Indholdsfortegnelse
83 relationer: Amagerbanen, Øresundstog, Bombardier Transportation Denmark, Damplokomotiv, DB Cargo Scandinavia, Desiro, Det danske Stålvalseværk, Det Sjællandske Jernbaneselskab, Diesellokomotiv, DSB, Ellokomotiv, Flintholm Station, Fortum Waste Solutions, Frederiksværkbanen, Frihavnsjernbanen, Høng-Tølløse Jernbane, Hjørring Privatbaner, IC2, IC3, IC4, IR4, Jysk-Fyenske Jernbaner, Kalvehavebanen, København-Slangerup Banen, Lemvigbanen, Litra (tog), Litra A, Litra ABs, Litra C, Litra D, Litra E, Litra EA, Litra EG, Litra F, Litra G, Litra H, Litra Hs, Litra J, Litra K, Litra M, Litra MA, Litra ME, Litra MH, Litra MH 201-203, Litra MK, Litra MO, Litra MR, Litra MS, Litra MT, Litra MT 101-106, ... Expand indeks (33 mere) »
Amagerbanen
Banens placering med rødt på amager. Banens linjeføring med sort på det østlige af amager. I 1957 blev banen forkortet, grundet forlængelse af startbanerne i Københavns Lufthavn. | Amagerbanen (AB) var et dansk jernbane- og busselskab, der drev en jernbane mellem Amagerbro i København og Dragør.
Se DSB's rullende materiel og Amagerbanen
Øresundstog
Øresundstog, litreret ET i Danmark og X31K & X32K i Sverige og benævnt Contessa af producenten, er et elektrisk togsæt i Flexliner-familien med en maksimal hastighed på 180 km/t.
Se DSB's rullende materiel og Øresundstog
Bombardier Transportation Denmark
Bombardier Transportation Denmark A/S er en dansk afdeling af den canadiske multinationale koncern Bombardier.
Se DSB's rullende materiel og Bombardier Transportation Denmark
Damplokomotiv
"Mogul" 9351 nærmer sig Blue Anchor station med et tog fra Minehead på West Somerset jernbanen. DSB PR 908 med restaurerede togvogne. Et damplokomotiv er et lokomotiv der drives frem af en dampmaskine placeret på lokomotivet.
Se DSB's rullende materiel og Damplokomotiv
DB Cargo Scandinavia
En litra EG fra DB Cargo Scandinavia med godstog på Trekroner Station. DB Cargo Scandinavia – tidligere DB Schenker Rail Scandinavia, Railion Scandinavia og Railion Danmark – er et skandinavisk godsjernbaneselskab med hovedsæde i Danmark.
Se DSB's rullende materiel og DB Cargo Scandinavia
Desiro
Nordjyske Jernbaners Desiro-tog på Herregårdsparken Station. Desiro, litreret MQ hos DSB og DM hos Nordjyske Jernbaner, er betegnelsen for et togsæt produceret af Siemens.
Se DSB's rullende materiel og Desiro
Det danske Stålvalseværk
Det Danske Stålvalseværk blev etableret 1940 i Frederiksværk.
Se DSB's rullende materiel og Det danske Stålvalseværk
Det Sjællandske Jernbaneselskab
Replika af selskabets og Danmarks første lokomotiv, Odin fra 1846. Det Sjællandske Jernbaneselskab var et jernbaneselskab, der byggede og drev de første jernbaner på Sjælland.
Se DSB's rullende materiel og Det Sjællandske Jernbaneselskab
Diesellokomotiv
Et diesellokomotiv er et lokomotiv, der er forsynet med en dieselmotor til fremdrift og derfor anvender dieselolie som brændstof.
Se DSB's rullende materiel og Diesellokomotiv
DSB
Statsvirksomheden DSB (indtil 1948 Danske Statsbaner) er en selvstændig offentlig virksomhed, der driver persontrafik på statens jernbanenet, og som er ejet 100 % af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Se DSB's rullende materiel og DSB
Ellokomotiv
Ellokomotivet er almindeligvis kendetegnet ved strømaftageren - "pantograf" Akkumulatordrevne motorvogne DB-Baureihe ETA 150 Et ellokomotiv er et lokomotiv der drives af elektricitet fra typisk køreledninger eller strømskinner – alternativt batterier.
Se DSB's rullende materiel og Ellokomotiv
Flintholm Station
Flintholm Station er en S-togs- og metrostation på Frederiksberg.
Se DSB's rullende materiel og Flintholm Station
Fortum Waste Solutions
Fortum Waste Solutions A/S (frem til 2012 Kommunekemi A/S; indtil 2015 Nordgroup A/S eller NORD; indtil 2017 Ekokem A/S) blev etableret i 1971 som det første danske behandlingsanlæg for farligt affald, og har hovedsæde i Nyborg.
Se DSB's rullende materiel og Fortum Waste Solutions
Frederiksværkbanen
litra MX-lokomotiv i Frederiksværk. Lynette togsættet blev fra 1997 delvist udskiftet med IC2-togsæt. Disse blev i 2006/2007 helt udskiftet med Lint 41-togsæt. Banens linjeføringer: Via Harløse øverst, via Gørløse nederst Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ) – eller Frederiksværkbanen – er en normalsporet dansk privatbane, anlagt i to etaper: Hillerød-Frederiksværk (HFJ) i 1897 og Frederiksværk-Hundested (FHJ) i 1916.
Se DSB's rullende materiel og Frederiksværkbanen
Frihavnsjernbanen
Frihavnsjernbanens tidligere spor mellem Gittervej og gitteret i 2013. Efterfølgende er sporet taget op og vejen omdøbt til Tromsøgade Spor langs Industrivej. Frihavnsjernbanen var en privat godsjernbane i Københavns Frihavn, der forbandt denne med Toldboden og med DSBs rangerterræn ved Østerport Station.
Se DSB's rullende materiel og Frihavnsjernbanen
Høng-Tølløse Jernbane
Y-tog på Stenlille Station i 1987. Høng-Tølløse Jernbane A/S (HTJ) var et dansk jernbaneselskab, der drev Tølløsebanen.
Se DSB's rullende materiel og Høng-Tølløse Jernbane
Hjørring Privatbaner
Banernes placering Hjørring Privatbaner var et jernbaneselskab, der blev oprettet 1.
Se DSB's rullende materiel og Hjørring Privatbaner
IC2
IC2 (tidlig betegnelse RL2D) er et tovogns togsæt leveret i 13 eksemplarer til danske privatbaner i 1997 af Adtranz i Randers (i dag en del af Bombardier).
Se DSB's rullende materiel og IC2
IC3
IC3, litreret MFA-FF-MFB (MF), er betegnelsen for et dieseldrevet togsæt, der består af tre vogne med i alt 140-177 siddepladser og en maksimalt tilladt hastighed på 160-180 km/t.
Se DSB's rullende materiel og IC3
IC4
IC4, litreret MG-FH-FG-MG, er DSB's nyeste lyntogs- og intercity-togsæt, der er produceret af AnsaldoBreda i Italien, og som har lagt navn til IC4-sagen.
Se DSB's rullende materiel og IC4
IR4
IR4, litreret ER-FR-FR-ER, er et elektrisk togsæt leveret til DSB af ABB Scandia i 1993-1997 i 44 eksemplarer.
Se DSB's rullende materiel og IR4
Jysk-Fyenske Jernbaner
De Jysk-Fyenske Jernbaner (JFJ) var et dansk jernbaneselskab dannet af staten i 1867.
Se DSB's rullende materiel og Jysk-Fyenske Jernbaner
Kalvehavebanen
Banens placering Banens linjeføring Kalvehavebanen (KB) var en dansk privatbane mellem Vordingborg og Kalvehave (1897–1959).
Se DSB's rullende materiel og Kalvehavebanen
København-Slangerup Banen
København-Slangerup Banen (KSB) var et dansk privat jernbaneselskab, der anlagde og drev Slangerupbanen mellem København L (Lygten) og Slangerup.
Se DSB's rullende materiel og København-Slangerup Banen
Lemvigbanen
VLTJ Y-tog i Lemvig Lemvigbanen blev anlagt og oprindeligt drevet af de to selskaber Vemb-Lemvig Jernbane (VLJ) og Lemvig-Thyborøn Jernbane (LTJ), som 16.
Se DSB's rullende materiel og Lemvigbanen
Litra (tog)
Litra er indenfor jernbaneverdenen betegnelser for forskellige typer materiel.
Se DSB's rullende materiel og Litra (tog)
Litra A
DSB A 159 på Jernbanemuseet i Odense. Litra A er et damplokomotiv, hvis design tilskrives Det Sjællandske Jernbaneselskabs overmaskinmester Otto Busse.
Se DSB's rullende materiel og Litra A
Litra ABs
Litra ABs er en dansk type styrevogn, der tilhører DSB.
Se DSB's rullende materiel og Litra ABs
Litra C
Litra C er et dansk damplokomotiv, der blev bygget i 19 eksemplarer.
Se DSB's rullende materiel og Litra C
Litra D
Litra D er et dansk damplokomotiv, der blev bygget i perioden 1902-1922.
Se DSB's rullende materiel og Litra D
Litra E
Kong Frederik 9.'s båretog til Roskilde. Indtil 2008 var E 978 opstillet ved Fredericia Station. Litra E var et dansk damplokomotiv.
Se DSB's rullende materiel og Litra E
Litra EA
Litra EA er typebetegnelsen for 22 ellokomotiver erhvervet af DSB, men hvoraf halvdelen i dag er i drift i Østeuropa.
Se DSB's rullende materiel og Litra EA
Litra EG
Litra EG er typebetegnelsen for 13 ellokomotiver, som DSB modtog i 1999 og 2000 fra det tyske firma Siemens AG af typen Siemens ES64 EuroSprinter.
Se DSB's rullende materiel og Litra EG
Litra F
Litra F er et dansk damplokomotiv.
Se DSB's rullende materiel og Litra F
Litra G
G 78 på Danmarks Jernbanemuseum. Litra G var et dansk damplokomotiv.
Se DSB's rullende materiel og Litra G
Litra H
Litra H (I) er et dansk damplokomotiv.
Se DSB's rullende materiel og Litra H
Litra Hs
Litra Hs 363 på Jernbanemuseet i Odense, august 2006. Litra Hs er en dansk damplokomotivtype, der er opdelt to serier; Litra Hs (I) og Litra Hs (II).
Se DSB's rullende materiel og Litra Hs
Litra J
DSB's Litra J. Dansk Damplokomotiv.
Se DSB's rullende materiel og Litra J
Litra K
Litra K I årene 1894 til 1902 blev der bygget 100 eksemplarer af dette danske damplokomotiv.
Se DSB's rullende materiel og Litra K
Litra M
Den første litra M hos DSB var et damplokomotiv.
Se DSB's rullende materiel og Litra M
Litra MA
DSB Litra MA, også kaldet Sølvpilen eller mindre venligt, Staniolekspressen, efter ommalingen i 1984, er 2.
Se DSB's rullende materiel og Litra MA
Litra ME
Litra ME er DSB's fjerde generation af diesel-elektriske lokomotiver, og den første danske generation af denne type til at anvende asynkrone banemotorer.
Se DSB's rullende materiel og Litra ME
Litra MH
DSB MH 301-420 er 120 rangerlokomotiver bygget af Frichs i Århus 1960-1965.
Se DSB's rullende materiel og Litra MH
Litra MH 201-203
Litra MH 201-203 er tre dieselhydrauliske rangerlokomotiver, der blev anskaffet af DSB fra Henschel i 1958.
Se DSB's rullende materiel og Litra MH 201-203
Litra MK
Litra MK er en serie på 25 (26 med prototypen 350 001-2) rangerlokomotiver leveret til DSB mellem 1996 og 1998.
Se DSB's rullende materiel og Litra MK
Litra MO
Litra MO er fem serier af motorvogne leveret til DSB fra 1930'erne til 1950'erne.
Se DSB's rullende materiel og Litra MO
Litra MR
MR-togsæt i Arriva-farver på Esbjerg Station i 2007. Litra MR-MRD er en type togsæt, der blev benyttet af DSB indtil 2019.
Se DSB's rullende materiel og Litra MR
Litra MS
Litra MS fotograferet på prøvekørsel i Randers i foråret 1935 Litra MS, hvis fulde oprangering lyder MS-AA-MS, er et trevogns togsæt og var den første type lyntog hos DSB.
Se DSB's rullende materiel og Litra MS
Litra MT
DSB MT 151-167 er 17 dieselelektriske lokomotiver bygget for DSB af Frichs i Århus 1958-1960.
Se DSB's rullende materiel og Litra MT
Litra MT 101-106
Litra MT 101-106 var 6 dieselelektriske lokomotiver bygget for DSB af Scandia i Randers (nu Bombardier) i 1927.
Se DSB's rullende materiel og Litra MT 101-106
Litra MX 1001-1045
HFHJ MX 16 ved Hillerød Station Den svenske lokomotivfabrik NOHAB leverede i 1960-1961 20 dieselelektriske lokomotiver af typen NOHAB AA12 til DSB, litra MX 1001-1020.
Se DSB's rullende materiel og Litra MX 1001-1045
Litra MX 131-132
Litra MX 131-132 er to danskbyggede dieselelektriske lokomotiver, der blev leveret til DSB af Frichs i 1932.
Se DSB's rullende materiel og Litra MX 131-132
Litra MY
Litra MY er et dansk dieselelektrisk lokomotiv, der blev produceret i 59 eksemplarer for DSB af svenske NOHAB fra 1954 til 1965.
Se DSB's rullende materiel og Litra MY
Litra MY 1201 og 1202
Model af DSB MY 1201 på Danmarks Jernbanemuseum. DSB MY 1201 og 1202 var to diesellokomotiver bygget af Frichs i Århus i 1957 og 1960.
Se DSB's rullende materiel og Litra MY 1201 og 1202
Litra MZ
Lokomotivet Litra MZ 1401 som leveredes til DSB i 1967 Litra MZ er betegnelsen for 61 dieselelektriske lokomotiver leveret til DSB i fire serier (I-IV) i perioden 1967-1978.
Se DSB's rullende materiel og Litra MZ
Litra P
Litra P er betegnelsen for to serier af damplokomotiver leveret til DSB i henholdsvis 1907-1909 og i 1910.
Se DSB's rullende materiel og Litra P
Litra Q
Q 345 på Danmarks Jernbanemuseum. Litra Q er et DSB-damplokomotiv der blev bygget hos Frichs i Århus.
Se DSB's rullende materiel og Litra Q
Litra S
S-maskinen var et damplokomotiv, primært anskaffet til den nordsjællandske lokaltrafik på Kystbanen og Nordbanen.
Se DSB's rullende materiel og Litra S
Litra S 351-356
S 351-356 (oprindeligt GJ 9-14) var seks damplokomotiver leveret til den nystartede Gjedser Jernbane i 1886, de sidste to blev dog først leveret i 1892.
Se DSB's rullende materiel og Litra S 351-356
Litra SA
4. generations S-tog på Gentofte Station. Litra SA (fuld betegnelse: litra SA-SB-SC-SD-SD-SC-SB-SA) er et ottevogns togsæt og med 105 leverede sæt den største gruppe af DSB's 4.
Se DSB's rullende materiel og Litra SA
Litra SE
Litra SE, litreret SE-SF-SG-SH er et togsæt, som anvendes af DSB som et 4.
Se DSB's rullende materiel og Litra SE
Litra T 357-360
DSBs Litra T – 0C0T (357-360) var oprindeligt bygget i 1905 til den daværende København-Slangerup bane, de blev overtaget af DSB i 1909 efter en mindre politisk skandale.
Se DSB's rullende materiel og Litra T 357-360
Lollandsbanen
Kort over Lollandsbanen Maribo Station 2006 Lollandsbanen er en dansk privatbane mellem Nykøbing F og Nakskov, indviet i 1874.
Se DSB's rullende materiel og Lollandsbanen
Næstved-Præstø-Mern Banen
Banens placering Banens linjeføring Næstved-Præstø-Mern Banen (NPMB) var en dansk privatbane, der startede som Præstø-Næstved Jernbane (PNJ) i 1900 og blev forlænget fra Præstø til Mern i 1913.
Se DSB's rullende materiel og Næstved-Præstø-Mern Banen
Odense Banegård
Odense Banegård, eller Odense Station, er den primære station i Odense beliggende på Østre Stationsvej.
Se DSB's rullende materiel og Odense Banegård
Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane (OKMJ) – eller Kertemindebanen – var en dansk privatbane, der startede som Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane (OKDJ) og senere blev forlænget fra Dalby til Martofte.
Se DSB's rullende materiel og Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane
Odsherreds Jernbane
Y-tog på Nørre Asmindrup Station. Odsherreds Jernbane A/S (OHJ) var et privat jernbaneselskab, der frem til 2003 drev Odsherredsbanen – i spøg kaldet Ohioekspressen – mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland, indviet i 1899.
Se DSB's rullende materiel og Odsherreds Jernbane
Olsen-banden på sporet
Olsen-banden på sporet er en dansk film fra 1975.
Se DSB's rullende materiel og Olsen-banden på sporet
Romertal
Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.
Se DSB's rullende materiel og Romertal
S-tog
4. generations S-tog set forfra på den i 2007 nedlagte linje B+. I dag er der kun 4. generations S-tog på skinnerne. Kort over s-togsnettet pr. 2019 S-tog er de københavnske lokaltog, der forbinder den indre by med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge.
Se DSB's rullende materiel og S-tog
S-tog (1. generation)
1. generations S-tog på Fuglebakken Station (1978) Interiør i den bevarede motorvogn MM 718 på Danmarks Jernbanemuseum. 1.
Se DSB's rullende materiel og S-tog (1. generation)
S-tog (2. generation)
2.
Se DSB's rullende materiel og S-tog (2. generation)
S-tog (3. generation)
3. generations S-tog m. ASEA-eludrustning v. Danshøj Station (2006) 3.
Se DSB's rullende materiel og S-tog (3. generation)
Siemens Vectron
Siemens Vectron, litreret EB hos DSB, er en serie af multi-systems el- og diesellokomotiver produceret af det tyske firma Siemens Mobility.
Se DSB's rullende materiel og Siemens Vectron
Skagensbanen
Banens linjeføringer Tog fra Nordjyske Jernbaner på Frederikshavn Station Skagensbanen M11 med godstog mellem Skagen og Frederikshavn En stor del af banen er lige strækninger i fladt terræn, her ved Bunken Station Hulsig Station Apholmen Trinbræt (nedlagt) Skagensbanen (SB) – oprindeligt Frederikshavn-Skagen Banen (FSB) eller Frederikshavn-Skagen Jernbane (FSJ) – er en 39,7 km lang privatbane i Vendsyssel mellem Frederikshavn og Skagen.
Se DSB's rullende materiel og Skagensbanen
Statens Järnvägar
Statens Järnvägar (SJ, oprindelig Kungl. Järnvägsstyrelsen) var en statslig svensk jernbanetransportvirksomhed indtil den 1. januar 2001, hvor virksomheden blev opdelt i mindre, statsejede selskaber.
Se DSB's rullende materiel og Statens Järnvägar
Sydfyenske Jernbaner
Sydfyenske Jernbaner Bagsiden af den nedlagte station på havnen i Fåborg, der i dag fungerer som rutebilstation for FynBus. Den forhenværende Sydfynske Banegaard, Odense Syd, på Vestre Stationsvej i Odense. Sydfyenske Jernbaner (SFJ) var et dansk jernbaneselskab, som anlagde og drev en række jernbaner på Sydfyn – dels en række anlagt som privatbaner, dels Nyborg-Ringe-Faaborg, der blev anlagt som statsbane, men drevet af SFJ.
Se DSB's rullende materiel og Sydfyenske Jernbaner
Togsæt
Eksempel på togsæt - IC2. ICE1 til de længste togsæt. Et togsæt er – i snævreste definition – et tog bestående af to eller flere fast sammenkoblede vogne, heraf mindst én motorvogn og med overgang imellem vognene.
Se DSB's rullende materiel og Togsæt
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ) – eller Troldhedebanen – var Danmarks længste privatbane med hovedstrækningen Troldhede-Grindsted-Kolding (1917-68) og sidebanen Gesten-Vejen (1917-51).
Se DSB's rullende materiel og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
Varde-Grindsted Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Varde-Grindsted Jernbane (VaGJ, efter 1957 ændret til VGJ) var en dansk privatbane mellem Varde og Grindsted (1919-72).
Se DSB's rullende materiel og Varde-Grindsted Jernbane
Varde-Nørre Nebel Jernbane
Banens linjeføring | Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ), også kaldet Nebelbanen, er en dansk privatbane mellem Varde og Nørre Nebel, åbnet i 1903.
Se DSB's rullende materiel og Varde-Nørre Nebel Jernbane
Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane var en dansk privatbane, der blev anlagt i to etaper: Vejle-Vandel i 1897 og Vandel-Grindsted i 1914.
Se DSB's rullende materiel og Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane
Y-tog
Et af Odderbanens Y-tog Lemvigbanens solomotorvogn Ym 15, overtaget fra Nærumbanen. Y-tog eller Lynette er betegnelsen for en togtype leveret af Waggonfabrik Uerdingen til de danske privatbaner og DSB 1965-1984 til erstatning for privatbanernes skinnebusser og de sidste af DSB's MO-motorvogne.
Se DSB's rullende materiel og Y-tog
Også kendt som DSBs rullende materiel, Danske lokomotivtyper.