Indholdsfortegnelse
33 relationer: Abraham, Aramæere, Aron, Bibelen, Brevet til Hebræerne, Dødsrige, Det Gamle Testamente, Første Mosebog, Førstefødselsret, Fjerde Mosebog, Forræderi, Graviditet, Gud (monoteistisk), Hebraisk (sprog), Hittitter, Isak (patriark), Ismael, Jakob (patriark), Josef (søn af patriarken Jakob), Judas Iskariot, Kain og Abel, Kanaan, Kora, Legende, Levit, Linser, Moses, Paulus' Brev til Romerne, Profan, Sværd, Træl, Tvilling, Velsignelse.
Abraham
Abraham (אַבְרָהָם,, إبراهيم), hyrden og ejeren af hjorden, er en central figur i det Gamle Testamente, der ser ham som den ældste stamfader til Israels folk.
Aramæere
Aramæere er personer fra et af de vestsemitiske folk, som fra 1100-tallet dannede stærke småriger i det nordlige Syrien.
Aron
Aron var israelitternes første ypperstepræst, en ældre bror til Moses.
Se Esau og Aron
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Brevet til Hebræerne
Hebræerbrevet er et kanonisk brev i Det Nye Testamente (NT).
Se Esau og Brevet til Hebræerne
Dødsrige
Et dødsrige, underverden eller skyggerige er, efter forskellige religiøse opfattelser, et sted, hvor sjæle eller legemer kommer hen efter døden.
Det Gamle Testamente
Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).
Se Esau og Det Gamle Testamente
Første Mosebog
Første Mosebog (eller Genesis (בראשית, tr. Bereshit.
Førstefødselsret
Førstefødselsretten var en arvefølgeregel, der siger, at den først fødte arver alt, mens de øvrige søskende er udelukket fra arv.
Fjerde Mosebog
Fjerde Mosebog (eller Numeri (hebr. בְּמִדְבַּר ba-midbar "I ørkenen", gr. Arithmoi "Tal")) er den fjerde bog i Pentateuken.
Forræderi
Forræderi betegner bedrag eller svigt, særligt handlinger som er rettet mod statens sikkerhed eller selvstændighed.
Graviditet
Gravid kvinde i 26. svangerskabsuge. William Hunter, ''Anatomia uteri humani gravidi tabulis illustrata'', 1774 Graviditet (også kaldet svangerskab og frugtsommelighed) er den tilstand, hvor en kvinde har et eller flere afkom, kaldet fostre eller embryoner, inde i kroppen.
Gud (monoteistisk)
Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.
Hebraisk (sprog)
Hebraisk skrift i Torahen. Hebraisk eller hebræisk (hebraisk עברית, ivrit) er et vest-semitisk sprog, nært beslægtet med aramæisk og arabisk.
Hittitter
Hittitterriget (blåt) i Mellemøsten 1400 fvt. sammenlignet med de andre store bronzealderkulturer, den minoiske kultur i Grækenland (lyserød), det egyptiske rige (orange), og det assyriske rige (gul), Mitanni-riget (brunt), og kassiternes Babylon og Elamitternes Susa - Susa, Babylon og Mitanni riget blev senere inkorporeret i Assyrerriget.
Isak (patriark)
Isak (יצחק, Isaac; إسحاق eller إسحٰق) er den anden af de tre store patriarker nævnt i Det Gamle Testamente.
Ismael
Illustration fra bogen ''Hadikat as-Suada'' 16.-17. århundrede, der viser ofringen af Ibrahims søn (traditionen siger Ismael) Ismael (arabisk: إسماعيل, hebraisk: יִשְׁמָעֵאל) er søn af Ibrahim (Abraham) og Hagar og anses i islam for at være en af islams profeter og arabernes stamfader, igennem sine tolv børn, som er nævnt i Første Mosebog (kapitel 25) Ifølge islamisk overlevering hjalp Ismael Abraham ved byggeriet af Ka'baen.
Jakob (patriark)
Gustave Doré. Jakob er en patriark fra Bibelen.
Josef (søn af patriarken Jakob)
Josef er en person i Det Gamle Testamente i Bibelen og Koranen.
Se Esau og Josef (søn af patriarken Jakob)
Judas Iskariot
Rembrandts ''Judas giver de tredive sølvmønter tilbage'', 1629. Judas Iskariot er en af Jesu tolv apostle, der ca.
Kain og Abel
''Kain leder sin bror Abel i døden''. Maleri af James Tissot. Kain ved sit arbejde i marken efter at have slået Abel ihjel. Maleri af H.A. Brendekilde, 1896. Kain var ifølge Første Mosebog Adams og Evas ældste søn.
Kanaan
Jordan-floden Kanaan (I den danske Bibel anvendes formen Kana'an) var det førisraelitiske navn på landet mellem Jordan-floden og Middelhavet,, besøgt 26.
Kora
Illustration af Kora (t.v. med horn i panden) og Moses, 1466 Kora (søn af Jis'har – Levis stamme) var sammen med Datan og Abiram leder af en opstand mod Moses.
Se Esau og Kora
Legende
Legende (af lat. legénda, 'det som skal læses op') betegner egenlig alt, der på de dertil bestemte dage blev oplæst ved gudstjenesten i kirkerne; men da bibelstykker og lignende havde egne benævnelser brugtes betegnelsen legender nærmest kun om de beretninger om hellige mænd og kvinder, der var autoriseret af kirken til oplæsning.
Levit
Levitter er efterkommere af Levis stamme (en af Jakobs 12 børn i Det Gamle Testamente).
Linser
Linser er frø, der stammer fra en dyrket sort af urten Ægte Linse, der tilhører ærteblomstfamilien.
Moses
''Moses med stentavlerne'', maleri af Rembrandt. ''Moses med stentavlerne og stråleglans fra ansigtet'', maleri af José de Ribera. Moses (hebraisk משה, udtalt /ˈmɔʃə/ el., lat. Moyses) er i Bibelen den person, der regnes som israelitternes befrier fra trældommen påført af dem af Farao i Egypten, og som var deres leder i den tid, de var i ørkenen.
Paulus' Brev til Romerne
Romerbrevet er et af apostlen Paulus' breve.
Se Esau og Paulus' Brev til Romerne
Profan
Profan er et adjektiv som stammer fra det latinske profanus, «udenfor helligdommen» (fanum betyder «helligdom»).
Sværd
Sværd fra slutningen af middelalderen Et sværd er et håndvåben lavet af et langt skarpt stykke metal kaldet en klinge monteret på et fæste.
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Se Esau og Træl
Tvilling
Tvillinger er to personer der er resultatet af samme graviditet og derfor fødes næsten samtidig af samme moder.
Velsignelse
Vor Frue Kirke Velsignelse eller benediction er i religiøs sammenhæng en tilkendegivelse af guddommelig velvilje eller nåde.