Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
44 relationer: Adel, Anden franske republik, Andet franske kejserrige, Bastillen, Bretagne, Den Franske Revolution, Det habsburgske monarki, Direktoriet, Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, Første franske kejserrige, Frankrigs historie, Frankrigs senat, Fransk (sprog), Franske franc, Gejstlighed, Girondinerne, Guillotine, Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg, Huset Capet, Hyperinflation, Jakobinerne, Julimonarkiet, Kejser, Kongeriget Preussen, Konsulatet, Liberté, égalité, fraternité, Ludvig 16. af Frankrig, Marseillaisen, Maximilien Robespierre, Napoleon 1. af Frankrig, Nationalkonventet, Prostitution, Schweizergarden, Terrorregimet, Tokammersystem, Tredje franske republik, Tuilerierne, Vendée, Voldtægt, 1792, 18. brumaire-kuppet, 18. maj, 1804, 21. september.
- Den Franske Revolution
- Frankrig i 1800-tallet
- Franske myndigheder
Adel
Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.
Se Første franske republik og Adel
Anden franske republik
La Seconde République er det politiske system, der indførtes i Frankrig efter Revolutionen i 1848.
Se Første franske republik og Anden franske republik
Andet franske kejserrige
Andet franske kejserrige eller Andet Imperium var det imperium ledet af Napoleon III fra 1852 til 1870, mellem den Anden og Tredje Republik i Frankrig.
Se Første franske republik og Andet franske kejserrige
Bastillen
Bastillen, formelt kaldet Bastille Saint-Antoine, var en befæstet borg i Paris. Borgen spillede en vigtig rolle under de interne konflikter i Frankrig og var i det meste af sin historie benyttet som et statsfængsel af de franske konger. Stormen på Bastillen den 14. juli 1789 under den franske revolution blev et vigtigt symbol under revolutionen og den republikanske bevægelse.
Se Første franske republik og Bastillen
Bretagne
Bretagne er både en fransk region og den bretonske nations hjemland.
Se Første franske republik og Bretagne
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Se Første franske republik og Den Franske Revolution
Det habsburgske monarki
Flag Det habsburgske monarki eller Donau-monarkiet var uofficielle navne på en personalunion i Centraleuropa.
Se Første franske republik og Det habsburgske monarki
Direktoriet
Medlemmerne af det andet Direktorie, fra venstre mod højre: Merlin de Douai, La Révellière-Lépaux, Paul Jean Barras, François de Neufchâteau og Reubell Direktoriet (fransk: Le Directoire) var det regeringsorgan, der ved den franske forfatning af 22.
Se Første franske republik og Direktoriet
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder
Fremstilling af Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen fra 1789. Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder (fransk: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen, også kaldt Menneskerettighedserklæringen af 1789) blev vedtaget af den franske nationalforsamling 26.
Se Første franske republik og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder
Første franske kejserrige
Det første franske kejserrige (1804-1814) og (marts-juli 1815) var en dominerende magt i det kontinentale Europa i begyndelsen af det 19. århundrede.
Se Første franske republik og Første franske kejserrige
Frankrigs historie
Frankrigs historie handler om en af Europas ældste nationalstater, der har en vigtig kulturel baggrund.
Se Første franske republik og Frankrigs historie
Frankrigs senat
Frankrigs senat er andetkammeret i det franske politiske system.
Se Første franske republik og Frankrigs senat
Fransk (sprog)
Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).
Se Første franske republik og Fransk (sprog)
Franske franc
Forside af en 1-franc fra 1999 Franske franc (ISO 4217 FRF) er den tidligere valuta i Frankrig.
Se Første franske republik og Franske franc
Gejstlighed
Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.
Se Første franske republik og Gejstlighed
Girondinerne
Girondinerne (fransk girondins) (ikke Girondister), også: Gironden var betegnelsen for en gruppe af franske revolutionspolitikere 1791—93.
Se Første franske republik og Girondinerne
Guillotine
Guillotinen i Baden (Rekonstruktion). En guillotine er en faldøkse til henrettelse ved halshugning.
Se Første franske republik og Guillotine
Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg
Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg (Herzogtum Braunschweig-Lüneburg) var et hertugdømme og rigsfyrstendømme indenfor det Tysk-romerske rige.
Se Første franske republik og Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg
Huset Capet
Huset Capets våben Huset Capet, Det Capetinske Dynasti eller Capetingerne er et europæisk fyrstehus med oprindelse i Frankerriget.
Se Første franske republik og Huset Capet
Hyperinflation
Hyperinflation i Argentina. Frimærke fra Weimarrepublikken med et pålydende på 10 millioner Reichsmark. Hyperinflation er meget kraftig og ofte voksende inflation.
Se Første franske republik og Hyperinflation
Jakobinerne
Maximilien Robespierre. Jakobinerne er betegnelsen for en fransk radikal politisk bevægelse, som spillede en hovedrolle under Den franske revolution og havde enemagten 1793-1794.
Se Første franske republik og Jakobinerne
Julimonarkiet
Julimonarkiet, borgerkongedømmet, er det kongedømme, som blev oprettet i Frankrig 7. august 1830 for huset Bourbons yngre linje, Ludvig Filip af Orléans og hans slægt.
Se Første franske republik og Julimonarkiet
Kejser
Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.
Se Første franske republik og Kejser
Kongeriget Preussen
Kongeriget Preussen opstod i 1701 da Hohenzollerne, der både var kurfyrster af Brandenburg og hertuger af Preussen, det nuværende Østpreussen, ophøjede hertugdømmet til kongeriget Preussen.
Se Første franske republik og Kongeriget Preussen
Konsulatet
Konsulatet var den styreform, som herskede i Frankrig fra november 1799 til december 1804, dvs.
Se Første franske republik og Konsulatet
Liberté, égalité, fraternité
Mottoet over indgangen til en fransk kirke. Liberté, égalité, fraternité (fransk for frihed, lighed, broderskab) er Frankrigs nationale motto.
Se Første franske republik og Liberté, égalité, fraternité
Ludvig 16. af Frankrig
Ludvig 16.
Se Første franske republik og Ludvig 16. af Frankrig
Marseillaisen
Marseillaisen (La Marseillaise) er den franske nationalsang.
Se Første franske republik og Marseillaisen
Maximilien Robespierre
Maximilien François Marie Isidore de Robespierre, han udelod senere "de" i sit navn (født 6. maj 1758 i Arras, død 28. juli 1794 i Paris) er en af de bedst kendte ledere under den franske revolution.
Se Første franske republik og Maximilien Robespierre
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Se Første franske republik og Napoleon 1. af Frankrig
Nationalkonventet
Panthéon, Frankrig. Nationalkonventet var Frankrigs herskende lovgivende folkeforsamling i perioden under den Franske Revolution.
Se Første franske republik og Nationalkonventet
Prostitution
En tysk prostitueret. Prostitueret på gaden i Tijuana, Mexico. Prostitution er salg af seksuelle ydelser.
Se Første franske republik og Prostitution
Schweizergarden
Pavelige gardere i traditionelle uniformer Schweizergarden er schweiziske lejesoldater, som fra det sene 15. århundrede har tjent som livvagter og ceremonielle vagter ved europæiske hoffer.
Se Første franske republik og Schweizergarden
Terrorregimet
banneret over guillotinen. Maximilien Robespierre, en af Frankrigs ledere under terrorregimet. Terrorregimet eller "rædselsherredømmet" under den franske revolution varede fra september 1793 til juli 1794.
Se Første franske republik og Terrorregimet
Tokammersystem
Kort over tokammersystemets udbredelse. Lande markeret med blåt har et tokammersystem. Tokammersystem er et politisk system, hvor et lands parlament er opdelt i to kamre, et overhus (førstekammer) og et underhus (andetkammer).
Se Første franske republik og Tokammersystem
Tredje franske republik
Den Tredje Republik (på fransk: La Troisième République) betegner det politiske system, der indførtes i Frankrig efter Napoleon III's fald (1870), og som varede til 2. verdenskrig og oprettelsen af Vichy-regeringen under ledelse af Philippe Pétain den 10.
Se Første franske republik og Tredje franske republik
Tuilerierne
Tuilerierne-paladset før 1871, set fra Louvre-pladsen Rød markering viser slottets placering frem til 1871 Tuilerierne (les Tuileries) var det tidligere residensslot i Paris, Frankrig.
Se Første franske republik og Tuilerierne
Vendée
Vendée er et fransk departement i regionen Pays de la Loire.
Se Første franske republik og Vendée
Voldtægt
Udbredelse af voldtægt på verdensplan i 2018. Voldtægt er den kriminelle handling at: 1.
Se Første franske republik og Voldtægt
1792
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1792 (tal).
Se Første franske republik og 1792
18. brumaire-kuppet
Napoléon Bonaparte under kuppet 18.
Se Første franske republik og 18. brumaire-kuppet
18. maj
18.
Se Første franske republik og 18. maj
1804
Året 1804 startede på en søndag.
Se Første franske republik og 1804
21. september
21.
Se Første franske republik og 21. september
Se også
Den Franske Revolution
- Bastillen
- Den Franske Revolution
- Den franske republikanske kalender
- Første franske kejserrige
- Første franske republik
- Koblenz
- Nationalkonventet
- Tidslinje for den franske revolution
- Tuilerierne
Frankrig i 1800-tallet
- Anden koalitionskrig
- Andet franske kejserrige
- Den franske invasion af Egypten
- Første franske republik
- Fastlandsspærringen
- Fin de siècle
- Julimonarkiet
- Restaurationen i Frankrig
- Tredje franske republik
Franske myndigheder
- Élyséepalæet
- Anden franske republik
- Andet franske kejserrige
- Assemblée Nationale
- Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder
- Første franske kejserrige
- Første franske republik
- Femte franske republik
- Fjerde franske republik
- Forfatningsrådet (Frankrig)
- Frankrigs parlament
- Frankrigs senat
- Nationalkonventet
- Pays
- Præfektur (Frankrig)
- Tredje franske republik
- Underpræfektur (Frankrig)
Også kendt som Den første franske republik.