og Galakse · Se mere »

Gammastråling

Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.

Ny!!: Stjerne og Gammastråling · Se mere »

Gaskæmpe

Oppefra: Neptun, Uranus, Saturn og Jupiter. En gaskæmpe (også gasplanet eller joviansk planet) er en type planet der, modsat Jorden, ikke har nogen fast overflade.

Ny!!: Stjerne og Gaskæmpe · Se mere »

Giordano Bruno

Giordano Bruno (født 1548, død 17. februar 1600) var en italiensk filosof og digter.

Ny!!: Stjerne og Giordano Bruno · Se mere »

Gradient

En gradient er inden for matematikken en vektor, dvs.

Ny!!: Stjerne og Gradient · Se mere »

Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Ny!!: Stjerne og Gravitation · Se mere »

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Ny!!: Stjerne og Grundstof · Se mere »

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Ny!!: Stjerne og Helium · Se mere »

Hertzsprung-Russell-diagrammet

Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.

Ny!!: Stjerne og Hertzsprung-Russell-diagrammet · Se mere »

Hipparchos

Hipparchos (Ἵππαρχος, Hipparkhos; ca. 190 f.Kr. – ca. 120 f.Kr.) var en græsk astronom, geograf og matematiker.

Ny!!: Stjerne og Hipparchos · Se mere »

Hubble-rumteleskopet

Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.

Ny!!: Stjerne og Hubble-rumteleskopet · Se mere »

Hvid dværg

Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektronegenereret stof.

Ny!!: Stjerne og Hvid dværg · Se mere »

Hydrostatisk ligevægt

Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.

Ny!!: Stjerne og Hydrostatisk ligevægt · Se mere »

Ilt

Ilt eller oxygen er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ny!!: Stjerne og Ilt · Se mere »

Infrarød stråling

Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission. Infrarødt billede af en isbjørn. Infrarødt billede af en slange som spiser en mus. Infrarød stråling (IR) er elektromagnetisk stråling som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling.

Ny!!: Stjerne og Infrarød stråling · Se mere »

Intensitet (fysik)

Indenfor fysik betegner intensitet energi per tid per areal: I.

Ny!!: Stjerne og Intensitet (fysik) · Se mere »

Interferometri

Interferometri er betegnelsen for en række måletekniske anvendelser af lysbølgers evne til at udvise interferens.

Ny!!: Stjerne og Interferometri · Se mere »

Internationale Astronomiske Union

Fra den 26. generalforsamling i IAU Den Internationale Astronomiske Union (IAU) forener de nationale astronomiske foreninger fra hele verden.

Ny!!: Stjerne og Internationale Astronomiske Union · Se mere »

Isaac Newton

Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.

Ny!!: Stjerne og Isaac Newton · Se mere »

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Ny!!: Stjerne og Jern · Se mere »

John Flamsteed

John Flamsteed (født 14. august 1646 i Denby, død 31. december 1719 i Burstow) var en engelsk astronom.

Ny!!: Stjerne og John Flamsteed · Se mere »

John Herschel

John Frederick William Herschel (født 7. marts 1792, død 11. maj 1871) var en engelsk matematiker, astronom, kemiker og eksperimentel fotograf og opfinder.

Ny!!: Stjerne og John Herschel · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Ny!!: Stjerne og Jorden · Se mere »

Joseph von Fraunhofer

Joseph von Fraunhofer (født 6. marts 1787, død 7. juni 1826) var en tysk optiker.

Ny!!: Stjerne og Joseph von Fraunhofer · Se mere »

Julestjernen (betlehemsstjernen)

Julestjernen ses i øverste venstre hjørne af denne illustration af de vise mænds besøg hos Jesusbarnet. Fra et middelalderligt manuskript, ca. 1412-1416 Julestjernen eller betlehemsstjernen er ofte anvendte betegnelser for den stjerne, der ifølge fortællingen om de vise mænd (hellige tre konger) i Matt 2,1-12 ledte disse til Jesusbarnet i Betlehem.

Ny!!: Stjerne og Julestjernen (betlehemsstjernen) · Se mere »

Jupiter (planet)

Ingen beskrivelse.

Ny!!: Stjerne og Jupiter (planet) · Se mere »

Kalender

Dagskalender. 29. og 30. februar. Kalender fra 1375. Eksempel på julekalender. En kalender er et system, der anvendes til at navngive tidsperioder som dagene i et år.

Ny!!: Stjerne og Kalender · Se mere »

Karl Schwarzschild

Karl Schwarzschild (født 9. oktober 1873 i Frankfurt am Main, død 11. maj 1916 i Potsdam) var en tysk astronom og astrofysiker, som har givet navn til Schwarzschild-radiusen, astroiden 837 Schwarzschilda og månekrateret Schwarzschild.

Ny!!: Stjerne og Karl Schwarzschild · Se mere »

Kelvin

SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).

Ny!!: Stjerne og Kelvin · Se mere »

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er også kendt som læren om væsker eller (flydende) metaller.

Ny!!: Stjerne og Kemi · Se mere »

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Ny!!: Stjerne og Kernefusion · Se mere »

Kilogram

Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).

Ny!!: Stjerne og Kilogram · Se mere »

Klassifikation

Klassifikation er ordning af "objekter" i klasser.

Ny!!: Stjerne og Klassifikation · Se mere »

Krabbetågen

Hubbleteleskop. Sammensat billede af krabbetågen. Billedet er dannet fra optagelser, fra flere forskellige teleskoper, i en stor del af det elektromagnetiske spektrum fra radiobølger til Røntgenstråler. Optaget 15. maj 2017 Krabbetågen (M1; objekt nr. 1 i Messiers katalog, også kendt som NGC 1952 og Taurus A), er resterne af en supernova som kan ses i stjernebilledet Tyren, 6.300 lysår fra Jorden.

Ny!!: Stjerne og Krabbetågen · Se mere »

Krom

Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.

Ny!!: Stjerne og Krom · Se mere »

Kvantemekanik

3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.

Ny!!: Stjerne og Kvantemekanik · Se mere »

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Ny!!: Stjerne og Latin · Se mere »

Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Ny!!: Stjerne og Lithium · Se mere »

Luminositet

Luminositet er et fagudtryk, som benyttes indenfor fx astronomi og astrofysik.

Ny!!: Stjerne og Luminositet · Se mere »

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Ny!!: Stjerne og Lys · Se mere »

Lysår

Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.

Ny!!: Stjerne og Lysår · Se mere »

Magnetfelt

Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.

Ny!!: Stjerne og Magnetfelt · Se mere »

Magnetisme

Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.

Ny!!: Stjerne og Magnetisme · Se mere »

Majuskel

'''A''' (Majuskel) og '''a''' (Minuskel) i forskellige skrifttyper. Inden for typografi er en majuskel (eller; fra latin majusculus, 'noget større', diminutiv af major, 'større').

Ny!!: Stjerne og Majuskel · Se mere »

Masse (fysik)

Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Ny!!: Stjerne og Masse (fysik) · Se mere »

Massefylde

Candyfloss har lav massefylde - stort rumfang og lav vægt.Osmium er med en massefylde på ca. 22,57 g/cm3 det tætteste grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved 3 forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 – 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.

Ny!!: Stjerne og Massefylde · Se mere »

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Ny!!: Stjerne og Månen · Se mere »

Mælkevejen

Ingen beskrivelse.

Ny!!: Stjerne og Mælkevejen · Se mere »

Medusa

"Perseus med '''Medusas''' hoved, skulptur af Benvenuto Cellini (1545-1554). Medusa var en af gorgonerne i den græske mytologi.

Ny!!: Stjerne og Medusa · Se mere »

Metallicitet (astrofysik)

Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.

Ny!!: Stjerne og Metallicitet (astrofysik) · Se mere »

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Ny!!: Stjerne og Meter · Se mere »

Million

En million (forkortes mio.) er tallet for tusind tusinder.

Ny!!: Stjerne og Million · Se mere »

Minuskel

'''A''' (Majuskel) og '''a''' (Minuskel) i forskellige skrifttyper. En minuskel er "små" bogstaver.

Ny!!: Stjerne og Minuskel · Se mere »

Mira

Mira (også kaldet Omikron Ceti, ο Ceti) er en rød kæmpestjerne i stjernebilledet Hvalfisken (Cetus).

Ny!!: Stjerne og Mira · Se mere »

Mytologi

En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.

Ny!!: Stjerne og Mytologi · Se mere »

Nanometer

Nanometer (SI-symbol nm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en milliardtedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed længde.

Ny!!: Stjerne og Nanometer · Se mere »

Neon

Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.

Ny!!: Stjerne og Neon · Se mere »

Neutrino

Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.

Ny!!: Stjerne og Neutrino · Se mere »

Neutronstjerne

En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret. En neutronstjerne er en stjerne, der hovedsageligt består af neutroner.

Ny!!: Stjerne og Neutronstjerne · Se mere »

Nomenklatur

En nomenklatur er en fortegnelse over anvendte ord og udtryk inden for et fag.

Ny!!: Stjerne og Nomenklatur · Se mere »

Okkultation

Stjernen Aldebaran kort efter at have været okkulteret af Månen Okkultation er det astronomiske fænomen hvor et himmellegeme dækker for et andet himmellegeme.

Ny!!: Stjerne og Okkultation · Se mere »

Optisk prisme

Optiske prismer med høj optisk dispersion(øverst) og lav (nederst). Et optisk prisme er et stykke gennemsigtigt materiale med et antal plane overflader: Når prismet gennemskinnes af lys i retninger andet end vinkelret på overfladerne, brydes lyset som følge af et fænomen der kaldes refraktion; på denne måde kan prismet anvendes til at ændre lysstrålers udbredelsesretning.

Ny!!: Stjerne og Optisk prisme · Se mere »

Orion (stjernebillede)

En kunstners forsøg på at vise stjernebilledets lighed med sagnhelten Orion. Oriontågen – Stjernetåge som en stjernefabrik i universet Detalje af Oriontågen som fotograferet af NASA. Orion er et stort og klart stjernebillede på den nordlige himmelkugle, der især er fremtrædende på den sydlige nattehimmel om vinteren.

Ny!!: Stjerne og Orion (stjernebillede) · Se mere »

Partikelstråling

Partikelstråling betegnes inden for fysikkens verden som en kontinuert emission af partikler.

Ny!!: Stjerne og Partikelstråling · Se mere »

Ph.d.

Ph.d. er en akademisk grad, der i Danmark tildeles efter en akademisk forskeruddannelse og et vellykket forsvar af en ph.d.-afhandling.

Ny!!: Stjerne og Ph.d. · Se mere »

Plasma

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.

Ny!!: Stjerne og Plasma · Se mere »

Pollux (stjerne)

Pollux' position i stjernebilledet Tvillingerne. Pollux (også betegnet Beta Geminorum) er en stjerne i stjernebilledet Tvillingerne.

Ny!!: Stjerne og Pollux (stjerne) · Se mere »

Positron

Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.

Ny!!: Stjerne og Positron · Se mere »

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Ny!!: Stjerne og Proton · Se mere »

Proxima Centauri

Proxima Centauri (latin for "Kentaurens nære ") er den stjerne der ligger nærmest Solen.

Ny!!: Stjerne og Proxima Centauri · Se mere »

Ptolemæus

Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.

Ny!!: Stjerne og Ptolemæus · Se mere »

Pulsar

Slowmotion optagelse af pulsaren i Krabbetågen (800 nm). Pulsaren blev opdaget på grund af sin kraftige radiostråling i 1965 og er dermed den pulsar der blev opdaget først. En pulsar er en neutronstjerne hvorfra vi modtager pulser af kraftig elektromagnetisk stråling.

Ny!!: Stjerne og Pulsar · Se mere »

R Doradus

R Doradus. R Doradus eller HD 29712 er en rød kæmpe-stjerne i stjernebilledet Guldfisken på den sydlige himmelkugle.

Ny!!: Stjerne og R Doradus · Se mere »

Radius

Illustration af en cirkels radius, diameter, periferi, og omkreds (circumference). Radius (eller radie), ofte betegnet r, angiver det linjestykke, der strækker sig fra centrum til periferi i en cirkel eller kugle.

Ny!!: Stjerne og Radius · Se mere »

Rød dværg

deadurl.

Ny!!: Stjerne og Rød dværg · Se mere »

Rød kæmpe

En stjerne som starter med en masse på fra ca.

Ny!!: Stjerne og Rød kæmpe · Se mere »

Røntgenstråling

Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).

Ny!!: Stjerne og Røntgenstråling · Se mere »

Rektascension

Rektascension, forkortet RA og betegnet med symbolet: α (alfa), er den ene af de to vinkler der indgår i koordinaterne til en position på himmelkuglen.

Ny!!: Stjerne og Rektascension · Se mere »

Richard Bentley

Richard Bentley (født 27. januar 1662, død 14. juli 1742) var en engelsk teolog, klassisk filolog og kritiker.

Ny!!: Stjerne og Richard Bentley · Se mere »

Rigel

Rigel, også kendt som Beta Orionis, er den klareste stjerne i stjernebilledet Orion, og den syvendeklareste stjerne på hele nattehimlen med en visuel størrelsesklasse på 0,12.

Ny!!: Stjerne og Rigel · Se mere »

Rotation

Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.

Ny!!: Stjerne og Rotation · Se mere »

Sekund

ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.

Ny!!: Stjerne og Sekund · Se mere »

SI-systemet

Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système International d'Unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).

Ny!!: Stjerne og SI-systemet · Se mere »

Silicium

Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.

Ny!!: Stjerne og Silicium · Se mere »

Sirius (stjerne)

Sirius' placering i Store Hund Sirius (eller Alfa Canis Majoris) er himlens klareste stjerne og hovedstjernen i stjernebilledet Store Hund.

Ny!!: Stjerne og Sirius (stjerne) · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Ny!!: Stjerne og Solen · Se mere »

Solplet

Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt.

Ny!!: Stjerne og Solplet · Se mere »

Solvind

Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.

Ny!!: Stjerne og Solvind · Se mere »

Sort hul

M87. Kilde: (2019). "First M87 Event Horizon Telescope Results. I. The Shadow of the Supermassive Black Hole". The Astrophysical Journal 875. DOI:10.3847/2041-8213/ab0ec7. ISSN 2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så stor/tæt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan udsendes fra dens "overflade".

Ny!!: Stjerne og Sort hul · Se mere »

Sortlegeme

Teoretiske kurver for sortlegemestråling. Et sortlegeme er et idealiseret objekt (legeme) med en perfekt termisk udstråling.

Ny!!: Stjerne og Sortlegeme · Se mere »

Spektralklasse

blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.

Ny!!: Stjerne og Spektralklasse · Se mere »

Spektroskopi

Spektroskopi er måling og studie af spektre.

Ny!!: Stjerne og Spektroskopi · Se mere »

Stjernebillede

''Equirectangular'' plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget. Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid). Stjernebillede kaldes hvert af de områder som nattehimlen er opdelt i. Stjernebilleder er et praktisk hjælpemiddel for astronomer når de ønsker at fortælle omtrent hvor på himmelen en observation er gjort.

Ny!!: Stjerne og Stjernebillede · Se mere »

Stjernegenerationer

Stjerner opdeles af praktiske grunde i såkaldte stjernegenerationer og stjernepopulationer.

Ny!!: Stjerne og Stjernegenerationer · Se mere »

Stjernemodel

En stjernemodel er et værktøj til at beskrive og analysere stjerners kemiske sammensætning, fysiske opbygning og livsløb.

Ny!!: Stjerne og Stjernemodel · Se mere »

Stjerners energikilder

Stjerners energikilder er i alt overvejende grad kernekraft, nemlig fusion af lettere grundstoffers atomkerner til tungere.

Ny!!: Stjerne og Stjerners energikilder · Se mere »

Stråling

Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.

Ny!!: Stjerne og Stråling · Se mere »

Supernova

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.

Ny!!: Stjerne og Supernova · Se mere »

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Ny!!: Stjerne og Svovl · Se mere »

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Ny!!: Stjerne og Temperatur · Se mere »

Tripel-alfa-processen

kerne. Denne er ekstremt ustabil, men kan støde sammen med endnu et heliumatom inden nedbrydningen og danne den stabile carbon-12 kerne. Tripel-alfa-processen er en kernefysisk proces hvorved tre helium-atomkerner samles til en kulstof-atomkerne.

Ny!!: Stjerne og Tripel-alfa-processen · Se mere »

Tryk (fysik)

Tryk er kraft pr.

Ny!!: Stjerne og Tryk (fysik) · Se mere »

Tvillingerne

Tvillingerne (På latin: Gemini) er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle.

Ny!!: Stjerne og Tvillingerne · Se mere »

Tycho Brahe

Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.

Ny!!: Stjerne og Tycho Brahe · Se mere »

Tycho-2 kataloget

Tycho-2 kataloget er et astronomisk reference-katalog over mere end 2,5 millioner af de klareste stjerner.

Ny!!: Stjerne og Tycho-2 kataloget · Se mere »

Ultraviolet lys

Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.

Ny!!: Stjerne og Ultraviolet lys · Se mere »

Verdensrummet

Verdensrummet er de forholdsvis tomme områder af universet, fraregnet stjerner og planeter med den tætte del af deres atmosfære.

Ny!!: Stjerne og Verdensrummet · Se mere »

Vinkeldiameter

Vinkeldiameter anvendes ofte i forbindelse med astronomi, og kan fx henvise til den vinkel hvorunder vi ser solens diameter.

Ny!!: Stjerne og Vinkeldiameter · Se mere »

Visuel lysstyrke

Visuel lysstyrke betegner den del af lysstyrken for et lysende legeme, som kan opfattes med øjnene uden hjælpemidler.

Ny!!: Stjerne og Visuel lysstyrke · Se mere »

Watt

Enheden watt (symbol W) er en fysisk måleenhed for effekt.

Ny!!: Stjerne og Watt · Se mere »

Wiens forskydningslov

En glødepære lyser rødt ved 700 °C, men orange til hvid-gult ved højere temperaturer. Wiens forskydningslov siger, at et sort legemes temperatur T er omvendt proportional med den mest intense bølgelængde \lambda_ udsendt i form af varmestråling: Loven blev formuleret af Wilhelm Wien i 1893.

Ny!!: Stjerne og Wiens forskydningslov · Se mere »

William Herschel

Sir Frederick William Herschel (født 15. november 1738, død 25. august 1822) var en tyskfødt, britisk astronom og komponist, som blev berømt for at have opdaget Uranus.

Ny!!: Stjerne og William Herschel · Se mere »

1999

1999 (MCMXCIX) begyndte året på en fredag.

Ny!!: Stjerne og 1999 · Se mere »

Omdirigeringer her:

Sol (astronomi), Stjerne (astronomi), Stjerner.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »