13 relationer: Buddhisme, Dzogchen, Garab Dorje, Kompasretning, Livshjulet, Mandala, Nord, Nyingma, Syd, Symbol, Vajrayana, Vest (retning), Visdom.
Buddhisme
Stående Buddha-statue udstillet på Tokyo Nationalmuseum. En af de tidligste kendte repræsentationer af Buddha, fra 1.-2. århundrede efter vor tidsregning. Buddhisme er en ikke-teistisk religion, som er baseret på læren fra Siddharta Gautama (sanskrit; på pāli: Siddhāttha Gotama), som antages at have levet i Indien i perioden fra omkring 563 f.Kr. og 483 f.Kr. Han fik som voksen navnet Buddha (sanskrit: बुद्ध), der betyder “den oplyste”.
Ny!!: De fem dhyanibuddhaer og Buddhisme · Se mere »
Dzogchen
Dzogchen (རྫོགས་ཆེན་ (tib wylie: rdzogs pa chen po; kort: rdzogs chen) (Skt.: Atiyoga) er i henhold til flere tibetanske traditioner den ultimative essens i Buddhas lære – der, hvor buddha-tilstanden er realiseret. Denne opfattelse deles af både de traditionelle tibetanske buddhistiske skoler og af bön traditionerne/skolerne og afspejles i de tilhørende spirituelle udviklingsmetoder. Dzogchen kan oversættes som "den store, naturlige fuldkommenhed". Inden for tibetansk buddhisme blev Dzogchen først beskrevet i nyingma-skolen, den ældste af de fire store buddhistiske skoler i Tibet. I Nyingmatraditionen er der en lang række af kilde- eller rod-tantraer, som beskriver dzogchen-læren. Læren bliver vedvarende genfortalt på en tidssvarende måde i en levende tradition af linieholdere – dvs. i en ubrudt linje af bevidsthedssammensmeltninger, der strækker sig tilbage til Garab Dorje. Dzogchen er den ultimative lære og kulminationen i vajrayana-buddhismen. Nyingma-traditionen opdeler hele den buddhistiske lære i ni skoler, også benævnt yanaer, hvor Dzogchen/Atiyogaen er den niende yana. Nyingma har en fuldkommen beskrivelse af dzogchen-læren. Symbol for Dzogchen.
Ny!!: De fem dhyanibuddhaer og Dzogchen · Se mere »
Garab Dorje
Garab Dorje (དགའ་རབ་རྡོ་རྗེ་, tib. wylie: dga’ rab rdo rje, født 716 f.Kr.) er en buddhistisk mester fra det nu hedengangne land Oddiyana Swat (Pakistan), var den første lærer i menneskeskikkelse (Skt. vidjadhara) i dzogchen-traditionen.
Ny!!: De fem dhyanibuddhaer og Garab Dorje · Se mere »
Kompasretning
Kompasretningerne beskriver de geografiske retninger, herunder de fire verdenshjørner.
Ny!!: De fem dhyanibuddhaer og Kompasretning · Se mere »
Livshjulet
Livshjulet. Livshjulet el.
Ny!!: De fem dhyanibuddhaer og Livshjulet · Se mere »
Mandala
Mandala (sanskrit: मण्डल kreds) er en symmetrisk figur ofte i blomst-, kors- eller hjulform.
Ny!!: De fem dhyanibuddhaer og Mandala · Se mere »
Nord
Kompasrose: N markerer nord. Nord er en af de fire kompasretninger.
Ny!!: De fem dhyanibuddhaer og Nord · Se mere »
Nyingma
Samyeling - Tibets ældste kloster Guru Rinpoche - Padmasambhava statue – nær Kullu, Indien Nyingma er betegnelsen for den ældste og dermed første af de fire store buddhistiske skoler eller traditioner i Tibet.
Ny!!: De fem dhyanibuddhaer og Nyingma · Se mere »
Syd
Kompasrose: S markerer syd Syd (forkortet S) er en af de fire kompasretninger.
Ny!!: De fem dhyanibuddhaer og Syd · Se mere »
Symbol
Vrije Orgelclub Antwerpen FV. Flagsymboler. Religiøse symboler i form af grafiske tegn Et symbol er noget konkret (en ting, et væsen, et dyr, en menneskelig figur eller lignende), som har en bogstavelig betydning i teksten (billedet), men som derudover også har en billedlig (overført) betydning.
Ny!!: De fem dhyanibuddhaer og Symbol · Se mere »
Vajrayana
Vajrayanamunke Vajrayana (sanskrit वज्रयान vajrayāna "diamantfartøjet" også kaldet diamantvejsbuddhisme eller tantrisk buddhisme) er en af de tre store hovedretninger i buddhismen.
Ny!!: De fem dhyanibuddhaer og Vajrayana · Se mere »
Vest (retning)
Kompasrose: V markerer vest Vest er en af de fire kompasretninger.
Ny!!: De fem dhyanibuddhaer og Vest (retning) · Se mere »
Visdom
græske guddom Hermathena bestående af Hermes og Athene i én person symboliserede visdom. Visdom er en betegnelse for stor indsigt og forståelse med hensyn til livets centrale forhold.
Ny!!: De fem dhyanibuddhaer og Visdom · Se mere »