Indholdsfortegnelse
77 relationer: Adam Smith, Adel, Østrig, Bastillen, Borgerskab, Camille Desmoulins, Demokrati, Departement (Frankrig), Direktoriet, Edmund Burke, Emmanuel-Joseph Sieyès, Enevælde, England, Europa, Feudalisme, Feuillanterne, Frankrig, Georges-Jacques Danton, Gilbert du Motier de La Fayette, Girondinerne, Hausse og baisse, Honoré Gabriel Riqueti de Mirabeau, Hungersnød, Irland, Jakobinerne, Jean-Paul Marat, Kapitalisme, Kirken, Koloni, Konstitutionelt monarki, Korruption, Krigserklæring, La Montagne, Louis de Saint-Just, Ludvig 14. af Frankrig, Ludvig 15. af Frankrig, Ludvig 16. af Frankrig, Marseillaisen, Marxisme, Maximilien Robespierre, Menneskerettighederne, Merkantilisme, Militær, Monopol, Napoleon 1. af Frankrig, Nationaldag, Nationalisme, Nationalkonventet, Naturret, Oplysningstiden, ... Expand indeks (27 mere) »
Adam Smith
Adam Smith (døbt 5. juni 1723, gs; død 17. juli 1790) var en skotsk økonom og moralfilosof.
Se Den Franske Revolution og Adam Smith
Adel
Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.
Se Den Franske Revolution og Adel
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Se Den Franske Revolution og Østrig
Bastillen
Bastillen, formelt kaldet Bastille Saint-Antoine, var en befæstet borg i Paris. Borgen spillede en vigtig rolle under de interne konflikter i Frankrig og var i det meste af sin historie benyttet som et statsfængsel af de franske konger. Stormen på Bastillen den 14. juli 1789 under den franske revolution blev et vigtigt symbol under revolutionen og den republikanske bevægelse.
Se Den Franske Revolution og Bastillen
Borgerskab
Mænd fra det bedre borgerskab havde høj hat, overskæg, handsker og stok. København 1890. Kvinde af det bedre borgerskab, i ''"morgen dress"''. Hun gik med stor hat (her kyse med slør) og parasol (eller paraply), brugte korset og handsker og skiftede tøj flere gange om dagen.
Se Den Franske Revolution og Borgerskab
Camille Desmoulins
Camille Desmoulins (født 2. marts 1760, død 6. april 1794) var en fransk revolutionsmand.
Se Den Franske Revolution og Camille Desmoulins
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Se Den Franske Revolution og Demokrati
Departement (Frankrig)
De franske regioner og departementer Et departement er en administrativ enhed i Frankrig.
Se Den Franske Revolution og Departement (Frankrig)
Direktoriet
Medlemmerne af det andet Direktorie, fra venstre mod højre: Merlin de Douai, La Révellière-Lépaux, Paul Jean Barras, François de Neufchâteau og Reubell Direktoriet (fransk: Le Directoire) var det regeringsorgan, der ved den franske forfatning af 22.
Se Den Franske Revolution og Direktoriet
Edmund Burke
Edmund Burke (født 12. januar 1729, død 9. juli 1797) var en engelsk-irsk konservativ politiker, forfatter, taler og politisk filosof, mangeårigt medlem af det britiske underhus for Whig-partiet.
Se Den Franske Revolution og Edmund Burke
Emmanuel-Joseph Sieyès
Emmanuel-Joseph Sieyès (født 3. maj 1748, død 20. juni 1836) var en fransk abbed og statsmand.
Se Den Franske Revolution og Emmanuel-Joseph Sieyès
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Se Den Franske Revolution og Enevælde
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Se Den Franske Revolution og England
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Se Den Franske Revolution og Europa
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Se Den Franske Revolution og Feudalisme
Feuillanterne
Feuillanter var en betegnelse om medlemmerne af en fransk politisk klub under den Den Franske Revolution.
Se Den Franske Revolution og Feuillanterne
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Se Den Franske Revolution og Frankrig
Georges-Jacques Danton
Georges-Jacques Danton (født 26. oktober 1759, død 5. april 1794) var en fransk advokat og en af de toneangivende personer i Den Franske Revolution (1789-1799).
Se Den Franske Revolution og Georges-Jacques Danton
Gilbert du Motier de La Fayette
Marie-Joseph Paul Yves Roch Gilbert du Motier, Marquis de La Fayette (Marquis de La Fayette og La Fayette født 6. september 1757, død 20. maj 1834) var en fransk adelsmand og officer, der som ung deltog i Den amerikanske Frihedskrig (1775–83).
Se Den Franske Revolution og Gilbert du Motier de La Fayette
Girondinerne
Girondinerne (fransk girondins) (ikke Girondister), også: Gironden var betegnelsen for en gruppe af franske revolutionspolitikere 1791—93.
Se Den Franske Revolution og Girondinerne
Hausse og baisse
Hausse (af fransk hausse) er en betegnelse for prisstigninger på varer og kursstigninger i værdipapirer og spekulation i sådanne stigninger.
Se Den Franske Revolution og Hausse og baisse
Honoré Gabriel Riqueti de Mirabeau
Gabriel Honoré Riquetti comte de Mirabeau (født 9. marts 1749, død 2. april 1791) var en fransk greve og politiker.
Se Den Franske Revolution og Honoré Gabriel Riqueti de Mirabeau
Hungersnød
Kvinde med sine børn under under hungersnøden i Irland 1845–1849 Hungersnød er et fænomen, hvor en stor del af en befolkning er underernæret, og sultedød forekommer i stigende grad.
Se Den Franske Revolution og Hungersnød
Irland
Irland (Éire; Ireland), eller Republikken Irland (Poblacht na hÉireann; Republic of Ireland) er et land i det nordvestlige Europa.
Se Den Franske Revolution og Irland
Jakobinerne
Maximilien Robespierre. Jakobinerne er betegnelsen for en fransk radikal politisk bevægelse, som spillede en hovedrolle under Den franske revolution og havde enemagten 1793-1794.
Se Den Franske Revolution og Jakobinerne
Jean-Paul Marat
Jean-Paul Marat (født 24. maj 1743, død 13. juli 1793) var en schweiziskfødt fransk videnskabsmand og læge, der arbejdede i England, men er mest kendt for sin aktivitet under Den Franske Revolution.
Se Den Franske Revolution og Jean-Paul Marat
Kapitalisme
Den liberale teoretiker Adam Smith, der advokerede for en kapitalistisk samfundsmodel Kapitalisme er et økonomisk produktionssystem, hvor ejendomsretten til produktionsmidlerne er privat, og hvor forbrugsgoder, arbejdskraft og kapital købes og sælges på et marked.
Se Den Franske Revolution og Kapitalisme
Kirken
Kirken i bestemt form – og ofte med stort begyndelsesbogstav – er det, kristne i den apostolske og nikænske trosbekendelse bekender troen på således: "Vi tror...
Se Den Franske Revolution og Kirken
Koloni
Basilikaen ''Bom Jesus'' i den tidligere portugisiske koloni, Goa. Ordet koloni kommer af latin colonia.
Se Den Franske Revolution og Koloni
Konstitutionelt monarki
lightgreen Andre typer af konstitutionelle systemer. Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.
Se Den Franske Revolution og Konstitutionelt monarki
Korruption
Korruption i verden. Mørkegrønne er mindst korrupte, mørkerøde er mest korrupte. De Forenede Nationers konvention mod korruption Korruption (fra latin corruptio) betyder fordærvet tilstand, forfald eller beskadigelse.
Se Den Franske Revolution og Korruption
Krigserklæring
amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt underskriver en krigserklæring mod det japanske kejserrige 8. december 1941, en dag efter Angrebet på Pearl Harbor. En krigserklæring er en formel erklæring udsendt af en national regering, som indikerer, at der nu er krig mellem den nation og én eller flere andre nationer.
Se Den Franske Revolution og Krigserklæring
La Montagne
Emblem fra 1793 for medlemmerne af La Montagne la Montagne (på dansk bjerget) kaldtes i den franske revolutions dage de yderligtgående medlemmer af den lovgivende forsamling og af Nationalkonventet, fordi de oprindeligt havde taget plads på de højere og de højeste sæderækker, som amfiteatralsk hævede sig op i den ene ende af forsamlingssalen.
Se Den Franske Revolution og La Montagne
Louis de Saint-Just
Antoine-Louis-Léon de Saint-Just (25. august 1767 – 28. juli 1794) var en fransk politiker og forfatter.
Se Den Franske Revolution og Louis de Saint-Just
Ludvig 14. af Frankrig
Bourbonernes våben for Frankrig og Navarra siden foreningen af kronerne 1589 Ludvig 14. (Louis XIV, Louis le Grand; født 5. september 1638 i Saint-Germain-en-Laye, død 1. september 1715 i Versailles) var konge af Frankrig fra 1643 til 1715.
Se Den Franske Revolution og Ludvig 14. af Frankrig
Ludvig 15. af Frankrig
Ludvig 15.
Se Den Franske Revolution og Ludvig 15. af Frankrig
Ludvig 16. af Frankrig
Ludvig 16.
Se Den Franske Revolution og Ludvig 16. af Frankrig
Marseillaisen
Marseillaisen (La Marseillaise) er den franske nationalsang.
Se Den Franske Revolution og Marseillaisen
Marxisme
Marxisme er en samling af ideer og teorier, der bygger på Karl Marx' analyse og kritik af kapitalismen.
Se Den Franske Revolution og Marxisme
Maximilien Robespierre
Maximilien François Marie Isidore de Robespierre, han udelod senere "de" i sit navn (født 6. maj 1758 i Arras, død 28. juli 1794 i Paris) er en af de bedst kendte ledere under den franske revolution.
Se Den Franske Revolution og Maximilien Robespierre
Menneskerettighederne
''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10.
Se Den Franske Revolution og Menneskerettighederne
Merkantilisme
En (imaginær) havn, malet af Claude Lorrain omkring 1639, da merkantilismen var på sit højdepunkt Merkantilisme er en betegnelse til sammenfatning af de økonomiske tanker, der var fremherskende i Europa i tiden fra skattestatens gennembrud til liberalismens gennembrud, det vil sige i 1600- og 1700-tallet.
Se Den Franske Revolution og Merkantilisme
Militær
Østrigsk militær Et militær (lat.: milis, soldat) er dannet for at besætte fremmed territorium eller for at forsvare eller kontrollere et territorium eller økonomiske ressourcer.
Se Den Franske Revolution og Militær
Monopol
Et monopol (fra græsk μόνος mónos og πωλεῖν pōleîn) betegner en virksomhed, der er den eneste udbyder (sælger) af en vare eller tjeneste.
Se Den Franske Revolution og Monopol
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Se Den Franske Revolution og Napoleon 1. af Frankrig
Nationaldag
Nationaldag er årsdagen for en meget betydningsfuld, historisk dag for en nation.
Se Den Franske Revolution og Nationaldag
Nationalisme
''Friheden fører folket på barrikaderne'' (malet af Eugène Delacroix 1830) Nationalisme er den ideologi, der anskuer nationen som det primære politiske fællesskab for grupper af mennesker, og mener, at hver nation bør have sin egen stat, hvis territorium er sammenfaldende med nationens udbredelse (en nationalstat).
Se Den Franske Revolution og Nationalisme
Nationalkonventet
Panthéon, Frankrig. Nationalkonventet var Frankrigs herskende lovgivende folkeforsamling i perioden under den Franske Revolution.
Se Den Franske Revolution og Nationalkonventet
Naturret
Thomas Aquinas systematiserede den kristne naturret i værket ''Summa Theologica'' og fastslog, at menneskets positive love, lex humana, ikke måtte stride mod den guddommelige naturret. Maleri af Carlo Crivelli. Naturret er en forestilling om, at der eksisterer en almengyldig retsorden eller retstilstand, der er ikke er fastsat af mennesker, og som er overordnet den menneskeskabte positive ret.
Se Den Franske Revolution og Naturret
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.
Se Den Franske Revolution og Oplysningstiden
Paranoia
Paranoia (græsk: afsind eller forrykthed) også kaldet paranoid psykose er en kronisk lidelse, der er karakteriseret ved forekomsten af langvarige vrangforestillinger.
Se Den Franske Revolution og Paranoia
Paris
|navn.
Se Den Franske Revolution og Paris
Parlament
Indenfor i parlamentsbygningen i Australien Et parlament er en lovgivende forsamling.
Se Den Franske Revolution og Parlament
Paul Jean Barras
Paul BarrasPaul François Jean Nicolas, vicomte de Barras (30 juni 1755 – 29 januar 1829) var en fransk politiker, leder af Direktoriet og i den egenskab Frankrigs regeringschef fra 1795 til 1799.
Se Den Franske Revolution og Paul Jean Barras
Pjalteproletariat
I Marxistisk samfundsteori er Pjalteproletariatet (tysk Lumpenproletariat) et samfundslag der er under proletariatet.
Se Den Franske Revolution og Pjalteproletariat
Privilegium
Privilegium betyder forret eller særret, der ved lov eller administrativ bestemmelse er indrømmet en enkelt person eller klasse af personer, og var i kraft i Danmark under enevælden.
Se Den Franske Revolution og Privilegium
Progressiv skat
Progressiv skat er et skatteprincip, der går ud på, at skatteprocenten øges ved et højere skattegrundlag.
Se Den Franske Revolution og Progressiv skat
Revolution (politik)
Eugène Delacroix - La liberté guidant le peuple En revolution (af latin revolutio, omvæltning) er en fundamental ændring, som ofte knyttes til samfundsændringer og regimeskift.
Se Den Franske Revolution og Revolution (politik)
Revolutionskrigene
Revolutionskrigene eller De Franske Revolutionskrige er betegnelsen for de europæiske storkrige 1792-1803, og som skyldtes reaktionerne på den Franske Revolution.
Se Den Franske Revolution og Revolutionskrigene
Romantikken
Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.
Se Den Franske Revolution og Romantikken
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Se Den Franske Revolution og SI-systemet
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Se Den Franske Revolution og Spanien
Statsbankerot
En statsbankerot er den situation, der indtræffer, når en stat ikke længere overholder sine låneforpligtelser.
Se Den Franske Revolution og Statsbankerot
Statskup
Et statskup (coup d'état, paladsrevolution, kup) er en magtovertagelse, hvor oprøret udspringer blandt systemets egen magtelite.
Se Den Franske Revolution og Statskup
Stændermøde
Ved stændermøder eller stænderforsamlinger forstås i almindelighed den slags politiske forsamlinger, hvor deltagerne er organiserede efter stænder.
Se Den Franske Revolution og Stændermøde
Subsidium
Et subsidium (flertal subsidier) er et tilskud til produktionen af en vare, typisk givet for at reducere dens salgspris.
Se Den Franske Revolution og Subsidium
Terrorregimet
banneret over guillotinen. Maximilien Robespierre, en af Frankrigs ledere under terrorregimet. Terrorregimet eller "rædselsherredømmet" under den franske revolution varede fra september 1793 til juli 1794.
Se Den Franske Revolution og Terrorregimet
Tidslinje for den franske revolution
Tidslinje for Den franske revolution 1789 5. maj: Stænderforsamling indkaldt af kong Ludvig 16. til drøftelse af landets problemer træder sammen.
Se Den Franske Revolution og Tidslinje for den franske revolution
Toulon
Toulon (Tolon på provençalsk) er en by i det sydlige Frankrig med en stor flådebase ved Middelhavet.
Se Den Franske Revolution og Toulon
Tricoloren
Frankrigs flag, ''Tricoloren''. Tricolore betyder tre farver og er navnet på det franske flag (le drapeau tricolore).
Se Den Franske Revolution og Tricoloren
Tuilerierne
Tuilerierne-paladset før 1871, set fra Louvre-pladsen Rød markering viser slottets placering frem til 1871 Tuilerierne (les Tuileries) var det tidligere residensslot i Paris, Frankrig.
Se Den Franske Revolution og Tuilerierne
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Se Den Franske Revolution og USA
Versailles
Versailles er hovedby i departementet Yvelines i regionen Île-de-France.
Se Den Franske Revolution og Versailles
14. juli
14.
Se Den Franske Revolution og 14. juli
17. århundrede
16. århundrede – 17.
Se Den Franske Revolution og 17. århundrede
17. juni
17.
Se Den Franske Revolution og 17. juni
1780'erne
Århundreder: 17. århundrede – 18. århundrede – 19. århundrede Årtier: 1730'erne 1740'erne 1750'erne 1760'erne 1770'erne – 1780'erne – 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne År: 1780 1781 1782 1783 1784 1785 1786 1787 1788 1789 ---- Begivenheder.
Se Den Franske Revolution og 1780'erne
Også kendt som Fransk revolution, Franske Revolution, Franske Revolutionen.