Indholdsfortegnelse
26 relationer: Accent (tryk), Alveolær konsonant, Approksimant, Bilabial konsonant, Centralisering, Dania (lydskriftsystem), Faryngalisering, Fonetik, Fonologi, Frikativ konsonant, Glottal klusil, Kliklyd, Klusil konsonant, Knirkestemme, Labiodental konsonant, Ligatur, Nasal konsonant, Palatal konsonant, Palatal lateral approksimant, Postalveolær konsonant, Retrofleks lateral approksimant, SAMPA, Stemt faryngal frikativ, Tone, Velær konsonant, Velær lateral approksimant.
Accent (tryk)
Accent (udtalt) er tryk eller betoning en suprasegmental (lydoverskridende) egenskab ved stavelser, ord, ordgrupper og sætninger, hvorved de fremhæves eller adskilles enten ved en højere kraft ("dynamisk accent"), en stigende tone ("melodisk accent"), længere varighed ("temporal" eller "kvantitativ accent") eller en kombination af disse.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Accent (tryk)
Alveolær konsonant
En alveolær konsonant eller alveolar udtales ved at tungen føres sammen med tandkødet, og fæstnes til fortænderne.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Alveolær konsonant
Approksimant
Approksimanter er sproglyde, der involverer at taleorganerne nærmer sig hinanden, men ikke nært nok eller med nok artikulær præcision til at skabe turbulent luftstrøm.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Approksimant
Bilabial konsonant
Bilabial eller dobbeltlæbelyd (for eksempel b og p) er et begreb inden for fonetikken.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Bilabial konsonant
Centralisering
Centralisering er den proces, hvor aktiviteterne i en organisation, navnlig med hensyn til planlægning og beslutningstagen, bliver koncentreret på en bestemt lokalitet eller hos en mindre gruppe aktører inden for organisationen.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Centralisering
Dania (lydskriftsystem)
Dania er et lydskriftsystem, der er beregnet til at notere lyde i dansk samt danske dialekter.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Dania (lydskriftsystem)
Faryngalisering
Faryngalisering er en type sekundær artikulation i vokaler og konsonanter, hvor svælget eller strubelåget indsnævres under udtalen.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Faryngalisering
Fonetik
Fonetik er læren om sproglyd, dvs.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Fonetik
Fonologi
Fonologi er studiet af lydenes funktioner i et bestemt sprog (fx dansk fonologi, spansk fonologi) og de generelle principper for lydsystemer i alverdens sprog.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Fonologi
Frikativ konsonant
Frikativer (latin fricō 'gnide') eller spiranter (latin spīrō 'ånde'), på dansk hæmmelyd, er konsonanter, der dannes ved, at taleorganerne lukkes halvt og dermed fremkalder en gnidning (i modsætning til klusiler, hvor taleorganerne lukkes helt).
Se Det internationale fonetiske alfabet og Frikativ konsonant
Glottal klusil
Et glottalt lukke er en konsonant, der udtales ved at danne et lukke i struben (glottis).
Se Det internationale fonetiske alfabet og Glottal klusil
Kliklyd
En kliklyd (også kaldet et smæld eller blot et klik) er inden for fonetikken en konsonantal obstruentlyd, som fremkommer ved en dobbelt tillukning med tungen af talerøret både forrest og bagest i ganen og en efterfølgende frigivelse af den forreste tillukning.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Kliklyd
Klusil konsonant
Klusiler (lat. clūsilis "som lukker") eller lukkelyde er konsonanter, der dannes ved at taleorganerne lukker helt for luftstrømmen.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Klusil konsonant
Knirkestemme
Knirkestemme, vocal fry eller laryngalisering er en form for fonation (måde at bruge stemmebåndene på), hvor pyramidebruskene i strubehovedet trækkes tættere sammen end normalt og stemmelæberne opstrammes mere.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Knirkestemme
Labiodental konsonant
Labiodentale konsonanter (af latin labium, ’læbe’ og dens, ’tand’) er en gruppe af konsonante sproglyde, som udtales ved at underlæben føres sammen med overkæbens tænder, eller omvendt for overlæben og underkæbens tænder.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Labiodental konsonant
Ligatur
En ligatur opstår i skrift og typografi når to eller flere skrifttegn skrives eller trykkes som en enhed.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Ligatur
Nasal konsonant
En nasal lukkelyd fremkommer når velum sænkes, således at luften kan strømme frit gennem næsen.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Nasal konsonant
Palatal konsonant
Palatale konsonanter udtales ved at tungen trykkes mod ganen.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Palatal konsonant
Palatal lateral approksimant
Den palatale laterale approksimant er en konsonant.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Palatal lateral approksimant
Postalveolær konsonant
Postalveolar frikativ Postalveolære konsonanter udtales ved at tungen trykkes mod området mellem tandkødet og gummerne.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Postalveolær konsonant
Retrofleks lateral approksimant
Den retroflekse laterale approksimant er en konsonant.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Retrofleks lateral approksimant
SAMPA
SAMPA (Speech Assessment Methods Phonetic Alphabet) er et lydskriftsystem baseret på det internationale fonetiske alfabet (IPA).
Se Det internationale fonetiske alfabet og SAMPA
Stemt faryngal frikativ
Den stemte faryngale frikativ er en konsonant sproglyd.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Stemt faryngal frikativ
Tone
400px En tone er den menneskelige opfattelse af en lyds frekvens.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Tone
Velær konsonant
Velære konsonanter eller velarer udtales ved at tungeryggen trykkes mod den bløde gane.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Velær konsonant
Velær lateral approksimant
Den velære laterale approksimant er en konsonant, der er sjælden i verdens sprog.
Se Det internationale fonetiske alfabet og Velær lateral approksimant
Også kendt som Alphabet phonétique international, International Phonetic Alphabet, Internationale Fonetiske Alfabet, Internationalt fonetisk alfabet.