Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Godfrid, hertug af Frisen

Indeks Godfrid, hertug af Frisen

Godfrid, Godafrid, Gudfrid eller Gottfrid (Guðfrið; myrdet juni 885) var en dansk vikingeleder i 800-tallet.

15 relationer: Daner, Dåb, Flandern, Gent, Karl den Tykke, Köln, Koblenz, Kristendom, Liège, Maastricht, Nederlandene (historisk område), Stavelot, Store Hedenske Hær, Vasal, Vikinger.

Daner

url-status.

Ny!!: Godfrid, hertug af Frisen og Daner · Se mere »

Dåb

Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.

Ny!!: Godfrid, hertug af Frisen og Dåb · Se mere »

Flandern

Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.

Ny!!: Godfrid, hertug af Frisen og Flandern · Se mere »

Gent

Gent (fransk: Gand) er hovedstad i provinsen Østflandern i det nordlige Belgien.

Ny!!: Godfrid, hertug af Frisen og Gent · Se mere »

Karl den Tykke

Karl den Tykke Karl den Tykke (Charles le Gros, Karl der Dicke), Karl 2. (som konge af Vestfranken), Karl 3. (som konge af Østfranken), (født cirka 839 i Neidingen, død 13. januar 888) var søn af Ludvig den Tyske og Emma af Bayern.

Ny!!: Godfrid, hertug af Frisen og Karl den Tykke · Se mere »

Köln

Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.

Ny!!: Godfrid, hertug af Frisen og Köln · Se mere »

Koblenz

Koblenz (også Coblenz i præ-1926 tysk stavning) er en tysk by med 106.417 indbyggere (ultimo 2009), der ligger på den vestlige bred af Rhinen, hvor Mosel flyder ud i Rhinen.

Ny!!: Godfrid, hertug af Frisen og Koblenz · Se mere »

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Ny!!: Godfrid, hertug af Frisen og Kristendom · Se mere »

Liège

St. Paul-katedralen i Liège Liège (Lîdje, Luik, Lüttich) er en by i det østlige Belgien med indbyggere.

Ny!!: Godfrid, hertug af Frisen og Liège · Se mere »

Maastricht

Maastricht (Mestreech /məsˈtʁeːç/; Meuse) er en kommune og en by, beliggende i den sydlige provins Limburg i Nederlandene.

Ny!!: Godfrid, hertug af Frisen og Maastricht · Se mere »

Nederlandene (historisk område)

Nederlandene, De 17 Provinser, i 1477. Nederlandene som historisk begreb var det område, der i dag omfatter staterne Nederlandene, Belgien, Luxembourg, de nuværende franske dele af Flandern omkring Lille samt grevskabet Artois.

Ny!!: Godfrid, hertug af Frisen og Nederlandene (historisk område) · Se mere »

Stavelot

Stavelot er en vallonsk kommune i den belgiske provins Liège.

Ny!!: Godfrid, hertug af Frisen og Stavelot · Se mere »

Store Hedenske Hær

Den Store Hedenske Hær (The Great Heathen Army, angelsaksisk mycel hæþen here eller micel hæðen here eller "den store hær" (micel here eller "den store danske hær") var en vikingehær, som plyndrede og erobrede store dele af England i slutningen af det niende århundrede. Kilderne giver ingen præcise oplysninger om hærens størrelse til forskel fra mange andre skandinaviske hære i perioden, som er velbeskrevne, men den var helt klart blandt de største styrker af sin slags og bestod af hundreder af skibe og flere tusinde krigere. Den angelsaksiske krønike er en af de vigtigste kilder til hærens gøren og laden. Et sværd fra en viking begravet i Repton i Mercia. Dette sværd er nu i Derby Museum and Art Gallery. Hæren kan have sin oprindelse i den skare vikinger, der i 845 angreb Paris, måske anført af den legendariske Regnar Lodbrog. De invaderede det nuværende Nordfrankrig fra 850, plyndrede gentagne gange Rouen og flere mindre byer og havde sandsynligvis baser i området. Hæren kom til Storbritannien i slutningen af 865 og landede i East Anglia for at bosætte sig der. Nordiske sagn beretter hæren anførtes af Lodbrogssønnerne Halfdan Vidfavne, Ivar Benløs og Ubbe, og at at invasionen var svar på at Ella af Northumbria dræbte Regnar Lodbrog. I slutningen af 866 erobredes Northumbria, som forinden havde været ramt af interne stridigheder, og derefter East Anglia. I 867 blev York erobret efter et slag. 871 kom den "store sommerhær" fra Skandinavien. Denne forstærkede den store hedenske hær, og sammen kunne de i 874 erobre Mercia. Deres ophold i Derbyshire bevidnes blandt andet af en massegrav for 250 ved Repton og af Heath Wood-gravhøjene i nærheden. Samme år bosatte en væsentlig del af styrken sig i de erobrede områder, fulgt af en anden gruppe i 877. Halfdan flyttede nordover for at angribe pikterne, mens Guthrum blev tilbage som anfører i syd, og i 876 fik de selskab af flere styrker og vandt slaget ved Wareham. Alfred den Store slog igen og besejrede endelig hæren i slaget ved Edington 878. Efter Edington sluttede Alfred den Store og Guthrum fred, og Danelagen blev etableret. Bosættere fra hedningehæren grundlagde kongeriget York, som fandtes (med afbrydelser) til 950'erne.

Ny!!: Godfrid, hertug af Frisen og Store Hedenske Hær · Se mere »

Vasal

Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.

Ny!!: Godfrid, hertug af Frisen og Vasal · Se mere »

Vikinger

Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.

Ny!!: Godfrid, hertug af Frisen og Vikinger · Se mere »

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »