Hurtigere adgang end browser!
18 relationer: Apulien, Brindisi (provins), Calabrien, Durrës, Fjernøsten, Grækenland, Italiens provinser, Italiens regioner, Julius Cæsar, Lecce, Publius Vergilius Maro, Puniske krige, Romerriget, Trajan, Via Appia, 220 f.Kr., 245 f.Kr., 267 f.Kr..
Apulien
Castel del Monte i Apulien Apulien Apulien (officielt italiensk navn: Puglia) er en region i det sydøstlige Italien.
Ny!!: Brindisi og Apulien · Se mere »
Brindisi (provins)
Provinsen Brindisi på Apulien vestkyst. Brindisi er en italienske provins på halvøen Apulien.
Ny!!: Brindisi og Brindisi (provins) · Se mere »
Calabrien
Calabrien (italiensk: Calabria) er en italiensk region på 15.080 km² med en befolkning på godt 2 millioner.
Ny!!: Brindisi og Calabrien · Se mere »
Durrës
Durres (Durrësi; Durazzo; Dyrrhachium; Δυρράχιον; Dıraç) er den næststørste by i Albanien, hovedby i præfekturetDurrës.
Ny!!: Brindisi og Durrës · Se mere »
Fjernøsten
Verdenskort, hvor Fjernøsten er markeret med blåt. Fjernøsten (alternativt Fjerne Østen) er en sammenfattende benævnelse af landene længst mod øst, det vil sige Østasien, Kina, Japan, det østlige Rusland, Koreahalvøen og flere.
Ny!!: Brindisi og Fjernøsten · Se mere »
Grækenland
Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.
Ny!!: Brindisi og Grækenland · Se mere »
Italiens provinser
De italienske provinser Provinserne (italiensk: province, ental: provincia) er Italiens vigtigste forvaltningsniveau mellem regionen og kommunen.
Ny!!: Brindisi og Italiens provinser · Se mere »
Italiens regioner
Italiens regioner. Italiens regioner er det første subnationale forvaltningsniveau i Italien; de øvrige er provinserne og kommunerne.
Ny!!: Brindisi og Italiens regioner · Se mere »
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Ny!!: Brindisi og Julius Cæsar · Se mere »
Lecce
Lecce er en by i regionen Apulien i Syditalien.
Ny!!: Brindisi og Lecce · Se mere »
Publius Vergilius Maro
Publius Vergilius Maro eller Vergil (født 15. oktober 70 f.Kr., død 21. september 19 f.Kr.) var en romersk forfatter.
Ny!!: Brindisi og Publius Vergilius Maro · Se mere »
Puniske krige
Karthagos besiddelser gennem de puniske krige. Karthago afgav de mørkeblå områder til Rom efter den første puniske krig, men ekspanderede derefter på den iberiske halvø (de grønne områder). Efter den anden puniske krig beholdt Karthago kun landområdet omkring Karthago (lilla), som Rom endelig vandt i tredje puniske krig. De puniske krige var tre krige mellem den Romerske republik og den fønikiske bystat Kartago.
Ny!!: Brindisi og Puniske krige · Se mere »
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Ny!!: Brindisi og Romerriget · Se mere »
Trajan
Trajan (egl. Marcus Ulpius Trajanus) (18. september 53 – 8. august 117) var romersk kejser i årene 98 – 117, og Roms sidste store erobrerkejser.
Ny!!: Brindisi og Trajan · Se mere »
Via Appia
Rester af Via Appia uden for Rom. Skilt i Roms udkant fra Via Appia. Via Appia var den første og vigtigste af de romerske veje, hvorfor den blev kaldt regina viarum "Vejenes Dronning"). Den gik fra Rom via den vigtige provinsby Capua til havnebyen Brundisium. Via Appia blev anlagt i 312 f.Kr. af censor og konsul Appius Claudius Caecus. Vejen er et pragteksempel på den anlægningsteknik, som romerne benyttede til de 290.000 km vej, de byggede til alle afkroge af imperiet. Et underlag af fast jord, som blev dækket af et tyndt lag sten og mørtel. Over mørtelen blev der lagt et lag grus, og øverst en masse flade, formede trædesten. Ifølge Procopius blev de mangekantede trædesten på Via Appia lagt med så stor omsorg og nøjagtighed, at "det så ud til at være lavet ikke af mennesker, men af naturen selv". Via Appia forbandt Rom med Brundisium og var hovedvejen til Grækenland, da Brundisium var udskibningsbyen mod øst. Rester af den 560 km lange vej findes i den oprindelige form. I antikken blev kriminelle korsfæstet langs vejen. Bl.a blev over 6.000 henrettet, efter at Spartacus blev besejret. Deres kors stod med 70 meters mellemrum på hver side af en 200 km lang strækning af Via Appia. Nogle af de rige antikke romeres mausolæer ligger langs vejen. Kort over Via Appia Kategori:Romerriget Kategori:Vejhistorie Kategori:Veje i Italien.
Ny!!: Brindisi og Via Appia · Se mere »
220 f.Kr.
----.
Ny!!: Brindisi og 220 f.Kr. · Se mere »
245 f.Kr.
----.
Ny!!: Brindisi og 245 f.Kr. · Se mere »
267 f.Kr.
----.
Ny!!: Brindisi og 267 f.Kr. · Se mere »
