Indholdsfortegnelse
6 relationer: Bibelen, Det Gamle Testamente, Hebraisk (sprog), Masoreter, Mosebøgerne, Tanakh.
- Aleppo
- Bibelske manuskripter
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Det Gamle Testamente
Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).
Se Codex Aleppo og Det Gamle Testamente
Hebraisk (sprog)
Hebraisk skrift i Torahen. Hebraisk eller hebræisk (hebraisk עברית, ivrit) er et vest-semitisk sprog, nært beslægtet med aramæisk og arabisk.
Se Codex Aleppo og Hebraisk (sprog)
Masoreter
En masoretisk tekst. Masoreterne lavede notater ved siden af teksten og kommentarer øverst og nederst på siden. Masoreter (hebræisk masorah: overlevering) var jødiske lærde fra 7. til 10.århundrede, som beskæftigede sig med overleveringen af bibelteksten især ved afskrivning, hvor de indarbejdede et vokalsystem til det hebræiske alfabets konsonanter; det bidrog til sikkerhed ved læsning af teksterne.
Mosebøgerne
En side fra Ashburnham-pentateuken, et håndskrift af Mosebøgerne fra det 6. århundrede e.Kr. Mosebøgerne (græsk Pentateuken Πεντετεύχως), hebraisk Torah (תּוֹרָה) og flere steder i Bibelen kaldt Loven) består af fem bøger eller skriftruller: Første Mosebog (Genesis), Anden Mosebog (Exodus), Tredje Mosebog (Leviticus), Fjerde Mosebog (Numeri) og Femte Mosebog (Deuteronomium).
Se Codex Aleppo og Mosebøgerne
Tanakh
Tanakh, TaNaK (Hebraisk: תָּנָ״ךְ, transskription: Tānāḵ), også kendt på hebraisk som Miqra (Hebraisk: מִקְרָא, transskription: Mīqrāʾ) eller undertiden blot omtalt som den Hebraiske Bibel, er den er den kanoniske samling af hebraiske skrifter, herunder Toraen (loven/belæringen), Nevi'im (profeterne) og Ketuvim (skrifterne).
Se også
Aleppo
- Aleppo
- Codex Aleppo
- Queiq floden
Bibelske manuskripter
- Codex Aleppo
- Papyrus 2
Også kendt som Aleppo-kodeksen.