Indholdsfortegnelse
27 relationer: Allehelgensaften, Arbejdernes internationale kampdag, Begravelse, Behøvling, Blå mandag, Bryllup, Bryllupsdag, Dåb, Død, Fars dag, Fastelavn, Fødselsdag, Jubilæum, Jul, Konfirmation, Luciadag, Mors dag, Mortensdag, Nytår, Påske, Pers Awten, Pinse, Polterabend, Rummelpot (nytårsskik), Sankthans, Sidste skoledag, Translokation.
Allehelgensaften
Allehelgensaften markeres ofte med levende lys på gravsteder. Foto af allehelgensaften på en kirkegård i Polen. AllehelgensaftenPå dansk.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Allehelgensaften
Arbejdernes internationale kampdag
Arbejdernes internationale kampdag i Stockholm Arbejdernes internationale kampdag fejres hvert år den 1. maj med demonstrationer i de største byer.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Arbejdernes internationale kampdag
Begravelse
Billede fra kirkelig begravelse i Polen 1996, som i vid udstrækning minder om en traditionel dansk begravelse Begravelse er at begrave en død.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Begravelse
Behøvling
Behøvling er en af de skikke, der er opfundet af snedkere til brug ved svendeindvielse: det tidspunkt, hvor en lærling var udlært og færdig med at være læredreng og nu stod for at skulle optages i svendenes lav; han skulle med andre ord til at være behøvlet.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Behøvling
Blå mandag
Blå mandag er navnet på den efterfølgende mandag efter konfirmationen.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Blå mandag
Bryllup
Et bryllup Et bryllup er ceremonien ved indgåelse af ægteskab.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Bryllup
Bryllupsdag
En bryllupsdag er årsdagen for et ægtepars bryllup.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Bryllupsdag
Dåb
Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Dåb
Død
''Kuoleman Puutarha'' ("Dødens have") af Hugo Simberg (1896). ''La Mort de Marat'' ("Marats død") under den Franske Revolution, malet af Jacques-Louis David. ''The Day of the Dead'' ("De dødes dag"), malet af William-Adolphe Bouguereau.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Død
Fars dag
Fars dag fejres i Danmark den 5. juni: på grundlovsdag, det nærmeste man kommer en dansk nationaldag.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Fars dag
Fastelavn
Udklædte børn slår katten af tønden, Danmark i 1937. Udklædte børn med raslebøsser. Danmark i 1930'erne. Foto af Bafo do Mundo ved Københavns Karneval i 2005. Karneval de Santa Cruz de Tenerife. Mardi Gras i New Orleans, USA. Karneval i Dunkerque, Frankrig.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Fastelavn
Fødselsdag
Fejring af fødselsdag i en indisk familie. Fødselsdagskage med stearinlys for hvert af årene barnet fylder, fødselsdagsdekorationer og festlige hatte er hentet fra nyere vestlige traditioner. Fødselsdag fejres i Danmark bl.a. med hejst Dannebrog. En fødselsdag er den dag i året, hvor en person er født, hvilket ikke må forveksles med en persons fødselsdato, der er den dato personen fødtes (angivet ved dag, måned og år).
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Fødselsdag
Jubilæum
Jubilæum (latin, jubelfest) er en fest i anledning af, at der er forløbet 10, 25, 50, 100 osv.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Jubilæum
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Jul
Konfirmation
Konfirmander Elisabeth Jerichau Baumann, ''En ung konfirmand i hvid silkekjole, guldkors om halsen og salmebog i hånden'' Konfirmation (af confirmatio, bekræftelse) er en kirkelig handling, som bekræfter dåben.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Konfirmation
Luciadag
Luciaoptog på en dansk folkeskole. Luciadag på Koberg i Västergötland i 1848, Fritz von Dardel. Luciadag er den 13. december.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Luciadag
Mors dag
Mors dag afholdes i Danmark den anden søndag i maj.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Mors dag
Mortensdag
Sankt Morten deler sin kappe med en tigger (El Greco ca. 1598) Mortensdag, d. 11. november, er dagen for Martin af Tours begravelse i Tours år 397.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Mortensdag
Nytår
Ved nytårstid står solen op i sydøst ca. kl. 9. Her er himlen set i Malling Nytårs morgen kl. 8:32. Nytårsdigt på "Nye Aars Dagen" 1779 af H.S. Knoph Nytår er markeringen af et nyt års komme og markeres i mange, specielt vestlige, kulturer ved overgangen fra d.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Nytår
Påske
Påske betegner både den jødiske højtid, Pesach, der fejrer jødernes udvandring fra Ægypten, og den vigtigste og ældste kristne højtid, der markerer Jesus' død og opstandelse.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Påske
Pers Awten
Biikebålet (Risum-Lindholm, 2008) Pers Awten (dialektal form, på rigsdansk: Pers aften (Sankt Peters Aften), på nordfrisisk: Biikebrånen) er en folkefest med bål og båltaler, som fejres hvert år den 21. februar ved den sønderjyske vestkyst.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Pers Awten
Pinse
Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende" (50.) (dag efter påske) og er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Pinse
Polterabend
Polterabend er en sammensætning af de to tyske ord Poltern og Abend, der betyder henholdsvis "buldre, brage, larme" og "aften".
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Polterabend
Rummelpot (nytårsskik)
Rummelpot fra Nordtyskland Rummelpot eller rumlepot er en dansk-nordtysk skik, hvor børnene nytårsaften går sminket og udklædt gennem byen med en rummelpot (≈ en gnidetromme).
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Rummelpot (nytårsskik)
Sankthans
Dansk sankthansbål med den traditionelle heks på bålet. Norsk sankthansbål i Kalsund i Austevoll. Højtiden sankthans har navn efter Johannes Døberen, hvis fødsel fandt sted et halvt år før Jesu fødsel Lukasevangeliet 1.13 og er sat til den 24.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Sankthans
Sidste skoledag
Sidste skoledag er en traditionel festdag på mange folkeskoler på den sidste "normale" skoledag for elever i 9.
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Sidste skoledag
Translokation
Translokation er en højtidelighed, afholdt på en skole eller uddannelsesinstitution, der markerer skoleårets afslutning, og hvor de studerende eventuelt dimitteres (dvs. forlader uddannelsesinstitutionen efter afsluttet eksamen).
Se Danmarks traditioner og mærkedage og Translokation