Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Jul

Indeks Jul

Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag.

Indholdsfortegnelse

  1. 184 relationer: Advent, Albrecht Altdorfer, Anatolien, Andesteg, Anonymitet, Aurelian, Ænder, Barnemordet i Betlehem, Bern, Blot, Boxing Day, Brunede kartofler, Christmas Island (Stillehavet), Clemens af Alexandria, Commodus, Dåb, Den Armenske Apostolske Kirke, Den koptiske ortodokse kirke, Dessert, Disney Juleshow, Ed (løfte), Elverfolk, Engel, Engelsk (sprog), Fødselsdag, Finsk (sprog), Flag, Flagguirlande, Flæskesteg, Foie gras, Folketro, Forsamlingshus, Freiburg im Breisgau, Frej, Gæs, Gløgg, Gotisk (sprog), Grønlangkål, Guirlande, Harald Hårfager, Højtid, Hedenskab, Helgen, Helligdag, Hellige tre konger, Helligtrekongersdag, Helligtrekongerslys, Hjul, Holsteinborg Gods, Hygge, ... Expand indeks (134 mere) »

Advent

Advent (fra latin: 'adventus Domini' der betyder 'Herrens komme' eller 'Herrens ankomst') er den periode i kirkeåret, hvor man forbereder sig på Jesu fødsel den 25. december.

Se Jul og Advent

Albrecht Altdorfer

Albrecht Altdorfer (født cirka 1480 nær Regensburg, død 12. februar 1538 i Regensburg) var en tysk kobberstikker, maler og bygmester.

Se Jul og Albrecht Altdorfer

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).

Se Jul og Anatolien

Andesteg

Andesteg er en traditionel middagsret til fejring af højtiderne mortensaften og juleaften.

Se Jul og Andesteg

Anonymitet

''Anonym'', statue i Budapest. Anonym er den som ikke opgiver sin identitet i en given sammenhæng (samme som engelsk "no name" og på dansk med forkortelsen nn).

Se Jul og Anonymitet

Aurelian

Aurelian på mønt Lucius Domitius Aurelianus (9. september 214 eller 215 – september-oktober 275), kendt som Aurelian, var romersk soldaterkejser i årene 270 – 275, af mange regnet for én af de betydeligste af militæranarkiets herskere, som medvirkede til at stoppe forfaldet.

Se Jul og Aurelian

Ænder

Ænder (Anatinae), også kaldet ægte ænder, er en underfamilie af andefugle, der omfatter mere end hundrede arter udbredt over hele verden.

Se Jul og Ænder

Barnemordet i Betlehem

Giotto di Bondone: ''Massakre på de uskyldige'' (1304-1306) Barnemordet i Betlehem beskrives i Matthæusevangeliet, kapitel 2, vers 16-18: Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd.

Se Jul og Barnemordet i Betlehem

Bern

Bern (Berne; Berna; Berna) er forbundshovedstad i Schweiz og landets fjerdestørste by (efter Zürich, Basel og Geneve) med indbyggere (med forstæder: 350.000; metropol: 660.000).

Se Jul og Bern

Blot

''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.

Se Jul og Blot

Boxing Day

Boxing Day er en fridag i Storbritannien, Australien, Canada, Ghana, New Zealand, Hong Kong, Nigeria, Jamaica og lande i Commonwealth of Nations med en overvejende kristen befolkning.

Se Jul og Boxing Day

Brunede kartofler

Brunede kartofler Brunede kartofler er en dansk specialitet, som særligt spises juleaften sammen med flæskesteg, and eller gås og hvide kartofler samt rødkål.

Se Jul og Brunede kartofler

Christmas Island (Stillehavet)

Juleøen set fra Den Internationale Rumstation Christmas Island eller Kiritimati ligger i Stillehavet og er en del af republikken Kiribati.

Se Jul og Christmas Island (Stillehavet)

Clemens af Alexandria

Titus Flavius Clemens, bedre kendt som Clemens af Alexandria, (født ca. 150 i Athen; død ca. 215 i Alexandria) var en græsk kristen teolog, underviser og apologet med et stort forfatterskab.

Se Jul og Clemens af Alexandria

Commodus

Lucius Aurelius Commodus Antoninus (31. august 161 – 31. december 192) var en romersk kejser i årene 180 – 192.

Se Jul og Commodus

Dåb

Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.

Se Jul og Dåb

Den Armenske Apostolske Kirke

Armensk kloster i Gandzasar i Nagorno-Karabakh. Et symbol for det meget tidligt kristne Armenien. Den Armenske Apostolske Kirke (armensk: Հայաստանեայց Առաքելական Եկեղեցի, Hajastaneajts Arakelakan Jekeghetsi) officielt: En Hellig Universel Apostolsk Ortodoks Armenske Kirke eller Den armenske ortodokse kirke er et kristent trossamfund i Armenien, der med sine otte mio.

Se Jul og Den Armenske Apostolske Kirke

Den koptiske ortodokse kirke

Den koptiske ortodokse kors En koptisk kirke i Amman, Jordan. Den koptiske ortodokse kirke i Alexandria er en orientalsk ortodoks kristen kirke med base i Egypten, Afrika og Mellemøsten.

Se Jul og Den koptiske ortodokse kirke

Dessert

Et udvalg af desserter Dessert er en ret, som typisk er sidste del af et måltid: efterret.

Se Jul og Dessert

Disney Juleshow

Disney juleshow (From All of Us to All of You) er et tegnefilms-program, der sendes i tv ved juletid.

Se Jul og Disney Juleshow

Ed (løfte)

Traditionelt er en ed enten en ytring af kendsgerninger eller et løfte, hvis ordlyd har relation til noget helligt som et tegn på sandhed.

Se Jul og Ed (løfte)

Elverfolk

En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.

Se Jul og Elverfolk

Engel

Traditionel fremstilling af en skytsengel, der passer på to børn. 1600-tallets buttede, amorin-lignende engle i slottet Château de Vaux-le-Vicomte. ''Den sårede engel'', Hugo Simberg, 1903, valgt som Finlands "nationale maleri" i 2006. En engel (fra græsk angelos, "sendebud" eller "budbringer") er et overnaturligt åndevæsen, der optræder som Guds sendebud i åbenbaringsreligioner, såsom zoroastrisme, jødedom, kristendom og islam.

Se Jul og Engel

Engelsk (sprog)

Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.

Se Jul og Engelsk (sprog)

Fødselsdag

Fejring af fødselsdag i en indisk familie. Fødselsdagskage med stearinlys for hvert af årene barnet fylder, fødselsdagsdekorationer og festlige hatte er hentet fra nyere vestlige traditioner. Fødselsdag fejres i Danmark bl.a. med hejst Dannebrog. En fødselsdag er den dag i året, hvor en person er født, hvilket ikke må forveksles med en persons fødselsdato, der er den dato personen fødtes (angivet ved dag, måned og år).

Se Jul og Fødselsdag

Finsk (sprog)

Finsk (finsk: suomi eller suomen kieli) er sammen med svensk officielt sprog i Finland, hvor ca.

Se Jul og Finsk (sprog)

Flag

Det ældste nationalflag som stadig er i brug er ''Dannebrog'', Danmarks flag fra det 13. århundrede Et af de mest genkendelige flag er Union Jack, hovedsageligt brugt af Storbritannien. Et flag er et signalgivende stykke klæde, der hænger fra en flagstang, enten på jorden eller fra en bygning.

Se Jul og Flag

Flagguirlande

Flagguirlande er en guirlande med flag på og er traditionel julepynt på juletræet i Danmark.

Se Jul og Flagguirlande

Flæskesteg

Udskåret flæskesteg. Flæskesteg med svær. I rillerne er saltkorn og laurbærblade. Flæskesteg er en traditionel dansk madret af svinekød.

Se Jul og Flæskesteg

Foie gras

En hel ''foie gras.'' And tvangsfodres. Foie gras (fransk: fed lever) er leveren fra velfodrede gæs eller ænder.

Se Jul og Foie gras

Folketro

Et åndehus i thailandsk folketro. Folketro blev tidligere kaldt "overtro", en betegnelse fra oplysningstiden med nedsættende klang.

Se Jul og Folketro

Forsamlingshus

Forsamlingshus i Sall Statens Museum for Kunst. Et forsamlingshus er en bys kulturhus og mødested.

Se Jul og Forsamlingshus

Freiburg im Breisgau

Freiburg im Breisgau (normalt bare Freiburg) er en tysk by i delstaten Baden-Württemberg.

Se Jul og Freiburg im Breisgau

Frej

Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).

Se Jul og Frej

Gæs

Film med gås. Gæs er fugle i familien Egentlige andefugle, der helt overvejende er udbredt i den nordlige halvkugles koldere og koldeste egne.

Se Jul og Gæs

Gløgg

Gløgg Glühwein som den serveres ved Schloss Charlottenburg i Berlin, Tyskland Gløgg blev først kaldt "glødet vin" (først skrevet "glødg"), og den havde et betydeligt lavere alkoholindhold end nutidens gløgg.

Se Jul og Gløgg

Gotisk (sprog)

Gotisk er et uddødt germansk sprog, der blev talt af goterne.

Se Jul og Gotisk (sprog)

Grønlangkål

Grønlangkål Grønlangkål er en typisk jysk egnsret.

Se Jul og Grønlangkål

Guirlande

Papirguirlande. Guirlande er en betegnelse for en kæde af udsmykninger af forskellig art.

Se Jul og Guirlande

Harald Hårfager

Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.

Se Jul og Harald Hårfager

Højtid

Julen er en kristen højtid, hvor fødslen af Jesus Kristus fejres. Højtid er et begreb, der dækker over en ganske særlig dag, eller dage, hvor der er en religiøs tradition for at feste, og/eller fejre noget særligt.

Se Jul og Højtid

Hedenskab

Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).

Se Jul og Hedenskab

Helgen

Georgisk ikon: Skt. Jørgen og dragen. En helgen er en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.

Se Jul og Helgen

Helligdag

Helligdag er en dag, som har en særlig religiøs betydning.

Se Jul og Helligdag

Hellige tre konger

De tre vise mænd, mosaik i Sant'Apollinare Nuovo, Ravenna (500-talet) Hellige tre konger (Vismændene fra Østerland eller De tre vise mænd) omtales i Det nye Testamentes Matthæusevangelium (-12);Versene 1-12 fra NT 1907 Det er kun evangelisten Matthæus, som skriver om de vise mænd fra Østerland, der senere blev kaldt konger, Kasper, Melchior og Balthasar.

Se Jul og Hellige tre konger

Helligtrekongersdag

De tre zarathustriske præster fra Persien. Øverst aner man deres navne: Balthasar, Melchior og Kaspar. Mosaik fra det 6. århundrede. Basilikaen Sant' Apollinare Nuovo i Ravenna. Bruegels helligtrekongersbillede, 1567. Helligtrekongersdag er en kirkelig festdag den 6. januar.

Se Jul og Helligtrekongersdag

Helligtrekongerslys

Moderne helligtrekongerslys. Helligtrekongerslys er en gammel tradition til markering af, at julen er til ende (på Helligtrekongersaften).

Se Jul og Helligtrekongerslys

Hjul

Iransk hjul En vogn med hjul på Et hjul er en genstand, der er lavet til at dreje om en akse.

Se Jul og Hjul

Holsteinborg Gods

Holsteinborg, 2010 Holsteinborg omkring 1870 Holsteinborg Gods er en gammel sædegård fra 1357, som under navnet Braade var en hovedgård under Roskilde bispestol.

Se Jul og Holsteinborg Gods

Hygge

Illustration af en ''hyggelig'' situation, med Meik Wiking's ''The Little Book of Hygge'' Hygge er et dansk og norsk ord med delvis unik definition.

Se Jul og Hygge

Idrætsforening

En idrætsforening er en forening, hvis formål er at give medlemmerne mulighed for at dyrke idræt.

Se Jul og Idrætsforening

Indoeuropæiske sprog

De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.

Se Jul og Indoeuropæiske sprog

Jødekage

Billede af en klassisk dansk jødekage (småkage). En jødekage er en småkage med sukker og kanel.

Se Jul og Jødekage

Jesu fødsel

'''''Jesu fødsel''''' malet af Mikael Toppelius i Kempele Kirke (bygget mellem 1688 og 1691) i Pohjois-Pohjanmaa (Norra Österbotten) i Oulus len, Finland. Jesu fødsel, Anskuelsestavle fra 1889. I Bibelen findes beretningen om Jesu fødsel i Det Nye Testamente.

Se Jul og Jesu fødsel

Jesus

Jesus (יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.

Se Jul og Jesus

Jomfru Maria

Jomfru Maria er ifølge Det Nye Testamente og Koranen mor til Jesus.

Se Jul og Jomfru Maria

Juleaften

Julegaver under juletræet. Juleaften er aftenen eller hele dagen den 24. december.

Se Jul og Juleaften

Juleøl

Etiket fra juleøl i 1896. Juleøl eller nisseøl er traditionelt en mørk, alkoholsvag og sød hvidtøl, der er brygget på karamel- og chokolademalt.

Se Jul og Juleøl

Julebryg

Forskellige slags julebryg fra 2006. En julebryg er en særlig øl, som bryggerierne sender i handelen i tiden op til jul.

Se Jul og Julebryg

Julebuk

Julebuk som juletræspynt. Stor julebuk fra Sverige. En julebuk er (nu om dage) en buk lavet af halm, der er bundet sammen med røde bånd.

Se Jul og Julebuk

Juledekoration

Stående juledekoration fra Sverige. Juledekoration En juledekoration er en type julepynt.

Se Jul og Juledekoration

Juleevangeliet

''Hyrdernes tilbedelse'', af Carlo Crivelli (1490, Musée des Beaux-Arts de Strasbourg) Juleevangeliet er den danske betegnelse for Lukasevangeliet kapitel 2 vers 1-14, nogle gange vers 1-20, der beretter om Josefs og Marias rejse fra Nazaret til Betlehem, Jesu fødsel i stalden, englenes budskab til hyrderne og deres besøg hos barnet i stalden.

Se Jul og Juleevangeliet

Julefred

Julefreden udråbes efter traditionen i Finland Julefred bruges på nutidsdansk mest om fredelighed i juletiden, dvs.

Se Jul og Julefred

Julefrokost

Dansk julefrokost. Dansk julefrokost om aftenen. Julefrokost eller julebord er i Skandinavien en festlig lejlighed typisk i december op til jul, hvor der oftest spises traditionel julemad.

Se Jul og Julefrokost

Julegave

Julegave (norrøn jólagjafir) er en gave som fås og gives i forbindelse med jul.

Se Jul og Julegave

Julegris

Julegrisen var i 17- og 1800-tallet en gris, der blev fedet op og slagtet ved juletid, for at lave blandt andet skinke, medister, blodpølse og flæsk til julens middage.

Se Jul og Julegris

Julegudstjeneste

Sorgenfri Kirke med julekrybbe 2011 Der er i Danmark tradition for at afholde julegudstjeneste den 24. december.

Se Jul og Julegudstjeneste

Julehjerte

Forskellige flettede julehjerter. Det flettede julehjerte er en særlig dansk og norsk tradition.

Se Jul og Julehjerte

Julekalender

En pakkekalender - pakkejulekalender Tredimensionel karton-julekalender med låger fra udstilling på Nationalmuseet omkring jul 2013. En julekalender er en kalender, som bruges til at tælle ned til Juleaftensdag med start typisk værende den 1.

Se Jul og Julekalender

Juleknas

Honningkager med julemandsmotiv Juleknas er en fælles betegnelse for er forskelligt velsmagende spiseligt, som traditionelt fortæres i julemåneden.

Se Jul og Juleknas

Julekort

Julekort fra victoriansk tid. Julekort er en hilsen, der sendes til venner og bekendte ved juletid.

Se Jul og Julekort

Julelege

Julelege er en del af traditionen i julen.

Se Jul og Julelege

Julelys

Juletræslys Kalenderlys Udendørs julelys Julelys er en fællesbetegnelse for alle de lys, der hører julen til.

Se Jul og Julelys

Julemanden

Julemanden tager gerne imod børnenes ønsker til julegaver Julemanden er en mytisk person i visse kulturer, der juleaften uddeler gaver til de artige børn.

Se Jul og Julemanden

Julemarked

Et julemarked (også kendt som Christkindlmarkt, Marché de Noël, Christkindlesmarkt, Christkindlmarket og Weihnachtsmarkt) er et gademarked der associeres med fejringen af jul i de fire uger i advent.

Se Jul og Julemarked

Julemærke (folketro)

Julemærke var tidligere et hjælpemiddel til at forudsige vejret i det kommende år.

Se Jul og Julemærke (folketro)

Julemærke (frimærke)

dronning Louise. Julemærke er et klæbemærke, som man kan påklistre sine postforsendelser i forbindelse med juleposten.

Se Jul og Julemærke (frimærke)

Julemiddag

Julemiddag Den traditionelle, danske julemiddag var sammensat af retter, der passede til den netop overståede slagtning af julegrisen.

Se Jul og Julemiddag

Julenisse

Nisser i vinduskarmen. En julenisse er en nisse, der blev skabt i 1836.

Se Jul og Julenisse

Julepynt

Julehjerter. Dansk juletræ i Nationalmuseets klunkehjem med pynt fra begyndelsen af 1900-tallet. Julepynt er forskellige former for pynt, som benyttes i forbindelse med julen.

Se Jul og Julepynt

Julesalat

Mørkedrevne skud af Almindelig Cikorie, "julesalat". Julesalat (Cichorium intybus var. foliosum) er de hvide, kompakte skud af Cikorieplanten.

Se Jul og Julesalat

Julesang

Ethan Lindsey engelsk julesalme, "''Angels We Have Heard On High''", arrangeret for træblæsere. Julesange og julesalmer er sange med varierende indhold og form, som har det til fælles, at de særlig bliver fremført eller spillet i tiden omkring jul.

Se Jul og Julesang

Julestjerne (Euphorbia pulcherrima)

Hvidlig julestjerne. Lyserød julestjerne. Julestjernetræ. Julestjerne (Euphorbia pulcherrima) er en prydplante, der oprindeligt kommer fra Mexico, hvor den kan blive 4-5 meter høj.

Se Jul og Julestjerne (Euphorbia pulcherrima)

Julestjerne (flettet dekoration)

En julestjerne. Julestjerner som en del af en juledekoration. En julestjerne, på tysk kaldet Fröbelstern og på engelsk Froebel star, er en juledekoration lavet af papir.

Se Jul og Julestjerne (flettet dekoration)

Julestjernen (betlehemsstjernen)

Julestjernen ses i øverste venstre hjørne af denne illustration af de vise mænds besøg hos Jesusbarnet. Fra et middelalderligt manuskript, ca. 1412-1416 Julestjernen eller betlehemsstjernen er ofte anvendte betegnelser for den stjerne, der ifølge fortællingen om de vise mænd (hellige tre konger) i Matt 2,1-12 ledte disse til Jesusbarnet i Betlehem.

Se Jul og Julestjernen (betlehemsstjernen)

Juletraditioner

Et juletræ med julelys og julepynt er en vigtig del af dansk juletradition. Juletraditioner omfatter en lang række traditioner, skikke, religiøse ritualer og folklore, der bliver associeret med fejring af julen.

Se Jul og Juletraditioner

Juletræ

Dansk juletræ (Nordmannsgran) med levende lys, hjemmelavet pynt og en enkelt stjernekaster, julen 2004. Et juletræ er et grantræ, som i juletiden placeres indendørs og pyntes med julestjerne, julehjerter og anden juletræspynt.

Se Jul og Juletræ

Juletræsstjerne

Et barn afslutter juletræspyntningen med at sætte stjerne på toppen. Juletræsstjerne eller topstjerne er en stjerne til af pynte juletræets top med.

Se Jul og Juletræsstjerne

Kalenderlys

Kalenderlys og naboens katte. Et kalenderlys. Kalenderlyset er en forholdsvis ny juletradition, der bunder i en meget ældre skik, hvor man talte dagene til jul.

Se Jul og Kalenderlys

Kalkun

Kalkun (Meleagris gallopavo) er en fasanfugl, der lever i Nordamerika.

Se Jul og Kalkun

Kanel

Ruller af kanelbark. Kanel: stang (Ceylon kanel fra Sri Lanka), pulver og blomster Kanel (Cinnamomum verum, synonym: Cinnamomum zeylandicum) er et 10 til 15 meter højt, stedsegrønt træ og et krydderi, der kommer fra træets inderste bark.

Se Jul og Kanel

Kirke (bygning)

Villingerød Kirke, Holbo Herred, Frederiksborg Amt. Vor Frue Kirke, København En kirke er en bygning, hvor kristne ritualer udføres og menigheden samles.

Se Jul og Kirke (bygning)

Kirsebær

Kirsebærtræets (Prunus avium, 'Stella') frugt. Kirsebær (Prunus) er en slægt af træer eller buske med ca.

Se Jul og Kirsebær

Klejnehjul

Udskæring af klejner med klejnejern/kagespore Klejnespore også kaldet Klejnehjul er et håndtag med et hjul for enden.

Se Jul og Klejnehjul

Klejner

Yez Raphn Klejner er sløjfeformede kager, som koges i fedtstof.

Se Jul og Klejner

Kravlenisse

Kravlenisse til at klippe ud. Balanceflappen ses ved venstre knæ. Kravlenisser er tegnede figurer, oprindeligt nisser, udstyret med balanceflap, beregnet på at blive klippet ud og brugt som julepynt.

Se Jul og Kravlenisse

Kræmmerhus

Et kræmmerhus på et juletræ. Kræmmerhus med kant af flettede hjerter lavet i pap og glanspapir Kræmmerhus hører til på juletræet og dannes ved at dreje et stykke passende materiale, så det får form af en kegle, hvorefter der pålimes en hank.

Se Jul og Kræmmerhus

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Se Jul og Kristendom

Krybbespil

Krybbespil i Sanok i Polen (2014) Et krybbespil eller julekrybbespil er et mindre skuespil, der gengiver juleevangeliets beretning om Jesu Fødsel.

Se Jul og Krybbespil

Kvad

Færøsk frimærke som afbilder kvadet ''Harra Pætur & Elinborg''. Kvad eller kvæde (isl. og fær. kvæði) betyder en sang eller et digt, oprindelig blot "noget, der fremsiges" med rytmisk tonefald (at kveda: udtale, fremsige).

Se Jul og Kvad

Laks

Laks (Salmo salar) er en anadrom fiskeart, der starter sit liv i vandløb (ferskvand), hvor den lever af insekter indtil smoltificeringsprocessen starter.

Se Jul og Laks

Lar

En lar (latin: lar, laris) var i den romerske religion en traditionel skytsgud for den jord, familien (familia) ejede.

Se Jul og Lar

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Jul og Latin

Leg

Udendørsleg Eksperimentere med materialer Leg ved fysisk betonet udfordring Leg er en fællesbetegnelse for underholdende aktivitet, som kan udføres af både mennesker og dyr.

Se Jul og Leg

Liturgi

Liturgien er den rituelle forskrift, efter hvilken gudstjenester i kristne kirker foregår.

Se Jul og Liturgi

Lutheranisme

Luther-rosen. Lutheranisme er en kristen retning, mere specifikt den retning inden for protestantismen, der bygger på Martin Luthers reformidéer og teologi.

Se Jul og Lutheranisme

Mandel

Mandel er både navnet på et spiseligt frø og på det træ (Prunus dulcis), hvorfra det stammer.

Se Jul og Mandel

Mandelgave

Marcipangris Mandelgaven er en gave til den, der finder den hele mandel i risalamanden eller i risengrøden.

Se Jul og Mandelgave

Mærkedag

En mærkedag er en dag, hvor man fejrer årsdagen for en bestemt begivenhed eller søger at skabe opmærksomhed om et bestemt emne.

Se Jul og Mærkedag

Medisterpølse

Stegt medisterpølse skåret i ca. 5 cm lange stykker. Rå medisterpølse i pande. Medisterpølse eller blot medister er en skandinavisk specialitet.

Se Jul og Medisterpølse

Mistelten (art)

Mistelten (Viscum album) er en 20–50 cm høj busk, der som halvsnylter vokser på andre planter, især løvtræer.

Se Jul og Mistelten (art)

Mjød

Mjød Mjød er en alkoholholdig drik af tre ingredienser: honning, vand og gær.

Se Jul og Mjød

Modkraft.dk

Modkraft.dk var et dansk venstreorienteret internetmedium, der blev etableret 1. februar 2000 Hentet 6.2.2017 og nedlagt 1.

Se Jul og Modkraft.dk

Myra

Amfiteater i Myra Myra (tyrkisk: Demre) var en antik græsk by i Lykien, som en periode var landets hovedstad.

Se Jul og Myra

Nisse

Julenisse. Ærønisser. Nissemand og nissekone 1858. En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde.

Se Jul og Nisse

Nordafrika

Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.

Se Jul og Nordafrika

Norden

Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.

Se Jul og Norden

Nordiske sprog

Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.

Se Jul og Nordiske sprog

Norrøn

Norrøn er et tillægsord brugt om gamle kulturer i Norden.

Se Jul og Norrøn

Nyserod

Nyserod (Helleborus) eller Julerose er en stor slægt med flere end 500 arter, som er udbredt i Europa og Lilleasien fra Wales, Spanien og Portugal, østpå gennem Middelhavsområdet og Centraleuropa til Rumænien og Ukraine, og langs Tyrkiets sortehavskyst (de Pontiske bjerge) til Kaukasus.

Se Jul og Nyserod

Nytår

Ved nytårstid står solen op i sydøst ca. kl. 9. Her er himlen set i Malling Nytårs morgen kl. 8:32. Nytårsdigt på "Nye Aars Dagen" 1779 af H.S. Knoph Nytår er markeringen af et nyt års komme og markeres i mange, specielt vestlige, kulturer ved overgangen fra d.

Se Jul og Nytår

Nytårsaften

Nytår i Sydney 2005. Nytårsaften, den 31. december, er årets sidste aften og markerer således afslutningen på det gregorianske kalenderår og begyndelsen på et nyt, som indledes med Nytårsdag (1. januar).

Se Jul og Nytårsaften

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Se Jul og Odin

Ortodokse kirke

Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.

Se Jul og Ortodokse kirke

Overnaturlig

kristne opfattelse af den overnaturlige skabelse af mennesket ifølge Bibelen. Overnaturlig eller paranormal er beskrivelsen af hændelser eller væsner, der er over naturens love.

Se Jul og Overnaturlig

Peberkage

Brunkagedejen kan udstandses med små metalforme til figurer - ofte med form som hjerter, stjerner eller nisser. Honningkagehjerter dekoreret med glansbilleder. Bagning af pebernødder. Peberkagedejen benyttes også i juletiden til bygning af kagehuse med pynt af slik og farvet glasur.

Se Jul og Peberkage

Protestantisme

Martin Luther Protestantisme er en af de store hovedretninger inden for kristendommen, der opstod ved reformationen som en reaktion mod den katolske kirke og som primært omfatter den evangelisk-lutherske kirke, den reformerte kirke og den anglikanske kirke, men også mere radikale grupper som gendøberne og unitarerne.

Se Jul og Protestantisme

Pyntning

Et oppyntet rum. Pyntepuder Pyntedekoration Pyntebelysning Pyntning, prydelse, udsmykning, dekoration eller dekorering er det at få mad, en genstand, bygning eller person til at se pænere ud med pynt og typisk med målet at give en stemningsfuld oplevelse.

Se Jul og Pyntning

Rødkål

Rødkål (Brassica oleracea var. capitata) er en grøntsag og én af flere slags hovedkål.

Se Jul og Rødkål

Religion

Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".

Se Jul og Religion

Risalamande

Risalamande med kirsebærsovs Risalamande (fra fauxfransk: riz à l'amande.

Se Jul og Risalamande

Risengrød

Risengrød serveret med kanelsukker og smørklatter Risengrød indgår som middagsret i nordisk juletradition.

Se Jul og Risengrød

Romantikken

Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.

Se Jul og Romantikken

Romersk kalender

Stentavler med den romerske kalender fasti Ifølge legenden var den første romerske kalender opfundet af Romulus.

Se Jul og Romersk kalender

Romerskkatolske kirke

Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).

Se Jul og Romerskkatolske kirke

Salme

Første vers af Martin Luthers salme Vor Gud han er så fast en borg håndskrevet i ca. 1529 med hans signatur ''Vor Gud han er så fast en borg'' sunget på tysk En salme (af græsk ψαλμός, psalmos, en sang til strengespil) er en religiøs sang, der er beregnet til gudstjenester og andre kristne forsamlinger, og som typisk indeholder et kristent budskab eller en lovprisning af Gud.

Se Jul og Salme

Samiske sprog

Traditionelle grænser for de samiske sprogområder. Kilde: Mikko Korhonen: ''Johdatus lapin kielen historiaan'' (1981), her hentet fra ODIN De samiske sprog er en gruppe uralske sprog, der tales af samerne i de nordlige dele af Norge, Sverige, Finland og Kolahalvøen (Rusland).

Se Jul og Samiske sprog

Sangleg

Børn danser i kreds, billede af Hans Thoma En sangleg er en leg, hvortil der synges og hvortil der hører særlige beskrivende fagter, bevægelser og/eller dansetrin.

Se Jul og Sangleg

Sankt Nikolaus

Sankt Nikolaus (eller Sankt Nikolaj m.m.) (født ca. 280 - død ca. 345) var biskop i Myra (i dag den lille by Demre, frem til 2005 Kale) i dagens tyrkiske provins Antalya, dengang Lykien i Lilleasien.

Se Jul og Sankt Nikolaus

Sankt Stefan

Mosaikvindue i Kölnerdomen: Steningen af Stefanus. Stefanus (Stephanos, Stephanus eller Sankt Stefan, død ca. 35 e.Kr.) var en kristen diakon, helgen og den første kristne martyr.

Se Jul og Sankt Stefan

Søndag

Søndag er den første ugedag i mange engelsktalende lande, men i Danmark (og efter ISO-standarden på området) har det siden 1. januar 1973 været den sidste ugedag.

Se Jul og Søndag

Skandinavien

Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.

Se Jul og Skandinavien

Skjald

Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg.

Se Jul og Skjald

Skudår

Simpel illustration i en trykt kalender af den ekstra dag i et skudår. I moderne vestlige kalendersystemer er det normalt d. 29. februar en gang hvert 4. år. Et skudår er et år der er forlænget i forhold til andre normalår.

Se Jul og Skudår

Slaget i Hafrsfjord

82-91640-25-4 Slaget i Hafrsfjord står centralt i Norges historie.

Se Jul og Slaget i Hafrsfjord

Sleipner

John Bauer: Odin på Sleipner. Sleipner med sine 8 ben, detalje fra gotlandsk runesten. Sleipner (oldn.: Sleipnir eller Slejpner) er i nordisk mytologi Odins hingst.

Se Jul og Sleipner

Sne

Snedækket landskab Ingen sne. Animation af snedækkets udbredelse med årstiden Faldende sne ved universitetsbiblioteket i Graz i Østrig Sne farvet af grønalger. På Mount Ritter er farven rød pga. et pigment i algen, der beskytter mod sollyset Sne er porøst, frosset vand, der i form af snefnug falder som nedbør.

Se Jul og Sne

Snemand

En klassisk snemand Snemand, video Snemand i Tyskland En snemand er en menneskelignende figur bygget i sne.

Se Jul og Snemand

Sol Invictus

quadriga med påskrift SOLI INVICTO, "til den ubesejrede sol". Kejseren (til venstre) bærer en strålende solkrone ligesom guden (til højre). Sol Invictus (latin for "den ubesejrede sol" eller Deus Sol Invictus "Guden, den ubesejrede sol") var solguden i den senromerske statsreligion.

Se Jul og Sol Invictus

Solhverv

Årstider.'''N''' er nord for ækvator (fx Danmark).'''S''' er syd for ækvator. Solhverv (af oldnordisk hverfa: vende) er de to tidspunkter på året, hvor solen når sin hhv.

Se Jul og Solhverv

Stockholm

Stockholm (latin Holmia) er hovedstad i Sverige, landets og Skandinaviens største by.

Se Jul og Stockholm

Strasbourg

Strasbourg (tysk: Straßburg) er hovedstad og vigtigste by i Alsaceprovincen i det nordøstlige Frankrig, tæt på grænsen til Tyskland (Baden-Württemberg).

Se Jul og Strasbourg

Strofe

En strofe i et digt eller en sang er et afsnit som består af et antal verselinjer (eller bare vers).

Se Jul og Strofe

Symbol

Vrije Orgelclub Antwerpen FV. Flagsymboler. Religiøse symboler i form af grafiske tegn Et symbol er noget konkret (en ting, et væsen, et dyr, en menneskelig figur eller lignende), som har en bogstavelig betydning i teksten (billedet), men som derudover også har en billedlig (overført) betydning.

Se Jul og Symbol

Thor

"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.

Se Jul og Thor

Torbjørn Hornkløve

Gerhard Munthes iIllustration til ''Glymdråpa'' i ''Harald Hårfagers saga'', 1899. En valkyrie i samtale med en ravn som i ''Haraldskvadet'', af Anthony Frederick Augustus Sandys, 1862. Torbjørn Hornkløve (norrønt: Þorbjörn hornklofi) nævnes i Skaldatal som en af kong Harald Hårfagers hirdskjalde, men ellers er der få og usikre oplysninger om hans person og hvilke strofer, han egentlig har digtet.

Se Jul og Torbjørn Hornkløve

Tradition

dansk tradition at spise fastelavnsboller i tiden omkring fastelavn Tradition (lat. tradere overgive) er et ritual, som gentages årligt over flere generationer.

Se Jul og Tradition

Tv-julekalender

En tv-julekalender er en tv-serie i typisk 24 afsnit, der sendes fra 1. december til 24. december, hvor julen som oftest er det gennemgående tema.

Se Jul og Tv-julekalender

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se Jul og Tyskland

Urgermansk

Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.

Se Jul og Urgermansk

Vaniljekranse

Vaniljekranse En vaniljekrans er en traditionel dansk småkage, der stammer fra omkring 1840'erne.

Se Jul og Vaniljekranse

Vætte

Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.

Se Jul og Vætte

Verdens lande

Denne liste over verdens lande giver et overblik over suveræne stater rundt om i verden, med oplysninger om deres status og anerkendelse af deres suverænitet.

Se Jul og Verdens lande

Vesper

gregoriansk vesper. Vesper (latin.

Se Jul og Vesper

Vikingetid

Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.

Se Jul og Vikingetid

Vildsvin

Vildsvinet (Sus scrofa) er et parrettået hovdyr som tilhører svinefamilien (Suidae).

Se Jul og Vildsvin

Vittighed

Vittigheder, jokes eller vitser er korte morsomme historier, som skal vække latter.

Se Jul og Vittighed

Yggdrasil

Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.

Se Jul og Yggdrasil

1770

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1770 (tal).

Se Jul og 1770

18. november

18.

Se Jul og 18. november

192

---- Se også 192 (tal) ----.

Se Jul og 192

2 f.Kr.

----.

Se Jul og 2 f.Kr.

23. december

23.

Se Jul og 23. december

24. december

24.

Se Jul og 24. december

243

---- Se også 243 (tal) ----.

Se Jul og 243

25. december

25.

Se Jul og 25. december

26. december

26.

Se Jul og 26. december

28. december

28.

Se Jul og 28. december

28. marts

28.

Se Jul og 28. marts

3 f.Kr.

----.

Se Jul og 3 f.Kr.

3. juledag

3.

Se Jul og 3. juledag

31. december

31.

Se Jul og 31. december

6. januar

6.

Se Jul og 6. januar

900

---- Se også 900 (tal) ----.

Se Jul og 900

Også kendt som 1. juledag, 2. juledag, Anden juledag, Christmas, Juleaftensdag, Juledag, Julemorgen, Julen, Lillejuledag, Xmas.

, Idrætsforening, Indoeuropæiske sprog, Jødekage, Jesu fødsel, Jesus, Jomfru Maria, Juleaften, Juleøl, Julebryg, Julebuk, Juledekoration, Juleevangeliet, Julefred, Julefrokost, Julegave, Julegris, Julegudstjeneste, Julehjerte, Julekalender, Juleknas, Julekort, Julelege, Julelys, Julemanden, Julemarked, Julemærke (folketro), Julemærke (frimærke), Julemiddag, Julenisse, Julepynt, Julesalat, Julesang, Julestjerne (Euphorbia pulcherrima), Julestjerne (flettet dekoration), Julestjernen (betlehemsstjernen), Juletraditioner, Juletræ, Juletræsstjerne, Kalenderlys, Kalkun, Kanel, Kirke (bygning), Kirsebær, Klejnehjul, Klejner, Kravlenisse, Kræmmerhus, Kristendom, Krybbespil, Kvad, Laks, Lar, Latin, Leg, Liturgi, Lutheranisme, Mandel, Mandelgave, Mærkedag, Medisterpølse, Mistelten (art), Mjød, Modkraft.dk, Myra, Nisse, Nordafrika, Norden, Nordiske sprog, Norrøn, Nyserod, Nytår, Nytårsaften, Odin, Ortodokse kirke, Overnaturlig, Peberkage, Protestantisme, Pyntning, Rødkål, Religion, Risalamande, Risengrød, Romantikken, Romersk kalender, Romerskkatolske kirke, Salme, Samiske sprog, Sangleg, Sankt Nikolaus, Sankt Stefan, Søndag, Skandinavien, Skjald, Skudår, Slaget i Hafrsfjord, Sleipner, Sne, Snemand, Sol Invictus, Solhverv, Stockholm, Strasbourg, Strofe, Symbol, Thor, Torbjørn Hornkløve, Tradition, Tv-julekalender, Tyskland, Urgermansk, Vaniljekranse, Vætte, Verdens lande, Vesper, Vikingetid, Vildsvin, Vittighed, Yggdrasil, 1770, 18. november, 192, 2 f.Kr., 23. december, 24. december, 243, 25. december, 26. december, 28. december, 28. marts, 3 f.Kr., 3. juledag, 31. december, 6. januar, 900.