Indholdsfortegnelse
16 relationer: Astrocyt, Blodåre, Centralnervesystemet, Cerebrospinalvæske, Ependym, Græsk (sprog), Immunforsvar, Makrofag, Mikroglia, Myelin, Neuron, Neuropeptid, Oligodendrocyt, Perifere nervesystem, Schwann-celle, Ventrikelsystem.
Astrocyt
nervecelleaksonerne (nr. 3), nervecellelegemerne (nr. 2) og ependymet (nr. 1) Astrocytter (græsk "astron" stjerne og "cyte" celle) er en gliacelletype i centralnervesystemet, karakteriseret ved sine mange cellulære udløbere, som giver denne et stjerneformet udseende.
Blodåre
Simpelt diagram over menneskets kredsløb. Blodårerne danner sammen med hjertet blodkredsløbet.
Centralnervesystemet
(1) Hjernen (2) Centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) (3) Rygmarven Centralnervesystemet (CNS) er en del af nervesystemet der inddeles i cerebrum (storhjernen), cerebellum (lillehjernen), diencephalon (mellemhjernen), mesencephalon (midthjernen), pons (hjernebroen), medulla oblongata (den forlængede marv) og medulla spinalis (rygmarven).
Se Gliacelle og Centralnervesystemet
Cerebrospinalvæske
Cerebrospinalvæsken (CSF, rygmarvsvæske) er en klar og farveløs væske, som støtter og beskytter centralnervesystemet mod skader.
Se Gliacelle og Cerebrospinalvæske
Ependym
Ependym er en epitelmembran, som danner overfladen i hjernens ventrikelsystem og centralkanalen i rygmarven.
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Immunforsvar
neutrofil (gul) i gang med at æde en miltbrand bakterie (orange). Immunforsvaret er kroppens forsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter.
Makrofag
En makrofag har strakt to 'arme' ud mod fremmedlegemer, som den er i færd med at spise. Makrofag spiser patogen, i 6 trin. Makrofager (grovæderceller, fra græsk μακρός stor, og φαγεῖν spise), forkortet MΦ, er en type hvide blodlegemer, der som del af immunsystemet opsluger og nedbryder beskadigede celler og celle-affald, fremmedlegemer, mikrober, kræftceller og alt andet, hvis overflade ikke indeholder de proteiner, som karakteriserer sunde kropsceller.
Mikroglia
Vævssnit specialfarvet for lektin i mikroglia (brune farve). Mikroglia er en gliacelletype med fagocyterende egenskaber, og betragtes som repræsentant for immunforsvaret i centralnervesystemet.
Myelin
Myelin giver den hvide farve i hvid substans. Myelin er det materiale, der omgiver axoner, idet det danner et beskyttende lag kaldet en myelinskede.
Neuron
En stiliseret neuron. Et neuron (fra græsk: sene, nerve), også kaldet en nervecelle, er en celletype i nervesystemet.
Neuropeptid
Strukturformel for neuropeptidet substance P Molekylmodel af substance P Strukturformlen for oxytocin Molekylmodel af oxytocin Strukturformlen for vasopressin Molekylmodel af vasopressin efterbehandles til hormoner og neuropeptider Neuropeptider er kemiske signaler i hjernen.
Oligodendrocyt
nervecelleakson. Oligodendrocytter (fra græsk, betydende Celler med få forgreninger), eller oligodendroglia.
Se Gliacelle og Oligodendrocyt
Perifere nervesystem
Det perifere nervesystem (PNS) er den forbindelse der er mellem centralnervesystemet og den øvrige del af kroppen.
Se Gliacelle og Perifere nervesystem
Schwann-celle
Schwann Celle dannende en myelinskede omkring et større akson i det perifere nervesystem.1:Akson2:Scwann cellens cellekerne3:Schwann Cellen4:Myelinskede dannet ud fra Schwann cellens membran5:Schwann cellens cytoplasma Schwann Celle eller Schwannske celler er en gliacelle-type knyttet til det perifere nervesystem, hvis funktion er at give stabilitet og isolation til nervecellernes udløbere (aksoner).
Ventrikelsystem
Tegning af hjernens ventrikelsystem Ventrikelsystemet er en gruppe strukturer i hjernen indeholdende cerebrospinalvæske.