Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Dura mater

Indeks Dura mater

Tværsnit gennem hjernens forskellige hinder. Dura mater, på dansk ofte betegnet den hårde hjernehinde, er den yderste af de tre hjernehinder (Latin: meninges), og den, som har den største indflydelse på hjernens form og opdeling, da den i kraniet danner hjerneseptaerne via dybe folder ind i hjernen.

Indholdsfortegnelse

  1. 16 relationer: Bindevæv, Foramen magnum, Hjerne, Hjernehinde, Hypofyse, Kileben, Kranium, Lillehjerne, Nakkeben, Protuberantia occipitalis interna, Rygmarv, Rygsøjle, Siben, Spindelhinden, Storhjerne, Subduralt hæmatom.

Bindevæv

Fra venstre mod højre ses bindevæv fra huden, fedtvæv samt bindevæv der omslutter blodkar og nerver. Bindevæv er et stærkt og elastisk materiale, som ligger mellem kroppens væv og organer, hvor det stiver kroppen af, giver den form, og holder sammen på andre væv og organer.

Se Dura mater og Bindevæv

Foramen magnum

Foramen magnum (stort hul) er en stor oval åbning (foramen) i nakkebenet (Os occipitale) i kraniet hos mennesker og flere andre dyr.

Se Dura mater og Foramen magnum

Hjerne

Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones.

Se Dura mater og Hjerne

Hjernehinde

Hjernehinden er de membraner der omslutter hjernen og rygmarven.

Se Dura mater og Hjernehinde

Hypofyse

MediansnitMediant betyder på langs og i midten således at hjernen er delt i to principielt symmetriske dele gennem en (abe)-hypofyse. Hypofysen (græsk: Hypophysis, eller på latin: glandula pituitaria) er en overordnet kirtel på størrelse med et solbær placeret under hjernen.

Se Dura mater og Hypofyse

Kileben

Os sphenoidale, overside Os sphenoidale, forside Kileben er betegnelsen for flere forskellige af menneskets knogler.

Se Dura mater og Kileben

Kranium

Et kranium er hvirveldyrs benede struktur, som er hovedets skeletdel.

Se Dura mater og Kranium

Lillehjerne

En menneskehjerne; lillehjernen er den lilla del Lillehjernen (cerebellum Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er en del af hjernen, og den ligger bagest i hjernekassen lige under storhjernen.

Se Dura mater og Lillehjerne

Nakkeben

Nakkebenet (os occipitaleFederative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er en af knoglerne i menneskets kranium.

Se Dura mater og Nakkeben

Protuberantia occipitalis interna

Protuberantia occipitalis interna eller Indre occipitale protuberans er placeret på den indre overflade af nakkebenet, i det punkt hvor de fire opdelinger af Eminentia cruciformis mødes.

Se Dura mater og Protuberantia occipitalis interna

Rygmarv

Rygmarven (medulla spinalis Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) findes i hvirvelkanalen i rygsøjlen.

Se Dura mater og Rygmarv

Rygsøjle

En rygsøjle er en knoglestruktur i ryggen af hvirveldyr, bestående af en lang række ryghvirveler forbundet til hinanden.

Se Dura mater og Rygsøjle

Siben

Sibenet (os.; fra ethmos, "sieve") er en uparret knogle i det menneskelige kranium der separarer næsehulen fra hjernen.

Se Dura mater og Siben

Spindelhinden

Spindelhinden (Arachnoidea mater) er den midterste af tre hjernehinder (meninges), der beskytter hjernen og rygmarven.

Se Dura mater og Spindelhinden

Storhjerne

Storhjernen (telencephalon, cerebrum) er den største del af hjernen hos mennesket, og hos pattedyr består den af de to hjernehemisfærer.

Se Dura mater og Storhjerne

Subduralt hæmatom

Et subduralt hæmatom (SDH), også kaldet subdural hæmorrhagi eller subdural blødning, er en type af blødning der oftest opstår efter et hovedtraume.

Se Dura mater og Subduralt hæmatom