Hurtigere adgang end browser!
13 relationer: Abstraktion, Det Gode, Faidros, Filosofi, George Berkeley, Menon, Parmenides (dialog), Phaidon, Platon, Platonisme, Realisme (filosofi), Staten (Platon), Universalieproblemet.
Abstraktion
Abstraktion er den tankevirksomhed, hvor man koncentrerer sig om hovedsagen og ser bort fra mindre væsentlige detaljer, eller hvor man finder fælles egenskaber ved en række begreber eller ting.
Ny!!: Platonisk realisme og Abstraktion · Se mere »
Det Gode
Det Gode, eller mere præcist Det Godes idé (ἡ τοῦ ἀγαθοῦ ἰδέα), er et centralt begreb der blev anvendt af den oldgræske filosof Platon i hans dialoger Staten (508e2–3).
Ny!!: Platonisk realisme og Det Gode · Se mere »
Faidros
Egil A. Wyller ser dialogen Faidros som en oldgræsk parallel til det norske folkeeventyr ''Kvitebjørn kong Valemon'', her illustreret af Kittelsen. Faidros (græsk: Φαῖδρος) er en dialog af Platon.
Ny!!: Platonisk realisme og Faidros · Se mere »
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Ny!!: Platonisk realisme og Filosofi · Se mere »
George Berkeley
George Berkeley (født 12. marts 1685 i County Kilkenny, død 14. januar 1753 i Oxford) er en irsk filosof fra oplysningstiden, der hører til den fortrinsvis britiske empiriske retning, som står i modsætning til den især franske rationalisme.
Ny!!: Platonisk realisme og George Berkeley · Se mere »
Menon
Omslag til russisk udgave af ''Menon''. Bogen kan læses ved at klikke på billedet. Menon er en sokratisk dialog skrevet af Platon.
Ny!!: Platonisk realisme og Menon · Se mere »
Parmenides (dialog)
Starten af ''Parmenides'' i det ældste middelalderlige Kodeks, ''Codex Clarkianus'' fra 895 (Oxford, Bodleian Library, Clarke 39) Parmenides (Oldgræsk Παρμενίδης Parmenídēs) er en dialog skrevet af filosoffen Platon om enhed og flerhed, væren og ikke-væren.
Ny!!: Platonisk realisme og Parmenides (dialog) · Se mere »
Phaidon
Starten af ''Phaidon'' i det ældste bevarede kodeks fra middelalderen, ''Codex Clarkianus'' fra 895 (Oxford, Bodleian Library, Clarke 39) Phaidon, græsk Φαίδων (Phaídōn), latiniseret Phaedo) er et filosofisk værk af Platon skrevet som dialog. Dialoger beskriver en litterært formet samtale, der er indsat i en rammehandling. Filosoffen Phaidon fra Elis, efter hvem dialogen er opkaldt, optræder i rammehandlingen som fortæller. Han er som Platon, elev af Sokrates, der kort forinden i Athen er blevet dømt til døden og henrettet for blasfemi og korrumpering af ungdommen. Phaidon beskriver som øjenvidne dødsdagens begivenheder, som Sokrates tilbragte i fængsel sammen med venner. Hoveddelen af hans fremstilling er en gengivelse af en filosofisk diskussion som Sokrates deltog i. Til slut beretter Phaidon om Sokrates' sidste gerninger og udtalelser. Sokrates' samtalepartnere er, ud over Phaidon, to elever, Khebes og Simmias fra Theben. Hovedtemaet er sjælens karakter, dens forhold til legemet, som den besjæler, og dens skæbne efter døden. Sokrates forsøger at gøre sjælens udødelighed plausibel. Han fremfører forskellige argumenter, der støtter denne tese. Han betragter den individuelle sjæl som uforgængelig, og ser den som bærer af menneskets viden, evner og erindringer. Ifølge ham bebor, behersker og bevæger sjælen legemet, den tildeler med sin tilstedeværelse legemet liv. Ved døden skilles den fra legemet, hvilket medfører dets forfald. I reinkarnation forbinder den sig derefter med forskellige legemer. Derfor er der ingen grund til at frygte døden, da døden kun består i ødelæggelsen af den nuværende krop, mens personen er sjælen, der forbliver intakt. Sokrates forsvarer denne filosofiske antropologi mod indvendinger fra Simmias og Khebes. Især imod en alternativ model, i følge hvilken "sjæl" kun betyder harmonien af legemets materielle elementer. Hvis man opfatter sjælen som harmoni, må man antage, at den går til grunde når legemet dør og mister sin struktur. Ifølge Sokrates afhænger sjælens skæbne efter døden af dens opførsel gennem livet; det bedste er bios theoretikos, en filosofisk livsførelse, som han selv har praktiseret. Denne tankegang hjælper ham til at have en afslappet holdning og til at imødegå døden munter og ubekymret, mens de andre er meget bedrøvede over hans død. Dialogens påvirkning af den europæiske kulturhistorie, fra antikken og frem til moderne tid, er enorm. Den citeres ofte og nævnes i mange diskussioner over et muligt liv efter døden. På den ene siden er den en filosofisk undersøgelse af grundspørgsmål vedrørende den menneskelige eksistens; på den anden side tilhører den den klassiske trøstende litteratur. Sammmen med Platons dialoger Sokrates' forsvarstale og Kriton har den bestemt eftertidens billede af Sokrates i langt højere grad end Xenofons beskrivelse af Sokrates. I Platons fremstilling fremstår Sokrates som et forbilledligt menneske, der til sin død har virkeliggjort sit ideal om en filosofisk livsførelse.
Ny!!: Platonisk realisme og Phaidon · Se mere »
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Ny!!: Platonisk realisme og Platon · Se mere »
Platonisme
Platon Platonisme er en filosofisk doktrin, grundlagt af Platon, hvis grundlæggende holdning er, at universaler eksisterer uafhængigt af bevidstheden og materien, og at vi kun kan se det universelle gennem dets refleksion i det partikulære.
Ny!!: Platonisk realisme og Platonisme · Se mere »
Realisme (filosofi)
Realisme er en betegnelse der kan anvendes inden for forskellige områder af filosofien og tilgrænsende områder.
Ny!!: Platonisk realisme og Realisme (filosofi) · Se mere »
Staten (Platon)
Raphaels Platon fra freskoen ''Den athenske skole'' (1509). Staten (græsk: πολιτεία, politeia; latin: res publica) er Platons længste og mest indflydelsesrige dialog og har form af en sokratisk dialog.
Ny!!: Platonisk realisme og Staten (Platon) · Se mere »
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Ny!!: Platonisk realisme og Universalieproblemet · Se mere »
