Indholdsfortegnelse
18 relationer: Abstinens, Alkohol (stofklasse), Amfetamin, Angst, Barbiturat, Benzodiazepin, Cerebral parese, Halveringstid, Intramuskulær administration, Intravenøs administration, Kokain, Krampe (biologi), Ménières sygdom, Opioider, Peroral administration, Søvnløshed, Status epilepticus, Universel anæstesi.
Abstinens
Abstinenser bruges sædvanligvis om fysiske og psykiske symptomer som følge af at organismen unddrages et tilvant stimulerende middel – hvilket ses ved afvænning fra for eksempel alkoholisme, narkomani eller andre former for afhængighed.
Alkohol (stofklasse)
Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.
Se Diazepam og Alkohol (stofklasse)
Amfetamin
Sympatomimetika: Efedrin, amfetamin og metamfetamin Amfetamin er et centralstimulerende stof tilhørende phenethylamingruppen som medfører øget årvågenhed og fokus samt nedsat appetit.
Angst
Angst er en følelse af frygt, som ikke har en klar årsag.
Barbiturat
Barbiturater er en gruppe af medicin, der tidligere blev anvendt til behandling af søvnproblemer, nervøsitet, angst og ved abstinensproblemer efter alkoholindtagelse.
Benzodiazepin
Kemisk struktur af diazepam, et hyppigt anvendt benzodiazepin. Benzodiazepiner er betegnelsen for en gruppe af receptpligtige stoffer, der anvendes som medicin mod angst og søvnforstyrrelser.
Cerebral parese
Et barn med cerebral parese undersøges. Cerebral parese (spastisk lammelse) er en hjerneskade, der gør, at hjernen ikke kan styre musklerne normalt.
Se Diazepam og Cerebral parese
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Intramuskulær administration
Intramuskulær injektion i låret. Intramuskulær administration (forkortet i.m.) af et lægemiddel eller andre væsker er en administrationvej hvor man ved hjælp af en kanyle sprøjter lægemidlet direkte ind i en muskel.
Se Diazepam og Intramuskulær administration
Intravenøs administration
En patient modtager et lægemiddel intravenøst. Intravenøs administration (forkortet i.v.) af et lægemiddel eller andre væsker er en administrationvej hvor man ved hjælp af et perifert venekateter eller en kanyle sprøjter lægemidlet direkte ind i en vene.
Se Diazepam og Intravenøs administration
Kokain
Kokains kemiske struktur. Kokain-molekylet. Kokain i streger. Reklame for vin med kokain med billede af pave Leo 13. Den norske revysangerinde Lalla Carlsen sang en vise om kokain på ''Chat Noir'' i 1931. Foto fra 1920. Kokain (alternativ stavemåde cocain, benzoylmethylecgonin, C17H21NO4) er et naturligt alkaloid, som udvindes af coca-plantens blade.
Krampe (biologi)
Krampe er en smertefuld tilstand, hvor der forekommer ufrivillige muskelsammentrækninger.
Se Diazepam og Krampe (biologi)
Ménières sygdom
Menières sygdom er en WHO klassificeret (ICD-10: H81.0 Meniere disease, ICD-11: AB31.0 Meniere disease) organisk, kronisk, progredierende sygdom i indre øre.
Se Diazepam og Ménières sygdom
Opioider
Opioider er forbindelser der kan binde sig til opioid-receptorerne i blandt andet centralnervesystemet, hvor de har en smertestillende effekt, og ca.
Peroral administration
Tabletter, den mest almindelige lægemiddelform til peroral administration. Peroral administration (forkortes ofte p.o.) af et lægemiddel betyder at lægemidlet indtages igennem munden.
Se Diazepam og Peroral administration
Søvnløshed
Insomni eller søvnløshed er en lidelse, der gør at man ikke kan sove.
Status epilepticus
Status epilepticus er en akut neurologisk tilstand karakteriseret ved langvarig (>30 min) eller gentagne epileptiske krampeanfald, hvor patienten forbliver bevidstløs eller bevidsthedssvækket mellem anfaldene.
Se Diazepam og Status epilepticus
Universel anæstesi
Universel anæstesi (græsk: anaisthesia, an-: ikke, aisthesis: følelse: følelsesløshed) eller Narkose er den bedøvelse der går forud for og fortsætter under en operation.
Se Diazepam og Universel anæstesi
Også kendt som Stesolid, Valium.