Indholdsfortegnelse
32 relationer: Østrig-Ungarn, Břeclav, Beneš-dekreterne, Brno, Cisleithanien, Det østrig-ungarske kompromis, Første Tjekkoslovakiske Republik, Gendøber, Gymnasium, Huset Liechtenstein, Hutteritter, Jakob Hutter, Kärnten, Kejserriget Østrig, Maximilian 2. (Tysk-romerske rige), Münchenaftalen, Morava, Nazi-Tyskland, Piarister, Prag, Regioner i Tjekkiet, Saint-Germain-traktaten (1919), Sydmæhren, Tjekkiet, Trediveårskrigen, Tyrol, Tysk-Østrig, Tyskere, Vinavl, Wien, 1. verdenskrig, 2. verdenskrig.
Østrig-Ungarn
Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, også kaldet Habsburgske monarki eller Donaumonarkiet, er benævnelsen på den stat som bestod af kejserriget Østrig og kongeriget Ungarn, som var forenet i en personalunion i årene 1867-1918.
Břeclav
Břeclav (tjekkisk udtale) er en by i er en by i regionen Sydmæhren i Tjekkiet.
Beneš-dekreterne
Andel af etniske tyskere i den tjekkoslovakiske befolkning i 1930: Mørkerødt: 75-100%, rødt 50-75 %, rosa: 25-50 %, hvidt: 0-25 %. Beneš-dekreterne er det nuværende udtryk (officielt hedder de Dekreter af republikkens præsident – dekrety presidenta republiky), der bruges om en serie love, der blev vedtaget under 2.
Se Hustopeče og Beneš-dekreterne
Brno
Masarykově og Nádražní ulici. Brno (Brünn) er en by i det sydøstlige Tjekkiet, der med omkring indbyggere er den næststørste by i Tjekkiet og den største by i Mähren.
Cisleithanien
Cisleithanien (dvs. landene på denne side af floden Leitha (set fra Wien)) var fra 1867 til 1918 den østrigske halvdel af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn.
Det østrig-ungarske kompromis
Østrig-Ungarns flag Det østrig-ungarske kompromis (tysk: Ausgleich, ungarsk: kiegyezés) er en aftale, der blev indgået i februar 1867 mellem Østrig og Ungarn som grundlag for dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn.
Se Hustopeče og Det østrig-ungarske kompromis
Første Tjekkoslovakiske Republik
Den Første Tjekkoslovakiske Republik, ofte, i daglig tale, omtalt som Den Første Republik (slovakisk: Prvá republika), var den første tjekkoslovakiske stat, der eksisterede fra 1918 til 1938.
Se Hustopeče og Første Tjekkoslovakiske Republik
Gendøber
Anabaptister (græsk for gendøbere) eller døberbevægelserne er protestantiske kristne, som har deres rod i 1500-årenes reformationsbevægelser.
Gymnasium
Det Tyske Forbundsarkiv Et gymnasium er en skole, hvor eleverne efter tre års skolegang kan tage teknisk studentereksamen (htx) Merkantil studentereksamen (hhx) og almen studentereksamen (stx).
Huset Liechtenstein
Huset Liechtenstein regnes blandt de ældste adelsfamilier i Europa.
Se Hustopeče og Huset Liechtenstein
Hutteritter
Hutteritter er en protetantisk bevægelse i den anabaptistiske tradition, der opstod i 1500-tallet i Mähren.
Jakob Hutter
Jakob Hutter (1500-1536) var en tyrolsk anabaptist-leder og grundlægger af hutteritterne.
Kärnten
Kärnten (slovensk: Koroška) er en delstat i Østrig.
Kejserriget Østrig
Kejserriget Østrig blev oprettet af de tidligere habsburgske arvelande i 1804.
Se Hustopeče og Kejserriget Østrig
Maximilian 2. (Tysk-romerske rige)
Maximilian 2. af slægten Habsburg (født 31. juli 1527, død 12. oktober 1576) var konge af Böhmen fra 1562, konge af Ungarn fra 1563 og kejser af det Tysk-romerske rige fra 1564 til sin død.
Se Hustopeče og Maximilian 2. (Tysk-romerske rige)
Münchenaftalen
Udviklingen af det tyske riges grænser fra den 31. december 1937 da de stadig var folkeretsligt uomstridte, til marts 1939, hvor hele Tjekkiet var blevet indlemmet i Nazi-Tyskland. Neville Chamberlain fremviser dokumentet med aftalen foran en større menneskemængde den 30. september 1938.
Se Hustopeče og Münchenaftalen
Morava
Bratislavabydelen Devínska Nová Ves oversvømmes af Morava Morava (tysk:March) er en af de vigtigste floder i Mähren i Centraleuropa, som den har fået sit navn fra.
Nazi-Tyskland
Stortyskland (Nazityskland og Det Tredje Rige) er det Tyskland som Adolf Hitler ledede.
Piarister
Piaristisk våbenskjold Piaristerne (afledt af latin pius "from" om "de fromme") er medlemmer af den katolske mandlige religiøse orden Ordo Clericorum Regularium Pauperum Matris Dei Scholarum Piarum (forkortelse SP).
Prag
Prag (tjekkisk: Praha) er hovedstaden og den største by i Tjekkiet med placering på bredden af floden Moldau (Vltava), hvor denne slår nogle skarpe sving.
Regioner i Tjekkiet
Tjekkiets 14 regioner har eksisteret siden 1. januar 2000 i henhold til Tjekkiets lov 129/2000 o krajích (om regioner), som erstattede den gamle paragraf 1/1993 i Tjekkiets konstitution o Vyšších územně správních celcích (om højere geo-administrative enheder)).
Se Hustopeče og Regioner i Tjekkiet
Saint-Germain-traktaten (1919)
Opdelingen af Østrig-Ungarn efter 1. verdenskrig Saint-Germain-traktaten fastsatte efter 1. verdenskrig opløsningen af den østrigske del af Østrig-Ungarn og betingelserne for den nye Republik Østrig.
Se Hustopeče og Saint-Germain-traktaten (1919)
Sydmæhren
Sydmæhren (tjekkisk: Jihomoravský kraj) er en administrativ region i Tjekkiet, beliggende i den syd-vestlige del af den historiske region Mæhren, med undtagelse af Jobova Lhota som tilhører Bøhmen.
Tjekkiet
Tjekkiet (Česko), officielt Den Tjekkiske Republik (tjekkisk: Česká republika) er et land i Centraleuropa.
Trediveårskrigen
Trediveårskrigen var en række militære konflikter i Centraleuropa, hovedsageligt i Tyskland.
Se Hustopeče og Trediveårskrigen
Tyrol
Tyrol (Tirol) er et gammelt hertugdømme i Centraleuropa.
Tysk-Østrig
Tysk-Østrig (Deutschösterreich eller Deutsch-Österreich) var oprindeligt den uofficielle betegnelse for de tysktalende områder i det østrig-ungarske monarki.
Tyskere
Tyskere (tysk die Deutschen) er mennesker af 'tysk oprindelse', eller personer som associerer sig med tysk kultur.
Vinavl
Vindruer. Vinavl er videnskaben omhandlende samt produktionen og studiet af vindruer, som beskæftiger sig med den række processer, der sker på en vingård.
Wien
Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater.
1. verdenskrig
1.
Se Hustopeče og 1. verdenskrig
2. verdenskrig
2.
Se Hustopeče og 2. verdenskrig
Også kendt som Hustopece.