Hackerkultur

Hackerkultur er en subkultur af individer, som påskønner den intellektuelle udfordring at anvende kreativitet til at få softwaresystemer til at virke på andre måder.

Brug AI

Indholdsfortegnelse

1. 8 relationer: Brugergrænseflade, Computerprogram, FabLab, Fri software, Hacker, Hacklab, Kildekode, Programmør.

Brugergrænseflade

Brugergrænsefladen på et toilet i Japan. En brugergrænseflade er det hvorved et menneske (brugeren) interagerer med en bestemt maskine, udstyr, software eller andre komplekse værktøjer (systemet).

Se Hackerkultur og Brugergrænseflade

Computerprogram

brugeren (engelsk ''User'') interagerer med applikationssoftware, på en typisk computer. Applikationssoftwarens lag deler grænseflade med styresystemet (engelsk ''Operating System''), som igen kommunikerer med hardware. Pilene indikerer datastrømme.

Se Hackerkultur og Computerprogram

FabLab

right Et fab lab eller fabLab (forkortet fra engelsk fabrication laboratory) er et skaberværksted.

Se Hackerkultur og FabLab

Fri software

Fri software (engelsk: free software) er software udgivet under en fri softwarelicens.

Se Hackerkultur og Fri software

Hacker

En hacker er en person, der finder og udnytter svagheder i sikkerheden i et computersystem eller i et computernetværk.

Se Hackerkultur og Hacker

Hacklab

Et tysk hacklab Et hacklab (også kaldet hackerlab, hackerspace, hackspace, makerlab eller makerspace) er en slags værksted hvor der promoveres og udvikles frigørende teknologi såsom fri software og alternative medier.

Se Hackerkultur og Hacklab

Kildekode

Kildekode (på engelsk: source code) er den tekst i et programmeringssprog, som programmøren har skrevet.

Se Hackerkultur og Kildekode

Programmør

En programmør er en person, som udvikler computerprogrammer til computere.

Se Hackerkultur og Programmør

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Oplysningerne er baseret på artikler fra Wikipedia og andre Wikimedia-projekter, og de er tilgængelige under Creative Commons Attribution-ShareAlike-licens.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik