Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
75 relationer: Arier, Armenien, Østrig, Østrig-Ungarn, Batu Khan, Bojar, Bukovina, Centraleuropa, Curzonlinjen, De Allierede, Den polsk-litauiske realunion, Den polsk-russiske krig (1654–1667), Den Store Nordiske Krig, Det Osmanniske Rige, Dnestr, Fristaden Kraków, Fristat, Fyrstendømmet Galicien-Volhynien, Generalguvernementet Polen, Halytj, Hedvig af Polen, Hertugdømmet Warszawa, Holocaust, Huset Habsburg, Ivano-Frankivsk, Jaroslav 1. af Kijev, Jøder, Karl 10. Gustav af Sverige, Kasimir 3. af Polen, Khan, Kongeriget Galicien og Lodomerien, Korstog, Kraków, Kronlande, Kyiv, Latin, Lviv, Molotov-Ribbentrop-pagten, Mongoler, Nazi-Tyskland, Neman, Operation Barbarossa, Ortodokse kirke, Polen, Polens tre delinger, Poznań, Romerskkatolske kirke, Rurikslægten, Rusland, Rutenere, ... Expand indeks (25 mere) »
- Karpaterne
- Regioner i Europa
Arier
Arier (आर्य, آریا, ārya: „ædel“; afledte former aryāna, ari eller arya, fra proto-indogermansk *ar-yo: „godt skabt“) er blevet brugt som betegnelse for de indoiranske stammer, som på et tidspunkt mellem 2000 f.Kr.
Se Galicien (Centraleuropa) og Arier
Armenien
Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն), er en suveræn stat i Kaukasus i det vestlige AsienFN's placerer Armenien i Vestasien; CIA's World Factbook,, and Oxford Reference Online placerer også Armenien i Asien.
Se Galicien (Centraleuropa) og Armenien
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Se Galicien (Centraleuropa) og Østrig
Østrig-Ungarn
Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, også kaldet Habsburgske monarki eller Donaumonarkiet, er benævnelsen på den stat som bestod af kejserriget Østrig og kongeriget Ungarn, som var forenet i en personalunion i årene 1867-1918.
Se Galicien (Centraleuropa) og Østrig-Ungarn
Batu Khan
Batu Khan (født omkring 1205, død 1255; Бат хаан, Bat haan,; хан Баты́й) var en mongolsk hersker og grundlægger af Den Gyldne Horde, en del af Det Mongolske Kejserdømme.
Se Galicien (Centraleuropa) og Batu Khan
Bojar
Russiske bojarer fra det 16. - 17. århundrede Bojar (боярин,; бояри,; болярин,; boier) var betegnelsen på et medlem af højeste rang i den aristokratiske feudaladel, alene underlagt den herskende storfyrste, først i Kijevriget og senere i Rusland og Litauen (svarende til nutidens Ukraine, Hviderusland, europæisk Rusland og Litauen) fra 900 til 1600-tallet.
Se Galicien (Centraleuropa) og Bojar
Bukovina
Bukovinas flag frem til 1918 Bukovina (orange) på grænsen mellem Rumænien og Ukraine Bukovina (Bucovina; Буковина) er et historisk område i Østeuropa, der er i dag delt mellem Ukraine og Rumænien.
Se Galicien (Centraleuropa) og Bukovina
Centraleuropa
Centraleuropa opgjort i nutidige stater. Centraleuropa eller Mellemeuropa omfatter et ikke veldefineret område i Europa, og kan opgøres på flere måder.
Se Galicien (Centraleuropa) og Centraleuropa
Curzonlinjen
Tyske områder, der efter 2. verdenskrig blev overført til Polen.'''Gråt område''': Tidligere russiske områder, øst for Curzonlinjen, indtaget af Polen i 1920. Ved fredsslutningen efter 2. verdenskrig overdraget til Sovjetunionen. Nu dele af Litauen, Hviderusland og Ukraine.
Se Galicien (Centraleuropa) og Curzonlinjen
De Allierede
Verdenskort med deltagerne i 2. verdenskrig: De Allierede er vist med grønt (med lysegrønt vises de lande, som blev deltagere efter angrebet på Pearl Harbour), Aksemagterne med blå og neutrale lande med gråt. Generalissimo Chiang Kai-shek, præsident Franklin D. Roosevelt og premierminister Winston Churchill mødtes ved Cairo-konferencen den 25.
Se Galicien (Centraleuropa) og De Allierede
Den polsk-litauiske realunion
Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.
Se Galicien (Centraleuropa) og Den polsk-litauiske realunion
Den polsk-russiske krig (1654–1667)
Oversigtskort over krigsskuepladsen. Den polsk-russiske krig (1654–1667) er også kaldt krigen om Ukraine, og det var den sidste store krig mellem Storfyrstedømmet Moskva og Det polsk-litauiske samvelde.
Se Galicien (Centraleuropa) og Den polsk-russiske krig (1654–1667)
Den Store Nordiske Krig
Narva i 1700, malet af Gustaf Cederström i 1910 Den Store Nordiske Krig (1700-1721) var en konflikt mellem en koalition ledet af Rusland, og Sverige (Under Karl 12.) i Nord-, Central- og Sydeuropa.
Se Galicien (Centraleuropa) og Den Store Nordiske Krig
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Se Galicien (Centraleuropa) og Det Osmanniske Rige
Dnestr
Dnestr (også kendt som Dnjestr) (Дністер,; Nistru; Днестр) er en 1.352 km lang flod, der udspringer i Karpaterne, flyder igennem Ukraine og Moldova og udmunder i Sortehavet.
Se Galicien (Centraleuropa) og Dnestr
Fristaden Kraków
Fristaden Kraków (Wolne Miasto Kraków, formelt Den frie, selvstændige og strikt neutrale by Kraków med dets territorium (polsk: Wolne, Niepodległe i Ściśle Neutralne Miasto Kraków z Okręgiem)) var en bystat i Centraleuropa mellem det russiske Kongeriget Polen, det østrig-ungarske Kongeriget Galicien og det preussiske Øvre Schlesien.
Se Galicien (Centraleuropa) og Fristaden Kraków
Fristat
Fristat er en betegnelse, der gennem tiden er blevet brugt om en række lande og provinser.
Se Galicien (Centraleuropa) og Fristat
Fyrstendømmet Galicien-Volhynien
Våbenskjold 12-1300-tallet Fyrstendømmet Galicien-Volhynien eller Kongeriget Rutenien (gammel rutensk Галицко-Волинскоє князство, Королѣвство Русь; Галицько-Волинське князівство, Королівство Русі; Regnum Galiciae et Lodomeriae, Regnum Russiae) var et fyrstedømme i middelalderens Østeuropa i området Galicien og Volhynien i nutidens Ukraine, der blev dannet efter Prinsen af Volhynien Roman den Stores erobring af Galicien med hjælp fra Leszek den Hvide af Polen.
Se Galicien (Centraleuropa) og Fyrstendømmet Galicien-Volhynien
Generalguvernementet Polen
Generalguvernementet 1941-45 Generalguvernementet (tysk: Generalgouvernement für die besetzten polnischen Gebiete, Generalguvernementet for de besatte polske områder) var betegnelsen brugt om myndighederne i de områder af Polen som var besat af Tyskland under anden verdenskrig men ikke direkte indlemmet i det tyske rige.
Se Galicien (Centraleuropa) og Generalguvernementet Polen
Halytj
Halytj (Галич, Галич, Halicz, Halyčas, Halytsch) er en historisk by ved Dnjestr-floden i det vestlige Ukraine.
Se Galicien (Centraleuropa) og Halytj
Hedvig af Polen
Jadwiga af Polen (Hedvig af Polen) (18. februar 1374-17. juli 1399) var Polens regent mellem 1384 og 1386 og landets dronning 1386-1399.
Se Galicien (Centraleuropa) og Hedvig af Polen
Hertugdømmet Warszawa
Kort over Hertugdømmet Warszawa Hertugdømmet Warszawa (også også omtalt som Storhertugdømmet Warszawa) var en polsk stat mellem 1807 og 1813.
Se Galicien (Centraleuropa) og Hertugdømmet Warszawa
Holocaust
Skiltet med ''Arbeit macht frei'' (.
Se Galicien (Centraleuropa) og Holocaust
Huset Habsburg
Huset Habsburg er et af Europas fyrstehuse.
Se Galicien (Centraleuropa) og Huset Habsburg
Ivano-Frankivsk
Ivano-Frankivsk (ukrainsk: Івано-Франківськ, russisk: Ивано-Франковск, polsk: Iwano-Frankowsk).
Se Galicien (Centraleuropa) og Ivano-Frankivsk
Jaroslav 1. af Kijev
Jaroslav I (Ярослав,; kristentnavn: Georg; Jarizleifr; kaldet Jaroslav den vise; født 978, død 1054) var storfyrste af Kijevriget fra 1019 til 1054.
Se Galicien (Centraleuropa) og Jaroslav 1. af Kijev
Jøder
Jøder er en etnisk gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregnings begyndelse.
Se Galicien (Centraleuropa) og Jøder
Karl 10. Gustav af Sverige
Karl 10.
Se Galicien (Centraleuropa) og Karl 10. Gustav af Sverige
Kasimir 3. af Polen
Kasimir 3.
Se Galicien (Centraleuropa) og Kasimir 3. af Polen
Khan
En khan er en titel, der betyder hersker på mongolsk og tyrkisk.
Se Galicien (Centraleuropa) og Khan
Kongeriget Galicien og Lodomerien
Kongeriget Galicien og Lodomerien (Königreich Galizien und Lodomerien; Królestwo Galicji i Lodomerii; Королівство Галичини та Володимирії) var et kongerige i Centraleuropa, der eksisterede fra 1772 til 1918.
Se Galicien (Centraleuropa) og Kongeriget Galicien og Lodomerien
Korstog
Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.
Se Galicien (Centraleuropa) og Korstog
Kraków
Udsigt over Kraków fra Wawel. Kraków er en storby i den sydlige del af Polen.
Se Galicien (Centraleuropa) og Kraków
Kronlande
Kronlande (tysk: Kronländer) var betegnelsen for delområderne i det Østrig-ungarske monarki.
Se Galicien (Centraleuropa) og Kronlande
Kyiv
Kyiv, Kyjiv (efter Київ,,, "ki-jiw") eller Kiev, Kijev (efter Киев,,, "ki-jif") er hovedstaden og den største by i Ukraine, beliggende i Kyiv oblast i den centrale del af landet ved bredden af floden Dnepr.
Se Galicien (Centraleuropa) og Kyiv
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Se Galicien (Centraleuropa) og Latin
Lviv
Lviv (Львів,; Lwów; לעמבערג; Leopolis (dvs. "Løvebyen"); Lemberg; Львов) er en by i Østgalicien i det vestlige Ukraine.
Se Galicien (Centraleuropa) og Lviv
Molotov-Ribbentrop-pagten
Den sovjetiske udenrigsminister Vjatjeslav Molotov underskriver ikke-angrebs-pagten, mens Joachim von Ribbentrop (tv) og Josef Stalin (th) kigger på. Molotov-Ribbentrop-pagten er den ikke-angrebs-pagt, Tyskland og Sovjetunionen indgik den 23. august 1939 i Moskva en uge før Nazi-Tyskland indledte 2.
Se Galicien (Centraleuropa) og Molotov-Ribbentrop-pagten
Mongoler
Mongoler og tyrkiske folkeslag som var dem nært beslægtede, boede i 1100-tallet i det som nu er Mongoliet, samt dele af Sibirien og det nordvestlige Kina.
Se Galicien (Centraleuropa) og Mongoler
Nazi-Tyskland
Stortyskland (Nazityskland og Det Tredje Rige) er det Tyskland som Adolf Hitler ledede.
Se Galicien (Centraleuropa) og Nazi-Tyskland
Neman
Neman (Не́ман), indtil 1946 kendt som Ragnit (Ragnit; Ragneta; Ragainė), er en by i Rusland.
Se Galicien (Centraleuropa) og Neman
Operation Barbarossa
Angrebsplanen for Operation Barbarossa: ''Weisung Nr. 21: Fall Barbarossa''. Operation Barbarossa (Unternehmen Barbarossa), oprindeligt kaldt Operation Fritz, var kodenavnet for Nazi-tysklands invasion af Sovjetunionen under 2. verdenskrig.
Se Galicien (Centraleuropa) og Operation Barbarossa
Ortodokse kirke
Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.
Se Galicien (Centraleuropa) og Ortodokse kirke
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Se Galicien (Centraleuropa) og Polen
Polens tre delinger
Polens tre delinger Polen blev i 1700-tallet delt mellem Preussen, Rusland og Østrig, og delingerne gjorde ende på den polsk-litauiske realunion.
Se Galicien (Centraleuropa) og Polens tre delinger
Poznań
Poznań (Posen) er Polens femte folkerigeste by med indbyggere samt et areal på 262 km².
Se Galicien (Centraleuropa) og Poznań
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se Galicien (Centraleuropa) og Romerskkatolske kirke
Rurikslægten
Fyrstendømmer i tilknytning til Rutenien/Kijevriget (1054-1132) Rurik-dynastiet eller Rurikiderne (Рюриковичи) var det herskende dynasti i Kijevriget (efter 862), senere i fyrstendømmet Galicien-Volhynien (efter 1199), i fyrstendømmet Tjernigov, i fyrstendømmet Vladimir-Suzdal og i storfyrstendømmet Moskva, samt i det russiske kejserrige frem til 1598.
Se Galicien (Centraleuropa) og Rurikslægten
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Se Galicien (Centraleuropa) og Rusland
Rutenere
Rutenere (Русины, Русини, Руські, Русіны, rusinsk: Русины, latin: Ruthenia) er et undertiden forældet exonym om befolkningen i Rus: Primært i det middelalderlige kongerige Kijevriget, der omfatter dele af det nuværende Rusland, Hviderusland, Polen, Slovakiet og Ukraine.
Se Galicien (Centraleuropa) og Rutenere
Rutensk
Rutensk (se andre navne) var et østslavisk sprog, der taltes i Storfyrstendømmet Litauen og senere i de østslaviske områder i den polsk-litauiske realunion.
Se Galicien (Centraleuropa) og Rutensk
Schlesien
Den preussiske provins Schlesien med de nutidige statsgrænser Schlesien (schlesisk: Ślůnsk, polsk: Śląsk, tjekkisk: Slezsko) er en region i Centraleuropa omkring Oders øvre løb.
Se Galicien (Centraleuropa) og Schlesien
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Se Galicien (Centraleuropa) og Slaviske folkeslag
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Se Galicien (Centraleuropa) og Sovjetunionen
Tatarerne (mongolsk klan)
Tatarerne er den oprindeligt kinesiske betegnelse for de mongolske nomadefolk, som under Djengis Khan invaderede Europa omkring år 1200.
Se Galicien (Centraleuropa) og Tatarerne (mongolsk klan)
Tjervonohrad
Tjervonohrad (Червоноград), tidligere polsk navn: Krystynopol (Кристинопіль,; Krisnipolye), er en mineby i det vestlige Ukraine.
Se Galicien (Centraleuropa) og Tjervonohrad
Tyrkiet
Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.
Se Galicien (Centraleuropa) og Tyrkiet
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Galicien (Centraleuropa) og Tyskland
Ukraine
Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.
Se Galicien (Centraleuropa) og Ukraine
Vestlige Bug
Vestlige Bug eller Buh (Bug; Західний Буг,; Захо́дні Буг,; Западный Буг) er en flod i Ukraine, Polen og Hviderusland, der udspringer i det podolske højland nær landsbyen Verkhobuzj i Lviv oblast.
Se Galicien (Centraleuropa) og Vestlige Bug
Vladislav 2. Jagello af Polen
Jogaila, senere Vladislav 2.
Se Galicien (Centraleuropa) og Vladislav 2. Jagello af Polen
Voivodskab
Et voivodskab (polsk województwo, rumænsk voievodat, serbisk vojvodina (војводина), vojvodstvo (војводство) eller vojvodovina (војводовина), ungarsk vajdaság, litauisk vaivadija) er en geografisk administrativ enhed som daterer tilbage til middelalderens Polen, Rumænien, Ungarn, Litauen, Letland og Serbien.
Se Galicien (Centraleuropa) og Voivodskab
Volhynien
Volhynien. Ljubart slot i Lutsk var sæde for Volhyniens fyrster i middelalderen. Polske ofre for en massakre begået af OUN's militære gren UPA i Volynien i det daværende Polen (nu Ukraine), 1943 Volhynien, Volhynia, Volynia, eller Volyn (Волинь,, Волынь,, Voluinė, Wołyń, װאָהלין, er en historisk region i det vestlige Ukraine mellem floderne Pripjat og Sydlige Bug, nord for Galicien og Podolien.
Se Galicien (Centraleuropa) og Volhynien
Wienerkongressen
Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.
Se Galicien (Centraleuropa) og Wienerkongressen
1. verdenskrig
1.
Se Galicien (Centraleuropa) og 1. verdenskrig
16. århundrede
15. århundrede – 16.
Se Galicien (Centraleuropa) og 16. århundrede
17. århundrede
16. århundrede – 17.
Se Galicien (Centraleuropa) og 17. århundrede
1772
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1772 (tal).
Se Galicien (Centraleuropa) og 1772
18. århundrede
17. århundrede – 18.
Se Galicien (Centraleuropa) og 18. århundrede
1846
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1846 (tal).
Se Galicien (Centraleuropa) og 1846
1914
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1914 (tal).
Se Galicien (Centraleuropa) og 1914
1915
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1915 (tal).
Se Galicien (Centraleuropa) og 1915
1918
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).
Se Galicien (Centraleuropa) og 1918
1923
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1923 (tal).
Se Galicien (Centraleuropa) og 1923
1941
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1941 (tal).
Se Galicien (Centraleuropa) og 1941
Se også
Karpaterne
- Galicien (Centraleuropa)
- Hyrdeøkse
- Karpaterne
- Karpatiske Biosfærereservat
- Kongeriget Galicien og Lodomerien
- Prykarpattja
- Transylvanske slette
Regioner i Europa
- Østeuropa
- Østpreussen
- Apenniniske halvø
- Balkanhalvøen
- Bayerisches Alpenvorland
- Benelux
- Boiotien
- Centraleuropa
- De Britiske Øer
- Den Iberiske Halvø
- Galicien (Centraleuropa)
- Habsburgske Arvelande
- Kaukasien
- Kontinentaleuropa
- Metropolregion Nordwest
- Middelhavslandene
- Norden
- Nordvesteuropa
- Röstigraben
- Skandinavien
- Sudeterlandet
- Sydøsteuropa
- Sydeuropa
- Vesteuropa
- Vogtland
Også kendt som Galizien, Lodomerien.