Indholdsfortegnelse
14 relationer: Bekendelsesskrift, Dåb, Den athanasianske trosbekendelse, Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Folkekirken, Gnosticisme, Gudstjeneste, Jesu disciple, Kirken, Kristendom, Latin, Menighed, N.F.S. Grundtvig, 19. århundrede.
Bekendelsesskrift
Bekendelsesskrift eller trosbekendelse er et kort udsagn – også kaldet et symbol – der udlægger troens grundlæggende antagelser eller dogmer.
Se Den apostolske trosbekendelse og Bekendelsesskrift
Dåb
Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.
Se Den apostolske trosbekendelse og Dåb
Den athanasianske trosbekendelse
Den athanasianske trosbekendelse (lat. Athanasium) eller 'Quicunque vult' (lat. "Hvem, der vil...", skriftets indledningsord) er en tidlig kristen trosbekendelse, der traditionelt tillagdes kirkefaderen Athanasius, ærkebiskop af Alexandria i det 4. århundrede, omend der efterhånden er konsensus om, Athanasius ikke kan være forfatteren, og at skriftet må være endda noget senere.
Se Den apostolske trosbekendelse og Den athanasianske trosbekendelse
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.
Se Den apostolske trosbekendelse og Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Folkekirken
Folkekirken eller den danske folkekirke er en evangelisk-luthersk kirke.
Se Den apostolske trosbekendelse og Folkekirken
Gnosticisme
Gnosticisme er en fællesbetegnelse for religiøse filosofier, mysteriereligioner og sekter, der havde en betydelig udbredelse i hellenistisk-romersk tid i Middelhavsområdet, hvorfra de bredte sig i Centralasien.
Se Den apostolske trosbekendelse og Gnosticisme
Gudstjeneste
Gudstjenesten eller højmesse er i Kristendommen en kirkelig handling, hvor Gud tilbedes.
Se Den apostolske trosbekendelse og Gudstjeneste
Jesu disciple
Jesus og hans tolv disciple. Freske fra Kappadokien omkring 1100-tallet. ikon. Jesu disciple (af latin discipulus.
Se Den apostolske trosbekendelse og Jesu disciple
Kirken
Kirken i bestemt form – og ofte med stort begyndelsesbogstav – er det, kristne i den apostolske og nikænske trosbekendelse bekender troen på således: "Vi tror...
Se Den apostolske trosbekendelse og Kirken
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Den apostolske trosbekendelse og Kristendom
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Se Den apostolske trosbekendelse og Latin
Menighed
Menighed er en betegnelse for et fællesskab – for det meste bruges betegnelsen i forbindelse med en kirke indenfor kristendommen eller en moské indenfor islam.
Se Den apostolske trosbekendelse og Menighed
N.F.S. Grundtvig
Nikolai Frederik Severin Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg, død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, digter (særligt kendt som salmedigter), skolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker.
Se Den apostolske trosbekendelse og N.F.S. Grundtvig
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Den apostolske trosbekendelse og 19. århundrede
Også kendt som Apostolicum, Apostolske trosbekendelse, Den apostoliske trosbekendelse, Det apostoliske symbol, Det apostolske symbol.