Indholdsfortegnelse
80 relationer: Amnesti, Aristokrati, Audiens, Auskultant, Æresdoktorgrad, Baron, Carl Moltke, Christian 8., Christian Andreas Julius Reventlow, Christian-Albrechts-Universität zu Kiel, Dannebrogordenen, Dannebrogordenens Hæderstegn, Demokrati, Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret, Den provisoriske regering (Slesvig-Holsten), Det åbne brev (1846), Embedseksamen, Ernst Christian Reventlow, Fællesregeringen (1848-1849), Frankfurt am Main, Frederik 7., Göttingen, Generalmajor, Gottorp Slot, Greve (rang), Heinrich Reventlow (amtmand), Heinrich Reventlow (officer), Hertugdømmerne, Holsten, Huset Oldenborg, Itzehoe, Jena, Kammerherre, København, Kiel, Kloster, Lübeck, Malmøkonventionen (1848), Preetz, Preussen, Provst, Rådgivende provinsialstænderforsamlinger, Regering, Reventlow, Slesvig (by), Slesvig-holstenisme, Statholderskabet (Slesvig og Holsten), Treårskrigen, Wilhelm 1. af Tyskland, Wilhelm Beseler, ... Expand indeks (30 mere) »
Amnesti
Amnesti (fra græsk amnestia.
Se Friedrich Reventlou og Amnesti
Aristokrati
Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.
Se Friedrich Reventlou og Aristokrati
Audiens
Audiens (Spansk audiencia fra latin audientia, af audire 'høre') er et foretræde hos en rangsperson som kongen.
Se Friedrich Reventlou og Audiens
Auskultant
Auskultant (fra latin auscullare, lytte) kaldes (i Danmark) en person, som ifølge særlig autorisation bisidder retten sammen med dommeren, ikke for at deltage i sagens behandling eller pådømmelse, men derimod for at uddanne sig selv til dommervirksomheden.
Se Friedrich Reventlou og Auskultant
Æresdoktorgrad
accessdate.
Se Friedrich Reventlou og Æresdoktorgrad
Baron
Baron eller friherre er en adelstitel.
Se Friedrich Reventlou og Baron
Carl Moltke
Carl greve (von) Moltke (15. november 1798 i Kiel – 12. april 1866 på godset Assiden i Lifland) var en dansk-holstensk greve, embedsmand og kortvarigt gehejmestatsminister i 1848 under Frederik 7. Han var minister uden portefølje i Ministeriet Moltke III, Minister for Slesvig fra 1852-54 under ministerierne Ministeriet Bluhme I og Ministeriet Ørsted og igen minister uden portefølje i 1864 under Ministeriet Bluhme II.
Se Friedrich Reventlou og Carl Moltke
Christian 8.
Christian 8. (Christian Frederik) (18. september 1786 – 20. januar 1848) var konge af Norge fra den 17. maj til den 10. oktober 1814 og konge af Danmark fra 1839 til 1848.
Se Friedrich Reventlou og Christian 8.
Christian Andreas Julius Reventlow
Christian Andreas Julius greve Reventlow (født 7. november 1807 på Kaltenhof, død 27. marts 1845 i Bordesholm) var en holstensk amtmand, bror til Ernst Christian, Heinrich og Friedrich Reventlou.
Se Friedrich Reventlou og Christian Andreas Julius Reventlow
Christian-Albrechts-Universität zu Kiel
right Christian-Albrechts-Universitetet Christian-Albrechts-Universität (CAU) er et universitet beliggende i Kiel i den tyske delstat Slesvig-Holsten.
Se Friedrich Reventlou og Christian-Albrechts-Universität zu Kiel
Dannebrogordenen
Våben for Frederik 4. fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen. Dannebrogordenen er en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5. i 1671 og senere forandret og udvidet.
Se Friedrich Reventlou og Dannebrogordenen
Dannebrogordenens Hæderstegn
Dannebrogordenens Hæderstegn (afløste i 1952 Dannebrogsmændenes Hæderstegn) er et sølvkors, der kan tildeles bærere af Dannebrogordenen.
Se Friedrich Reventlou og Dannebrogordenens Hæderstegn
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Se Friedrich Reventlou og Demokrati
Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret
Forsiden af den originale forordning fra 15. juni 1771, som indførte Hof- og Stadsretten i København. Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret for Østifterne blev oprettet af Johann Friedrich Struensee i 1771 som en domstol for København.
Se Friedrich Reventlou og Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret
Den provisoriske regering (Slesvig-Holsten)
Den provisoriske regering Opråb fra 24. marts 1848, hvori det hedder: ''Vi vil ikke tåle, at tysk land bliver prisgivet danskernes rov.'' Den provisoriske regering (også omtalt som oprørsregering) blev oprettet som led i den tyske opstand mod Danmark den 24.
Se Friedrich Reventlou og Den provisoriske regering (Slesvig-Holsten)
Det åbne brev (1846)
Det åbne brev var en kundgørelse af Christian 8., hvori han bekræftede, at kongelovens arvefølge var både mandlig og kvindelig og skulle gælde både i Danmark og Slesvig.
Se Friedrich Reventlou og Det åbne brev (1846)
Embedseksamen
Embedseksamen er en eksamen, som en kandidat må have bestået for at kunne ansættes i et embede.
Se Friedrich Reventlou og Embedseksamen
Ernst Christian Reventlow
Ernst Christian greve Reventlow (født 26. juli 1799 i Slesvig by, død 12. februar 1873 på Gut Farve) var en holstensk godsejer og politiker, bror til Christian Andreas Julius, Heinrich og Friedrich Reventlou.
Se Friedrich Reventlou og Ernst Christian Reventlow
Fællesregeringen (1848-1849)
Fællesregeringen i 1849 Fællesregeringen er navnet på en udnævnt regering i hertugdømmerne Slesvig og Holsten under Treårskrigen.
Se Friedrich Reventlou og Fællesregeringen (1848-1849)
Frankfurt am Main
Frankfurt am Main, almindeligt kendt blot som Frankfurt, er den største by i den tyske delstat Hessen og den femtestørste by i Tyskland med et indbyggertal på indbyggere.
Se Friedrich Reventlou og Frankfurt am Main
Frederik 7.
Frederik 7. (Frederik Carl Christian) (6. oktober 1808 – 15. november 1863) var konge af Danmark samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848.
Se Friedrich Reventlou og Frederik 7.
Göttingen
Göttingen (plattysk: Chöttingen) er en by og kommune i det centrale Tyskland med 120.000 indbyggere, beliggende under Landkreis Göttingen i delstaten Niedersachsen.
Se Friedrich Reventlou og Göttingen
Generalmajor
Generalmajor, også kaldet 2-stjernet general, er en militær rang i hære og luftvåben mellem brigadegeneral og generalløjtnant.
Se Friedrich Reventlou og Generalmajor
Gottorp Slot
Gottorp Slot (på tysk Schloss Gottorf, på plattysk Slott Gottorp) er et slot i Slesvig by i Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten.
Se Friedrich Reventlou og Gottorp Slot
Greve (rang)
Greve er en europæisk højadelrang.
Se Friedrich Reventlou og Greve (rang)
Heinrich Reventlow (amtmand)
Heinrich greve Reventlow (født 2. marts 1796 i Slesvig by, død 2. juli 1842) var en holstensk amtmand og godsejer, bror til Christian Andreas Julius, Ernst Christian og Friedrich Reventlou og far til Adolf Ludwig Christian Reventlow.
Se Friedrich Reventlou og Heinrich Reventlow (amtmand)
Heinrich Reventlow (officer)
Heinrich greve Reventlow (30. september 1763 i København – 31. januar 1848 i Kiel) var dansk-holstensk godsejer og officer, bror til Cay, Christian og Fritz Reventlow og far til Christian Andreas Julius, Heinrich, Ernst Christian og Friedrich Reventlou.
Se Friedrich Reventlou og Heinrich Reventlow (officer)
Hertugdømmerne
Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg (før 1864) Hertugdømmerne er en ofte benyttet fællesbetegnelse for Slesvig og Holsten siden Holsten i 1474 blev et hertugdømme i lighed med Slesvig.
Se Friedrich Reventlou og Hertugdømmerne
Holsten
Kortskitse som viser Holsten, i forhold til Slesvig, Danmark og Tyskland Holsten (tysk: Holstein plattysk: Holsten, latin: Holsatia) er et område i det nordlige Tyskland, i delstaten Slesvig-Holsten, der oprindelig var beboet af en saksisk stamme Holsten /Holtsaten der kan oversættes med „skovboere“ (gammelsaksisk holt „træ, skov“ og sāt „Sasse, beboer“).
Se Friedrich Reventlou og Holsten
Huset Oldenborg
Huset Oldenborg er et europæisk fyrstehus med oprindelse i Nordtyskland.
Se Friedrich Reventlou og Huset Oldenborg
Itzehoe
Itzehoe er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten; byen er hovedby i kredsen (amtet) Kreis Steinburg.
Se Friedrich Reventlou og Itzehoe
Jena
Jena er en by i den tyske delstat Thüringen med et areal på 114,23 km² og en befolkning på 104.449 indbyggere (2009).
Se Friedrich Reventlou og Jena
Kammerherre
Norsk kammerherrenøgle Titlen kammerherre anvendes ved hoffet.
Se Friedrich Reventlou og Kammerherre
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Se Friedrich Reventlou og København
Kiel
Kiel er en by i Nordtyskland, der er hovedstaden og den største by i delstaten Slesvig-Holsten med indbyggere.
Se Friedrich Reventlou og Kiel
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Se Friedrich Reventlou og Kloster
Lübeck
Lübecks bymidte set mod SSV. Lübeck eller Lybæk er en gammel hansestad i det nordlige Tyskland, beliggende cirka 15 kilometer syd for Østersøen ved floden Trave.
Se Friedrich Reventlou og Lübeck
Malmøkonventionen (1848)
Malmøkonventionen var en dansk-preussisk aftale under Treårskrigen.
Se Friedrich Reventlou og Malmøkonventionen (1848)
Preetz
Preetz er en by i det nordlige Tyskland, beliggende sydøst for Kiel, i Kreis Plön.
Se Friedrich Reventlou og Preetz
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Friedrich Reventlou og Preussen
Provst
En provst er den øverste ansvarlige embedsmand inden for et provsti.
Se Friedrich Reventlou og Provst
Rådgivende provinsialstænderforsamlinger
308x308px De Rådgivende Provinsialstænderforsamlinger eller blot Stænderforsamlingerne var fire rådgivende stænderforsamlinger i kongeriget Danmark og hertugdømmerne, der skulle rådgive den enevældige konge.
Se Friedrich Reventlou og Rådgivende provinsialstænderforsamlinger
Regering
En regering er den udøvende magt i et land.
Se Friedrich Reventlou og Regering
Reventlow
Slægten Reventlows våben tegnet 1893 af Anders Thiset Slægten Reventlow er en gammel tysk og dansk adelsslægt.
Se Friedrich Reventlou og Reventlow
Slesvig (by)
Kort over Slesvig og Slesvigs bydele Slesvig by i 2006 med kongeengen og domkirken Patricierhus Langegade 6 Slesvig by (Schleswig, sønderjysk Sljasvig) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i den nordøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten.
Se Friedrich Reventlou og Slesvig (by)
Slesvig-holstenisme
Slesvig-Holstens flag. Slesvig-holstenisme er en politisk forestilling om hertugdømmerne Slesvigs og Holstens nære samhørighed, deres selvstændighed i forhold til Kongeriget Danmark og deres nære tilknytning til Tyskland.
Se Friedrich Reventlou og Slesvig-holstenisme
Statholderskabet (Slesvig og Holsten)
Statholderskabet er navnet på en tysk udnævnt regering i hertugdømmerne Slesvig og Holsten under Treårskrigen med hovedkvarter på Gottorp Slot.
Se Friedrich Reventlou og Statholderskabet (Slesvig og Holsten)
Treårskrigen
Treårskrigen eller 1.
Se Friedrich Reventlou og Treårskrigen
Wilhelm 1. af Tyskland
Wilhelm 1. eller Wilhelm Friedrich Ludwig (født den 22. marts 1797, død den 9. marts 1888) var preussisk konge 1861 og fra den 1.
Se Friedrich Reventlou og Wilhelm 1. af Tyskland
Wilhelm Beseler
Wilhelm Hartwig Beseler (2. marts 1806 på Schloss Marienhausen ved Jever – 2. september 1884 i Bonn) var en slesvigsk advokat og politiker og medlem af den provisoriske slesvig-holstenske regering 1848 og det slesvig-holstenske statholderskab 1849-1851.
Se Friedrich Reventlou og Wilhelm Beseler
14. februar
14.
Se Friedrich Reventlou og 14. februar
16. juli
16.
Se Friedrich Reventlou og 16. juli
16. juni
16.
Se Friedrich Reventlou og 16. juni
1797
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1797 (tal).
Se Friedrich Reventlou og 1797
1820
Året 1820 startede på en lørdag.
Se Friedrich Reventlou og 1820
1821
Året 1821 startede på en mandag.
Se Friedrich Reventlou og 1821
1825
Året 1825 startede på en lørdag.
Se Friedrich Reventlou og 1825
1827
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1827 (tal).
Se Friedrich Reventlou og 1827
1831
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1831 (tal).
Se Friedrich Reventlou og 1831
1834
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1834 (tal).
Se Friedrich Reventlou og 1834
1836
Året 1836 var et skudår og begyndte med en fredag.
Se Friedrich Reventlou og 1836
1839
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 og Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1839 (tal).
Se Friedrich Reventlou og 1839
1840
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1840 (tal).
Se Friedrich Reventlou og 1840
1842
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1842 (tal).
Se Friedrich Reventlou og 1842
1846
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1846 (tal).
Se Friedrich Reventlou og 1846
1847
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1847 (tal).
Se Friedrich Reventlou og 1847
1848
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 og Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1848 (tal).
Se Friedrich Reventlou og 1848
1849
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1849 (tal).
Se Friedrich Reventlou og 1849
1851
Året 1851 (MDCCCLI) begyndte på en onsdag efter den gregorianske kalender.
Se Friedrich Reventlou og 1851
1861
---- Danmarks flåde i Københavns Havn d. 9. januar 1861 bombardementet af Fort Sumter 12. april 1861 Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1861 (tal).
Se Friedrich Reventlou og 1861
1864
1864 var et skudår.
Se Friedrich Reventlou og 1864
1866
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).
Se Friedrich Reventlou og 1866
1867
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1867 (tal).
Se Friedrich Reventlou og 1867
1878
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1878 (tal).
Se Friedrich Reventlou og 1878
1891
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1891 (tal).
Se Friedrich Reventlou og 1891
19. januar
19.
Se Friedrich Reventlou og 19. januar
24. april
24.
Se Friedrich Reventlou og 24. april
24. marts
24.
Se Friedrich Reventlou og 24. marts
27. maj
27.
Se Friedrich Reventlou og 27. maj
8. juli
8.
Se Friedrich Reventlou og 8. juli