Indholdsfortegnelse
39 relationer: Algonkinsprog, Bisoner, Bisonjagt, Black Hills, Chester A. Arthur, Cheyenne (indfødte amerikanere), Cheyenne (sprog), Cheyennernes krigerselskaber, Crow, Crow-reservatet, Engelsk (sprog), Fort Laramie traktaten (1851), George Armstrong Custer, Indianerreservat, Jordhytte (oprindelige amerikanere), Kiowa, Lakota, Minnesota, Montana, North Dakota, Oklahoma, Oklahoma City, Prærieindianere, Sand Creek-massakren, Selvmordskriger, Slaget ved Little Bighorn, Slaget ved Wolf Creek, Soldans, South Dakota, Tipi, Tongue River-massakren, Tre Søstre, USA, 1730, 1856, 1879, 1909, 1930, 2008.
- Algonkiner
Algonkinsprog
Algonkinsprog er en nordamerikansk sprogfamilie, der indeholder sprog såsom cree, ojibwe, wampanoag, blackfoot, cheyenne, kickapoo, menominee, miami-illinois, mohegan og mikmaq.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Algonkinsprog
Bisoner
Bisoner (Bison) er en slægt af skedehornede pattedyr.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Bisoner
Bisonjagt
Bisonjagt som gengivet af Karl Bodmer Bisonjagt var livsfundamentet for en række nordamerikanske prærieindianere gennem flere årtusinder indtil 1880erne.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Bisonjagt
Black Hills
Pactola Lake ved Black Hills Black Hills – eller de sorte bakker – er blevet synonymt med en bjergkæde i det midterste USA, nærmere bestemt i delstaterne South Dakota og Wyoming.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Black Hills
Chester A. Arthur
Chester Alan Arthur (født 5. oktober 1829, død 18. november 1886) var USA's 21.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Chester A. Arthur
Cheyenne (indfødte amerikanere)
Cheyenne-folket er prærieindianere, i dag opdelt i to føderalt anerkendte stammer: nord-cheyenner (só'taeo'o) i Montana, og i Oklahoma syd-cheyenner, som kalder sig tsétsêhéstâhese, dvs.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Cheyenne (indfødte amerikanere)
Cheyenne (sprog)
Katekisme på cheyenne, side 9. Cheyenne er et algonkinsprog, der tales af cheyennefolk i Montana og Oklahoma.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Cheyenne (sprog)
Cheyennernes krigerselskaber
En Red Shield i fuld mundering Cheyennernes krigerselskaber var oprindeligt fire forskellige sammenslutninger eller grupper af våbenføre mænd i indianerstammen cheyenne.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Cheyennernes krigerselskaber
Crow
Crow-stammens flag Crow er en nordamerikansk indianerstamme med reservat i hjertet af dens traditionelle territorium i Montana, U.S.A.Medicine Crow, Joseph: From The Heart of the Crow Country.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Crow
Crow-reservatet
Kort med crow-stammens territorium som fastlagt i Fort Laramie traktaten (1851) Crow-reservatet i det syd-centrale Montana er hjemsted for crow-stammen, og det ligger i hjertet af stammens gamle land.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Crow-reservatet
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Engelsk (sprog)
Fort Laramie traktaten (1851)
Udsnit af De Smets kort med indianer-territorierne som beskrevet i Fort Laramie traktaten, 1851 Fort Laramie traktaten (1851) er en vigtig traktat indgået i 1851 mellem ni selvstændige nationer til stede på den nordamerikanske prærie, nemlig U.S.A. og otte indianerstammer.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Fort Laramie traktaten (1851)
George Armstrong Custer
Oberstløjtnant George Armstrong Custer (5. december 1839 – 25. juni 1876) var en amerikansk kavaleriofficer, bedst kendt for sit nederlag i slaget ved Little Bighorn mod en koalition af indfødte amerikanske stammer anført af høvdingen Sitting Bull og strategen Crazy Horse.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og George Armstrong Custer
Indianerreservat
Indianerreservater i USA Et indianerreservat er et afgrænset område, muligvis fredet, som er forbeholdt indianere.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Indianerreservat
Jordhytte (oprindelige amerikanere)
En kopi af en jordhytte som mange byindianere på prærien levede i fra omkring år 1000 En jordhytte var hjemmet for mange oprindelige amerikanere i byer på prærien gennem århundreder, startende fra omkring år 1000.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Jordhytte (oprindelige amerikanere)
Kiowa
Kiowa er en stamme af Amerikas oprindelige folk.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Kiowa
Lakota
Eddie Plenty Holes, en sioux-indianer fotograferet 1899. Sioux-kvinden Stella Yellow Shirt med sin baby, fotograferet 1899. Bisondans fra Buffalo Bills Vilde Vesten-forestillinger. Dette hører til de første filmoptagelser af indianere. Lakota, et bredt forbund af nordamerikanske indianere, der talte tre beslægtede sprog.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Lakota
Minnesota
Minnesota er en delstat, der ligger i det nordligste USA og grænser til Canada og delstaterne: Wisconsin, Iowa, South Dakota og North Dakota.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Minnesota
Montana
Montana er en delstat i den nordvestlige del af USA.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Montana
North Dakota
North Dakota er en amerikansk delstat med forkortelsen ND.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og North Dakota
Oklahoma
Oklahoma (udtalt) er en delstat som ligger i den sydlig-centrale region i USA.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Oklahoma
Oklahoma City
Oklahoma City er hovedstaden og den største by i delstaten Oklahoma med 599.199 indbyggere, mens det sammenhørende metropolområde har 1.252.987 indbyggere (2013).
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Oklahoma City
Prærieindianere
’’The three chiefs--Piegan’’, af Edward S. Curtis Prærieindianerne er den oprindelige befolkning i det vidtstrakte slette - og prærieområde, Great Plains, i det centrale Nordamerika.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Prærieindianere
Sand Creek-massakren
Illustration udført af øjenvidnet Howling Wolf Kort med indianer-lejrene ved Sand Creek og angribernes rute samt de overlevendes skjulesteder og flugtruter Sand Creek-massakren i Colorado var angrebet på en venlig-sindet lejr af cheyenner og arapahoer under den amerikanske hærs beskyttelseStands In Timber, John and Margot Liberty: Cheyenne Memories.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Sand Creek-massakren
Selvmordskriger
Selvmordskrigere var mænd, der ganske undtagelsesvis og af individuelle grunde valgte at søge døden på slagmarken og blive en legende i stammen.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Selvmordskriger
Slaget ved Little Bighorn
Slaget ved Little Bighorn var et militært slag der fandt sted en søndag den 25. juni 1876 ved Little Bighorn River, i crow-indianernes reservat i Montana. Lakotaerne og cheyennernes fjender i crow-stammen havde haft traktat på denne del af prærien siden 1851. Oberstløjtnant George Armstrong Custer og 25 soldater fra USA's 7.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Slaget ved Little Bighorn
Slaget ved Wolf Creek
Kiowaen Dohasans vintertælling viser den angrebne lejr ved Wolf Creek. Kiowaerne stod angrebet ud bag en mur af fældede træer. Bølgelinjerne illustrerer flyvende kugler. Slaget ved Wolf Creek er cheyennerne og deres allieredes massakre på en kiowa-soldanslejr i det nordvestligste Oklahoma i sommeren 1838.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Slaget ved Wolf Creek
Soldans
Soldans på en tegning af George Catlin. Soldans- eller okipa-deltagere fra mandanstammen ophængt i reb gennem bryst- eller rygmuskler efter at have fastet i ceremonihytten i tre dage. Soldans er den fælles betegnelse for en række tilsyneladende ensartede ritualer, der udføres af flere nordamerikanske prærieindianere.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Soldans
South Dakota
South Dakota er en amerikansk delstat.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og South Dakota
Tipi
sioux-tipier fra 1833 lavet af den schweiziske kunstner Karl Bodmer En tipi (eller teepee) er et kegleformet telt der bliver brugt af indianerne i Nordamerika.Gennem århundreder og frem til sidst i 1800-tallet var tipien (eller en variant af den) den typiske bolig for præriens nomadestammer.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Tipi
Tongue River-massakren
Tegningen af crow-lejren med 100 tipier ved Tongue River som gengivet i oglala-lakotaen American Horses vintertælling Tongue River-massakren er cheyennerne og lakotaernes (teton-siouxernes) massakre på en stor, ubeskyttet crow-lejr i 1820.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Tongue River-massakren
Tre Søstre
Tre Søstre-afgrøderne afbildet på den amerikanske Sacagawea dollarmønt fra 2009 Tre Søstre er de tre hovedafgrøder for flere grupper af Amerikas oprindelige folkeslag: majs, squash og klatrende bønner, dyrket sammen i symbiose med hinanden.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og Tre Søstre
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og USA
1730
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 og Christian 6. 1730–1746 ---- Se også 1730 (tal).
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og 1730
1856
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1856 (tal).
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og 1856
1879
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1879 (tal).
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og 1879
1909
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1909 (tal).
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og 1909
1930
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1930 (tal).
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og 1930
2008
2008 (MMVIII) er det 499.
Se Cheyenne (indfødte amerikanere) og 2008
Se også
Algonkiner
- Algonkiner
- Algonkinsprog
- Arapaho
- Beothuk
- Blackfoot
- Cheyenne (indfødte amerikanere)
- Cree
- Gros ventre
- Mohegan
- Mohikaner
- Odawa
- Ojibwa
- Powhatan
- Wampanoag
Også kendt som Cheyenne, Cheyenne (folk).