Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Lakota

Indeks Lakota

Eddie Plenty Holes, en sioux-indianer fotograferet 1899. Sioux-kvinden Stella Yellow Shirt med sin baby, fotograferet 1899. Bisondans fra Buffalo Bills Vilde Vesten-forestillinger. Dette hører til de første filmoptagelser af indianere. Lakota, et bredt forbund af nordamerikanske indianere, der talte tre beslægtede sprog.

34 relationer: Amerikansk bison, Amerikas oprindelige folk, Arapaho, Arikara, Bisonjagt, Blackfoot, Cheyenne (indfødte amerikanere), Crazy Horse, Crow, Crow-reservatet, Det Vilde Vesten, Film, Fort Laramie traktaten (1851), Høvding, Hest, Indianerbyer brændt af siouxer, Kavaleri, Konføderation, Lakota (sprog), Leavenworth-ekspeditionen, Massakren ved Wounded Knee, Nation, Nordamerika, North Dakota, Ojibwa, Olympiske lege, Prærieindianere, Slaget i Massacre Canyon, Slaget ved Little Bighorn, Slanger, South Dakota, Tongue River-massakren, 1750, 1876.

Amerikansk bison

Amerikansk bison (Bison bison) er en art i bison-slægten.

Ny!!: Lakota og Amerikansk bison · Se mere »

Amerikas oprindelige folk

Quechua kvinde og barn i Andesbjergene i Peru Dakota-sioux; 13.; 14. Mandanere; 15. Apache; 16. Puebloindianer; 17. Meksikansk indianer; 18.; 19. Omagua; 20. 21. Aimoréfolket (mand og kvinde); 22. 23. Tikunafolket (mand og kvinde); 24; 25. Peruaner fra Cerro de Pasco; 26.; 27.; 28; 29. Moxofolket; 30; 31. Oprindelige folk fra Patagonien; 32. Mapuche; 33. Ildlændere; Amerikas oprindelige folk (indianere og inuitter) er de folkeslag som har beboet de amerikanske kontinenter fra før den europæiske kolonisering.

Ny!!: Lakota og Amerikas oprindelige folk · Se mere »

Arapaho

Arapaho er et folk af Amerikas oprindelige folk, der historisk set levede på prærien i nutidens Colorado og Wyoming.

Ny!!: Lakota og Arapaho · Se mere »

Arikara

Arikara-, mandan- og hidatsa-stammens fællesflag Arikara-stammen er en nordamerikansk indianerstamme i Fort Berthold reservatet i North Dakota.

Ny!!: Lakota og Arikara · Se mere »

Bisonjagt

Bisonjagt som gengivet af Karl Bodmer Bisonjagt var livsfundamentet for en række nordamerikanske prærieindianere gennem flere årtusinder indtil 1880erne.

Ny!!: Lakota og Bisonjagt · Se mere »

Blackfoot

Maleri af Karl Bodmer forestillende to Blacfoot høvdinge (ca. 1840). Kort over sortfodsindianernes traditionelle bosættelsesområder (grønt). Orange viser nutidens reservat for sortfodsindianere og andrea. Blackfoot (sortfod) er en samlebetegnelse for fire stammer af oprindelige amerikanere, der under ét kaldes The Blackfoot Confederacy, eller Niisitapi på deres eget sprog, hvilket betyder "Det originale folk", (original her i betydningen oprindelig).

Ny!!: Lakota og Blackfoot · Se mere »

Cheyenne (indfødte amerikanere)

Cheyenne-folket er prærieindianere, i dag opdelt i to føderalt anerkendte stammer: nord-cheyenner (só'taeo'o) i Montana, og i Oklahoma syd-cheyenner, som kalder sig tsétsêhéstâhese, dvs.

Ny!!: Lakota og Cheyenne (indfødte amerikanere) · Se mere »

Crazy Horse

Tasunka witko (Sioux) eller Crazy Horse (engelsk), (født omkring 1840 i området Bear Butte, Black Hills, South Dakota, død 5. september 1877) var en berømt amerikansk indfødt fra stammen Sioux Oglala.

Ny!!: Lakota og Crazy Horse · Se mere »

Crow

Crow-stammens flag Crow er en nordamerikansk indianerstamme med reservat i hjertet af dens traditionelle territorium i Montana, U.S.A.Medicine Crow, Joseph: From The Heart of the Crow Country.

Ny!!: Lakota og Crow · Se mere »

Crow-reservatet

Kort med crow-stammens territorium som fastlagt i Fort Laramie traktaten (1851) Crow-reservatet i det syd-centrale Montana er hjemsted for crow-stammen, og det ligger i hjertet af stammens gamle land.

Ny!!: Lakota og Crow-reservatet · Se mere »

Det Vilde Vesten

Billede af Cowboy fra 1887. Det Vilde Vesten (The Wild West) er betegnelsen for en periode mellem 1848 og 1890, hvor erobringen af det vestlige Nordamerika fandt sted.

Ny!!: Lakota og Det Vilde Vesten · Se mere »

Film

Filmkamera fra Bell & Howell på auktion over skuespillerinden Debbie Reynolds' samling af filmmemorabilia. Film er en række billeder, der bliver vist så hurtigt, at de skaber en illusion af bevægelse.

Ny!!: Lakota og Film · Se mere »

Fort Laramie traktaten (1851)

Udsnit af De Smets kort med indianer-territorierne som beskrevet i Fort Laramie traktaten, 1851 Fort Laramie traktaten (1851) er en vigtig traktat indgået i 1851 mellem ni selvstændige nationer til stede på den nordamerikanske prærie, nemlig U.S.A. og otte indianerstammer.

Ny!!: Lakota og Fort Laramie traktaten (1851) · Se mere »

Høvding

Høvding Geronimo Høvding kan i daglig tale anvendes om enhver, der indtager en politisk ledende stilling.

Ny!!: Lakota og Høvding · Se mere »

Hest

Hesten (Equus ferus caballus), også kaldet tamhesten, er et vidt udbredt husdyr, med talrige racer.

Ny!!: Lakota og Hest · Se mere »

Indianerbyer brændt af siouxer

Kort med visse indianerbyer brændt af siouxer, cirka 1780-1862 Flere stammer på den nordamerikanske prærie så deres byer af jordhytter sat helt eller delvis i brand af fjendtlige siouxer.

Ny!!: Lakota og Indianerbyer brændt af siouxer · Se mere »

Kavaleri

Let kavaleri, midt i 1800-tallet. Kavaleri (caballus for "hest" over cavalliere for "kavaler", dvs. rytter"Politikens NUDANSK ORDBOG", 15. udgave, 1994, Politikens Forlag A/S) er en våbenart, der består af soldater til hest (eventuelt dromedarer, men ikke elefanter).

Ny!!: Lakota og Kavaleri · Se mere »

Konføderation

En konføderation er et statsforbund, i modsætning til en føderation, der er en forbundsstat.

Ny!!: Lakota og Konføderation · Se mere »

Lakota (sprog)

Lakota er et sioux-sprog i dakota-gruppen, og et af sioux-indianernes hovedsprog.

Ny!!: Lakota og Lakota (sprog) · Se mere »

Leavenworth-ekspeditionen

En arikara-by malet af George Catlin. Som andre hvide frygtede han arikaraerne og sejlede videre uden at besøge byen Leavenworth-ekspeditionen var den amerikanske hærs første felttog mod indianere vest for Missouri River i august 1823.

Ny!!: Lakota og Leavenworth-ekspeditionen · Se mere »

Massakren ved Wounded Knee

Døde indianere og heste efter massakren ved Wounded Knee Massakren ved Wounded Knee blev udført af amerikanske soldater mod Sioux-folket (lakota) d. 29. december 1890 ved floden Wounded Knee i South Dakota, USA.

Ny!!: Lakota og Massakren ved Wounded Knee · Se mere »

Nation

En nation er en gruppe mennesker, der knyttes sammen af en fælles identitet, typisk i form af fælles historie, sprog og religion.

Ny!!: Lakota og Nation · Se mere »

Nordamerika

Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.

Ny!!: Lakota og Nordamerika · Se mere »

North Dakota

North Dakota er en amerikansk delstat med forkortelsen ND.

Ny!!: Lakota og North Dakota · Se mere »

Ojibwa

En ojibwakvinde, ''Kei-a-gis-gis'', gengivet af George Catlin 1832 Ojibwa-indianere, tegning fra 1885 Ojibwa er en algonkinsproget indianerstamme, som i dag udgør den tredjestørste enkeltgruppe af de tilbageværende nordamerikanske urbefolkninger nord for Mexiko.

Ny!!: Lakota og Ojibwa · Se mere »

Olympiske lege

Fem olympiske ringe symboliserer de olympiske lege. I antikkens olympiske lege var løb den eneste idrætsgren. De 21. olympiske vinterlege i 2010. De olympiske lege (forkortes OL) er en sportsbegivenhed med mange sportsgrene, der afholdes hvert fjerde år.

Ny!!: Lakota og Olympiske lege · Se mere »

Prærieindianere

’’The three chiefs--Piegan’’, af Edward S. Curtis Prærieindianerne er den oprindelige befolkning i det vidtstrakte slette - og prærieområde, Great Plains, i det centrale Nordamerika.

Ny!!: Lakota og Prærieindianere · Se mere »

Slaget i Massacre Canyon

Massacre Canyon kampen er lakotaernes angreb på et stort jagthold pawnees i det sydligste Nebraska om morgenen den 5.

Ny!!: Lakota og Slaget i Massacre Canyon · Se mere »

Slaget ved Little Bighorn

Slaget ved Little Bighorn var et militært slag der fandt sted en søndag den 25. juni 1876 ved Little Bighorn River, i crow-indianernes reservat i Montana. Lakotaerne og cheyennernes fjender i crow-stammen havde haft traktat på denne del af prærien siden 1851. Oberstløjtnant George Armstrong Custer og 25 soldater fra USA's 7. kavaleri anførte en hær på ca. 700 mand. I alt 268 af disse, inklusiv Custer, blev dræbt i slaget mod sioux-folket (Lakota-stammen og disses allierede, herunder Cheyenne-stammen). Der var lakotaer og cheyenner ved Little Bighorn River, fordi stammerne konstant havde erobret landområder fra en lille, fjendtlig nabostamme efter 1851 for at følge de svindende bisonhjorde.Bauerle, Phenocia, Cindy Bell, Luelle Brien, Carrie McCleary, Timothy McCleary and Hubert B. Two Leggins: The Apsáalooke (Crow Indians) of Montana. A Tribal Histories Teacher’s Guide. Crow Agency, 2010. De indtrængende indianere kaldte i øvrigt området/slaget for Greasy Grass. De lokale crower kalder dalen ved Little Bighorn River for Valley of Chieftains (Høvdingenes dal).

Ny!!: Lakota og Slaget ved Little Bighorn · Se mere »

Slanger

Slanger er langstrakte, benløse, kødædende krybdyr i underordenen Serpentes, der kan adskilles fra andre benløse krybdyr ved mangel på øjenlåg og eksterne ører.

Ny!!: Lakota og Slanger · Se mere »

South Dakota

South Dakota er en amerikansk delstat.

Ny!!: Lakota og South Dakota · Se mere »

Tongue River-massakren

Tegningen af crow-lejren med 100 tipier ved Tongue River som gengivet i oglala-lakotaen American Horses vintertælling Tongue River-massakren er cheyennerne og lakotaernes (teton-siouxernes) massakre på en stor, ubeskyttet crow-lejr i 1820.

Ny!!: Lakota og Tongue River-massakren · Se mere »

1750

---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1750 (tal).

Ny!!: Lakota og 1750 · Se mere »

1876

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1876 (tal).

Ny!!: Lakota og 1876 · Se mere »

Omdirigeringer her:

Sioux, Sioux-indianere, Siuox.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »