Hurtigere adgang end browser!
5 relationer: Fjodor Dostojevskij, Guillaume Apollinaire, Isaac Asimov, Jakub Kolas, Janka Kupala.
Fjodor Dostojevskij
Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij (Фёдор Миха́йлович Достое́вский,; født 11. november 1821 i Moskva, Det Russiske Kejserrige, død 9. februar 1881 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige) var en russisk forfatter, bedst kendt for sine hovedværker Forbrydelse og straf, Idioten og Brødrene Karamazov.
Ny!!: Hviderussiske forfattere og Fjodor Dostojevskij · Se mere »
Guillaume Apollinaire
Guillaume Apollinaire (født 26. august 1880, død 9. november 1918) var en fransk digter, forfatter og kunstkritiker.
Ny!!: Hviderussiske forfattere og Guillaume Apollinaire · Se mere »
Isaac Asimov
Isaac Asimov (Исаак Юдович Озимов,; født 2. januar 1920 i Petrovitji, Smolensk oblast, Russiske SFSR, død 6. april 1992 i New York, USA) var en russiskfødt amerikansk forfatter og biokemiker.
Ny!!: Hviderussiske forfattere og Isaac Asimov · Se mere »
Jakub Kolas
Jakub Kolas (eller Jakub Kołas) (Яку́б Ко́лас, født 3. november (O.S. 22. oktober), 1882, død 13. august 1956), rigtige navn Kanstantsin Mikhajlavitj Mitskjevitj (Канстанцін Міхайлавіч Міцкевіч) var en hviderussisk forfatter og digter for Hviderussiske SSR (1926), og medlem af (1928) og vicepræsident for (fra 1929) det hviderussiske videnskabsakademi.
Ny!!: Hviderussiske forfattere og Jakub Kolas · Se mere »
Janka Kupala
Janka Kupala (Янка Купала), født 7. juli 1882 i Vjazynka, Minsk guvernement, Det Russiske Kejserrige, død 28. juni 1942, Moskva, Sovjetunionen) pseudonym for Ivan Daminikavitj Lutsevitj (Іван Дамінікавіч Луцэвіч), var en hviderussisk forfatter, der sammen med Jakub Kolas formede det moderne hviderussiske litteratursprog. Kupala betragtes som en af de mest betydningsfulde hviderussiske digtere. Kupala blev født i Vjazynka udenfor Minsk. Hans familie tilhørte szlachta, den gamle adelsklasse i landet, men hans forældre arbejdede som landarbejdere. Kupala afsluttede sin uddannelse i 1898, og efter at faren døde i 1902 tog han flere kortvarige job. Janka Kupala fuldførte sit første digt, polske "Ziarno", i 1903-04. Han skrev sit første digt på hviderussisk, "Мая доля" i 1904. Året efter udgav han sit første digt, "Мужык" ('Bonde'). Efter dette blev flere af hans digte udgivet i hviderussiske aviser. Som digter var han påvirket af hviderussisk folkedigtning og levesæt. Fra 1905 skrev han lyrisk-episke digte og digte om bønder i landet og deres frihedslængsel. I 1908 flyttede Kupala fra Hviderusland til Vilnius i Litauen. Her udgav han sin første digtsamling, Жалейка ('Den lille fløjte'). Bogen vakte harme hos zar-styret, som opfattede den som oprørsk. Året efter blev også et nyt oplag af bogen konfiskeret af de lokale myndigheder. I 1909 flyttede Kupala til Sankt Petersborg, hvor han udgav flere værker, før han tog tilbage til Vilnius i 1913. Han støttede den russiske revolution i 1917, og skrev efter dette også om temaer som industrialisering og kollektivisering. Han tog sig af flere oversættelser, han oversatte blandt andet "Internationale" til hviderussisk. Kupala havde problemer med at tilpasse sig den kulturelle ensretning under Stalin, og blev ugleset som for nationalistisk i sin digtning. I 1930'erne beklagede han dette offentligt. I 1928 blev Kupala medlem af det hviderussiske og ukrainske videnskabsakademi. I 1941 blev han tildelt Leninordenen for digtsamlingen Ад сэрца (1940). Da Nazi-Tyskland okkuperede Hviderusland i 1941 flygtede han til Moskva og senere til Tatarstan. Der skrev han digte til støtte for hviderussiske patrioter som kæmpede mod okkupanterne. I 1942 døde han i Moskva, efter et fald ned af en trappe. Kupalas enke grundlagde et museum over ham i Minsk hvor mange af hans værker er samlet. Byen Hrodna opkaldte i 1978 et universitet efter ham, Janka Kupala Statsuniversitet.
