Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Frederik Raben-Levetzau

Indeks Frederik Raben-Levetzau

Frederik Christopher Otto lensgreve Raben-Levetzau (født 27. maj 1850 på Lekkende, død 5. maj 1933 på Aalholm) var en dansk udenrigsminister og en af Danmarks største jordbesiddere, idet han var lensgreve til grevskabet Christiansholm og til Bremersvold, Beldringe og Lekkende.

Indholdsfortegnelse

  1. 54 relationer: Aalholm, Athen, Attaché, Beldringe, Bremersvold, Cand.polit., Christiansborg, Danmark, Danske Bank, Den Raben-Levetzauske Fond, Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, Exposition universelle (1900), Frelserens Orden, Grevskabet Christiansholm, Hofjægermester, Johan Henrik Deuntzer, Kammerherre, Kongelig Dansk Automobil Klub, Kraks Blå Bog, Lekkende, Lensafløsningen, Lensgreve, Mern, Nysted Sogn, Olympiske lege, P.A. Alberti, Paris, Regeringen Christensen I, Regeringen Christensen II, Udenrigsminister, Udenrigsministre fra Danmark, Wien, William Ahlefeldt-Laurvig, 12. oktober, 14. januar, 1796, 1823, 1850, 1864, 1870, 1877, 1880, 1889, 1898, 19. december, 1905, 1908, 1918, 1921, 1933, ... Expand indeks (4 mere) »

Aalholm

Aalholms grundplan omkring 1500 og efter den seneste større ombygning 1889 (orienteringen er omtrent nord-syd) Familien Raben-Levetzaus ejere af Aalholm ''Aalholm'' i 1600-tallet Aalholm eller Ålholm er en gammel sædegård, den ældste på Lolland, den nævnes første gang i 1329.

Se Frederik Raben-Levetzau og Aalholm

Athen

Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.

Se Frederik Raben-Levetzau og Athen

Attaché

Attaché er stillingsbetegnelse for en udsendt medarbejder under ambassadørniveau ved en ambassade, typisk med konsulære og administrative opgaver.

Se Frederik Raben-Levetzau og Attaché

Beldringe

Beldringe Gods Beldringe er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1360.

Se Frederik Raben-Levetzau og Beldringe

Bremersvold

Bremersvold er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1397 og blev kaldt Galmindrupgård.

Se Frederik Raben-Levetzau og Bremersvold

Cand.polit.

Cand.polit. (candidatus/candidata politices) er i Danmark betegnelsen for en person, der er indehaver af en kandidatgrad i økonomi fra Københavns Universitet.

Se Frederik Raben-Levetzau og Cand.polit.

Christiansborg

Christiansborg Luftfoto af Christiansborg fra øst Christiansborg flager med Dannebrog Marmorbroen. Christiansborg Slot, eller blot Christiansborg, på Slotsholmen i det centrale København er hjemsted for Danmarks parlament, Folketinget, for Højesteret og Statsministeriet.

Se Frederik Raben-Levetzau og Christiansborg

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Frederik Raben-Levetzau og Danmark

Danske Bank

Danske Banks hovedsæde ved Holmens Kanal, København set fra Kongens Nytorv. Danske Bank er Danmarks største bank og finansielle koncern.

Se Frederik Raben-Levetzau og Danske Bank

Den Raben-Levetzauske Fond

Den Raben-Levetzauske Fond er en dansk fond, stiftet 1869 af gehejmeråd Carl Vilhelm Raben-Levetzau og hustru Julia Adelaide Harriet Raben-Levetzau.

Se Frederik Raben-Levetzau og Den Raben-Levetzauske Fond

Det Kongelige Danske Geografiske Selskab

Det Kongelige Danske Geografiske Selskab blev oprettet i 1876 og har som formål at fremme kendskabet til Jorden og dens beboere og udbrede interessen for geografisk videnskab.

Se Frederik Raben-Levetzau og Det Kongelige Danske Geografiske Selskab

Exposition universelle (1900)

Exposition Universelle 1900 Exposition universelle var en verdensudstilling, der blev afholdt i Paris, Frankrig 1900.

Se Frederik Raben-Levetzau og Exposition universelle (1900)

Frelserens Orden

Ordenstegn for Frelserens Orden fra tiden Grækenland var et monarki. Under republikken er kongekronen erstattet med en krans af laurbær og eg, men er ellers magen til i udforming. Frelserens Orden (græsk: Τάγμα τουΣωτήρος) er en græsk orden.

Se Frederik Raben-Levetzau og Frelserens Orden

Grevskabet Christiansholm

Grevskabet Christiansholm var et dansk grevskab oprettet 16. april 1734 for Christian Raben af hovedgårdene Ålholm, Bramsløkke, Egholm og Stenvængegården.

Se Frederik Raben-Levetzau og Grevskabet Christiansholm

Hofjægermester

Hofjægermester var titlen for udvalgte godsejere, der ved enevældens hof bistod ved de kongelige jagter.

Se Frederik Raben-Levetzau og Hofjægermester

Johan Henrik Deuntzer

Johan Henrik Deuntzer (født 20. maj 1845 i København, død 16. november 1918 i Charlottenlund) var en dansk jurist og politiker, der var Danmarks konseilspræsident (statsminister) og udenrigsminister i Ministeriet Deuntzer fra 24. juli 1901 til 14. januar 1905.

Se Frederik Raben-Levetzau og Johan Henrik Deuntzer

Kammerherre

Norsk kammerherrenøgle Titlen kammerherre anvendes ved hoffet.

Se Frederik Raben-Levetzau og Kammerherre

Kongelig Dansk Automobil Klub

Det fælles Vejtavleudvalg. De fleste medlemmer er dog fra KDAK. Kongelig Dansk Automobil Klub (KDAK), der var grundlagt som Dansk Automobil Klub i 1901, var den første automobilklub i Norden.

Se Frederik Raben-Levetzau og Kongelig Dansk Automobil Klub

Kraks Blå Bog

Kraks Blaa Bog 1912 Kraks Blå Bog er en håndbog med biografier over nulevende personer.

Se Frederik Raben-Levetzau og Kraks Blå Bog

Lekkende

Lekkende omkring 1860, før ombygningen Lekkende er en gammel gård, som nævnes første gang i 1370.

Se Frederik Raben-Levetzau og Lekkende

Lensafløsningen

Lensafløsningen var en proces, hvorunder len, stamhuse og andre majorater afskaffedes.

Se Frederik Raben-Levetzau og Lensafløsningen

Lensgreve

Lensgreve er betegnelsen for den højeste adelsrang i Danmark.

Se Frederik Raben-Levetzau og Lensgreve

Mern

Mern er en by på Sydsjælland med, beliggende 10 km syd for Præstø, 10 km nordvest for Kalvehave, 7 km nord for Stensved og 11 km nordøst for Vordingborg.

Se Frederik Raben-Levetzau og Mern

Nysted Sogn

Nysted Sogn var et sogn i Lolland Østre Provsti (Lolland-Falsters Stift).

Se Frederik Raben-Levetzau og Nysted Sogn

Olympiske lege

Fem olympiske ringe symboliserer de olympiske lege. I antikkens olympiske lege var løb den eneste idrætsgren. De 21. olympiske vinterlege i 2010. De olympiske lege (forkortes OL) er en sportsbegivenhed med mange sportsgrene, der afholdes hvert fjerde år.

Se Frederik Raben-Levetzau og Olympiske lege

P.A. Alberti

Peter Adler Alberti (født 10. juni 1851 i København, død 14. juni 1932 sammesteds) var en dansk jurist og justitsminister, som især er kendt for at have begået underslæb, mens han sad som minister.

Se Frederik Raben-Levetzau og P.A. Alberti

Paris

|navn.

Se Frederik Raben-Levetzau og Paris

Regeringen Christensen I

Regeringen Christensen l var Danmarks regering 14. januar 1905 – 24. juli 1908.

Se Frederik Raben-Levetzau og Regeringen Christensen I

Regeringen Christensen II

Regeringen Christensen II var Danmarks regering 24. juli 1908 – 12. oktober 1908 Den bestod af følgende ministre.

Se Frederik Raben-Levetzau og Regeringen Christensen II

Udenrigsminister

En udenrigsminister er den minister, der har ansvaret for sit lands udenrigspolitik, dvs.

Se Frederik Raben-Levetzau og Udenrigsminister

Udenrigsministre fra Danmark

Danmarks længst fungerende udenrigsminister, Otto Ditlev Rosenørn-Lehn Dette er en liste over ministre for Udenrigsministeriet siden oprettelsen af ministeriet i 1848.

Se Frederik Raben-Levetzau og Udenrigsministre fra Danmark

Wien

Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater.

Se Frederik Raben-Levetzau og Wien

William Ahlefeldt-Laurvig

Carl William greve Ahlefeldt-Laurvig (også stavet -Laurvigen) (2. maj 1860 på Tranekær Slot, Langeland – 29. november 1923 i København), var en dansk politiker og diplomat.

Se Frederik Raben-Levetzau og William Ahlefeldt-Laurvig

12. oktober

12.

Se Frederik Raben-Levetzau og 12. oktober

14. januar

14.

Se Frederik Raben-Levetzau og 14. januar

1796

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1796 (tal).

Se Frederik Raben-Levetzau og 1796

1823

Året 1823 startede på en onsdag.

Se Frederik Raben-Levetzau og 1823

1850

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1850 (tal).

Se Frederik Raben-Levetzau og 1850

1864

1864 var et skudår.

Se Frederik Raben-Levetzau og 1864

1870

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1870 (tal).

Se Frederik Raben-Levetzau og 1870

1877

---- Forsiden på første nummer af Illustreret Journal - senere Familie Journal'en. 7. Januar 1877 Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1877 (tal).

Se Frederik Raben-Levetzau og 1877

1880

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1880 (tal).

Se Frederik Raben-Levetzau og 1880

1889

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1889 (tal).

Se Frederik Raben-Levetzau og 1889

1898

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1898 (tal).

Se Frederik Raben-Levetzau og 1898

19. december

19.

Se Frederik Raben-Levetzau og 19. december

1905

Kendt som fysikkens mirakel-år, hvor Albert Einstein publicerer ikke mindre end tre banebrydende artikler, der hver for sig kunne have været en Nobelpris værd.

Se Frederik Raben-Levetzau og 1905

1908

---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1908 (tal).

Se Frederik Raben-Levetzau og 1908

1918

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).

Se Frederik Raben-Levetzau og 1918

1921

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1921 (tal).

Se Frederik Raben-Levetzau og 1921

1933

---- Forsiden på første nummer af Newsweek, 17. februar 1933 Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1933 (tal).

Se Frederik Raben-Levetzau og 1933

1946

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1946 (tal).

Se Frederik Raben-Levetzau og 1946

27. maj

27.

Se Frederik Raben-Levetzau og 27. maj

5. maj

5.

Se Frederik Raben-Levetzau og 5. maj

9. marts

9.

Se Frederik Raben-Levetzau og 9. marts

Også kendt som F.C.O. Raben-Levetzau.

, 1946, 27. maj, 5. maj, 9. marts.