Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Emancipationserklæringen

Indeks Emancipationserklæringen

Emancipationserklæringen på National Underground Railroad Freedom Center i Cincinnati i Ohio Emancipationserklæringen er to ordrer udstedt af præsident Abraham Lincoln under den Amerikanske borgerkrig.

61 relationer: Abolitionist, Abraham Lincoln, Amerikanske borgerkrig, Amerikas Konfødererede Stater, Chicago, Cincinnati, Delaware, Demokratiske parti (USA), Det Hvide Hus, Dred Scott, Frankrig, Gettysburg-talen, Giuseppe Garibaldi, James Baldwin, John Brown (abolitionist), Juneteenth, Kentucky, Konføderation, Kongressen (USA), Little Rock, Manchester, Maryland, Missouri, New Orleans, New York (delstat), Ohio, Repræsentanternes Hus (USA), Republikanske parti (USA), Slaget ved Antietam, Storbritannien, Sydstaterne, Tennessee, Total krig, Trent-affæren, Unionen, USA, USA's forfatning, Virginia, Washington D.C., West Virginia, William Edward Burghardt Du Bois, William H. Seward, 1. januar, 10. april, 11. januar, 13. marts, 13. september, 16. april, 18. december, 1862, ..., 1863, 1865, 19. juni, 20. århundrede, 2007, 2008, 22. september, 25. september, 30. juni, 6. december, 7. september. Expand indeks (11 mere) »

Abolitionist

Medallion fra 1787 "Am I Not a Man and a Brother?" fremstillet til brug for den britiske anti-slaveri kampagne En abolitionist er en person, som er tilhænger af afskaffelse af love og praksisser som de finder skadelige eller urimelige.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Abolitionist · Se mere »

Abraham Lincoln

Abraham Lincoln (født 12. februar 1809, død 15. april 1865) var USA's 16.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Abraham Lincoln · Se mere »

Amerikanske borgerkrig

Den amerikanske borgerkrig (1861–1865) (i Sydstaterne krigen mellem staterne) var en borgerkrig i De Forenede Stater.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Amerikanske borgerkrig · Se mere »

Amerikas Konfødererede Stater

Amerikas Konfødererede Stater (Confederate States of America, CSA) var et forbund af stater, oprettet 4. februar 1861 med South Carolina, Mississippi, Florida, Alabama, Georgia, Texas og Louisiana som deltagere.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Amerikas Konfødererede Stater · Se mere »

Chicago

Chicago er den tredjestørste by i USA efter New York City og Los Angeles.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Chicago · Se mere »

Cincinnati

Roebling Suspension Bridge i Cincinnati Cincinnati set fra sydvest, 2004 Cincinnati er en amerikansk by i delstaten Ohio.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Cincinnati · Se mere »

Delaware

Delaware er en af de 50 delstater i USA og er en af Sydstaterne og har indbyggere.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Delaware · Se mere »

Demokratiske parti (USA)

Det demokratiske parti eller blot Demokraterne er det ene af de to store politiske partier i USA; det andet er det republikanske parti.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Demokratiske parti (USA) · Se mere »

Det Hvide Hus

Det Hvide Hus Det Hvide Hus er USA's præsidents embedsbolig i det nordvestlige Washington D.C. på adressen 1600 Pennsylvania Avenue.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Det Hvide Hus · Se mere »

Dred Scott

Dred Scott Det gamle domhus i St. Louis, hvor sagen mod Dred Scott startede. Dred Scott (1799 – 1858) var en amerikansk slave, som lagde sag an mod sin ejer for at få sin frihed.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Dred Scott · Se mere »

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Frankrig · Se mere »

Gettysburg-talen

Det eneste kendte foto af Abraham Lincoln ved Gettysburg (siddende) er taget omkring middag, lige efter han ankom, og tre timer før han holdt sin tale. Ved Lincolns højre side er hans bodyguard. Gettysburg-talen er den mest berømte af den amerikanske præsident Abraham Lincolns taler og en af de mest citerede i Amerika.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Gettysburg-talen · Se mere »

Giuseppe Garibaldi

Giuseppe Garibaldi (født 4. juli 1807 i Nice, Frankrig, død 2. juni 1882 i Caprera, Italien) var en italiensk guerillaleder og nationalist.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Giuseppe Garibaldi · Se mere »

James Baldwin

James Arthur Baldwin (født 2. august 1924 i Harlem, New York City, død 1. december 1987) var en amerikansk romanforfatter, dramatiker, essayist, poet og borgerrettighedsaktivist.

Ny!!: Emancipationserklæringen og James Baldwin · Se mere »

John Brown (abolitionist)

John Brown (født 9. maj 1800, død 2. december 1859) var den første hvide amerikanske abolitionist, der talte for at starte et oprør for at få afskaffet slaveriet i USA.

Ny!!: Emancipationserklæringen og John Brown (abolitionist) · Se mere »

Juneteenth

''Ashton Villa''s balkon hvorfra generalen Gordon Granger, der indtog byen Galveston den 19. juni 1865 oplæste ordren der bestemte, at alle slaver skulle frigøres. Juneteenth (portmanteau for "June nineteenth" – den nittende juni – også kaldet Black Independence Day, Freedom Day, Jubilee Day og Liberation Day) er en føderal amerikansk fridag, der fejres den 19.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Juneteenth · Se mere »

Kentucky

Kentucky er en amerikansk delstat.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Kentucky · Se mere »

Konføderation

En konføderation er et statsforbund, i modsætning til en føderation, der er en forbundsstat.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Konføderation · Se mere »

Kongressen (USA)

Kongressens hovedsæde på US Capitol-bygningen Kongressen eller United States Congress er USA's lovgivende forsamling.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Kongressen (USA) · Se mere »

Little Rock

Little Rock er en by, der er hovedstad i delstaten Arkansas i USA.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Little Rock · Se mere »

Manchester

Manchester er en storby og metropolitan borough i Greater Manchester, England, med en befolkning på 545.500 (2017).

Ny!!: Emancipationserklæringen og Manchester · Se mere »

Maryland

Maryland er en amerikansk delstat.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Maryland · Se mere »

Missouri

Missouri er en delstat i USA.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Missouri · Se mere »

New Orleans

Mississippi-floden.New Orleans (fransk: La Nouvelle-Orléans) er den største by i den amerikanske delstat Louisiana.

Ny!!: Emancipationserklæringen og New Orleans · Se mere »

New York (delstat)

New York er en delstat i det nordøstlige USA.

Ny!!: Emancipationserklæringen og New York (delstat) · Se mere »

Ohio

Ohio er en delstat i USA, der grænser til delstaterne Pennsylvania mod øst, Michigan mod nordvest, Indiana mod vest, Kentucky mod syd og West Virginia mod sydøst.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Ohio · Se mere »

Repræsentanternes Hus (USA)

Repræsentanternes Hus (engelsk: the House of Representatives), også bare kaldet Huset (engelsk: the House), er den ene halvdel af USA's føderale lovgivende forsamling, Kongressen.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Repræsentanternes Hus (USA) · Se mere »

Republikanske parti (USA)

Det Republikanske Parti (i daglig tale Republikanerne), også almindeligvis kaldet GOP ("Grand Old Party"), er USA's konservative parti.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Republikanske parti (USA) · Se mere »

Slaget ved Antietam

Slaget ved Antietam blev udkæmpet nær Sharpsburg den 17. september 1862.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Slaget ved Antietam · Se mere »

Storbritannien

Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Storbritannien · Se mere »

Sydstaterne

Den moderne definition af det område, der udgør Sydstaterne. Mørkere nuancer betyder områder, der oftere inkluderes. Det sydlige USA også kendt som Sydstaterne eller i USA bare Syden (engelsk: the South) er en region, som dækker adskillige amerikanske delstater i det sydøstlige og syd-centrale USA.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Sydstaterne · Se mere »

Tennessee

Tennessee er en amerikansk delstat.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Tennessee · Se mere »

Total krig

Total krig er en krig af ubegrænset omfang, hvor en krigsførende mobiliserer alle til rådighed stående ressourcer: menneskelige, industrielle, landbrugs, militære, naturlige, teknologiske med henblik på fuldstændig at ødelægge fjenden eller eliminere hans mulighed for at gøre modstand.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Total krig · Se mere »

Trent-affæren

Trent-affæren, som også kaledes Mason-og-Slidell-affæren, var en hændelse, som fandt sted i november 1861, og som nær havde ført til at Storbritannien var trådt ind i den Amerikanske borgerkrig på Sydstaternes side.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Trent-affæren · Se mere »

Unionen

Konføderationen. Ufarvede stater var ikke stater før eller under borgerkrigen. Under den amerikanske borgerkrig blev betegnelsen Unionen brugt om Amerikas Forenede Stater, dvs.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Unionen · Se mere »

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.

Ny!!: Emancipationserklæringen og USA · Se mere »

USA's forfatning

USA's forfatning (Constitution of the United States of America) er de grundlæggende regler og love (grundlove), som fastsætter Amerikas Forenede Staters styreform og organisering.

Ny!!: Emancipationserklæringen og USA's forfatning · Se mere »

Virginia

Virginia er en delstat i USA, der normalt regnes som den nordligste sydstat.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Virginia · Se mere »

Washington D.C.

Klik for større kort.) Washington District of Columbia (også kendt som Washington, D.C., eller blot Washington) er USA's forbundshovedstad, der ligger indeklemt mellem de to delstater Maryland og Virginia.

Ny!!: Emancipationserklæringen og Washington D.C. · Se mere »

West Virginia

West Virginia er en delstat (siden 20. juni 1863) i det østlige USA.

Ny!!: Emancipationserklæringen og West Virginia · Se mere »

William Edward Burghardt Du Bois

William Edward Burghardt Du Bois (W. E. B. DuBois) (født 23. februar 1868 i Great Barrington i Massachusetts, død 27. august 1963 i Accra i Ghana) var en amerikansk sociolog, historiker, borgerretsforkæmper, forfatter og redaktør.

Ny!!: Emancipationserklæringen og William Edward Burghardt Du Bois · Se mere »

William H. Seward

William Henry Seward (født 16. maj 1801 i Florida, New York i USA, død 10. oktober 1872 i Auburn i New York) var en amerikansk politiker og udenrigsminister.

Ny!!: Emancipationserklæringen og William H. Seward · Se mere »

1. januar

1.

Ny!!: Emancipationserklæringen og 1. januar · Se mere »

10. april

10.

Ny!!: Emancipationserklæringen og 10. april · Se mere »

11. januar

11.

Ny!!: Emancipationserklæringen og 11. januar · Se mere »

13. marts

13.

Ny!!: Emancipationserklæringen og 13. marts · Se mere »

13. september

13.

Ny!!: Emancipationserklæringen og 13. september · Se mere »

16. april

16.

Ny!!: Emancipationserklæringen og 16. april · Se mere »

18. december

18.

Ny!!: Emancipationserklæringen og 18. december · Se mere »

1862

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1862 (tal).

Ny!!: Emancipationserklæringen og 1862 · Se mere »

1863

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863, Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1863 (tal).

Ny!!: Emancipationserklæringen og 1863 · Se mere »

1865

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1857 (tal).

Ny!!: Emancipationserklæringen og 1865 · Se mere »

19. juni

19.

Ny!!: Emancipationserklæringen og 19. juni · Se mere »

20. århundrede

19. århundrede – 20.

Ny!!: Emancipationserklæringen og 20. århundrede · Se mere »

2007

2007 (MMVII) begyndte året på en mandag og året sluttede på en mandag.

Ny!!: Emancipationserklæringen og 2007 · Se mere »

2008

2008 (MMVIII) er det 499.

Ny!!: Emancipationserklæringen og 2008 · Se mere »

22. september

22.

Ny!!: Emancipationserklæringen og 22. september · Se mere »

25. september

25.

Ny!!: Emancipationserklæringen og 25. september · Se mere »

30. juni

30.

Ny!!: Emancipationserklæringen og 30. juni · Se mere »

6. december

6.

Ny!!: Emancipationserklæringen og 6. december · Se mere »

7. september

7.

Ny!!: Emancipationserklæringen og 7. september · Se mere »

Omdirigeringer her:

Emancipation Proclamation, Emancipationsproklamationen.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »