Indholdsfortegnelse
34 relationer: Amerikansk bison, Amerikas oprindelige folk, Arapaho, Arikara, Bisonjagt, Blackfoot, Cheyenne (indfødte amerikanere), Crazy Horse, Crow, Crow-reservatet, Det Vilde Vesten, Film, Fort Laramie traktaten (1851), Høvding, Hest, Indianerbyer brændt af siouxer, Kavaleri, Konføderation, Lakota (sprog), Leavenworth-ekspeditionen, Massakren ved Wounded Knee, Nation, Nordamerika, North Dakota, Ojibwa, Olympiske lege, Prærieindianere, Slaget i Massacre Canyon, Slaget ved Little Bighorn, Slanger, South Dakota, Tongue River-massakren, 1750, 1876.
- Personer fra South Dakota
Amerikansk bison
Amerikansk bison (Bison bison) er en art i bison-slægten.
Amerikas oprindelige folk
Quechua kvinde og barn i Andesbjergene i Peru Dakota-sioux; 13.; 14. Mandanere; 15. Apache; 16. Puebloindianer; 17. Meksikansk indianer; 18.; 19. Omagua; 20. 21. Aimoréfolket (mand og kvinde); 22. 23. Tikunafolket (mand og kvinde); 24; 25. Peruaner fra Cerro de Pasco; 26.; 27.; 28; 29. Moxofolket; 30; 31.
Se Lakota og Amerikas oprindelige folk
Arapaho
Arapaho er et folk af Amerikas oprindelige folk, der historisk set levede på prærien i nutidens Colorado og Wyoming.
Arikara
Arikara-, mandan- og hidatsa-stammens fællesflag Arikara-stammen er en nordamerikansk indianerstamme i Fort Berthold reservatet i North Dakota.
Bisonjagt
Bisonjagt som gengivet af Karl Bodmer Bisonjagt var livsfundamentet for en række nordamerikanske prærieindianere gennem flere årtusinder indtil 1880erne.
Blackfoot
Maleri af Karl Bodmer forestillende to Blacfoot høvdinge (ca. 1840). Kort over sortfodsindianernes traditionelle bosættelsesområder (grønt). Orange viser nutidens reservat for sortfodsindianere og andrea. Blackfoot (sortfod) er en samlebetegnelse for fire stammer af oprindelige amerikanere, der under ét kaldes The Blackfoot Confederacy, eller Niisitapi på deres eget sprog, hvilket betyder "Det originale folk", (original her i betydningen oprindelig).
Cheyenne (indfødte amerikanere)
Cheyenne-folket er prærieindianere, i dag opdelt i to føderalt anerkendte stammer: nord-cheyenner (só'taeo'o) i Montana, og i Oklahoma syd-cheyenner, som kalder sig tsétsêhéstâhese, dvs.
Se Lakota og Cheyenne (indfødte amerikanere)
Crazy Horse
Tasunka witko (Sioux) eller Crazy Horse (engelsk), (født omkring 1840 i området Bear Butte, Black Hills, South Dakota, død 5. september 1877) var en berømt amerikansk indfødt fra stammen Sioux Oglala.
Crow
Crow-stammens flag Crow er en nordamerikansk indianerstamme med reservat i hjertet af dens traditionelle territorium i Montana, U.S.A.Medicine Crow, Joseph: From The Heart of the Crow Country.
Crow-reservatet
Kort med crow-stammens territorium som fastlagt i Fort Laramie traktaten (1851) Crow-reservatet i det syd-centrale Montana er hjemsted for crow-stammen, og det ligger i hjertet af stammens gamle land.
Det Vilde Vesten
Billede af Cowboy fra 1887. Det Vilde Vesten (The Wild West) er betegnelsen for en periode mellem 1848 og 1890, hvor erobringen af det vestlige Nordamerika fandt sted.
Film
Filmkamera fra Bell & Howell på auktion over skuespillerinden Debbie Reynolds' samling af filmmemorabilia. Film er en række billeder, der bliver vist så hurtigt, at de skaber en illusion af bevægelse.
Fort Laramie traktaten (1851)
Udsnit af De Smets kort med indianer-territorierne som beskrevet i Fort Laramie traktaten, 1851 Fort Laramie traktaten (1851) er en vigtig traktat indgået i 1851 mellem ni selvstændige nationer til stede på den nordamerikanske prærie, nemlig U.S.A. og otte indianerstammer.
Se Lakota og Fort Laramie traktaten (1851)
Høvding
Høvding Geronimo Høvding kan i daglig tale anvendes om enhver, der indtager en politisk ledende stilling.
Hest
Hesten (Equus ferus caballus), også kaldet tamhesten, er et vidt udbredt husdyr, med talrige racer.
Indianerbyer brændt af siouxer
Kort med visse indianerbyer brændt af siouxer, cirka 1780-1862 Flere stammer på den nordamerikanske prærie så deres byer af jordhytter sat helt eller delvis i brand af fjendtlige siouxer.
Se Lakota og Indianerbyer brændt af siouxer
Kavaleri
Let kavaleri, midt i 1800-tallet. Kavaleri (caballus for "hest" over cavalliere for "kavaler", dvs. rytter"Politikens NUDANSK ORDBOG", 15. udgave, 1994, Politikens Forlag A/S) er en våbenart, der består af soldater til hest (eventuelt dromedarer, men ikke elefanter).
Konføderation
En konføderation er et statsforbund, i modsætning til en føderation, der er en forbundsstat.
Lakota (sprog)
Lakota er et sioux-sprog i dakota-gruppen, og et af sioux-indianernes hovedsprog.
Leavenworth-ekspeditionen
En arikara-by malet af George Catlin. Som andre hvide frygtede han arikaraerne og sejlede videre uden at besøge byen Leavenworth-ekspeditionen var den amerikanske hærs første felttog mod indianere vest for Missouri River i august 1823.
Se Lakota og Leavenworth-ekspeditionen
Massakren ved Wounded Knee
Døde indianere og heste efter massakren ved Wounded Knee Massakren ved Wounded Knee blev udført af amerikanske soldater mod Sioux-folket (lakota) d. 29. december 1890 ved floden Wounded Knee i South Dakota, USA.
Se Lakota og Massakren ved Wounded Knee
Nation
En nation er en gruppe mennesker, der knyttes sammen af en fælles identitet, typisk i form af fælles historie, sprog og religion.
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
North Dakota
North Dakota er en amerikansk delstat med forkortelsen ND.
Ojibwa
En ojibwakvinde, ''Kei-a-gis-gis'', gengivet af George Catlin 1832 Ojibwa-indianere, tegning fra 1885 Ojibwa er en algonkinsproget indianerstamme, som i dag udgør den tredjestørste enkeltgruppe af de tilbageværende nordamerikanske urbefolkninger nord for Mexiko.
Olympiske lege
Fem olympiske ringe symboliserer de olympiske lege. I antikkens olympiske lege var løb den eneste idrætsgren. De 21. olympiske vinterlege i 2010. De olympiske lege (forkortes OL) er en sportsbegivenhed med mange sportsgrene, der afholdes hvert fjerde år.
Prærieindianere
’’The three chiefs--Piegan’’, af Edward S. Curtis Prærieindianerne er den oprindelige befolkning i det vidtstrakte slette - og prærieområde, Great Plains, i det centrale Nordamerika.
Slaget i Massacre Canyon
Massacre Canyon kampen er lakotaernes angreb på et stort jagthold pawnees i det sydligste Nebraska om morgenen den 5.
Se Lakota og Slaget i Massacre Canyon
Slaget ved Little Bighorn
Slaget ved Little Bighorn var et militært slag der fandt sted en søndag den 25. juni 1876 ved Little Bighorn River, i crow-indianernes reservat i Montana. Lakotaerne og cheyennernes fjender i crow-stammen havde haft traktat på denne del af prærien siden 1851. Oberstløjtnant George Armstrong Custer og 25 soldater fra USA's 7.
Se Lakota og Slaget ved Little Bighorn
Slanger
Slanger er langstrakte, benløse, kødædende krybdyr i underordenen Serpentes, der kan adskilles fra andre benløse krybdyr ved mangel på øjenlåg og eksterne ører.
South Dakota
South Dakota er en amerikansk delstat.
Tongue River-massakren
Tegningen af crow-lejren med 100 tipier ved Tongue River som gengivet i oglala-lakotaen American Horses vintertælling Tongue River-massakren er cheyennerne og lakotaernes (teton-siouxernes) massakre på en stor, ubeskyttet crow-lejr i 1820.
Se Lakota og Tongue River-massakren
1750
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1750 (tal).
1876
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1876 (tal).
Se også
Personer fra South Dakota
- Lakota
- Siddende Tyr
Også kendt som Sioux, Sioux-indianere, Siuox.