Indholdsfortegnelse
15 relationer: Altiplano, Andesbjergene, Bjergkæde, Bolivia, Chile, Holocæn, Kænozoikum, Nazcapladen, Nevado Sajama, Parinacota, Prækambrium, Slette, Subduktion, Sydamerika, Vulkan.
- Vulkaner i Bolivia
Altiplano
Kort over Altiplanos placering Topologisk kort over centrale dele af Andes Licancabúr toppen, område mellem El Tatio og San Pedro de Atacama i Chile Altiplano er et geografisk område i Andesbjergene i det vestlige centrale Sydamerika.
Se Bolivias vulkaner og Altiplano
Andesbjergene
Aconcagua. Andesbjergene er en stor bjergkæde, som danner et uafbrudt højlandsområde langs Sydamerikas vestkyst (mod Stillehavet).
Se Bolivias vulkaner og Andesbjergene
Bjergkæde
Andeskæden ved positionen 70° vest, 35° syd. Fotograferet fra en NASA-satellit. En bjergkæde (også kaldet cordillera, sierra eller serra) er en gruppe af bjerge (ofte aflang), der normalt er forårsaget af pladetektoniske fænomener.
Se Bolivias vulkaner og Bjergkæde
Bolivia
Bolivia (guaraní: Mborivia; quechua: Buliwya; aymara: Wuliwya), officielt Den Flernationale Stat Bolivia (spansk: Estado Plurinacional de Bolivia), er en suveræn stat i det vestlige Sydamerika.
Se Bolivias vulkaner og Bolivia
Chile
Kort over Chile Chile, officielt Republikken Chile (spansk: República de Chile), er et land i Sydamerika.
Holocæn
Havniveauet stiger betydeligt i starten af Holocæn fra ca. 11.000-6.000 år siden. Holocæn er en geologisk epoke, som strækker sig fra i dag og cirka 11.700 år tilbage (år 9.700 f.Kr.), det vil sige tilbage til sidste istids afslutning.
Se Bolivias vulkaner og Holocæn
Kænozoikum
Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Se Bolivias vulkaner og Kænozoikum
Nazcapladen
border.
Se Bolivias vulkaner og Nazcapladen
Nevado Sajama
Nevado Sajama er en udslukt stratovulkan og den højeste tinde i Bolivia.
Se Bolivias vulkaner og Nevado Sajama
Parinacota
Parinacota (spansk stavning, aymara: Parina Quta eller Parinaquta ("parina" betyder på aymara "flamingo") er en stratovulkan på grænsen mellem Chile og Bolivia. Vulkanen er en del af Nevados de Payachatas gruppe af vulkaner. En anden stor vulkan i området er Pomerape.
Se Bolivias vulkaner og Parinacota
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Se Bolivias vulkaner og Prækambrium
Slette
Udsigt over slette i Irkutsk oblast i det sydøstlige Sibirien. En slette er et større geografisk område som består af et overvejende fladt, åbent landskab med eller uden få og mindre forhøjninger eller fordybninger.
Se Bolivias vulkaner og Slette
Subduktion
Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Indenfor pladetektonik er subduktion et område, hvor to af jordskorpens plader støder imod hinanden, og den tungeste presser sig ned under den anden – altså underskydning.
Se Bolivias vulkaner og Subduktion
Sydamerika
Satellitbillede af Sydamerika Sydamerika Sydamerika Sydamerika er et kontinent (en af de 7 verdensdele) med en størrelse på ca.
Se Bolivias vulkaner og Sydamerika
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Se Bolivias vulkaner og Vulkan
Se også
Vulkaner i Bolivia
- Bolivias vulkaner